Hermes 3000 er tilbage. Faderen og i mindre grad Alma har forfattet et brev til farmor, mens Carl for første gang fyrer den af i legehelvedet Capella med moderen.
Kategoriarkiv: Alma
Sov sødt, barnlille
Så søde og sovende gik de små ind i det nye år.

Robottandbørstning
Alma fik børstet tænder af tandbørsterobotten før nytårsputningen. Den talte og bevægede sig rykvist, og fra tid til anden gik den amok og kunne kun afbrydes, hvis man trykkede den på næsen. Alma var ikke uventet helt med på konceptet.

Nytårsnostalgi
»Ååh, den gamle tid var dejlig …«, siger Alma til sig selv, mens hun sætter sin lille pony på plads i reolen. »Hvor har du hørt det?«, spørger faderen. »Ingensteder – det er noget, jeg siger.«
Rulleskøjter!
Alma fik til sin store glæde et af sine hedeste ønsker opfyldt juleaften, idet farmor gav hende et par rulleskøjter. Desværre røg de omgående tilbage i kassen, fordi de var for små, så d. 27. satte moder og Alma kurs mod legetøjsforretningen for at bytte. Oh skræk og ve, rædsel og plage, da det viste sig, at ToysRUs som den eneste biks i industrikvarteret valgte at holde lukket den søndag. Gode dyr var rådne, indtil farmor fik den kvikke tanke, at vi jo kunne lægge vejen forbi Bilka i stedet. Det var klogt tænkt, for i Bilka havde de nemlig lige præcis rulleskøjter, og de var sågar lyserørde! Glæden ville ingen ende tage, og Alma øvede sig flittligt på at lære at køre på dem.

Plads til begejstring
Man kan sige, hvad man vil om de søde børn, men de går i hvert fald ikke i små sko! Det var – naturligvis – Alma, der fandt på det og småfnisende om ind for at vise os andre, hvad hun havde gang i.
Julefrokost-dag
Men så blev det dagen efter dagen, dvs. den 25. december, hvor den tradtionelle familiejulefrokost blev afholdt. Dorte og Ole lagde hus til, og mormor blev stik mod sædvane hængende en dag ekstra, så hun også kunne være med. Carl nappede sig en utidig lur, så han og moderen ankom en times tid for sent. Heldigvis var maden stadig på bordet, og der var alle tænkelige variationer af svin, så Carl var lykkelig og protesterede kun, når der blev rejst krav om at indtage svineriet i selskab med brød. Hvorfor ødelægge den gode smagsoplevelse ved at blande den med kedeligt rugbrød?
Carl har generelt brilleret med en uhørt selvstændighedstrang og et stærkt ønske om selv at bestemme i denne jul. Desværre mangler han stadig at få styr på, på hvilke områder man kan gøre sin indflydelse gældende, når man er to år, så for nærværende er nedsmeltningerne, protesterne og de afledte “nå, men hvis jeg ikke kan få y, vil jeg have x”-manøvrer legio. Noget anstrengende i det lange løb, men det går som regel, når man indvendigt messer “han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet, han kan ikke gøre for det, hans hjerne er ikke udviklet….” eller “det er bare en fase, det er bare en fase, det er bare en fase….”
Ingen julefrokost uden pakkeleg, og således indfandt man sig atter ved bordet og skulle spille terning om en masse interessante pakker til både børn og voksne. Carl forelskede sig naturligvis straks i en af pakkerne og nægtede at give den fra sig, om end han accepterede, at han skulle vente med at pakke den op. Alma gik i sørgerand over at slå for få seksere. Dog, alt endte lykkeligt, Carl fik et yndigt porcelæns-dukke-testel med lyserøde blomster, som han tog til sig med åbent sind og do. hjerte, mens Alma bl.a. scorede en heftig nytårshat.

