Kategoriarkiv: Alma

Sociale aktiviteter

I går var der fuldt hus på slottet. Alma havde gaflet sig en legeaftale med Liva, som kom med hjem. Da Carl kom hjem, gik de alle tre en tur. Pigerne ville gå “firkanten rundt”, hvilket betyder at gå en runde ad Livornovej og parallelvejen uden at krydse vejen. Desuden ville de fodre høns. Carl gik med, men stødte ind i Anton og kom drønende hjem for at spørge, om han måtte gå derover. Det måtte han gerne.
Pigerne fortsatte. På den anden side af firkanten mødte de William fra klassen og Hafrun fra parallelklassen og tog dem med tilbage, så pludselig var de fire. Mand, hvor kan fire seks-årige på en trampolin larme! William blev hængende til aftensmad. Det var vældig hyggeligt, især fordi Alma og William aldrig har leget sammen derhjemme før.

I dag skal Alma sove hos Nikolaj. Da Carl hørte det, fik han omgående lavet en aftale om aftensmad og Disney hos Anton – og ymtede, som han ofte gør, at han glæder sig til at komme i skole, så han får mange venner lige som Alma. Lørdag eftermiddag skal Alma lege med Liva, og søndag har hun bedt moderen om at lave en legeaftale med William. Tjuhej, hvor det går!

Kaos

Når Alma og Carl virkelig folder sig ud, bliver værelset hurtigt for lille. De ynder begge to at lave opstillinger, bl.a. ved at bygge tårne af stabelkasser og fylde dem med beboere. Carl har yderligere trumfet ved at lave en hær af Gormitier til at holde vagt. Rundt om tårnet står dragerne. Faderen gjorde opmærksom på, at tårnet var temmelig ubeskyttet på bagsiden, men med den mængde beskyttere var det intet problem. Dragerne blev bare vendt om, og så var det ordnet. “Din styrke giver dig sejr,” som han siger.

Alma har nogle lidt andre præferencer. Hun har bygget Fredens Dal. Der bor bl.a. kongen og dronningen, hvis datter er meldt savnet, Tarzan og Jane samt Herkules-pigen. For foden af slottet står en prins eller konge, som kom for at bede om prinsessens hånd. Han troede, at Herkules-pigen var prinsessen, men det var hun jo ikke, så han måtte ride hjem igen på sin elefant.

I got the power!

Carl hoppede ud af bilen ved hjemkomsten i går og råbte: “Jeg smutter over til Anton”, og så var han væk. I morges kom Anton så op for at spørge, om Carl ville være med til at se på et computerspil (hvad fornøjelsen er i det, overgår moderens begrænsede forstand, men det er ret populært…). Anton havde nemlig overnattet hos familien Underbo og var således lige ved hånden. Væk var Carl. Han tilbragte dagen med vennerne, kun afbrudt af på- og omklædningsseancer, når sokkerne var blevet trampolinvåde eller lign.

Alma tilbragte påskens sidste formiddag med at sukke over, at hun kedede sig, og den sidste eftermiddag i selskab med Mille og Emilie. Hos Mille havde hun set en eller anden Pet Facebook-app i funktion og kom derfor hjem med et inderligt ønske om også at få en Pet.
“Åhr, mor, må jeg ikke godt få en Pet?” [Store, bedende øjne, før hun sætter trumf på] “Carl, vil du ikke også gerne have en Pet?”
Carl, som legede med sine Gormitier, havde ikke hørt efter, men han var straks klar til at piske en stemning op og råbte solidarisk “Jeg vil også have en Pet.” I løbet af ingen tid kørte der et taktfast råbekor, skiftevis “Vi vil ha’ Pet” og “Børnemagt,børnemagt”. De to ville have klaret sig fortrinligt hos Kommunistisk Ungdom.

Generelt begynder man at få en fornemmelse af, at de er ude på egne vover og egentlig ikke underlagt forældrekontrol længere. Da faderen lagde sig ud med Carl under aftensmaden ved at afvise at mosle, hylede Carl først op med sit “Hvorfor er du så ond imod mig? Jeg synes, du er ondskabsfuld!”.
Da faderen derefter afviste at blive kaldt ondskabsfuld, kiggede Carl køligt på ham: “Jeg har lyst til at stikke denne her gulerod ind i dit øre.”

