En enkelt dag igen, og så er ferien uigenkaldeligt slut. Det er en skam, for den har godt nok været god. Børnene har taget sent op-sent i seng-konceptet til sig, og alle har stortrivedes med at holde fri. Børnene har leget med diverse legekammerater efter helligdagene, vi har været på et par småture, og ellers har alting bare kørt i meget lavt tempo; noget, der vist bekommer os alle temmelig godt. Alma, den søde skat, ymter, at det har været en af de bedste juleferier i hendes liv. Carl slår øjnene op om morgenen og spørger, om ikke der er nogen, der vil med ind i sofaen og hygge. Livet er godt.