Juuul!
Efter et langt og mørkt efterår oprandt juleferien endelig til ikke mindst børnenes udelte tilfredshed. På feriens første dag stak 3/4 af familien afsted til Århus og farmor, mens den moderlige sidste fjerdedel blev på slottet et par dage ekstra. Som sædvanlig kan det konstateres, at man når en utrolig masse, når hverken børn eller andre forpligtelser trækker opmærksomheden væk fra aktiviteter som tapetsering af spisebord og andre forskønnende hjemmeprojekter. Fotodokumentation følger.
Faderen havde talrige ting at tage sig af i Århus, så farmor måtte tage sig af børnene. Det var et spændende, første forsøg, men det var efter sigende forløbet udmærket, om end farmor så en anelse brugt ud ved moderens ankomst efter en majet, majet lang togtur.
Siden sænkede julefreden sig over Klokkerbakken, og med hele Søholmklanen m. hunde + mormor blev der hygget igennem. Med kun en lille smule snyd fik Alma mandlen. Mandelgaven, hidbragt af mormor, var en stor kiste med alskens gode sager. Alma kunne bruge det hele undtagen en flaske rødvin, som hun forærede Ole. Juleaftensdag var fredelig og hyggelig helt uden plageri om gaver i utide, og aftenen svandt hurtigt hen i en mild regn af gaver. Både Alma og Carl jublede over hver ny pakke. Alma uddelte taksigelsesknus til hele familien, mens Carl noget mere forbeholdent nøjedes med “hak”.

Suppesandwich
Vi har fået broccolisuppe til aften. Det affødte en gastronomisk nyskabelse, da Alma introducerede en såkaldt ‘suppesandwich’. Man tager to halve stykker ristet brød, putter suppe på den ene halve og klapper de to halve sammen. Og vupti: en suppesandwich er født.
Husalfer
Både Carl og Alma vil gerne hjælpe til. Ganske vist i passende små doser og helst i forbindelse med aktiviteter, der indebærer enten 1) vandpjaskeri eller 2) omrøring i skål/stegepande/andet. Vi håber, interessen holder, indtil de bliver store nok til faktisk at gøre lidt gavn.


Tankeløst, tankeløst….
Alma går i børnehave med en pige ved navn Jalda. Om bemeldte Jalda berettede Alma: “Hun er sød, men hun har bare altid så mange armbånd på, og så gør hun sådan her (vifter med armene), så de larmer. Det, synes jeg, er lidt irriterende. Det skulle hun ikke gøre. Hun skulle da tænke på, at jeg kunne blive misundelig.”
På stranden
De søde børn har udviklet en stor hang til at hænge ud derhjemme i weekenderne, og de siger høfligt, men bestemt nej tak til ethvert forslag om at skulle ud. Imidlertid ønsker de sig massiv forældredækning i hjemmet, så fra tid til anden bliver de alligevel tvunget til at foretage sig noget aktivt. Forleden weekend tog vi således på stranden. Efter indledende brok var projektet faktisk præget af stor entusiasme. Vel ankommet pr. cykel til stranden, løb Alma rundt og hujede og kastede sten i vandet, fast besluttet på at more sig. Efter lidt tid kom hun hen og sagde fortroligt til moderen, at “det er altså ikke så sjovt, som jeg havde troet, det ville være”. Hun er altså det sødeste og mildeste barn, verden har set.

Fagre, nye tider
Carl har netop ringet til sin far på legetøjstelefonen for at fortælle, at han gerne ville have skiftet ble. Bagefter ringede han til sin far på legetøjstelefonen for at fortælle, at en af hans popcorn var brændt og ikke smagte godt.
Og Alma er nu blevet så stor, at hun for første gang skal prøve at overnatte hos en ven. Den udvalgte er Leo. De har begge to snakket om flere gange, at de gerne ville sove sammen. Almas største bekymring i så henseende har været udsigten til, at hun skulle sove på en madras på gulvet, så stankelbenene (edderkopperne) kunne kravle op på hende. Nu har hun fået lovning på at blive løftet op over gulvhøjde, så nu er hun perlende pep og glæder sig enormt. Så på tirsdag medbringer hun en lille weekendtaske i børnehaven, og om eftermiddagen henter Leos mor dem begge to og afleverer dem sammesteds igen onsdag morgen. Der bliver taget nogle sociale syvmileskridt her!
Mac’ens højborg
Så er det lørdag…

