Kategoriarkiv: Alma

Social aktiviteter

Alles hat ein Ende, nur die Wurst hat zwei, og således kom også den dag, hvor juleferieopholdet i det jyske var forbi, og den grå eminence-bil vendte snuden mod øst. Dagen efter var en stor dag, for det var Carls debut som overnattende gæst hos en ven! Vennen var Anton, og anledningen var forældrenes fravær pga. uomgængelig housewarming-invitation.

Moderen var noget spændt på, om Carl ville stå distancen. Han havde været noget utilfreds på forhånd og gentagne gange sagt, at han turde ikke sove hos Anton. Der blev arrangeret tilkaldevagtordning med Antons mor. Da først det blev alvor, var der dog ikke det fjerneste i vejen. De havde leget og hygget og sovet og leget igen. Eneste skår i glæden var, at de vågnede kl. 5 og troppede op i soveværelset hver kvarter derefter for at spørge, om de måtte stå op.

Kl. 10 i formiddags kom Carl hjem. Anton skulle noget. Kl. 11 kom Anton tilbage og var på slottet 30 sekunder efter hjemkomst. Han blev resten af dagen, indtil trætheden var for massiv hen under spisetid.

Alma skulle sove hos Hannah. Begge pigerne havde glæder sig vildt, og der var som forventet ikke skyggen af problemer der. De legede videre, da de vågnede, og fik i løbet af formiddagen selskab af den anden Hannah, i det følgende kaldet Hannah C. Da Alma efter aftale skulle hentes kl. 14, blev moderen mødt af en massiv mur af protest og et forslag, der mindede om et folkekrav, om, at de tre skulle fortsætte legen hjemme hos Hannah C. Hannah C’s mor sagde ja, og så driblede de derover.

Ved spisetid havde de udbygget konceptet til, at de gerne ville overnatte hos Hannah C alle tre. Mod højtideligt løfte om at lægge sig til at sove tidligt fik de lov. Serviceleverancen kom over med Almas sengetøj og en bamse, og det var det. Gad vide, hvornår hun flytter hjemmefra? Det er en stor fornøjelse at se pigerne have så meget glæde af hinanden og løbe fra den enes hjem til den andens. Man ser uvægerligt lidt frem til, at Carl også starter i skole og får et større udvalg af legekammerater. Han snakker selv meget om, at han gerne vil gå på frit i stedet for i børnehave, men der er bred enighed om, at han ikke er oplagt skoleklar, så det bliver til et år mere i børnehaven.

Nisserier

Alma og Carl nyder decembers nisse- og juleaktiviteter i fulde drag. Hjemmet er ganske vist ikke synderligt julepræget, idet kasserne med julepynt har bortabsenteret sig, men et par enkelte nisser har vi dog gravet frem – og så har vi jo to stk. sprællevende af slagsen. Carl har sågar et sæt nissenattøj. Skulle nogen spekulere på, hvad det er, nisserne har i munden, kan vi fortælle, at det er citroner. Dem spiser nisser mange af, det ved alle.

Der har været den traditionelle juleklippedag i børnehaven. I år var dog lidt anderledes end vanligt, idet lucia-optoget, som plejer at være forbeholdt institutionen selv, blev afholdt for forældrenes tårevædede øjne. Carl havde dog nægtet at være med. Det var for piger, syntes han.

Der har også været glöggdag på fritten. Her blev der produceret juledekorationer, spist æbleskiver og drukket glögg, og så var der et nissepigekor, som klinet op ad væggen sang “Julebal i nisseland” (og lagde sig i en bunke på scenen til slut), “Træskoklamper”, “På loftet sidder nissen” og “Nu er det jul igen”. Der blev kaldt på ekstranummer, så de sluttede af med “Søren Banjomus” – til Almas store fortrydelse. Hun ville afgjort have foretrukket “Højt fra træets grønne top”.

Julens glæder

De søde små glæder sig enormt til jul. De glæder sig også til julemånedens start. På slottet er vi nu i besiddelse af ikke mindre end fire julekalendere. De to havde Alma med hjem fra efterårsferien i Haderslev. Hun havde fået lov at få TV2’s kalender, men da den skulle indkøbes, var Eva med, og hun syntes, at Shanes selvbyggerkalender var et must. Der blev således indkøbt to allerede i oktober.

