Kategoriarkiv: Special Guest Stars

Her kan du se Almas baby-venner og voxne, som har krydset Almas korte livsbane.

Overnattende gæster

De søde små har været alene hjemme med faderen hele ugen. Moderens fravær skyldtes en lille turne med den altid omkringfarende fru Helger. Alt forløb glat, lyder meldingerne. Ved moderens hjemkomst var der koblet et ekstra barn på flokken, nemlig Almas veninde Freja, som for første gang skulle overnatte på slottet. Der blev indkøbt lidt sødtex, børnene plukkede blomster, og alle var uovertruffent søde og medgørlige. Her til morgen skulle Freja jo så afhentes, men det var ingen af pigerne egentlig indstillet på. De ville gerne have, at Freja blev boende i hvert fald dagen ud og helst til på mandag. Det var Frejas far dog ikke helt indstillet på, så de fik kun et par timers udsættelse.

IMG_0268.JPG

Tværkontinentale venskaber

Faderens gode, gamle ven Asbjørn og hans australske kone Karen besøgte slottet med deres lille datter Ina… og så gik der fem år. I den forgangne uge kom de endelig igen. I mellemtiden havde de fået endnu et barn, en søn på tre, som bærer det stolte vikingenavn Thorbjørn. Moderen havde takket være en ualmindeligt godt timet forkølelse undgået en mandeloperation dagen før invasionen, så alle var klar til at tage imod. Børnene kom fantastisk ud af det med hinanden, og det tog ikke ret lang tid, før de australske smållinger havde aktiveret en hel del af deres store, men passive danske ordforråd. “Det ser godt ud,” skrålede Ina fra altanen, mens faderen og Asbjørn byggede trampolin i haven.

Især Ina og Alma blev perleveninder, gav hinanden spontane smågaver, sludrede løs på en kombinade af dansk og engelsk og krammede i ét væk. Drengene var en anelse for små til at kunne se helt bort fra de sproglige forhindringer, men legede dog også udmærket. Vi var på den lokale byggelegeplads, hvor Alma og Ina tog teten og var totalt selvkørende fra første øjeblik. Vi var også på en lille sightseeing-tur i Kongens København, hvor vi kørte med den førerløse metro og gik ad Strøget via Rundetårn til Kongens Have, som både har legeplads og kunstudstilling at byde på.

IMG_0034.JPG IMG_0037.JPG IMG_0043.JPG IMG_0045.JPG

Sommerrester fra 4. juli 2010

Da vi vendte hjem fra Italiens-færden primo juli, skulle moderen på festival og modtage legat og hæder. Her så vi andre vores snit til at tage på stranden. Holdet blev i sidste øjeblik forstærket med Thea. Og her er fotodokumentationen fra faderens iPhone i vanlig sløret kvalitet. Det begyndte med badning i lagunen (det begreb som Alma stivnakket kalder »kommunen«) – og endte med ansigtsmaling og udklædning på stranden og afsluttende koldskål på matriklen. En fest.

Klik for lille filmklip!

PS: Al ansigtsmaling er udført af dværgene selv – også faderens …

Alma fem år!

På ubegribelig vis er det lykkedes tiden at tilbagelægge fem år, siden moderen for første gang lå med lille, fedtede baby Alma i favnen på Hvidovre Hospital. Alma er blevet stor. Så stor, at der kun er et enkelt år tilbage i børnehaven. Almas fødselsdag faldt som vanligt i den uge, hvor børnehaven er på koloni i Dronningmølle, og moderen fik særtilladelse til at komme på besøg. Det gør en fødselsdagsmorgen lidt ekstra udfordrende, når man nu er vant til at have overordentlig god tid, at fødselar og lillebror skal afsted med bussen kl. 8… Men det lykkedes. Alma stod glad op og blev mødt med et bjerg af gaver. Dagen inden dagen havde Alma og moderen besøgt en Build-A-Bear butik, hvor Alma havde udvalgt sig en flot kanin og dens allerførste sæt tøj. Kaninen, som er blevet døbt Kaninus, måtte blive i sin kasse til fødselsdagsmorgenen, og det første, Alma gjorde, da hun vågnede, var at tage den op! En del af pakkerne viste sig at indeholde yderligere udstyr til Kaninus, hvilket vakte lykke. Dagens andet clou var en rebstige, som blev hængt op på værelset.