Jaså.

Den dag, solen skinnede

Torsdag var det solskin, så vi tog den obligatoriske runde til legepladsen og rundt om Dammen – Indre Dam, forstås. Børnene startede på løbehjul, men måtte sande, at Haderslev midtby er for brostensbelagt til rigtig at være løbehjulsegnet. Heldigvis er Gravene stor og meget plan, så der kunne hjules sammen med et par gutter, der uden synderligt talent øvede sig på skateboardtricks.

Godt selskab

Langfredag er traditionelt en sørgedag, og sågar har det silet ned hele dagen, men på Naffen 30 i Haderslev har der været festligt. Fra formiddagen ville de søde små gerne låne Lego hos Fleming og Eva. Eva var på arbejde, og Fleming var på vej på arbejde, men han hev beredvilligt en bredside Lego ned fra skabet og ryddede et rum, så børnene kunne lege der. Det var sandt at sige også lettere end at slæbe hele herligheden op til mormor.
Og så blev det eftermiddag, og vupti kom Riziki, Louise og Scoldoscals. De ville også gerne være med til at lege med både Lego og legekomfur. Det gik der nogle gode timer med, afbrudt af et lille kaffebord og påskeæg hos mormor sammen med Eva fra inde ved siden af, som ikke er den samme Eva som hende, der er gift med Fleming og tager børnene med på campingferie. Forvirret? Pyt med det, vi har selv styr på det, og det er det vigtigste.
Ungerne legede lykkeligt videre efter indtagelse af madder og påskeæg. Legoet blev ryddet op, men resten var i brug. Midt i det hele kom Fleming hjem og tog det mægtig pænt, at hans lejlighed stadig var legeområde, og at børnebestanden var blevet udvidet fra to til fem.
Egentlig skulle pigerne hjem før aftensmaden, men ingen følte stærkt for at følge den rutine, så vi konverterede til afsked efter Disneysjov i stedet.
Da Carl og Alma blev puttet, ytrede de stor skuffelse over, at pigerne ikke kommer igen i morgen.

Søde drømme

I kiosken på Molslinjen stillede Alma, ideophavspigen, og Carl sig op og fotograferede slik i uhyrlige mængder. Alma tog ikke færre end 37 billeder. Så er der noget at drømme om… Dog må det i sandhedens interesse siges, at denne påske ikke går over i historien som en slikfattig en af slagsen. De søde små har fået så alt rigeligt sødtex både hid og did og alle andre vegne.

Påskebio

Påskeferien indledtes i Århus, hvor der bl.a. var Burma-Bio hos Ole og Dorte. Lykkeligt gensyn mellem kusiner og fætter, som heflede huset rundt i løbet af et øjeblik. Fra tid til anden fik de, som det kan ses af billeder, inddraget nogle voksne i aktiviteterne.
Da først vi havde fortæret burgere, æblekage og for børnenes vedkommende også de fundne påskeæg og var klar til billedshow, var der dog ikke meget krudt tilbage på batterierne. Carl bad om at få lov at ligge på sengen i det tilstødende værelse, og Alma drattede i søvn på gulvet midt i fremvisningen. Heldigvis skulle de begge overnatte, så de kunne uden alt for meget besvær skovles op og flyttes ind på det rigtige værelse.

Serenade

Alma har ikke dyrket sin ukulele så voldsomt, men forleden kom den frem, mens hun ventede på Nikolaj, der skulle komme og lege. Alma besluttede nemlig at stille sig ud på altanen og tage imod ham med en sang. Moderen forsøgte sig som paparazzi, dog uden det store held. Alma viste sig uvillig til at medvirke i dokumentaren.
Bonusinfo: Det varede for længe, før Nikolaj dukkede op, så Almapigen endte med at droppe projektet.

Tryk på linket nedenfor for at se og høre det lidt, der blev optaget, før Alma opdagede det.