Siden fik faderen en let defekt Bakugan-kalender op under neglene under et forretningsmøde, hvilket naturligvis afstedkom, at Alma også måtte have en kalender med legetøj i… Børnene er dog storsindede nok til at dele ud af deres rigdom, så moderen har fået TV2-kalenderen, mens det er blevet betroet faderen at åbne lågerne hos Shane.

Børnene sidder ofte med deres julekalender på skødet og ryster dem lidt og beundrer dem og spekulerer på, hvad der mon er i, og aer dem kærligt over plastikken.

Halloween

Halloween – en fremmed tradition, der på rekordtid har fået et fast tag i danskernes liv og tanker. Ikke mindst via børnene, der naturligvis finder det festligt med græskarlygter, kunstigt spindelvæv og bugnende slikposer efter rasletur hos naboerne.

Forældrene på slottet er ikke særlig begejstrede for Halloween, men børnene er til gengæld begejstrede nok for os alle fire, så selvfølgelig får de også lov at blive klædt ud og gå afsted for at tigge slik. Alma var klædt ud som spøgelse, hvilket hun havde glædet sig meget til. I praksis fungerede det ikke så godt, fordi lagnet gled, så øjenhullerne sad andre steder end for øjnene. Carl var Dracula med kappe.

På vejen var der stor og langvarig diskussion om, hvorvidt man skulle gå søndag eller mandag. Søndag var god, fordi det var fridag. Mandag var god, fordi det faktisk var den dag, hvor det var Halloween. Børnene plejer at følges, så det ville være skønt at være enige om hvornår. Enighed kunne dog ikke opnås, så vi indgik et salomonisk kompromis: Vi starter søndag, og har nogen lyst til at doble op og gå tiggergang igen mandag, gør de bare det. Alma gik faktisk igen mandag, men det skyldtes, at hun var på legebesøg hos Mille efter skole, og Mille skulle først gå mandag, så… Mandag havde hun dog droppet spøgelset og nøjedes med heksekjolen.

Familien Underbo havde pyntet vindfanget og forsynet det med en skål dragepis med mider, som børnene skulle drikke af for at få slik (dragepis = vand+appelsinjuice med pinjekerner og frø). Carl og Anton turde godt, og Carl snakkede løs om det der dragepis. På et tidspunkt kom det imidlertid for en dag, at barnet faktisk ikke vidste, hvad pis er. Da han fik at vide, at det er tis, kunne han næsten ikke være i sig selv for begejstret afsky.

Sproglige pudsigheder

Carl siger stadig komfritter og viveau. Han siger også stadig nevel og gymlastik, og han har sin helt egen “håbenvis”, som både betyder åbenbart og forhåbentlig. “Usværlig” betyder besværlig. Til gengæld er han holdt op med at sige mimimælk. Desuden er der kommet en sproglig trend til, som han og Anton vist har søsat sammen: I stedet for at sige “virkelig?” eller “er det sandt?” siger de “ægte?”, når de skal tjekke, om noget virkelig kan passe.

Alma siger seriøst til alting. Hun siger det så meget, at selv de andre unger spørger, hvorfor hun siger det hele tiden. Ak ja, man husker det jo fra sig selv med ord, der æder sig ind på sproget og tilraner sig en del mere plads, end de egentlig kan tilkomme.

Disko galore

Alma stod her til morgen frem og bekendte sig til disko. Herefter offentligtgjorde hun:

Almas diskoønsker:
diskolys
Diskokugle
Diskotøj
Diskotøj til Kaninus
Diskomikrofon
Diskoudklædningstøj
Diskomusik
Diskoguitar til Kaninus
Diskoguitar til Alma
Diskohårelastikker
Diskohårspænder
Diskohalskæder

Nogen vil mene, at Alma er gået ind i sin diskoperiode. Vi skal nok forberede os på, at listen inden jul vil blive blive udvidet med et par effekter, der ikke begynder med “disko”.

Den salomoniske Carl

Carl og Alma legede sørøvere. Alma ville bruge et af Carls skjold, men Carl hævdede på det mest hårdnakkede, at det var et ridderskjold. Alma hævdede lige så hårdnakket, at når hun brugte det, måtte hun selv bestemme, hvad hun legede, at det var.