Efter den obligatoriske, endeløse farvel-vinken ved bussen susede moderen hjem og bagte en fin bolle-pige, som blev smidt i bilen og fragtet til Dronningmølle. Det var så hyggeligt at se, hvordan ungerne tumlede rundt deroppe, og alle var glade for besøget. Efter endt fejring vendte Escorten atter snuden mod København, så moderen efter et kort pitstop derhjemme var klar til at tage imod de hjemvendte børn i børnehaven.

Freja, Thea og Leo (medbringende sin mor) skulle med hjem, og det gik vældig godt alt sammen. Der blev spist islagkage og boller, og derefter gik flokken ned i haven, som er under radikal omstrukturering. Bl.a. var der lavet huller til stakitstolper. Dem havde de hjælpsomme børn fyldt op, viste det sig senere.

DSCF8540.JPG

Alma og Freja

DSCF8542.JPG

Rebstigen blev prøvet grundigt af.

DSCF8545.JPG

DSCF8550.JPG

Så sød er man, når man er fem år.

DSCF8553.JPG

Den dag, det var sommer…

I år faldt sommeren øjensynligt på en torsdag. I hvert fald havde Alma veninden Freja på besøg en torsdag. Temperaturen i haven var god, så moderen vurderede, at vand i skildpadden til mudderkagebagning med diverse følgesprøjt og våde trøjer var okay. Moderen gik op for at hente drikkelse og blev ved tilbagekomsten mødt af tre nøgne, lykkelige unger, som havde benyttet voksenfraværet til egenhændigt at beslutte, at de sikkert gerne måtte bade. Moderen smeltede, og selvfølgelig måtte de bade…

DSCF8507.JPG

Travle myrer

Sverigeturen er naturligvis klassificeret som ferie, men man skal ikke tro, at folket ligger på den lade side! Af uvisse årsager var den ene ende af plænen foran hytten blevet forsynet med en stor udgravning, og gik man ned i udgravningen, viste det sig, at et anseligt stykke af grundfjeldet stak frem i den ene side. Den sten skulle graves fri, besluttede pigerne, så det gjorde de. Med skeer. Et imponerende stykke arbejde.

DSCF8466.JPG DSCF8467.JPG DSCF8503.JPG

Kusinerne

Alma var som altid lykkelig for at se sine store kusiner. Årets nye feature var en stor trampolin, indkøbt på stedet og siden hjemført til hovedstaden. Den var meget populær og afstedkom adskillige ulykker. Vikki blev hårdest ramt og brækkede armen, hvilket både Carl og Alma fandt umådeligt interessant.

DSCF8422.JPG

Velkommen 2010

Det gik galt sidste år. Det gik galt i år. Nytårssamvær med moderens veninde er dømt til ikke at lykkes. Sidste år var vi syge. I år var de syge. D. 30. december måtte det planlagte selskab aflyses. Heldigvis findes der andre gode mennesker i verden, og vores redning blev Lotte og Mette og Theodor og Felix. I iltempo blev der fastlagt menu og tidsplan, og da dronningen tonede frem på skærmen nytårsaften, var alle samlet, lammet var i ovnen, og tiramisuen hyggede sig i kølighed.

Børnene havde kronede dage. Carl opdagede knaldperlernes vidunderlige verden, og Alma luftede hund. Ingen af dem var begejstrede for hundepropper og andet alt for højt knaldværk, men det blev pligtskyldigst prøvet af. Kl. 21 begyndte Carls øjne at rulle bagover, så han blev puttet på en madras på kontoret. En halv time senere kom Alma og bad selv om at komme i seng. Kl. 1.15 blev sovende børn proppet ud i bilen, og så trillede vi hjem i god ro og orden efter en hyggelig aften i gode venners lag.

