Kategoriarkiv: Special Guest Stars

Her kan du se Almas baby-venner og voxne, som har krydset Almas korte livsbane.

Julegaveshopping

Alma havde veninden Hannah med ud for at shoppe julegaver. Det er seriøst tidskrævende at være afsted med to syv-årige, men også overdådigt hyggeligt! Vi trampede byen tynd efter julepynt (uden held), besøgte Søstrene Grene (som pigerne meget konsekvent kalder Søstrene Grete) og satte så kursen mod La Glace. Nitte. Køen gik 20 meter ned ad gaden. Vi sadlede om og nappede en tur på Baresso i stedet. La Glace (“mig og min mor synes, at det er verdens bedste bager”) er udskudt til et mindre besøgt tidspunkt.

julegaveshopping

julegaveshopping1

Julefritidshygge

I december er der nisser, og nogle af dem har lavet et kor på fritten. Alma havde rollen som Rudolf. Besætninger var langt hen ad vejen den samme som sidste år, og man må sige, at der er sket betragtelige fremskridt med både sang og performance, efter at de er blevet et år ældre og sikrere. De var gode!

Alma og Mille var begge med i koret. De to er stadig hjerteveninder i en grad, så moderen til skole-hjem-samtalen blev spurgt, om Alma nogle gange leger med andre end Mille… Åbenbart ser lærerne dem aldrig sammen med andre end hinanden. Forleden valgte Alma at spendere 35 af sine surt sammensparede kroner på et Pet-magasin med vedlagt 2013-kalender med billeder af nuttede dyr, og hun glæder sig i vildskab, til de to skal lege sammen i mellemdagene, så hun kan vise bladet til Mille.

På vej til fest på fritten stødte moderen og Carl på en seriøst stor snebold. Den måtte dokumenteres.

kæmpesnebold

nissekor

Alma og Mille

Efterårsferie

Efterårsferien ligger nu bag os. Den blev brugt på en tour de bedstemor, startende i Haderslev. De dunede små var blevet inviteret på efterårsophold hos mormor med indlagt samvær med Vega og Alfred, som var på besøg hos Fleming og Eva. Dog var der ikke nogen særlig interesse for (for ikke at sige decideret modvilje mod) at tage forældreløse afsted, så moderen koblede sig på. Det seneste familiemedlem Dagmar var naturligvis også med. Lørdag morgen var bilen pakket, og afsted det gik.

Vi indlogerede os på loftet og havde et par hyggelige dage med biftur, gåture og en mandag, hvor børnene oppefra og nedefra lavede popcakes nede hos Eva. De var flotte og meget delikate og blev indtaget til kaffen. Efter et par timers fri leg var der fællesspisning hos Eva og Fleming. Dagmar var med dernede og blev modtaget af en bange, en ligeglad og en meget sur kat. Bemeldte katte er af arten norsk skovkat, og de kan, har vi nu konstateret, nå en fuldstændig grotesk størrelse, når de skal føre sig usmageligt frem. Efterhånden nåede de fire dyr dog en vis intern forståelse, hvor Dagmar fik lov at være i fred, så længe hun holdt sig til sine egne mennesker og ikke nærmerede sig a) soveværelset eller b) Fleming.

Børnene sov på en fælles luftmadras, Dagmar i Almas kuffert.

Derefter stod den på Århus og den søholmske del af slægten. Vi nåede at se alle, skønt nogle skulle rejse og andre arbejde, og Dagmar mødte Tessie og Oskar. Det gik ikke ganske uden gnidninger, men vi har dog store forventninger til det fremtidige samvær. Der blev lavet græskarlygter sammen med Silje og Vikki, Alma og Carl overnattede hver for sig hos Ole og Dorte, og faderens fødselsdag blev fejret med morgenbord, besøg på Aros og fødselsdagsmiddag. Og som om det ikke kunne være nok, nåede vi lige at se Stumpen (aka moderens bror Niels), Silvia og pigerne, som smuttede en tur til Århus lørdag. Generel udhængning, loppemarked og legeplads, og SÅ skulle vi hjem.


Galante Alma

Efter en hård dag på Amager Fælled med fangeleg (Carl) og en krævende fødselsdag hos Alma Marie (Alma), besluttede børnene og faderen at det ville være passende at spise på ‘restaurant’ i moderens fravær. Som sagt så gjort. Det endte med pizza til drengene og en smagsprøve til Alma, der ikke kunne klemme mere ned oven i fødselsdagsslik og kagemand.