Sympatisk søndag
Hvis lørdagen stod i hem’ets tegn (Carlo-lingo for hjem), så blev søndagen usædvanligt udadvendt. Over middag tog H+C+A (ikke H.C.Andersen) til kulturhusfødselsdag i Holmbladsgade. Faderen kunne så få flyttet en kommode ned i kælderen mm. Almas forventninger gik i retning af kage (fødselsdag=kage), men det var der ikke noget med, så man retirerede til den nærmeste café og nød et stykke chokoladekage. (Dette kan moderen sikkert uddybe i kommentarfeltet.)
Om aftenen skulle moderen så fyre den af i Christianskirken, hvor hendes anstrengelser for at stable et storladent surprise-arrangement for AMH på benene skulle stå sin prøve. Og da Rasmus havde inviteret til pizza, gik det mod Frederiksberg sidst på eftermiddagen.
På vej i bilen gennem den mørke hovedstad reflekterede Alma: »Det var dejligt at være inde i byen med Dorte og Ole alene sammen med Carl.« Og: »Far, jeg kan godt li’ dine venner.«
Rasmus’ og Christinas Bertil er kuns få måneder, så ham legede faderen lidt med, mens Anna, der ligger mellem Alma og Carl, havde noget at byde på, for begge gæsterne. Carl ytrede ønske om at hjembringe op til tre forskellige legeeffekter til ‘oar’ derhjemme: en rullende elg, en rød Fischer Price legebil og ikke mindst en skiveskåret trærumraket med magneter i. Et børnespisebord blev stillet op på Annas værelse, og hjemmedesignet pizza blev nydt.
En hyggelig dag i sympatiske venners lag.
Balletbarn
Alma danser en lille skammeldans under nattøjsseancen. Hun har nu besluttet, at hun vil være balletdanser, og holder karrieren som skraldedame i beredskab som plan B, hvis hun nu bliver smidt ud af balletklubben. Interessen for ballettens verden stammer vistnok fra det i børnekredse velkendte kulturfænomen Bamsebamlet. I hvert fald går en del af masterplanen ud på at skulle danse sammen med Bamse.

Helger in spe
Almagåde: Hvad er det, der ser meget lille ud, men som i virkeligheden er en fe? (Vi venter stadig på svaret…)
Alma er blevet ret glad for Rie, som bl.a. har fortalt hende, at de helgerske armbånd føler sig alene, hvis ikke man tager mange på. Alma aspirerer til at blive den nye generations repræsentant for den helgerske stil: Overlæsset uden at være enkelt.

Halloween
Af religiøse og alle mulige andre årsager nærer både fader og moder aversion mod den importerede Halloween-tradition, men presset af barnlig begejstring kapitulerede den samlede forældremagt alligevel. Alle vejens unger skulle ud for at samle slik og råwe “slik eller ballade!”, og Alma blev inviteret med. Hun blev ellevild, og den glæde kunne ingen af husstandens voksne nænne at slå skår i. Det havde været en mere end almindeligt sløv lørdag, hvor begge børn havde protesteret heftigt mod ethvert tiltag til aktivitet, herunder påklædning. Hen ad aftenstide var Alma således stadig iført nattøj, men udsigten til at gå Halloween med de andre børn fik hende på få minutter i tøjet, både det almindelige og fe-udstyret. Noget uhyggeligt kunne vi ikke svinge os op på. Et par af de andre forældre fulgte med børneflokken, og Alma havde ingen betænkeligheder ved ikke at have sine egne voksne med, tværtimod.
Folk var gavmilde med godter til de tiggende små, som alle var udstyret med en pose. De store børn gemte deres slik og planlagde, hvornår det skulle spises, og hvor længe det kunne vare. Imens tyggede Alma ubemærket og nonstop. Da de efter en times tid kom retur, og posernes indhold blev sammenlignet, kom det for en dag, hvor meget slik Alma egentlig havde nået at spise. Det var meget. Rigtig meget. Men hun havde jo forudset, at posen med indhold ville blive konfiskeret af administratoren ved hjemkomsten, og hun var henrykt over sit stunt, så der faldt ingen knubbede ord i den anledning. Dagen efter fik Carl og Alma lov at dele de sørgelige rester, som de indtog i hver sin rævehule.
Obs! Alma ser noget bekymret ud på billedet, men det skyldes ikke udsigten til at vandre gennem mørket mod hidtil uprøvede aktiviteter uden egne voksne. Hun var bare bange for at komme for sent.

