Hvor svært kan det være?

Alma står overbevisende uden støtte, og hun kan bøje sig ned og samle fx Tweetie op uden at falde.
Hun styrer målrettet efter at blive gående NU. I dag har hun ikke blot gået mod en ventende forældrefavn, men også gået steder hen i stedet for at kravle, mens hun legede for sig selv. Hun er dyyygtig!

Almas første skridt!

Nu går det altså stærkt! I dag har Alma taget sine første skridt. Hun stod og skulle lige til at fjerne alt det ulækre, beskidte bestik, som en eller anden havde anbragt i hendes ven opvaskemaskinen, da lågen blev lukket. Så stod hun jo frit svævende der midt i køkkenet og tænkte sig om nogle sekunder – og i stedet for at sætte sig og kravle hen til modern, tilbagelagde hun distancen med fire små, men tjekkede skridt.
Hun gjorde det flere gange bagefter, fuldstændig beruset af sin egen succes.

Alma står!

Alma har gennem længere tid øvet sig på at gå og holde balancen, supporteret af et solidt greb i to voksenfingre. Nu har hun lagt endnu en milepæl bag sig, idet hun fuldt bevidst rejser sig op ad alting og så giver slip. Stolt tronende står hun og ser sig omkring, mens hun demonstrerer sin balancekunst ved at hæve armene over hovedet og sige “rrraaaaa” (“hurra”). De første gange gjorde hun det kun, når der tumledes i den store seng, hvor man kan falde uden at slå sig. Endnu en dags træning har gjort hende så sikker, at hun tør triumfere også på hårdt underlag.

Travl weekend

Alma havde en travl weekend. Fredag hyggede hun sig hjemme hos mor, mens faderen var til lillebror Mortens fyrre års fødselsdag i Århus. Lørdag var Alma og mater til et års fødselsdag hos en kær ven i nabolaget. Søndag morgen gik turen så til Haderslev, hvor hele klanen skulle samles i anledning af, at onkel Niels, tante Silvia og nuttede, lille Vittoria gæster kongeriget. Det var en spændende dag for Alma, som desværre sov fra andefodring ved dammen, men som til gengæld sammen med sin moder gæstede Birgit på Jomfrustien og fik en bold med mariehøns på.

Alma overvejer nu at underkende den af faster Dorte grundlagte zebrasamling og slå sig på maroller i stedet.

Kamera-vikar

Siden december er billedkvaliteten blevet hævet på disse sider, takket være Helenes nye Casio Exilim P700. Men vi har netop måttet sende det til reparation, fordi obtikken ikke kunne køres ind og ud. Så velkommen til vor gamle ven og kamera-vikar – Canon PowerShot S10 (som har tjent Jesper godt i mange år).


1-års update

Alma har med sin første fødselsdag passeret grænsen mellem baby og barn, og hun er nu næsten fuldt mobil. Hun har udviklet en særegen kravleteknik, hvor hun som motor har det ene ben solidt i jorden i stedet for at kravle på knæene. Men det virker, Alma kommer snildt frem over hele huset inkl. et trin op til badeværelset.
Hun går overbevisende med gåvognen – så overbevisende, at moderen tør undlade at holde sig på gribeafstand. Hun kan ikke selv vende den endnu, men hun arbejder på det. Hun er også begyndt at stå uden at holde med vilje. Hun har gjort det ofte, men med et stykke legetøj i hænderne og uden at tænke over det. Nu giver hun slip og løfter begge hænder i luften, mens hun smiler stolt over egen formåen.
Desuden har hun fundet ud af at klappe, at ryste på hovedet og at stikke en finger op i næsen.
Hun snakker fortsat meget. Når moderen ligger og fortæller hende historier, inden hun skal sove, tager Alma ofte sutten ud af munden for at kommentere, fx “hratta parh”, og så sutten ind igen. Det er helt klart, at hun ytrer sig. Desværre forstår ingen, hvad hun siger.