ALMAS SERENADEVIDEO

Trøst til den syge

Som bekendt var Carl en syg, lille stakkels sidste weekend. Alma forlagde residensen til Hannah J, hvor hun og et par andre piger riggede en loppemarkedsbod til. Det turde være overflødigt at sige, at salget midt på en søndagsøde villavej var stærkt begrænset. Men moderen kom forbi på vej hjem fra en gåtur ved stranden og blev straks shanghajet. Alma viftede med en strikket mus, som var et fund til prisen på 21 kr. Og smart er hun jo, den lille – købsargumentet var, at Carl sikkert ville blive glad for den, når han nu var syg… Det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så hun hostede op med pengene og tog musen med hjem.
Alma havde ret i, at Carl blev glad for den. Muligvis skyldtes en stor del af glæden, at det var hans storesøster, som havde fundet og valgt den til ham. Den fik navnet Musi og blev knuget i favn resten af dagen. Og således var alle glade: Alma, fordi de havde tjent 21 kr. på loppemarkedet. Carl, fordi hans storesøster havde tænkt på, og fordi han havde fået Musi. Og moderen, fordi børnene var søde ved hinanden. Idel lykke.

Slut med at bide negle

Alma og moderen har i dag været på pigetur for at købe Alma en gave som belønning for ikke at have bidt negle længe nok til, at de er blevet klippet ubidte tre gange i træk. Øjensynligt er hun kommet vanen kvit, og det er nok en gave værd!

Alma måtte selv vælge, og puha, det var svært! Vi kiggede længe i legebutikken. Derefter ordnede vi et par ærinder, mens Alma tænkte, og så kiggede vi noget mere. Dernæst skulle Alma på toilettet, og på vej tilbage til legetøjsbutikken for at kigge endnu mere foreslog moderen en passant, at hun jo også kunne vælge den cd med MGP2012, som hun ønskede sig.

Barnet standsede brat op og stirrede, hun troede ikke sine egne øren. “Kan man købe den her??? Virkelig? Kan vi købe den herinde, hvor vi er? Dét vil jeg gerne!!” Hun var ude af sig selv af begejstring og gik med sin Fona-pose i hånden og det bredeste smil klistret fast på hele vejen igennem Irma. Og således løste det i sidste ende sig selv, hvad gaven skulle være. Vi har allerede hørt den en del gange…

Af børn og fulde folk…

Alma havde modtaget et brev fra Sundkirken om børnegudstjeneste og fastelavnsfest. Fastelavn ville de begge to gerne med til, og følgelig måtte de også deltage i gudstjenesten først. Det var de ikke så meget for, det lød kedeligt, syntes de, men “det er altså prisen, I må betale for at komme til fastelavnsfest,” forklarede moderen.

I kirken var de mønsterbørn. På et tidspunkt kedede Carl sig og ytrede det meget stille, hvortil Alma svarede med at gengive moderens forklaring, desværre knap så stille… Så fik vi slået det fast… Men de ville gerne til alters, når de andre gjorde det, og det fik de selvfølgelig lov til. Carl nægtede, ikke overraskende, at indtage oblaten. Præsten forsøgte at lokke ham ud over helligbrøden, men uden held. Til gengæld udstødte han et højt “aaahhh” efter den lille slurk saftevand, der erstattede altervinen, og spurgte, om han godt måtte få mere at drikke.

Resten var nu meget fornøjeligt med tøndeslagning i tre aldersklasser, slikposer, slampølser og alt til fadet hørende. Konklusionen blev også alt i alt, at det havde været sjovt, det var bare det der med Gud, der havde været kedeligt.

Vinterferie

Så er det vist på tide med en beretning fra vinterferien. De første dage var ikke noget at skrive om, de lignede alle de andre. Men torsdag! Torsdag ankom mor og “de afrikanske piger”, dvs. Scoldoscals, Louise og Riziki, og så var der fest.


