Carl demonstrerer, hvordan ketchup passer fortrinligt til både pølser og is….

Carl demonstrerer, hvordan ketchup passer fortrinligt til både pølser og is….

Ferien bød på nogle skønne dage med sol og stille vand. Uanset vindstyrke og temperatur var børnene for øvrigt meget indstillede på at smide tøjet og drøne i vandet.

Der er stort potentiale for hygge på sådan en sommerhussommerferie. Divaen viser, hvordan man nyder livet med anstand og præsenterer efterfølgende ponyen Prins, på hvilken hun red hele vejen ned til stranden og tilbage. Ponyer styrer!

Det har skortet på opdateringer på bloggen de seneste måneder. For at rette lidt op på det forsømte tager vi nogle store spring med mange billeder, og så bliver stilen vanligt detaljeret herfra.

Roms lufthavn er forsynet med sjove kunstværker (tror vi nok, at det er), som man kan gå ind i og kigge ud af og hoppe ned fra. Ikke overraskende erklærede Alma, at hun skulle bo derinde, og at hun havde fødselsdag og skulle vækkes med sang og gaver.
Vel hjemme efter dødsdrom med italiensk taxachauffør og flyvetur og ny taxatur i mere adstadigt tempo skulle Alma lege med Leo, hendes bedste børnehaveven. Leo ville imidlertid ikke høre tale om at lege hjemme hos Alma, så enden af det blev, at store, lille Alma drog afsted mod Christianshavn sammen med Leo og Leos far en times tid efter ankomsten til hjemmet og legede der resten af eftermiddagen, indtil moderen hentede hende hjem til aftensmaden. Hun bliver stor, den lille….

De sidste par dage af ferien blev tilbragt i Rom, som er og bliver en vidunderlig by. Vi var afsted uden sikkerhedsnet i form af klapvogn, men kom alligevel en del omkring, Carl en del af tiden på forældreryg. Vi var på Piazza Navone, hvor der blev leget intenst med springvand og drikkepost. Det sidste vakte moro og kærlige smil i hele den ene ende af pladsen, og de søde børn blev fotograferet af turisterne und alles. Jo jo, danerne gør Rom med anstand. Vi nåede også Peterspladsen, men kom ikke ind i kirken. I stedet ankom vi lige i tide til at se paven køre rundt i pavemobilen og vinke til de jublende masser, hvorefter han entrerede den hellige stol og gav sig til at tale til folket. Børnene var ikke synderligt imponerede og absolut ikke til sinds at vente på den engelske version af den pavelige bulletin, så indholdet af talen må vi finde andetsteds. Men der blev spist is og leget i endnu et springvand, og dermed var alt såre godt.
For øvrigt gik både ud- og hjemtur uden problemer af nogen art. Det er nemt nok at rejse med børn, når de er så hårde til det som Carl og Alma.

Selv på gadens hårde sten findes et fascinerende dyreliv. Således mødte vi både duer og heste i storbyen, og de skulle helst fodres, respektive klappes, hver gang.

To besøg i det lokale storcenter blev det til: Først for at købe en telefon til moderen, siden for at returnere den defekte nyerhvervelse. Under sidstnævnte visit mistede moderen kameraet, troede vi. Det var ærgerligt; to bortabsenterede kameraer på lige så mange år er en ret dårlig statistik. Heldigvis dukkede det mirakuløst frem af disen på bunden af en taske.
Lige inden for indgangen har centerfolkene viseligt placeret en lang række put-penge-i-mig-og-jeg-bevæger-mig-i-30-sekunder-maskiner. Der var flyvemaskiner, biler, motorcykler, heste… ikke overraskende et meget populært sted hos den yngre generation. Alma og Vittoria delte et par ture, mens Carl tog sig en lur i bilen med faderen som selskab. I bilen forbereder de sig helt klart på en dag at skulle færdes i den italienske trafik, hvor det kræver mindst to mands opmærksomhed at holde sig orienteret om de andre fartpsykopaters gøren og laden. Vi kørte med et kongeeksemplar af slagsen, da vi skulle til lufthavnen fra Rom, og vi er inderligt taknemmelige for at slippe fra ham med liv og lemmer i behold.

Og så lige et par ekstra billeder, bare fordi børnene på dem er så søde…

Carl er fuldstændig faldet for bordfodboldens glæder og jubler med dybtfølt begejstring ved ethvert mål, også selvmål. Det vigtigste er helt klart at være med. Alma er noget mindre fascineret af at lade små, farvede plastikmænd bøffe en bold frem og tilbage på et bord, så hun gav sig til at lege Esmeralda i stedet for, og man må da lade hende, at hun har fat på noget af det rigtige. (Esmeralda er den smukke, dansende sigøjner fra Klokkeren fra Notre Dame, red.)

Carl har en svaghed for at parre hvad som helst i lille (biddibiddi, sagt med pivestemme) og moar. Da han så et lille hul i en vandinstallation, biddibiddi’ede han, hvorefter han spottede et stort hul i muren og straks udnævnte det til moar. For en gangs skyld valgte Alma at blande sig i familierelationerne, idet hun mente, at så stort et hul måtte være en far. Det diskuterede de en del resten af ferien. Vi lader bedømmelsen af, hvem der har ret, være op til læserne.

Gode lege kræver faktisk ikke så meget udstyr. Soveværelset i lejligheden gjorde god fyldest. Øverst ses børnene, som er døde. Modergråd udløste mirakuløs genopstandelse med tilhørende trøst og kys. Mange, mange gange. På de nederste billeder er de hunde i hundehuset. Der blev finurligt nok også leget hundelorte….

Carl og Alma på cafetur med latte caldo på landsbytorvet.

Det blev kun til en enkelt strandtur under opholdet, men de aktuelle temperaturer i Danmark taget i betragtning, gør det såmænd ikke noget. Vi tager da bare til vores egen strand i morgen, ja, vi gør så!

Stemningspics fra dyppelsen af familiens yngste medlem:
Sådan en søndag morgen, der starter kl. tidligt, kan man nå mange ting. Vi nåede således både at feje, vaske gulv og lave spændende hop fra skænk, før klokken var ni.


Højtlæsning i det grønne; det er da tophyggeligt.


Alma og Selma gik sammen om Projekt Rutchebane og fik på egen hånd bakset bænkene op på terassen. Konceptet blev omgående populært hos den yngre generation.


På verandaen lå der en stabel brædder med nogle nedløbsrør på toppen. Det blev strax et af Carls favoritsteder.