Hjemmegående lillepige


I mandags var Alma til 12-mdr. undersøgelse hos lægen. Hun blev målt til 74 cm og 10,15 kg. Moderen mener dog, at længdemålet blev lidt knebent, og at hun er længere end 74 cm. Alma blev også til sin store harme vaccineret, hvilket resulterede i et gedigent trælår dagen efter. Hun tilbragte det meste af tirsdag med at skælde ud over, at det gjorde ondt i det stakkels ben, indtil hun fik varmet lidt op i fyvognen. Derefter var hun hurtigt i vigør igen – men fik altså en fridag fra vuggestuen.
Onsdag blev hun ringet hjem fra vuggestuen pga. diarre. Hun har haft tynd mave siden, men er ikke plaget af det overhovedet. I dag tilbragte hun således en dejlig times tid i Bilka, hvor hun stod op i indkøbsvognen og spiste banan og pølsehorn og drak æblejuice med sugerør, mens hun begejstret råbte “jaaaaa” til alle forbipasserende.
Moderen håber, at Alma er klar til vuggestue i morgen, så der kan blive arbejdet bare lidt i indeværende uge.

Fødselsdagsfest igen


I lørdags holdt Alma fødselsdagsfest nr. 2, denne gang i Århus med deltagelse af næsten hele klanen. Gavekonceptet har hun ikke rigtig fanget endnu, men hun kan mægtig godt lide, at der kommer en masse mennesker og kigger på hende, så hun havde en god dag. Dog var hun til bedstemødrenes fælles skuffelse ikke voldsomt indladende – det var der vist for megen virak til.

Hurra for mariehøns

Alma har fået mange gaver allerede, men der tegner sig en klar tendens: Vindergaven nr. et er og bliver mariehøne-køleskabsmagneterne fra mormor og morfar. De er blevet pillet ned og sat op så mange gange allerede, at man bliver helt træt ved at tænke på det. Alma er dygtig til at sætte dem rigtigt, så de ikke falder ned, og hun har (med lidt hjælp fra sin fader) luret, at man også kan sætte dem på opvaskemaskinen og tørretumbleren.

Dagens milepæl: Alma sad og legede ved køleskabet. Moderen gik på badeværelset. Da hun kom tilbage, var Alma væk??? Forpustede babylyde afslørede, at hun var kravlet ind i soveværelset, hvor hun stod op ad sengen og hev i dynerne.
Det er første gang, hun har bevæget sig væk fra sin moder, sågar uden at kunne se hende. Det er stort. Alma ER ved at blive en stor pige.

I dag er det Almas fødselsdag!

I dag kl. 03.44 var det et år siden, Alma blev født og viste sig ikke at være Carl. Tillykke med dagen, søde, lille skat! Kyssemysse!
Dagen er blevet fejret med maner. Alma startede dagen med at åbne gaver fra forældrene samt mormor og morfar. Af far og mor får Alma en hoppehest, men da den ikke er nået frem til tiden, fik hun en ekstragave. Så gik turen til vuggestuen, medbringende 15 mikrolagkager med karamel, banan og flødeskum. I vuggestuen blev bordet dækket med rød fløjsdug, alle sang for Alma, hun fik lov at drikke saft af fødselsdagskoppen (af guld!), og det var i det hele taget fantastisk.
Da klokken rundede eftermiddag, kom Rebecca og Zacharias til fødselsdagsfest med deres forældre. Alma har selvfølgelig været sød det forgangne år, så vejret var rigeligt godt til at sidde i haven med boller og kage.

Fotodokumentation!

Hermed fremlægges beviset for interaktion mellem Alma og mormor ved sidste weekends besøg: Alma sidder på skødet af mormor og læser i sin yndlingsbog.

For øvrigt er det hårdt at være yndlingsbog, så moderen prøver at skaffe den rest og ro ved at anbringe den på de øvre hylder. Dog, Alma ser den fluks og beder så mindeligt om at få den ned, at moderen giver efter. Det gælder trods alt om at værne om bogglæden, og tilsyneladende slægter hun forældrene på på det punkt.