DSCF7956.JPG DSCF7959.JPG

Julefrokost-dag

Men så blev det dagen efter dagen, dvs. den 25. december, hvor den tradtionelle familiejulefrokost blev afholdt. Dorte og Ole lagde hus til, og mormor blev stik mod sædvane hængende en dag ekstra, så hun også kunne være med. Carl nappede sig en utidig lur, så han og moderen ankom en times tid for sent. Heldigvis var maden stadig på bordet, og der var alle tænkelige variationer af svin, så Carl var lykkelig og protesterede kun, når der blev rejst krav om at indtage svineriet i selskab med brød. Hvorfor ødelægge den gode smagsoplevelse ved at blande den med kedeligt rugbrød?

Carl har generelt brilleret med en uhørt selvstændighedstrang og et stærkt ønske om selv at bestemme i denne jul. Desværre mangler han stadig at få styr på, på hvilke områder man kan gøre sin indflydelse gældende, når man er to år, så for nærværende er nedsmeltningerne, protesterne og de afledte “nå, men hvis jeg ikke kan få y, vil jeg have x”-manøvrer legio. Noget anstrengende i det lange løb, men det går som regel, når man indvendigt messer “han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet, han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet….” eller “det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase….”

Ingen julefrokost uden pakkeleg, og således indfandt man sig atter ved bordet og skulle spille terning om en masse interessante pakker til både børn og voksne. Carl forelskede sig naturligvis straks i en af pakkerne og nægtede at give den fra sig, om end han accepterede, at han skulle vente med at pakke den op. Alma gik i sørgerand over at slå for få seksere. Dog, alt endte lykkeligt, Carl fik et yndigt porcelæns-dukke-testel med lyserøde blomster, som han tog til sig med åbent sind og do. hjerte, mens Alma bl.a. scorede en heftig nytårshat.

DSCF7841.JPG

Juuul!

Efter et langt og mørkt efterår oprandt juleferien endelig til ikke mindst børnenes udelte tilfredshed. På feriens første dag stak 3/4 af familien afsted til Århus og farmor, mens den moderlige sidste fjerdedel blev på slottet et par dage ekstra. Som sædvanlig kan det konstateres, at man når en utrolig masse, når hverken børn eller andre forpligtelser trækker opmærksomheden væk fra aktiviteter som tapetsering af spisebord og andre forskønnende hjemmeprojekter. Fotodokumentation følger.

Faderen havde talrige ting at tage sig af i Århus, så farmor måtte tage sig af børnene. Det var et spændende, første forsøg, men det var efter sigende forløbet udmærket, om end farmor så en anelse brugt ud ved moderens ankomst efter en majet, majet lang togtur.

Siden sænkede julefreden sig over Klokkerbakken, og med hele Søholmklanen m. hunde + mormor blev der hygget igennem. Med kun en lille smule snyd fik Alma mandlen. Mandelgaven, hidbragt af mormor, var en stor kiste med alskens gode sager. Alma kunne bruge det hele undtagen en flaske rødvin, som hun forærede Ole. Juleaftensdag var fredelig og hyggelig helt uden plageri om gaver i utide, og aftenen svandt hurtigt hen i en mild regn af gaver. Både Alma og Carl jublede over hver ny pakke. Alma uddelte taksigelsesknus til hele familien, mens Carl noget mere forbeholdent nøjedes med “hak”. DSCF7775.JPG DSCF7778.JPG DSCF7802.JPG DSCF7812.JPG

Ugen, der gik

Den forgangne uge går ikke over i historien for sine positive kvaliteter. Først var Carl ramt af baconsnue (antager vi), hvilket naturligvis faldt sammen med, at både moderen og faderen havde arbejdsmæssige deadlines at forholde sig til. Derpå åndede vi lettet op, men for tidligt. Faderen tog til julefrokost, fik stik i hjertet og kørte forbi traumecentret på Riget for en sikkerheds skyld. De insisterede på at beholde ham natten over, så fredag vågnede den decimerede familie til beskeden om faderens hospitaliserede fravær. Efter et par timer ringede børnehaven og meddelte, at Alma var febril og sløj. Ti minutter senere ringede vuggestuen og fortalte, at Carl var blevet voldsomt bidt af et medbarn og var utrøsteligt chokeret.

