Kategoriarkiv: Carl

Carl seks år!

Så blev det endelig dagen, som Carl havde ventet på i måneder – hans seks års fødselsdag. Den sidste fødselsdag, der blev fejret i børnehaven. Den sidste fødselsdag uden en halv skoleklasse på besøg.
Mormor var kommet tilrejsende, så hun var med, da familien fra den årle morgenstund gjorde sig klar til at fejre fødselaren, som ikke bryder sig om betegnelsen fødselar, men foretrækker at blive kaldt fødselsdagsbarn. Carl lå og slog knuder på sig selv af utålmodighed inde i sengen, for naturligvis var han vågen og lå og ventede på at blive “vækket” med sang og flag. “Kom NU,” gjaldede det derinde fra med jævne mellemrum.
Gaverne lå traditionen tro klar på bordet. En stor stabel hos Carl, to gaver hos Alma. I virkeligheden skulle der kun være én, nemlig storesøstergaven, men Dagmar er jo så ny i familien, så hun havde ikke forstået det. Hun troede, det var lige som til jul, så hun gav dem begge gaver.
Børnene drog afsted til hver sin fastelavnsfredag, mens moderen bagte bolleslange og gjorde klar til skattejagt. Kiksekagen, som Carl havde bestilt, var lagt sammen dagen i forvejen.
Alma, mormor og Anton tog alle med til fejring i børnehaven, så det blev en stor fest. Carl havde pyntet bordet med monstertrucks og nød hver sekund af festivitasen, hvor han de tidligere år var lidt genert over al opmærksomheden. Traditionen tro skulle han også løftes på stolen i samme antal ryk, som han fyldte år. De smilede godt nok, pædagogerne, da de nåede til tops og til seks år, men deres biceps rystede… Fødselsdagssangen var “den med instrumenterne”, og det kan afsløres, at Carl kørte rock-tema: Rockguitar, rocktrommer og rockklaver.

Vi napsede Milas og Victor med hjem, hvor skattejagten ventede. Plottet var, at en trold havde kidnappet kiksekagen og skulle betales med chilirosiner for at give den tilbage. For at finde stedet, hvor løsesummen skulle afleveres, skulle børnene løse opgaver, som hver udløste et bogstav. Moderen var med rundt, mens faderen spillede rollen som trold hjemme fra loftet. Kommunikationen kørte via sms. Det var ret sjovt, men de to små var lidt for små og noget for trætte, så de stod af på halvvejen og joinede trolden. Efter indtagelse af kiksekage var der fri leg til afhentning, hvorefter Carl og Anton smuttede over for at spille Wii. Og så Disney og mere slik. Jo. Det var en god fødselsdag.

Fred og ro

Carl er ikke bleg for at piske en stemning op og larme helt uhyrligt. Til gengæld er han heller ikke bleg for at gå i spåner over os andre, hvis han selv pludselig trænger til fred og ro. Så er det heldigt, man kan bygge en pudehule og søge derind med et spilleaggregat for at søge lidt ensomhed.

Fred og ro

Alma, Carl & Dr. Skjold

IMG_2785Carl har lavet en kraftfuld tegning af Alma, der trues af Dr. Skjold (tidl. Dr. Skilpaddeskjold), som sidder inde i sin robot. Mellem dem er Carl, der står og kigger op på sin store storesøster og siger “Wow”. På denne tidlige version af tegningen er det dog kun søsteren, vi ser.

Juleferie

En enkelt dag igen, og så er ferien uigenkaldeligt slut. Det er en skam, for den har godt nok været god. Børnene har taget sent op-sent i seng-konceptet til sig, og alle har stortrivedes med at holde fri. Børnene har leget med diverse legekammerater efter helligdagene, vi har været på et par småture, og ellers har alting bare kørt i meget lavt tempo; noget, der vist bekommer os alle temmelig godt. Alma, den søde skat, ymter, at det har været en af de bedste juleferier i hendes liv. Carl slår øjnene op om morgenen og spørger, om ikke der er nogen, der vil med ind i sofaen og hygge. Livet er godt.