Faderen lå fladt udstrakt på sin diskusprolaps og var ikke til meget sjov, men vi andre spiste frokost og drog omgående til byen. Destination: Rosenborg. Uheldigvis slog moderens stifinderspassergen til for fuld kraft, så vi vandrede et godt stykke ud af den forkerte gade. Heldigvis vendte vi om tids nok til at kunne nå at se både kongekroner og flotte sale. Moderens veninde Birgit, der styrer Amalienborgmuseet med hård hånd, havde forsynet os med en alternativ fribillet til begge museer i form af en håndskreven note på et visitkort. Det afstedkom kontrolopringning og hønserøvsmund i billetsalget, men ind kom vi. Det er en moderat nervepirrende oplevelse at have fem børn med på museum et sted, hvor alt glimter og glitrer og skal peges på og samtidig er bag glas, som af hensyn til alarmen ikke må berøres.

Efter Rosenborg traskede vi gennem regnen op ad Strøget med et pitstop på Joe & The Juice og endnu et i Legobutikken, hvor Alma forså sig på et monumentalt byggeprojekt til en værdi af 3.000 kr. Stor var barnets skuffelse over at blive mødt med en ubønhørligt nej. Ofte lader moderen sig besnakke, men det der lå uden for mulighedernes rækkevidde. Carl erhvervede sig en Lego Ninjago-dims til samlingen. Fra Legobutikken gik vi videre til PH Cafeen, hvor Rie spiller, og hvor moderen skulle jobbe som suffløse om aftenen. Carl travede tappert på sine små ben næsten hele vejen, indtil moderen forbarmede sig og tog ham på ryggen det sidste stykke.

Vi beså den flot pyntede sal og scenen og det diminutive omklædningsrum, der i andre sammenhænge ville blive betegnet toilettet, hilste på Rie og spiste derpå aftensmad på cafeen. Mormor og hele flokken af unger kørte hjem i taxa, mens moderen blev.

Fredag havde vi egentlig planlagt en tur i zoo, men dels var vejret ikke SÅ fejende festligt, dels ville vi gerne se dronningens kjoler på Amalienborgmuseet, og dels havde Rie givet moderen penge med til en gave til hver af pigerne, og de skulle realiseres. Derfor blev zoo droppet til fordel for endnu en bytur. Amagercentret, dronningekjoler, frokost på et pizzeria i en sidegade til Nyhavn, og så skiltes vore veje.

Riziki var blevet den lykkelige ejer af en prinsessekjole til fastelavn, men de to store ville gerne købe sko. Sjovt nok var ingen af de små rigtig klar på en masse skobutikker, så moderen tog hjem med de legetøjsinteresserede, mens mormor og de to store fortsatte.

Lørdag blev der slappet af! Film og leg og spil, og pigerne var på det tidspunkt blevet akklimatiserede nok til at blive siddende i sofaen og se filmen, mens moderen ryddede op og vaskede op – opvaskeren valgte nemlig med vanlig dårlig sans for timing denne weekend til at hælde vand ud over gulvet. Resten af tiden kørte de tre med benrå disciplin og mente, at de skulle arbejde først og have det sjovt bagefter. Moderen forsøgte at gøre dem klart, at de var på ferie, men den åd de ikke. Lige så snart man vendte ryggen til dem, gav de sig til at rydde op og støvsuge.

Alle var enige om, at det havde været et par dejlige dage, og vi var også enige om, at vi gør det igen til sommer – og så skal vi i Tivoli!

Bamseskovtur

Bamseskovtur

Alma havde Liva på besøg i dag. Der blev spillet fodbold i stuen op mod den skælvende dobbelte skydedør – med Alma og Liva som Ronaldo og Messi og Carl som »Danmark«. Senere efter kylling i karry og Livas afhentning følte Alma sig inspireret og tegnede først en bamse på skovtur med ternet dug og rød pølse. Så kom fåret med de lådne ben, der nød en sodavand og endelig kaninen med de meget store extremiteter og en vaffelis som attribut. Yderst t.h. ses en bamse med duelighedstegn.

(Billedet er foreløbigt digitaliseret på tarveligste vis med kameraet i faderens bærbare og lemfældigt renset i Photoshop.)