Forhandlingerne gik i stå. Parterne stod stejlt over for hinanden. Carl tænkte sig grundigt om og fandt løsningen:
“Alma, vi kan jo bare lege, at du var en sørøver, som havde kæmpet med en ridder, og så havde du vundet og taget hans skjold.”

Moderen lyttede smågrinende og en kende imponeret fra køkkenet. Det var ret godt tænkt.

Ikke at Alma købte den, naturligvis. Skal der pisses territorie af, skal der pisses territorie af, så Alma gik videre med at presse Carl: “Men jeg malede sørøverting på skjoldet!”.
Den kunne Carl godt leve med, så hun fortsatte: “Og jeg skar i det, så det blev helt anderledes, så det var slet ikke det samme skjold, det var ikke et ridderskjold mere!”
Og så startede de forfra…

A, B, C…

I skolen øver de sig på at finde ud af, hvilket bogstav ordene starter med. Det kan Alma godt lide. Forleden havde hun veninden Selma på besøg. De kørte en gætteleg med de voksne, hvor vi blandt andet skulle gætte, hvad Selmas farfar hedder.

Voksne: Hvilket bogstav starter det med?
Pigerne [hviskende konference]: Det starter med V
Voksne: Viktor, Viggo, Vagn, Verner, Voldemort, Valdemar, Villads?
Pigerne: Neeeeej! Giver I op?
Voksne: Ja, vi giver op. Hvad hedder han?
Pigerne: Frank!

Tand-towers

Da Alma var kommet i seng søndag aften, opdagede hun begejstret, at hun havde fået en rokketand. Det er den højre fortand i overmunden, der nu er på vej ud. “Det er dejligt at ha’ en rokketand”, bemærker hun her til morgen. “Så føler man sig ikke så alene.”
Hun har sågar tilbudt Carl, at han må prøve at rokke med den. I skrivende stund meddeles det, at også den venstre er løs. Måske er der tale om en sympati-tilkendegivelse på tiårsdagen for tvillingetårnenes fald?!

Alma, 0.u!

De barske realiteter har ramt os. Alma er begyndt at gå i skole, så de lange morgener er reduceret til effektiv morgenrutine og tidlig afgang. Det kommer nok til at tage lidt tid at vænne sig til det.

Men barnet er henrykt over skolen! “Det er sjovt at gå i skole, og man føler sig så stor,” siger hun med jubel i stemmen. Den allerførste dag var både faderen og moderen naturligvis med og måtte til moderens store fortørnelse ikke komme med ind i klassen. Man var lige fristet til ombestemme sig og køre med hjemmeundervisning i et svagt øjeblik…

Ved ankomsten stod nogle femteklasser flagvagt og gjorde alle de små nye så generte, at de dårligt kunne sætte den ene fod foran den anden. Femteklasserne er venskabsklasser for 0. klasserne og bliver sat sammen, så hver af de store får en af de små at tage sig lidt af.

Da ungerne havde fået en times tid alene i klasserne, blev dørene åbnet for de spændte voksne. “I må gerne tage billeder,” sagde 0. klasse-leder Christian, og så skal jeg ellers love for, at der blev blitzet igennem! De voksne fik nogle informationer, derefter var der fællesfoto, og så var den dag forbi. Moderen havde prøvet at forberede Alma på, at det ikke blev en rigtig skoledag, men hun var alligevel lidt skuffet over, at de ikke havde lavet noget skolenoget, og at de ikke skulle spise madpakker i klassen.

Nu venter vi bare spændt på, hvornår det bliver Almas tur til at have aben Bølle med hjem og finde på sjove ting, som Bølle kan opleve…

Du store SFO-verden

Hverdagen er sat ind igen, og det bekommer vist alle vel, omend Carl stort set dagligt brokker sig over, at det er børnehavedag. Brokkeriet bundet mest i, at han har svært ved at løsrive sig fra den aktuelle aktivitet, når han skal have tøj på. De fleste dage er der mindst tre børn med hjem.

