Carl klar til at entre poolen med komplet udstyr: Lyserød sut, nye badebukser, der var en gave fra værterne, og nyindkøbte letvægtssandaler, der tåler vådt græs og rød lerjord bedre end lædersandalerne.

Onkel Niels og tante Silvia har to katte, som bor udenfor og gør gavn ved at holde matriklen delvist fri for småkravl. Til børnenes store fortrydelse ville ingen af kattene snakke. Især Carl fattede det ikke. Han tilbød dem, hvad han kunne finde, fx sten, græs og en plastikskovl, og alligevel løb de væk fra ham. På billedet er han på vej efter den ene, der havde søgt tilflugt under bilen. Forinden havde han tilbudt den det forbrændte papstykke. Det var den sjovt nok heller ikke interesseret i.