Alma har været på sit livs første, men formentlig ikke sidste hyttetur til Sverige. Traditionen tro tilbringes Kr. Himmelfartsweekenden i en hytte i godt selskab med en masse af faderens gode, gamle venner. En MASSE af dem! I år var der (vistnok) tyve voksne og et hav af børn i alderen 18 til knap et. Sidstnævnte var selvfølgelig Alma. Det er faktisk mange mennesker i én, godt nok stor, hytte.
Alma og hendes fader drog afsted torsdag aften. Moderen skulle følge efter et døgn senere. Fredag i hytten lagde Almas fader sig syg, så Alma gik på omgang mellem hyttens øvrige beboere. Moderen var meget bekymret, men helt unødigt, for rundegang gad Alma godt.
Alma syntes, at hytteweekend er for fedt. Hun var den eneste, der var så lille, så alle havde mængder af overskud. Hun fik kram og opmærksomhed hele tiden, og det trives hun jo godt med.
De andre børn ville hele tiden kramme og ae og holde i hånd og lege med hende, hun havde fuld rådighed over alle i hytten tilstedeværende bamser, og hun havde nærmest konstant et par større børn i hælene. På billedet er det Leas hund, hun har fået lov at juble rundt med.
Alma havde kort sagt en dejlig weekend, og hun var gladglad hele tiden. Når der endelig kom et enkelt klynk, stod der strax en ældre unge og spurgte bebrejdende: Hvorfor er Alma ked af det??
