Dagmar vil så frygtelig gerne have noget andet at spise end den kedelige tørkost. Imidlertid bliver der holdt streng justits ved aftenbordet; tiggeri er ikke tilladt. Carl mener at have fundet de vises sten: Man skal bare lade være med at kigge på hende. Dog er det ikke altid nok, så hunden bliver med jævne mellemrum kostet væk og bruger derefter en del mentale ressourcer på at afprøve, hvor tæt man kan komme, før man er for tæt på. På billedet set man et forsøg fra Dagmars side på at kombinere tætheds-eksperimenterne med en udnyttelse af Carls princip: Hvis man sidder BAG den spisende og derfor ikke kan ses, må det være ok at meget tæt på?

Carl udnytter lamelbunden i overkøjen til at sikre sig overvågning i løbet af natten. Denne gang er det den grønne abe, som våger over det søde barn.