Endelig krambar

Alma havde lørdag besøg af sin mormor og morfar. De sidste mange møder har været præget af stærkt forbehold fra Almas side, men denne gang lod hun sig endelig og allernådigst holde og lege med af både mormor og morfar. Alma blev passende begavet og har nu udvidet beholdningen af hjemmegjorte (fantasi)tøjdyr med en stor fisk til at sidde på. Da pakken blev åbnet, udbrød Almas fader glad: “Næh, en sæl!” Men det var det altså ikke. Det var en fisk. Desuden fik Alma en fin, fin strikkjole, som stadig er lidt for lang, og bog om at være barnebarn. Der var også fødselsdagsgaver, men de må jo først åbnes på torsdag.
Denne mindeværdige dag (og fisken) burde også være dokumenteret. Dog er der håb om, at dokumentation kan fremlægges senere. Bedsteforældrene havde nemlig et kamera med, der virkede. I tidens fylde håber vi på at kunne bringe et af de billeder.

Ornitolog på felttur

Alma har været med sine forældre i Dragør for at spise frokost. Det kan nu anses for bevist, at man skal tage til Dragør for lokalkoloritten, ikke for de kulinariske oplevelser! Efter at være gået forgæves nogle gange endte vi et sted, som mestendels kun bød på friturestegt mad. Alma havde for en gangs skyld ikke sin egen madpakke med (ud over en sikkerheds-avocado), så i dag har hun spillet rollen som et af de børn, hvis forsømmelige forældre giver dem pommes frites og fiskefilet.

Alma havde dog intet at indvende mod noget som helst. Vi sad lige ned til havnen, og Alma, som tronede for bordenden i sin højstol, havde den fineste udsigt. Ikke overraskende var det, der for alvor vakte hendes begejstring, fuglene. Ænder, måger og gråspurve trippede fodringsvante helt hen til det jublende, lille menneske, da vi gik hen til havebassinet. Aldrig har Alma oplevet noget så fantastisk! Fugle, fugle overalt, og så tæt på, at man næsten kunne røre dem. Lykkeligt spurtede hun rundt og grinede, og yderst på molen mødte hun sågar en hund, som vuffede ad hende.

Vi ville naturligvis gerne bringe fotodokumentation, men desværre har kameraet pådraget sig en sygdom og er sendt til teknikdoktor. Tilbagekomsten ventes med længsel. Indtil da må vi nøjes med verbale beretninger og dårlige pix, taget med videokameraet.

Almas hyttetur

Alma har været på sit livs første, men formentlig ikke sidste hyttetur til Sverige. Traditionen tro tilbringes Kr. Himmelfartsweekenden i en hytte i godt selskab med en masse af faderens gode, gamle venner. En MASSE af dem! I år var der (vistnok) tyve voksne og et hav af børn i alderen 18 til knap et. Sidstnævnte var selvfølgelig Alma. Det er faktisk mange mennesker i én, godt nok stor, hytte.
Alma og hendes fader drog afsted torsdag aften. Moderen skulle følge efter et døgn senere. Fredag i hytten lagde Almas fader sig syg, så Alma gik på omgang mellem hyttens øvrige beboere. Moderen var meget bekymret, men helt unødigt, for rundegang gad Alma godt.
Alma syntes, at hytteweekend er for fedt. Hun var den eneste, der var så lille, så alle havde mængder af overskud. Hun fik kram og opmærksomhed hele tiden, og det trives hun jo godt med.
De andre børn ville hele tiden kramme og ae og holde i hånd og lege med hende, hun havde fuld rådighed over alle i hytten tilstedeværende bamser, og hun havde nærmest konstant et par større børn i hælene. På billedet er det Leas hund, hun har fået lov at juble rundt med.
Alma havde kort sagt en dejlig weekend, og hun var gladglad hele tiden. Når der endelig kom et enkelt klynk, stod der strax en ældre unge og spurgte bebrejdende: Hvorfor er Alma ked af det??

Hej Anna

Alma og hendes moder har været på barselsvisit hos lille Anna, som ankom for fjorten dage siden. Alma spiste jordbær over hele stuen og genererede som vanligt en del rod, hvor hun kom frem. Almas moder gik i fast rutefart med vandrende barn fra stuen til kontor og retur, alt imens hun snakkede med Christina, der sad i sofaen hos sovende minibaby. Anna lod sig ikke imponere, hun sov fra det hele. Men hun var sød, også i bevidstløs tilstand. Annas far er Rasmus, Jespers madklubbroder.
.