I sidste weekend var moderen og de søde små til tre års fødselsdag. Fødselsdagen blev holdt i en børnehave i Søborg, hvor de har nogle meget grænsesøgende skader. En af de små gæster stod på legepladsen med et stort pølsehorn med flag i og det hele, og så kom der en skade og hapsede det ud af hånden på hende og fløj væk med det!
Moderen fortalte historien til Alma. Flere timer senere kom Alma så hen og sagde meget alvorligt: “Mor, jeg må hellere få et nyt pølsehorn, når fuglen tog det andet.” Hun så totalt undrende ud, da hun blev mindet om, at det ikke var hendes, men Natalies pølsehorn, der var blevet hugget. Og således fik vi en førsteklasses demonstration af, hvordan de personlige myter og historiske omskrivninger bliver skabt.

I dag fik ungerne koldskål, da vi kom hjem. Carl havde koldskål i hele krydderen og ned ad tøjet. Han fik øje på plamagen på maven og sagde en bestyrtet lyd, mens han hev i sin bluse.
Mor: Bare rolig, Carl, vi tager det af, når du er færdig.
Alma (fnisende): Skal vi også tage hans hoved af?

Alma: Moar, du skal sige “hurra for Perle”!
Moderen (pligtskyldigst): Hurra for Perle!
Alma (påtaget undrende): Hvorfor siger du hurra for Perle? Hvad har hun nu gjort?