Dagmar sad udenfor, så Alma måtte se til den med jævne mellemrum. Hun kunne rapportere, at det stakkels tætklippede kræ begyndte at ryste af kulde. Så hun tog sin frakke og gik ud og pakkede hunden pænt ind, så den ikke længere skulle stå og fryse. Her kan man se, hvordan det ser ud:

Sommerfest i børnehaven

Vi har også forsømt at viderebringe fotodokumentation fra børnehavens sommerfest. Sikke en slendrian!

Sommefesten forløber på samme måde hver år. Der er en masse boder med aktiviteter, som børnene kan prøve. De får et armbånd, og for hver bod får de et klistermærke. Men inden boderne plejer vi at kaste os over kagebordet, hvor håbefulde forældre forsøger at få deres mesterværk kåret til årets kage. Med skam at melde har slottet aldrig været repræsenteret i konkurrencen. Efter bodeprøvning er der sammenskudsspisning, og som oftest er der ret dårlig afsætning, eftersom alle har spist sig dumme i kager en time forinden. Fast indslag er også fællessang.

Carl og Alma tog en pause på Månestuen med leg, både fælles og hver for sig. Carl legede også lidt med Viktor og Milas, to yngre drenge fra stuen, som han har taget til sig som legekammerater, efter at Yussef og Anton holdt op. Moderen er meget imponeret over Carls evne til at få tingene til at fungere. Vi havde snakket om, at han skulle finde nogle nye at lege med, når han blev “alene”, og det har han taget til sig. Den første dag efter Yussefs afgang opsøgte han de to små helt målbevidst og har etableret nye legerelationer med åbne øjne. Det er stærkt gået af en femårig. De to små er henrykte over at lege med store Carl, og han har desuden fundet sammen med en jævnaldrende dreng fra nabostuen.

Midt i maden begyndte det at øse ned, så folk styrtede i tørvejr. De fleste løb indenfor, men faderen og smållingerne satte kurs mod legehuset, der går under tilnavnet “højhuset”. Det hedder sådan, fordi der er en etage mere ovenpå, og skønt der var tørt, viste det sig at være et lidt dårligt valg, for der kom massive mængder sand i maden, når andre børn tossede rundt foroven.

De børn, der er gået ud for at starte i skole, bliver inviteret til den førstkommende sommerfest, så Yussef var med. Der var stor gensynsglæde, men ellers må vi desværre konstatere, at det venskab ser ud til at løbe ud i sandet. Kommunen har ikke været interesseret i at anbringe Yussef og Iman i aflastning, og det er meget svært at holde fast i at ses på nogenlunde regelmæssig basis, når det skal aftales fra gang til gang. Det er en stor skam og meget sørgeligt.

Madmodsvindere

En gennemgang af iPhoto afslører, at moderen har været stærkt forsømmelig i forhold til bloggen. Fx har vi endnu ikke bragt fotos fra Madmodsløbet, som jo ligger nogle uger tilbage. Nå, men vi vil insistere på, at sent er bedre end aldrig, og bringer således billederne her. Vi valgte at se stort på aldersklasserne, så både Alma, Vikki og Carl løb på samme tid, Carl i følgeskab med faderen, som var forsynet med en stor prop i næsen for at forhindre blodspor i græsset.

Bornholm er stedet, hvis man kan lide at gå i sjovt og udfordrende terræn. Det kan vi godt. Carl og Alma klatrer og hopper som bjerggeder, så moderen må mane til forsigtighed i stedse strengere tonefald. Den første dag tog vi til badeklipperne – et velegnet og ret ukendt badested ved Ypnasted. Efter en times tid besluttede vi at kravle over klipperne et par kilometer langs kysten til Bølshavn. Det var en spontan beslutning, så der var ikke medbragt nogen madpakke. Til gengæld var det med dametaske og fiskenet. Det var en sjov tur, og det viste sig faktisk muligt at blive på klipperne, indtil vi kunne hoppe direkte ned på stranden ved Bølshavn. Vi havde kalkuleret med at spise frokost, når vi nåede frem. Desværre var der ingen steder at spise… så vi måtte gå på vores flade konvolutter tilbage til bilen i Ypnasted, denne gang ad den slagne kyststi.

Derefter fuld fart med kursen stik Gudhjem, hvor vi droppede ind på den første, den bedste restaurant, som tilfældigvis bød på stegt flæsk og persillesovs til faderens store glæde. Det var et tiltrængt måltid! Desserten fik vi i Ypnasted, hvor Rie trakterede med is og bær og kaffe, skrabnæsespil og boccia.

