Alma trækker buxerne godt op og lægger an til en morfar-lur i gyngestolen, men bliver fanget ind af sin store nye interesse: fuglekigning. Hun er især på vagt efter de store af slagsen såsom skader, måger og duer. Når hun får øje på en særlig interessant fugl på naboens træ eller i det store birketræ, kaster hun resolut den ene arm i vejret i en koket gestus, der kunne minde lidt om et lodret Himmler-heil. I virkeligheden betyder det vist bare »se der«!