Klassefest

Forleden var der klassefest i Almas klasse. Festen blev holdt i lærerværelset, hvilket var smart, fordi de hærgende horder af dværge i divergerende størrelser så kunne slå sig løs i aulaen. Alle skolebørnene var meget optagede af, at man måtte LØBE i aulaen – normalt er det strengt forbudt.
Der var planlagt nogle fællesaktiviteter, som gik op i hat og briller, og moderen fik en grundstød i den fordomsfri selvopfattelse, da det viste sig, at nogen havde laves pølsehorn med røde pølser til den fælles buffet.
Alt i alt et ret vellykket arrangement.

Søde Alma

Moderen har været noget fraværende nogle dage pga. snarlig premiere på Ries nye show. En sen aften fik hun ved hjemkomsten via faderen besked fra Alma om at sove på loftet, så der næste morgen kunne blive serveret morgenmad på sengen. Den planlagte menu var en rugbrødsmad med pålægschokolade og et glas vand, eftersom Alma ikke kunne finde ud af at lave kaffe. Og ganske rigtigt, næste morgen kom Alma myldrende med en tallerken morgenmad, som blev indtaget i skøn samdrægtighed i sengen.

Carl fem år!

Endelig kom den store dag, hvor Carl blev fem år. Han havde ført en fødselsdagsnedtællingskalender på et stykke pænt over en måned. Han vågnede tidligt, men blev standhaftigt liggende, til han blev sunget op.
På bordet tronede traditionen tro et bjerg af gaver, heraf en enkelt storesøstergave til Alma. Carl åbnede og jublede over alle gaverne og havde et saligt udtryk i ansigtet, da han satte sig til at spise morgenmad bagefter.

Der var blevet afgivet ordre på en hr. Nielsson-kage til festen i børnehaven. Det var en større udfordring, end det mødrene ophav kunne klare, så det blev kun til en abekage. Alma blev afhentet efter skole og var med til børnehavefesten.

Carl havde pyntet bordet helt selv og havde dekorativt anbragt en Gormiti på hver tallerken. Rundt om hans egen plads var der en hel flok Gormitier, og en enkelt var blevet hejst op i flagstangen. Der er en masse traditioner for fødselsdag i børnehaven, men især to falder i Carls smag. Den ene er et marsvin, som Happy Birthday på en melodisk meget udfordret måde, hvilket ikke forhindrer hele flokken i at skråle med. Den anden er at blive løftet på stolen. To voksne tager fat og løfter højere og højere i takt med antallet af år: Først var Carl et år. Så blev Carl to år. Og så fremdeles.

Det var meningen, at den lille familie skulle i biografen om eftermiddagen, men fødselaren var ikke oplagt til udflugter. I stedet blev der spillet wii hos familien Underbo, som meget passende er på skiferie i indeværende uge, samt set bestillingsfilm i fjernsynet. Til aftensmad havde Carl bestilt risengrød, men efter kage i børnehaven og indtag af det overskydende slik til filmen meldte han, at han trængte til noget aftensmad, der ikke var usundt, så det blev til rugbrødsmadder med tun i tomat. Efter maden blev der leget massivt med gaver. Alma har taget tjansen som stylist på sig.

Det var en træt, glad fem-årig, der blev puttet.

Venskab

Alma har fået så mange nye venner, som hun af og til glad siger. De fleste er piger, men der er den undtagelse, som hedder Nicolaj. Han er en rigtig damernes ven, som har ganske mange kærester. Alma er dog ikke en af dem, siger hun, de er venner. Hvilket ikke forhindrer ham i at kysse hende.
Forleden havde de været i gang med at bygge et rekordlangt legohus og ville gerne foreviges sammen med bygningsværket. Alma stille sig an og ville have taget mange billeder, overbevist om, at hun tog sig bedårende ud med sine grimasser. Det kom som en fæl overraskelse for hende, da hun så billederne bagefter. Det var helt åbenbart, at hun havde set en del anderledes ud inde i sit eget hoved.

For-fødselsdag

Carl besluttede allerede for længe siden, at Anton og Yussef, de to bedstevenner, skulle med til hans fødselsdag. Naturligvis skulle de det.
Imidlertid viste det sig, at begge de to ærede gæster er bortrejst i næste uge, hvor Carl jo fylder FEM år. Derfor fraveg moderen princippet om at fejre fødselsdag på dagen og lod barnet få en for-fødselsdag i fredags. Om morgenen kom han ud og sagde lykkeligt: Jubii, i dag er det ikke min rigtige fødselsdag.