Astrid Lindgren Värld

Villa Villekulla, røverborgen, Rosendalen og Kirsebærdalen, Katholt og en mængde andre steder fra Astrid Lindgrens fortryllende verden er bygget op i Astrid Lindgrens Värld, som ligger i Sverige godt 4,5 timers kørsel væk. Den lille familie tilbagelagde den lange vej en overskyet sommerdag. Det var så rigeligt turen værd. Vi havde bestilt en hytte til en enkelt overnatning. Den første dag tullede vi rundt og fandt de fede steder. Den anden dag mødtes vi med Almas klassekammerat Nikolaj og hans familie og tilbragte dagen sammen. Det var så formidabelt hyggeligt.

Parken er stor og rigeligt forsynet med skov og marker med dyr, og der er ingen rutchebaner med skrigende mennesker eller dunkende umse-musik, så selv om der var mange mennesker, virkede stedet ikke overfyldt. Ved Villa Villekulla var der et par klatretræer, og klatreaben Carl kravlede op i toppen og gav sig til at skråle “Står på en alpetop”. På de forskellige lokationer dukkede skuespillere op og spillede scener fra historien. Eneste nitte var, at de talte svensk.

På andendagen faldt vi over et sted, hvor man kunne få pandekagebuffet. Pandekagebuffet – smag lige på ordet. Pandekager i uendelige mængder med fri adgang til chokoladesovs og flødeskum og syltetøj, det kan man da ikke sige nej til. Så helt i overensstemmelse med det frie ferieliv bestod frokosten den dag af pandekager med pandekager indtil kvalmegrænsen. Dejligt.

Campingferie 2012

I dag var så dagen, hvor de søde små skulle afleveres på en femstjernet campingplads i Blåvand med legepladser ude og inde, vandland og så stort et grundareal, at man helst skal medbringe cyklen for at komme omkring på pladsen. Den næste uge tilbringes i selskab med Alfred og Vega og et par voksne, som ikke er deres forældre. De havde glædet sig vildt, og turen gik glat, skønt den var lang. Moderen kørte, mens faderen blev i sommerhuset med hundene.

Der var stor gensynsglæde, ikke mindst da Vega og Alfred dukkede op. Rækkehusteltene, som udgør boligen for den næste uge, er imponerende deluxe-agtige, og det ses, at der er tale om erfarne campister, der har tænkt om ikke alt, så i hvert fald det meste. De nære omgivelser er præget af meget store campingvogne og et enkelt telt på ca. 50 m2. Eva og Fleming betragter sig som områdets Christiania. Moderen ærgrede sig over, at hun ikke havde medbragt fredsflaget.

Børnene gav sig til at lege med det samme, mens de voksne fik sig en koptår kaffe. På et tidspunkt kom Alma med sit yndigste, falske englesmil her og spurgte: “Er du her stadig, mor? Hvornår kører du?” Moderen forstod godt vinket med en vognstang og tog en snarlig afsked.

Synnejysk visit

Den første uge i sommerferien kom de afrikanske piger og mormor på det længe ventede Tivolibesøg med TRE overnatninger! Tivoli blev dog konverteret til Bakken, fordi der er kortere køer og flere ting for ikke så store børn. Det var en gedigen succes! Ungerne kørte ca. 50 ture hver, afbrudt af et meget sølle, men tiltrængt måltid på en af de lokale hang-outs.

Ud over Bakken nåede vi på bytur, hvor vi så en mand lave verdens vist største sæbebobler. Vi var i Rundetårn, spiste cafemad udendøre og gik derefter fra city ud på Christiania, hvor moderen købte sig den mest fantastiske, blomstrede paraply! Da vi gik gennem Pusherstreet, udbrød Riziki helt glad, at det her lignede afrikanske butikker. Legepladsen ved Indkøberen blev prøvet og så over Dyssebroen og tilbage langs vandet, så vi kunne se alle de sjove huse. Det var en lang, men god tur.

Vi var også i Zoo. Det var et værre øsepøse-vejr, så vi måtte runde Øftex for at købe paraplyer. Og det havde den ønskede effekt: Det holdt op med at regne. Zoo havde stået højt på ønskelisten, og vi nåede alle dyrene. Vi så bl.a. de nu så berømte/-rygtede tigre blive fodret og søløverne blive trænet. I junglehuset fandt vi en stor græshoppe. Noget bekymret for, om det kunne være et undsluppet udstillingsobjekt fangede moderen dyret og ringede til kontoret for at tjekke. Det viste sig, at den ganske rigtigt var flygtning, dog ikke fra udstillingen, men fra en langt værre skæbne: Græshoppen var et foderdyr. Moderen slap den løs udenfor…

Det var tre handlingsmættede dage, og alle var godt brugte, da sønderjyderne atter vendte næsen mod sydvest.

