Den 9. marts holdt Lea sin fødselsdag, som samtidig var en slags erstatning for den fravalgte konfirmation. Programmet lød på bowling, efterfulgt af frokost i Den gamle by. Det var hundehamrende koldt, men derudover var der ingenting at klage over, og vi mener ikke, at vejret var Leas skyld. Bowlingen var en stor succes. Moderen brillerede med at score under 100 point og blev slået af næsten alle andre. Alma havde en stor dag. Ganske vist havde børnene bander på, men hun scorede alligevel ganske pænt.