DSCF5255.JPG Alma havde en fest og fik prøvet alting godt og grundigt af på Junibacken. Den første dag brugte hun og Carl det meste af halv time på i fællesskab at flytte ca. 200 store klodser fra klodse-indelukket og over i en flyvemaskine. Carl smed dem ud, og Alma bar dem over i flyveren. Heldigvis var der ikke ret mange børn på det tidspunkt, for hun havde temmelig travlt med at værne om sin opstilling og tolererede dårligt, at andre nærmede sig og måske sågar flyttede rundt på klodserne eller stablede dem… Sidenhen blev der lavet mad og flyttet på ting i det hus, der var tilskrevet forfatteren til mumitroldene. Til Almas store fryd var Lille My faldet ned gennem taget. Imens Alma lavede mad, gik Carl rundt med sit lille pincetgreb og legede, at han samlede mad op og puttede det i munden og sagde MMMMmmmmm.
DSCF5212.JPG

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.