… kan man stable på hovedet af én, der ikke rigtig er en baby mere? Ikke så meget som moderen gerne ville. Man skulle have hugget til, da babyen var lille og ikke kunne bevæge hovedet. Men en enkelt gris kan det dog godt blive til.
Almas favoritspise …
… er helt klart ærter. Ærter er bare det bedste, og de er også sjove. Efter næsten et år i verden kan Alma så mange ting, at det er helt håbløst at begynde at remse dem op. Fra en lille myre er hun vokset til en stor pige, der kan spise alt muligt, stå selv, gå med lidt hjælp, kravle (næsten), synge, råbe, kaste med ting, sparke til en bold, fløjte (nogle gange), grine, øffe rundt i sengen, bruge sko, gå i vuggestue, pege, kigge på fugle og spise ærter ved egen hjælp.
En af de ting, hun stadig ikke kan, er at lade maden blive i skålen/på tallerkenen. Det ER for sjovt at vælte den ud over det hele, hun kan bare ikke lade være.
Når hun er mæt, rydder hun oftest sit lille bord ved med en flot håndbevægelse at feje alle tiloversblevne rester ned på gulvet. I det dokumenterede tilfælde var der for mange ærter til, at hun kunne feje dem af banen. I stedet valgte hun at banke dem flade og tilbragter derefter en del tid med at skrabe nogle af dem af gulvet igen og putte de sørgelige rester i munden. Verden er dog et forunderligt sted.
Almas fødselsdag
Det begynder at stramme til: Alma har snart været iblandt os et helt år. Som bekendt er hendes fødselsdag d. 8. juni. Imidlertid har vi valgt at forlægge festivitasen til lørdag d. 10. juni kl. 10. Farmor lægger venligst hus til, så gæsterne ikke skal køre så langt.
Alma ønsker sig en knallert og en tatovering, men det finder moderen ikke helt på sin plads, så hun har sammensat en mere passende ønskeseddel.
Almas ønskeseddel
Plast-motorcykel til udendørs brug
Gavekort til fotograf (en bestemt fotograf, som jeg har glemt navnet på, det følger)
Lego (Quatro-klodser)
Keyboard m. batterier (det skal spille rent)
Kontante donationer til indkøb af møbler til børneværelse
Sengetøj til juniordyne
Sandkasse
Legetøj til sandkasse/strand
Cykelhjelm
Sjove og ufarlige køleskabsmagneter
Jeg har da ikke ondt i ørerne!
Alma er begyndt at tale russisk. I hvert fald har hun opdaget glæden ved hhrrrr-lignende strubelyde, fx “hrrette”. Hun snakker meget og lydeligt i lange sætninger med et imponerende alsidigt vokabular. Dog kan meningen sjældent udledes af andet end gestik og tonefald. Hun har også lært at udstøde en lyd og slå hånden mod munden imens indianerstyle. Når der så samtidig skal hoppes på stolen, og fuglene skal peges på og jubles over, turde det være indlysende for enhver, at måltider med Alma har stor underholdningsværdi. Til aften supplerede hun til overflod alle ovenfor nævnte aktiviteter med afmontering af strømper, efterfulgt af glad tå-pilning og triumferende fægten med fodløs strømpe.
Hun spiser godt og sover godt og er tilsyneladende ikke det allerfjerneste generet af røde øren. Det er godt.
Mellemørebetændelse igen
Onsdag var Alma med sin moder hos ørelægen. Almas faste, søde lægedame havde konstateret væske i mellemøret til et kontroltjek, så afsted til specialisten det gik.
Alma havde det fortrinligt. Hun stoltserede rundt i venteværelset og hilste glad på alle tilstedeværende. Moderen var faktisk lidt pinligt berørt over at møde op med så åbenlyst rask et barn, men nu var vi jo kørt derud midt i myldretiden, og så skulle hun saftsuseme også kigges i ørerne.