Anton og Yussef blev derfor afhentet sammen med Carl fra børnehaven. Alma havde scoret sig en lege-aftensmads-Disney-aftale hos Zainab; hun følte ingen trang til at deltage i drengefesten. Første punkt på dagsordenen var gaveudpakning. En Ninjago-figur, en ninja-film og noget slik. Stor tilfredshed! Næste punkt på dagsordenen var skattejagt. Moderen havde håndtegnet forskellige genstande i huset, som hver ledte hen til næste ledetrådsgemmested, og troede, det måske ville være for svært. Det var det så ikke. Slet, slet ikke… Drengene var pænt tilfredse med sig selv og deres formåen, og de administrerede sågar at tage en ledetråd, eftersom betingelsen for at finde skatten var, at de skulle hjælpes ad. Sidste programsatte punkt var pandekager med is, syltetøj og sukker, bestilt af Carl.

De legede med Lego, så ninja-filmen og legede fint sammen, om end det handler meget om at kæmpe og slås, hvilket løbende åbner muligheden for småskader og konlikter. Festen skulle slutte kl. 17. Kl. 18 blev Anton afleveret derhjemme, og kl. 19.30 blev Yussef hentet… Moderen var på det tidspunkt noget syrlig, men det viste sig, at forsinkelsen skyldtes uforskammet lang visum-ventetid på den tyrkiske ambassade, før hele familien rejser til Irak på tirdag. Der blev undskyldt og tilgivet, og alt endte lykkeligt.

Lørdag blev en nattøjsdag for Carl. Efter frokost ville han gerne lege med Yussef igen, så moderen kørte ud og hentede ham, og så havde de endnu en god dag sammen, Carl stadig i nattøj. Alma nåede lige at blive klædt på til at køre til svømning kl. 16.30.

Søndag havde de begge nattøj på hele dagen. Familien Underbo er på skiferie, så vi passer katte. Det er jo i sig selv attraktivt, og dertil kommer, at der er nye film og en wii til afbenyttelse i stueetagen, så varanerne har haft en storslået dag, Carl dog med et par triste timer, hvor han havde hovedpine og nappede en lur på sofaen og i det hele taget ikke havde meget at sige. Han kvikkede noget op efter luren, men hævdede dog stadig at have ondt i hovedet ved sengetid, så vi afventer spændt, hvad morgendagen bringer.

Udsalg!

Kort før jul solgte Alma (med moderens hjælp) alt sit Bratz via Den Blå Avis. Aftalen, når de sælger noget legetøj, er, at de selv må bestemme, hvad de køber for pengene. Det gør det lidt mere attraktivt at få ryddet ud i det af og til.

Carl blev inspireret og sorterede en masse af sit legetøj fra, som han godt ville give til de fattige børn. Moderen var meget stolt og proppede nogle penge i hans sparegris. eller rettere, sparemus. Den hedder Jerry og blev købt på et meget folkeligt marked i en meget lille flække under sidste års ophold i Klitmøller.

Aftalen var, at de skulle med på udsalg og købe legetøj for deres penge. Moderen havde forestillet sig noget med engang i januar, men d. 29. december kunne de ikke vente længere, så vi kørte i legetøjsbutikken. Det var en stor oplevelse for dem at have deres egne penge med. Carl udvalgte sig først en del hamsterudstyr, men tilbageleverede omgående den nødvendige mængde, da han fandt et Scooby-Doo-spil. Det er siden blev spillet mange gange, ligesom vi med fryd har kastet os over Den travle by-spillet.

Alma var i syv sind, men da hun så en Hexbug Nano-bane med to insekter, var hun ikke i tvivl: Dén skulle det være. Hun brugte hele sin rørlige formue på den, men det var helt i orden. (Til orientering er Hexbug Nano sådan en bille, som Carl fik af Vikki i julegave). Det var to glade og stolte børn, der kom hjem med deres nyindkøbte, selvvalgte varer.