Mormor afslørede, at Scoldosgals på vej til metroen havde sagt, at Alma var Danmarks sødeste pige, “fordi hun taler så pænt til sin mor”. Moderen er meget rørt, både over at Alma får sådan en ros, og over, at de søde børn lægger mærke til den slags.

Det var så hyggeligt et besøg, og det skal afgjort gentages.

Niels Juel

Carl udpeger kanon-detalje på et af de 19 modelskibe på Restaurant Niels Juel
Efter en lang dag med snusket vejr, skak, genbrugsstation, middagslur og »Hero Academy« inviterede farmoren på tag-selv fiskebord på Niels Juel ved Ørhage. Carl var imponeret af de mange store og imposante modelskibe, som prydede restauranten. Og han var især glad for den sørøveragtige galeon, der havde et hav af kanoner – både på siden og i agterspejlet. Men mest opsigtsvækkende også på dækket.

Nosser nosser

For et par uger siden kunne en let chokeret Kenneth (Livas far) fortælle, at Liva havde bedt ham finde “den der nosser nosser” på Youtube. Det viste sig at være Nossa Nossa, som 0.u. var i gang med at indøve en dans til.
Klassen brugte et forældremøde-med-børn på Kastrupfortet som generalprøve og optrådte derefter sammen med 1.u. for hele skolen. De var meget dygtige! Det var valgfrit, om man ville være med til at optræde, og Alma var i stor tvivl, men da det kom til stykket, var de vist alle med, og de var meget stolte bagefter.

Weekend i Århus: Faster D som gæsteskribent

Weekend i Århus: Da farmor var bortrejst til Færøerne, blev det til hele to overnatninger på Gefionsvej. Selv om Alma syntes, det var helt forkert at være i Århus uden at se farmor, så blev det nu en hyggelig weekend med lidt af det hele. Både stille stunder (dog ikke mange), galopperende fangeleg gennem hus og have, gode grin, enkelte optræk til søskende-mord – forbilledligt mæglet af Vikki – pigetur med badedragtindkøb, drengefest med lune fiskedeller og en svimlende tur op i “farfars bogtårn”.

Faster D og amagerbørnene startede ud fredag middag fra banegården. Der var sol over Århus, og vi nåede en lille bytur med Tiger-shopping og indlagt leverpostejsmad-pause på Telefontorvet, hvor Carl også på grund af defekt offentligt toilet måtte lade vandet op ad en mur. I bussen hjem fik Alma og faster overtalt Carl til at gøre stop i Den Gamle By. Det havde Alma nemlig set frem til, men Carl var mest opsat på at komme hjem og stene. Men den går ikke her… Carl blev dog også snart grebet af stemningen og opførte en heftig begejstringsdans, da det blev meldt ud, at man kunne købe en kage hos den gamle bager. Den Gamle By har nogle af verdens bedste hindbærsnitter…

Da der så oven i vankede karusselture ad libitum, keglespil og møntkast i ønskebrønd, var succes’en hjemme. Faster D’s kontorplads blev også besigtiget, og det gav en del street credit, at vi kunne gå ind ad en “hemmelig” dør, som kun et medarbejder- ID-kort kunne åbne.

Trods kagerne i Den Gamle By blev der spist grundigt igennem ved aftensmaden, hvor Oles brune sovs blev slubret indenbords sammen med de nye kartofler. “Det er en god sovs”, roste Alma. “Men ikke så god som farmors!” Sådan. Træerne vokser ikke ind i himmelen. På mærkværdig vis var der også plads i de små maver til en portion fredagsslik til Disney-sjov. Og Ole mente også, at en skål is efterfølgende var på sin plads…

Lørdag hentede vi Vikki, og så var festen for alvor skudt i gang. Vi tog alle mand til åbent hus på Statsbiblioteket og fik blandt andet en rundvisning i det 17. etager høje bogtårn. Turen op foregik til fods. Børnene legede vilde fangelege op og ned ad de lange reolgange i tårnet, og udsigten fra balkonen på 16. var fantastisk. Turen blev afsluttet med fortællingen om “Bænk finder sted”, Jørn Rønnaus udskårne bogstavbænk, som blev til på initiativ af farfar. Så de tre små skulle selvfølgelig foreviges på bænken i Statsbibliotekets forhal.