Barnefaderens halvrunde dag
I går skulle Alma have været med på gaveshopping til faderen, der som bekendt fylder noget, der slutter på -5, i dag. Imidlertid startede vi med en tur i svømmehallen, og det slog hende sådan ud, at hun valgte at lade moderen køre alene. Helvedet (Fields) var stuvende fuldt af folk, så alt i alt var det en heldig beslutning. Den ret beskedne ekspedition tog så lang tid, at aftensmaden kom til at bestå af ærtesuppe, fordi frosne ærter var noget nær det eneste, moderen nåede at flå til sig i forbifarten, mens hun blev kostet mod udgangen fem minutter over lukketid af menneskene med pallevognene.
Den store dag oprandt. Faderen sov på loftet, så vi andre havde god tid til at forberede fødselsdagsbrunch og pynte gaver. Alma havde egenhændigt besluttet, at han skulle have en tandbørste og et par nye sutsko af hende og Carl. De to pakker blev efter alle kunstens regler forsynet med hhv. hjerter og piratmotiver, anbragt med kærlighed og dyb koncentration.

Brunch-konceptet var ret populært, og efter en periode med fri leg, hvor Carl stille dimsede rundt og efterfølgende åbenbarede sig i ganske mange meter toiletpapir, pakkede vi os og tog i Tivoli. Stor succes! Der var mange mennesker, men nogenlunde overskuelige køer ved de ønskværdige forlystelser, og qua turpas kunne vi prøve tingene igen og igen i den udstrækning, de små mennesker ytrede ønske om det. Således kørte vi fx tre gange i dyrekarusselen og to gange i Den Flyvende Kuffert, som er en guidet tour gennem nogle af H.C. Andersens mest elskede historier.

Alma var jublende lykkelig over al den herlighed, der timedes hende på faderens fødselsdag, og da hun fik en candyfloss, ønskede hun sig ikke ret meget mere af livet. Ja, bortset fra lagkagen, naturligvis, som endte med at komme på udskudt-listen, fordi vi til stor undren for os selv først var hjemme kl. ca. 19. Carl havde sine egne dagsordener. Fx stod moderen og beundrede en yndig, lille pige, som trillede omkring i sin flyverdragt, og kastede efterfølgende et blik på sit eget, lillebitte næsten-en-baby mindstebarn – som viste sig at slæbe rundt på en brosten for at finde et godt sted at lægge den… Senere lagde vi vejen forbi en musikalsk legeplads, hvor trommer og xylofoner i stor størrelse fristede til lydlig udfoldelse. Alma talte og talte, som hun plejer, og da moderen skulle tjekke Carl, viste et hurtigt blik, at han havde overladt instrumenterne til deres egen, triste skæbne og i stedet var gået i gang med at afmontere kablet til udendørsbelysningen…

Vel hjemme og tæt på sengetid fik Carl og Alma en mad og et glas mælk, før de tørnede ind og sov som to små sten, før godnatsangen var forbi.
Helt ærligt, Gud!
Alma cyklede på det ret smalle fortov, kørte ved siden af fliserne og væltede, i hendes optik fordi der ikke var plads nok til cyklen på fortovet. Med blikket rettet opad og meget vred stemme: “Gud! Du skulle da have givet os lige så meget plads som bilerne!”

You must be logged in to post a comment.