Vær velkommen, 2013

Et år er gået, et nyt er begyndt. Overgangen mellem de to blev fejret sammen med Nikolaj og hans familie.

Alma var helt oppe at ringe over 1) at skulle holde nytår med en af sine venner 2) at vi skulle starte på ET HELT NYT ÅR!
Carl havde en lille krise på vej op ad havegangen, hvor han tårevædet bedyrede, at han helst ville være derhjemme, fordi han ikke kunne lide, at tingene var anderledes, og hos Nikolaj var alting anderledes – legetøjet, huset, reglerne. Det holdt dog ikke mere end to minutter efter ankomst, for så var han i fuld gang med noget af det anderledes legetøj, og således endte alt lykkeligt.

Det var en superhyggelig aften med lækker mad (heriblandt en hjemmelavet tomatsuppe af den slags, som det tager to døgn at lave) og god stemning. Børnene legede og holdt tappert ud uden. Nikolajs lillesøster Selma måtte dog give fortabt hen på aftenen, men de andre var stadig vågne kl. 01.15, da vi trillede hjem. Henrik, faderen, havde indkøbt en pakke assorterede skyde-af-dimser og lod børnene skiftes til at vælge en ting, der skulle fyres af. Konceptet var udmærket og intentionerne de bedste, men pakken viste sig at være mere omfangsrig end først beregnet, så efter halvanden time var den slet, slet ikke tom endnu… Vi kan afsløre, at de sidste brag først blev affyret 1. januar.

Dagmar var ikke meget glad for bulder og brag, men bar sin vanskæbne med nogenlunde oprejst pande, i hvert fald så længe hun var indendørs.

Glade, dejlige jul

Forventningsfuld, glad giver. "Carl, det er bare den BEDSTE gave, den, du får af mig!"
Forventningsfuld, glad giver. “Carl, det er bare den BEDSTE gave, den, du får af mig!”
Hundefobien holdt ikke så længe. Annika holdt længst ud og kundgjorde det højt og lydeligt, da hun ikke længere var bange. Vi forevigede øjeblikket, hvor lille pige klappede ikke-farlige hund.
Hundefobien holdt ikke så længe. Annika holdt længst ud og kundgjorde det højt og lydeligt, da hun ikke længere var bange. Vi forevigede øjeblikket, hvor lille pige klappede ikke-farlige hund.
juletræ
 

Risengrødsgnaskende, søde børn, som udviste stor tålmodighed, da middagen blev forsinket pga. uvelkommen orm i den første omgang grødris.
Risengrødsgnaskende, søde børn, som udviste stor tålmodighed, da middagen blev forsinket pga. uvelkommen orm i den første omgang grødris.
Julen 2012 blev den jul, hvor vi for første gang tilbragte højtiden under eget tag. Det var meget velkomment; børnene glædede sig over det dagligt fra midt i november. Desværre var Morten, Anja, Silje og Vikki fraværende, det samme var den store, hvide gorilla, men resten af klanen fra begge sider holdt sig indenlands og gæstede slottet. Det var en fabelagtigt hyggelig og afslappet jul, og vi fra slottet vil gerne takke alle gæster for deres uundværlige bidrag til den gode stemning.

For Vittoria og Annika var det første gang, de skulle opleve en dansk jul. Det var med en vis spænding, vi imødeså samværet med mange mennesker og hund, men det gik noget så overordentligt udmærket alt sammen. Pigerne lagde ud med at være bange for Dagmar, men det varede ikke længe, før de opgav konceptet og i stedet sluttede venskab med den brogede livsnyder.