Så tog pigerne i CityVest og fortsatte jagten på en badedragt til Alma. Seks steder blev forsøgt, inden vi endte i føtex, som fik thumbs up, da de som det eneste sted kunne levere en tilfredsstillende ærbar model uden bar mave. Ellers er der alle steder dømt bikini fra 6 års-alderen.

Ole og Carl havde i mellemtiden kørt Jesper til whiskysmagning i Risskov og fourageret grundigt på hjemvejen. Der var blevet købt lune fiskedeller, og en enkelt hånddelle var blevet sat til livs i bilen – svært at afgøre, hvem der var mest tilfreds, Ole eller Carl.

FasterD og børnene spillede sig igennem et par nervepirrende gåsespil, og pigerne derefter satte gang i en gang “fine damer” med stakkels Carl som skiftevis hund og abe, som efter Almas mening helst skulle holde sig i baggrunden og sige mindst muligt. Det er ikke let at være lillebror, men Carl kløede på med gode idéer til, hvad aben og hunden kunne gøre, og han opdagede tilsyneladende ikke, at han ikke rigtigt var med i legen.

Ole kastede sig over en gang bolle-bagning, for Carl havde bestilt burgere til aftensmad. Alma ville ellers gerne have haft den kinesiske nudelsuppe, som hun havde gode minder om fra et tidligere besøg. Den blev der givet lovning på til næste gang, da burgerbestillingen fra Carl kom først. Resten af kartoflerne og den brune sovs blev serveret til sammen med nogle små kyllinge-stick. Og de var populære – Vikki satte 7 til livs, mens Carl listede 6 indenbords. Til gengæld klarede han så kun en halv burger. Der blev ikke levnet nogen kyllinge-sticks til søndagens tog-madpakke…

“Så skal vi se film!”, annoncerede Ole begejstret. Der blev forhandlet og indgået kompromis’er, og endelig opnåede vi enighed om “Ice Age 3”. Den havde de så desværre ikke på TDC, så det blev 2’eren, men den var jo også helt fantastisk. Og selv om Carl og Alma halvvejs henne i filmen fortalte, at de havde den derhjemme, var der ikke nogen, der kedede sig. Der blev hygget i sofaen, og alle mand grinede godt igennem. Især syntes Carl, at det var vildt sjovt, når Ole grinede. Så grinede han endnu mere. Og Alma var bare i den 7. himmel med Vikki inden for rækkevidde.

De to små var godt flade, da de blev lagt i seng i gæsteværelset med Vikki på madrassen på gulvet. Det blev arrangeret, så Carl og Alma kunne ligge på tværs af futonen, så de begge to var demokratisk lige tæt på Vikki. Alma sov, lige så snart hun ramte puden, og Carl spillede lidt, før han også gav op. Næste morgen var det noget overraskende Vikki, som vågnede først og fik en rolig alene-stund foran tv, inden de to små fik øjne klokken næsten halv ni!

Klokken 11 søndag blev Amagerbanden sat på toget. Der var meget stille – og meget beskidt – på Gefionsvej 4. Kom snart igen.

Magisk musik

“De er ret seje”, lød Carls anmeldelse af børnekoncert med Singh & Goldschmidt og Aarhus Symfoniorkester.

Moderen og de søde små var taget til Haderslev på weekend. Da det kom for en dag, at den dynamiske duo spillede koncert i Århus om lørdagen, hvor også de afrikanske piger var inviteret på besøg, var løsningen indlysende: Vi tager ALLE sammen til Århus og nyder musikken!

Det krævede en vis indsats at få den plan omsat i praksis, eftersom den lille familie på Almas indtrængende opfordring var taget afsted med toget, og syv personer ikke kan moses ind i mormors lille bil. Heldigvis trådte en behjertet veninde til og fik organiseret en lånebil, og afsted kom vi.
I Århus skete det skønne, at Vikki sluttede sig til flokken. Vi fyldte det meste af en række i Symfonisk Sal.

Koncerten var skøn, og det største kick var Anders’ bedstefars magiske turban, som Anders ville tage på, for så kunne der ske fantastiske ting. Udfordringen bestod i, at magien var meget magtfuld, og ingen kunne vide, hvad det var, der ville ske. Carl var meget nervøs for, om vi ville blive tryllet om til frøer. Alma heppede på, at det ville regne med slik. I virkeligheden skete der kun det, at symfoniorkestret blev ødelagt. Heldigvis blev de fikset igen, så alt endte lykkeligt.