Heldigvis endte det hele lykkeligt. Faderen slap ud uden videre tiltale, Carl kom over chokket, og Alma tog sig en lur og blev ved bedre mod. Der har også været lyspunkter i løbet af ugen. Onsdag var således dagen, hvor moderen afleverede to børn og kom hjem med fire, idet både Thea og Adrian tilbragte eftermiddagen på slottet. Adrian har ingen problemer med at gå med en semi-fremmed mor hjem, og hvis aktivitetsniveuaet bliver lidt højt, finder han bare på en stille syssel for sig selv. Således tumlede faderen med pigerne, mens Carl fiskede og råbte op, hver gang nogen faldt ned i hovedet på ham. Adrian vaskede op. Han vaskede også vægge, gulv og legetøj. Det vådtede en del, men han var så nuttet, at moderen ikke nænnede at standse ham.

DSCF7599.JPG DSCF7602.JPG DSCF7603.JPG DSCF7604.JPG

Impulsiv playdate

Da moderen afhentede mindstebarnet i vuggestuen, var han dybt involveret i en leg med bedstevennen Adrian. De har leget sammen derhjemme et par gange, men aldrig uden forælderrepræsentanter fra begge sider. Men hej, der er jo en første gang til alting, så moderen ringede resolut til Adrians ditto og fik ok på at tage Adrian med hjem. Adrian indvilligede lidt tøvende og så spørgende på alle tilstedeværende voksne; han troede næsten ikke på, at det kunne være rigtigt. Men da det gik op for begge unger, at den var god nok, og at Adrian skulle med Carl hjem, gik de helt i selvsving af begejstring. De løb rundt om sig selv og hinanden i små cirkler og råbte jubiiii, jubijææææ, og aldrig har man set to to-årige komme så hurtigt i overtøjet!

Skønt det var Adrians første tur ud i virkeligheden uden sin mor, fulgte han trop uden at kny, og drengene legede eksemplarisk sammen i flere timer, kun afbrudt af aftensmaden. Da Adrians mor troppede op, var Adrian faktisk ikke rigtig indstillet på, at han skulle hjem. Til gengæld aftalte vi, at Carl i næste uge skal prøve at komme med Adrian hjem uden sin moar. Det bliver spændende, men måske er han moden. Han har i hvert fald brokket sig gevaldigt over, at det kun var Alma, der måtte komme alene over til farmor, og han snakker stadig om, at han ville med, og at Alma sagde ja, hver gang han kommer i tanke om det.

Desværre var moderen ikke kvik nok til at få taget billeder af de søde drenge, men nedenstående af lidt ældre model kan vel også bruges.

15141_172195398548_729483548_3082744_4044925_n 15141_172195383548_729483548_3082742_1186249_n

Sympatisk søndag

Hvis lørdagen stod i hem’ets tegn (Carlo-lingo for hjem), så blev søndagen usædvanligt udadvendt. Over middag tog H+C+A (ikke H.C.Andersen) til kulturhusfødselsdag i Holmbladsgade. Faderen kunne så få flyttet en kommode ned i kælderen mm. Almas forventninger gik i retning af kage (fødselsdag=kage), men det var der ikke noget med, så man retirerede til den nærmeste café og nød et stykke chokoladekage. (Dette kan moderen sikkert uddybe i kommentarfeltet.)

Om aftenen skulle moderen så fyre den af i Christianskirken, hvor hendes anstrengelser for at stable et storladent surprise-arrangement for AMH på benene skulle stå sin prøve. Og da Rasmus havde inviteret til pizza, gik det mod Frederiksberg sidst på eftermiddagen.

På vej i bilen gennem den mørke hovedstad reflekterede Alma: »Det var dejligt at være inde i byen med Dorte og Ole alene sammen med Carl.« Og: »Far, jeg kan godt li’ dine venner.«

Rasmus’ og Christinas Bertil er kuns få måneder, så ham legede faderen lidt med, mens Anna, der ligger mellem Alma og Carl, havde noget at byde på, for begge gæsterne. Carl ytrede ønske om at hjembringe op til tre forskellige legeeffekter til ‘oar’ derhjemme: en rullende elg, en rød Fischer Price legebil og ikke mindst en skiveskåret trærumraket med magneter i. Et børnespisebord blev stillet op på Annas værelse, og hjemmedesignet pizza blev nydt.

En hyggelig dag i sympatiske venners lag.