Børnene fandt fluks hinanden og legede eksemplarisk juledagene igennem. Juleaften blev man ganske varm om hjertet, da vi gik rundt om træet og sang julesange på livets løs, mens Annika gik med og kiggede på lysene og den syngende familie med et saligt smil. Alma og Carl havde gensidigt sådan ønsket at give hinanden hhv. en fjernstyret helikopter og en fjernstyret helikopterbil, og det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så det blev enden af det. Der indtraf et øjebliks potentiel krise, da papiret kom af, fordi de elektroniske dimser var mindre i virkeligheden, end de havde forekommet englebørnene på billederne, men de blev modtaget med glæde, og især Alma har øvet sig meget.

Mormor blev en dag ekstra, og efter en langsom formiddag tog vi en tur i Tivoli, hvor børnene nåede at afprøve en massiv mængde forlystelser på meget effektiv vis. Hyggeligt, julesmukt og pyntet med lys og temmelig koldt. Siden er der blevet leget igennem med diverse legekammerater, og vi ser nu frem til nytåret, som skal fejres med Nikolaj og familie.

Julefritidshygge

I december er der nisser, og nogle af dem har lavet et kor på fritten. Alma havde rollen som Rudolf. Besætninger var langt hen ad vejen den samme som sidste år, og man må sige, at der er sket betragtelige fremskridt med både sang og performance, efter at de er blevet et år ældre og sikrere. De var gode!

Alma og Mille var begge med i koret. De to er stadig hjerteveninder i en grad, så moderen til skole-hjem-samtalen blev spurgt, om Alma nogle gange leger med andre end Mille… Åbenbart ser lærerne dem aldrig sammen med andre end hinanden. Forleden valgte Alma at spendere 35 af sine surt sammensparede kroner på et Pet-magasin med vedlagt 2013-kalender med billeder af nuttede dyr, og hun glæder sig i vildskab, til de to skal lege sammen i mellemdagene, så hun kan vise bladet til Mille.

På vej til fest på fritten stødte moderen og Carl på en seriøst stor snebold. Den måtte dokumenteres.

kæmpesnebold

nissekor

Alma og Mille

Gaver!!

Farmor var ikke den eneste, der fik gaver på fødselsdagsweekenden. Det gjorde vi allesammen. Foruden fødselsdagsfejring rummede weekenden også en vist element af jul som kompensation for, at visse dele af klanen totalt usolidarisk har valgt at tilbringe højtiden i de varme lande i selskab med sorte mennesker. Pakkeleg og uddeling af julegaver fra Silje og Vikki. Carl var den glade modtager af en uforglemmelige sugerørsbrille, hvor mørk væske på det mest besynderlige cirkulerer omkring øjnene på vej fra glas til mund. Det ser godt nok sjovt ud. Alma formår naturligvis at give brillen det lille, ekstra pift…

almaskel

sugerørsbrille

Farmor 75 år

Så kom det så vidt. Farmor blev 75 år, og det betød, at vi til kiddenes store tilfredsstillelse besøgte farmor på hendes fødselsdag – det plejer vi jo ikke, og det har medført en vis utilfredshed i baglandet. Men i år var vi der sammen med resten af familien. Børnene brugte en bornholmsk sommerferieeftermiddag på at dekorere og sandblæse udvalgte glas, som flere måneder efter endelig kunne afleveres til fødselaren.

gave1

gave2

middag

Carl i verden

Dagmar vil så frygtelig gerne have noget andet at spise end den kedelige tørkost. Imidlertid bliver der holdt streng justits ved aftenbordet; tiggeri er ikke tilladt. Carl mener at have fundet de vises sten: Man skal bare lade være med at kigge på hende. Dog er det ikke altid nok, så hunden bliver med jævne mellemrum kostet væk og bruger derefter en del mentale ressourcer på at afprøve, hvor tæt man kan komme, før man er for tæt på. På billedet set man et forsøg fra Dagmars side på at kombinere tætheds-eksperimenterne med en udnyttelse af Carls princip: Hvis man sidder BAG den spisende og derfor ikke kan ses, må det være ok at meget tæt på?

IMG_5318

Carl udnytter lamelbunden i overkøjen til at sikre sig overvågning i løbet af natten. Denne gang er det den grønne abe, som våger over det søde barn.