De skiftes til at blive afleveret og hentet først, og der er meget at lave, når Carl kommer med på fritidshjemmet. I går kørte de på ethjulet cykel med støttehjul, fik gyngetur i hængekøjet og klatrede på det klatremursstativ, som i børnemunde kaldes Mickey Mouse-hovedet. For første gang lykkedes det Carl at komme op på det ene af ørerne. Han kunne godt nok ikke komme ned igen ved egen hjælp, men det ødelagde ikke triumfen.

Huskespil

Alma har et memoryspil, hvor man skal åbne låger og kan skifte kortene med huskebilleder ud. Men den lille snydepels er umuligt at slå, fordi hun sidder og memorerer kortene på forhånd! I skrivende stund sidder hun og spiller med sin bamse.
“Hvem vinder, Alma?”
“Det gør jeg. Bamse er rigtig dårlig til det her.”

Update på campisten

Alma ringer hver aften hjem fra det frie campingliv, og hun er ikke præget af stor hjemlængsel. Hun sludrer løs om indretningen af legepladserne, vandforlystelser i Legoland og beskaffenheden af den daglige is, krydret med fnisende “hold mund, Fleming!” Hun vil gerne snakke med hundene i telefonen, men ikke med sin far, og hun har afvist at sende hjemmelavede postkort, hun ville hellere beholde dem selv. I går var de ved at lave papirfly, og hun har fået en skoletaske i Legoland. Hun er faldet en anelse i miskredit, fordi hun, hver gang Fleming dukker op, bryder ud i “Jeg gik mig over sø og land, der mødte jeg en gammel mand”, og hun leger fint med både Vega og Alfred. Alt i alt går det tilsyneladende fabelforrygende.

Åh, Amagerland …

Klemt inde mellem tre uger i Italien og to i hovedlandet kunne vi lige nå at nyde Amagerland. En tur til Fields endte i en spontanudflugt til Vestamagers legeplads med det store vikingeskib, der oven på weekendens store syndflod kunne minde om Noahs ark. Carl valgte rollen som rumvæsen, der beboede den store stenborg. Alma var en udadreagerende og meget lidt i-svime-faldende prinsesse, der blev forsøgt taget til fange af Minotauren (faderen), der boede i en hule i skibets agterstavn.

Hanstholm Fyr revisited

Moderen følte trang til at spadsere strandlangs til Hanstholm iført badetøfler og to hunde. Børnene blev hjemme og byggede huler og spillede spil. Den nyrenoverede Hyundai tog turen til udsigtspunktet for at hente dagens tapre motionist. Mens Carl gjorde sin morfar færdig i bilen, besteg Alma og faderen det flotte fyrtårn, som efterhånden er en gammel kending.

Tattoo

Carl og Alma ved tattoo-eventen til naboens nieces fødselsdagsfest. Alma valgte en is fra en malebog og panorerede den også i Rom. Carl forså sig på en slange, der skulle males på hånden. Tattoo-damen så skeptisk ud, forklarede, at hans hånd var for lille, og bad ham vælge et andet motiv. Carl bladrede omhyggeligt hele ringbindet igennem, indtil han nåede frem til slangen igen – intet alternativ acceptabelt. Så han fik sin slange.





Borghese parken

Tummel i parkens springvand.

20110620-164845.jpg

20110620-164906.jpg
Alma og Carl blev irettesat af en kvindelig carabinieri, da de dyppede syrebasserne i springvandet foran den spanske trappe. Faderen bemærkede, at de nu havde brudt loven i Italien (lissom landet premierminister). Hertil svarede Alma, at det var faderen der havde forbrudt sig, da han gav lov.
Efter en tur igennem borghese parken var der en ny chance for at få svalet kroppen. Hele kroppen.

To sange fra Alma

Den nye ørehænger på Amager er den lokalpatriotiske hymne, som Alma har samlet op på fritidshjemmet. Alma og veninderne brød ud i spontan fællessang omkring fødselsdagsbordet forleden. Den har en vis magt over Alma, fx spurgte hun over aftenbordet forleden om hun måtte synge. Da moderen mente det var bedre at vente, til maden var spist, svarede Alma: »Jamen, det er så svært at holde Amagerland inde.« Her kan I høre hvorfor:

Amagerland

Og som bonus en anden klassiker fra fritidshjemmet:

Jutlandia