Mormor og de seks unger smuttede en tur i Aros under kyndig vejledning af Vikki, mens moderen jobsnakkede lidt, og så indtog vi madpakker i en stor bunke, før vi drog retur til Haderslev.

Det var en lang, men ret vellykket tur.

Familiekaos på Klokkerbakken

Så blev det den weekend, hvor Klokkerbakken blev invaderet af fætre og kusiner i rå mængder, smukt suppleret med tre (ikke-sorte) enker. Lykkeligvis havde sommeren valgt at falde netop denne weekend, så solen skinnede og varmede fra morgen til aften. Familien fra slottet rykkede ind allerede fredag, kusine Maria stødte til lørdag aften, og søndag myldrede resten til fra nær og fjern.
Telte blev rejst – mange telte, mange parasoller, der blev kokkereret og bagt og spist og snakket og grinet og spist noget mere. Alle var blev inddelt i arbejdsgrupper (klart var de det, det var Dorte og Maria, der stod for planlægningen), så der var styr på detaljerne.

Børnene kastede mod dåser og havde gedigen vandkamp, hvor Siljes kæreste Frederik velvilligt bistod som den, hele flokken af unger skulle slås med. Vandslangen blev erobret og tilbageerobret mange gange – tak til Frederik for udholdenheden.

Carl fik en splint i foden, som først moder og derefter fader tilbragte temmelig meget tid med at prøve at få ud. Uden held. Til sidst valgte Carl at satse på, at den arbejder sig ud af sig selv. Den sidder der endnu i skrivende stund, så vi afventer i spænding, om den bortabsenterer sig eller forårsager en rask blodforgiftning.

Ud på eftermiddagen trængte både hunde og børn til luftforandring, så moderen omkalfatrede sig selv fra desserthold til børneunderholningshold og tog dem med på legepladsen, hvor vi havde et par gode timer.

Alle aftener var klokken mindst 22, før rollingerne sov. Man skulle tro, det ville få dem til at tørne tidligt ind i dag, men det var så ikke tilfældet. Alma gymnasticerede løs i sengen, mens Carl gjorde sig ærinder ud for at stille presserende spørgsmål som “Var det koldt at være udenfor?” I skrivende stund er der dog faldet ro over børneværelset.

Som noget nyt tog vi denne gang med færgen fra Kalundborg. Turen varer to timer og 40 minutter, men der er få mennesker, film i legerummet og ikke mindst en wii, som man kan spille på! Dét var populært – og moderen er nu den regerende Kattegatmest i bowling! Det var lidt en fejl, at vi kom med den langsomme færge, men det viste sig at være en ganske god løsning.

Vi iler til med et skønsomt udvalg af fotos – med fokus på egne smållinger.

Sverige 2012

Kristi Himmelfart blev traditionen tro tilbragt i en overbefolket hytte i de svenske skove. Faderen og smållingerne tog afsted onsdag aften, og moderen fulgte, ligeledes traditionen tro, efter om fredagen. Overbefolkningen var dog ikke lige så markant som sidste år, skønt de største af børnene ubemærket er gået hen og blevet voksne og i år medbragte kærester, eftersom andre havde fået forfald.

Vejret var ikke helt så godt, som man kunne have ønsket, men dog ikke så dårligt, at hverken kanotur eller bålaften måtte aflyses. Madlavning over bål, fællesspisning udendørs og fællesang i ildens skær er ikke at foragte. Børnene stortrives i Sverige, ikke mindst fordi der hersker en udstrakt grad af selvbestemmelse. Man bestemmer selv, hvornår man vil i seng, og der er en noget friere adgang til sødtex, end de er vant til. Der er heller ikke de samme restriktioner på skærmforbundne aktiviteter som derhjemme, så de var lykkelige og meget selvkørende.

Eneste skår i glæden, og det var til gengæld ret stort, var, at Alma forliste sin iPod under pakningen på den sidste dag. Hun havde den, og pludselig var den væk. Alt blev gennemsøgt, men forgæves. Den er heller ikke dukket op til overfladen, efterhånden som folk har fået pakket ud, så den mest sandsynlige forklaring er desværre, at den er blevet rodet sammen med noget udsmidningsegnet og er røget i skraldespanden. Dét var ærgerligt!