Abesøvn

Krybbespil

20121219-165411.jpg

Carl har kastet sig over det krybbespil, han for et par år siden fik af farmoren.
Det er meget populært med alle de løse figurer, og Carl opfatter det tydeligvis som et egentligt brætspil, hvor han selv kan lave reglerne.

To af de gennemgående regler er:
1) Man skal give Jesus, hvad han vil ha!
2) Carl kan – og vil – lave om på reglerne undervejs. (Hvilket vel egentlig placerer ham i den ultimative hovedrolle som Jahve.)

Carl: Man skal bare gi Jesus det, han gerne vil ha, så gør han ikke onde ting ved én.
Far: Dem, der tror på Jesus, sir, at Jesus altid er god ved én – og aldrig ond.
Carl (overbærende): Jamen far, det er jo bare et SPIL … det er jo bare et spil.

Carl: Så skal du lytte GODT efter. For jeg kan lave om på reglerne.
Far: Så er du jo en slags gud, der kan bestemme over det hele.
Carl: Det ER mit spil …

 

Juleønsker

Carl har lige siddet og bladret lidt rundt i Lego lokkende legetøjssider. Her er en slags konklusion på den rundtur:

Lego Racers – alle 4 farver har interesse

Lego Heroica – Borgen Fortaan (4. verden) – passer sammen med Carls første spil

Lego Heroica – Ilrion (ny serie)

Lego Kokoriko – Hønsegårdsspil

Lego Dino – ønsker sig alt i Dino-serie

Lego Hero Factory – det hele (så vidt man kan forstå)

Alma: TBA

Jesper: TBA

Helene: TBA

Nutteværdierne står på max

Moderen spurgte Carl, hvad han havde lyst til at give Alma i julegave. Han var ikke i tvivl: Han ville gerne give hende den fjernstyrede helikopter, hun ønsker sig så meget. Senere spurgte moderen Alma, hvad hun havde lyst til at give Carl. Hun var heller ikke i tvivl. Hun ville gerne give ham den fjernstyrede bil/helikopter, han ønsker sig så meget.
Begge var de helt glade ved tanken om, hvor meget den gave ville glæde den anden. Det er mere, end man som forældre kan stå for!
NB! Bloggens læsere bedes venligst holde tand for tunge!

Syg i paradis

Alma har været forkølet i en grad, så hun måtte blive hjemme fra skole i hele to dage. Den sidste dag var Carl også hjemme, fordi han hostede så frygteligt om natten, at vi måtte stå op og sætte os til at se film kl. 01 efter halvanden times forgæves søvnforsøg og tilbragte resten af natten i siddende stilling i sofaen – og derfor var meget trætte næste dag. Barnefaderen har tegnet et prøveabonnement på Netflix, en film on demand-service, og de søde, syge små fik lavet adgang fra deres iPods. Og så så man ellers ikke mere til dem. Den ene film afløste den anden, og da moderen forsigtigt luftede et forslag om alternativ beskæftigelse, udbrød Alma uforstående: Jamen mor, det her er jo paradis! Dagmar havde kronede dage og holdt fornøjet de sengeliggende børn med selskab.

Nu er de raske igen og har været i børnehave og skole, men dog ikke til svømning. Moderen håber på en hostefri nat.

Efterårsferie

Efterårsferien ligger nu bag os. Den blev brugt på en tour de bedstemor, startende i Haderslev. De dunede små var blevet inviteret på efterårsophold hos mormor med indlagt samvær med Vega og Alfred, som var på besøg hos Fleming og Eva. Dog var der ikke nogen særlig interesse for (for ikke at sige decideret modvilje mod) at tage forældreløse afsted, så moderen koblede sig på. Det seneste familiemedlem Dagmar var naturligvis også med. Lørdag morgen var bilen pakket, og afsted det gik.

Vi indlogerede os på loftet og havde et par hyggelige dage med biftur, gåture og en mandag, hvor børnene oppefra og nedefra lavede popcakes nede hos Eva. De var flotte og meget delikate og blev indtaget til kaffen. Efter et par timers fri leg var der fællesspisning hos Eva og Fleming. Dagmar var med dernede og blev modtaget af en bange, en ligeglad og en meget sur kat. Bemeldte katte er af arten norsk skovkat, og de kan, har vi nu konstateret, nå en fuldstændig grotesk størrelse, når de skal føre sig usmageligt frem. Efterhånden nåede de fire dyr dog en vis intern forståelse, hvor Dagmar fik lov at være i fred, så længe hun holdt sig til sine egne mennesker og ikke nærmerede sig a) soveværelset eller b) Fleming.

Børnene sov på en fælles luftmadras, Dagmar i Almas kuffert.

Derefter stod den på Århus og den søholmske del af slægten. Vi nåede at se alle, skønt nogle skulle rejse og andre arbejde, og Dagmar mødte Tessie og Oskar. Det gik ikke ganske uden gnidninger, men vi har dog store forventninger til det fremtidige samvær. Der blev lavet græskarlygter sammen med Silje og Vikki, Alma og Carl overnattede hver for sig hos Ole og Dorte, og faderens fødselsdag blev fejret med morgenbord, besøg på Aros og fødselsdagsmiddag. Og som om det ikke kunne være nok, nåede vi lige at se Stumpen (aka moderens bror Niels), Silvia og pigerne, som smuttede en tur til Århus lørdag. Generel udhængning, loppemarked og legeplads, og SÅ skulle vi hjem.


Sommerfest i børnehaven

Vi har også forsømt at viderebringe fotodokumentation fra børnehavens sommerfest. Sikke en slendrian!

Sommefesten forløber på samme måde hver år. Der er en masse boder med aktiviteter, som børnene kan prøve. De får et armbånd, og for hver bod får de et klistermærke. Men inden boderne plejer vi at kaste os over kagebordet, hvor håbefulde forældre forsøger at få deres mesterværk kåret til årets kage. Med skam at melde har slottet aldrig været repræsenteret i konkurrencen. Efter bodeprøvning er der sammenskudsspisning, og som oftest er der ret dårlig afsætning, eftersom alle har spist sig dumme i kager en time forinden. Fast indslag er også fællessang.

Carl og Alma tog en pause på Månestuen med leg, både fælles og hver for sig. Carl legede også lidt med Viktor og Milas, to yngre drenge fra stuen, som han har taget til sig som legekammerater, efter at Yussef og Anton holdt op. Moderen er meget imponeret over Carls evne til at få tingene til at fungere. Vi havde snakket om, at han skulle finde nogle nye at lege med, når han blev “alene”, og det har han taget til sig. Den første dag efter Yussefs afgang opsøgte han de to små helt målbevidst og har etableret nye legerelationer med åbne øjne. Det er stærkt gået af en femårig. De to små er henrykte over at lege med store Carl, og han har desuden fundet sammen med en jævnaldrende dreng fra nabostuen.

Midt i maden begyndte det at øse ned, så folk styrtede i tørvejr. De fleste løb indenfor, men faderen og smållingerne satte kurs mod legehuset, der går under tilnavnet “højhuset”. Det hedder sådan, fordi der er en etage mere ovenpå, og skønt der var tørt, viste det sig at være et lidt dårligt valg, for der kom massive mængder sand i maden, når andre børn tossede rundt foroven.

De børn, der er gået ud for at starte i skole, bliver inviteret til den førstkommende sommerfest, så Yussef var med. Der var stor gensynsglæde, men ellers må vi desværre konstatere, at det venskab ser ud til at løbe ud i sandet. Kommunen har ikke været interesseret i at anbringe Yussef og Iman i aflastning, og det er meget svært at holde fast i at ses på nogenlunde regelmæssig basis, når det skal aftales fra gang til gang. Det er en stor skam og meget sørgeligt.