Ørelægen kiggede Alma i ørerne i ca. tre sekunder og konstaterede, at han ikke kunne se noget for al betændelsen. Moderen måbede. Den rare læge forklarede, at hvis en mellemørebetændelse bygges langsomt op, giver den ikke altid smerter og feber. Nej, åbenbart ikke. Alma fik en ballon for sin samarbejdsvillighed. Den var og er hun meget glad for. Moderen lever i evig angst for, hvornår den eksploderer i ansigtet på bidende barn og traumatiserer hende for livet.
Alma er nu igen på penicillin og skal til tjek, når kuren er færdig. Hun er dog stadig glad og fornøjet og lader sig ikke mærke med noget. Noget kunne tyde på, at hun har nogle generelle øreproblemer, så det er godt, at hun er kommet i venlige specialisthænder.
Alma og farmor
Alma var som vanligt en smule forbeholden overfor sin farmor – til dennes store fortrydelse. Efterhånden som Alma fik set damen an, tøede hun dog lidt op, så der blev hygget på tværs af generationerne. Desuden havde farmor en gynge, og skal man smigre sig ind hos lillepigen, findes der ikke ret mange bedre alternativer end netop en gynge.
Aaaaahaaaaaa!
Det vides ikke med bestemthed, hvad Alma og faster D har kørende her, men angiveligt er de meget optagede af det. Måske synger de duet. Måske øver de sig på at råwe røv.
Sjovt
Almas faster D dukkede som forventet op på Klokkerbakken under Almas visit for at divertere sig lidt med niecen. Alma synes, at fasteren er sjov at lege med.
Alma på weekend
Alma og faderen har været på weekend i hos farmor i Århus. De kørte med tog, og Alma fandt det meget spændende. På udturen blev hun så træt, at hun var nødt til at spilde lidt tid med at nuppe sig en lur på det sæde, som faderen havde reserveret specielt til hende. På hjemvejen, derimod, underholdt hun sig med en babykollega ved navn Storm hele vejen og ankom til Hovedbanegården i fineste form. Det var et lykkeligt gensyn.
Moderen tilbragte mestendels sin friweekend med at sove.
Almas vuggestue
Nu har Alma gået i vuggestue to uger. Hun har været der ca. tre timer dagligt i denne uge – alene! Hun har både sovet og spist frokost i vuggestuen, og i dag var den første dag, hvor hun protesterede lidt, da moderen gik.
Til orientering har Alma i teorien solhat på, når hun er udenfor. I praksis er det lykkedes hende at dumpe hele samlingen ud af barnevognen i et ubevogtet øjeblik. (En hat ad gangen, that is.) Man begriber ikke, hvordan hun kan smide en lyserød hat med blomster ud af vognen, uden man opdager det, men det er sandt at sige gået udmærket med det. Væk er hattene, barhovedet er Alma.
Svært
Alma forsøger sig med en alternativ teknik til æbleindtag. Måske går det bedre, hvis man bruger begge hænder?
Et æble om dagen …
Alma har været til øretjek. Der var stadig en masse væske i mellemøret. Det skal der gøres noget ved. Barnet kan jo ikke høre, og så lærer man aldrig at tale – og hun skal eddermugme ikke holde sig tilbage, hvis hun skal have et ord indført her i huset. På onsdag skal vi til ørelægen. Alma synes ikke, det lyder attraktivt, og satser på det gamle husråd om, at et æble om dagen holder doktoren væk.
It-geni in spe
Alma har naturligvis set sin fader (og i mindre grad sin moder) trykke på taster mange gange, så det vil Alma også gerne. Desværre er hendes hovedmål at afmontere nogle af de alt for mange taster, og hun er rigtig god til det – så i almindelighed er computerne no-go for Almapigen. For øvrigt til hendes store fortrydelse. Dog ingen regel uden undtagelse, som det ses på billedet. Man kan jo ikke blive dygtig uden at øve sig.
Hun siger (vistnok) mor!
Alma har udviklet en ny, særegen lyd, og moderen mener bestemt, hun forsøger at sige “mor”: Boaaaar. Søde baby – som faktisk ikke er en baby mere.
Stadig syg
Alma har haft lidt feber hele weekenden, men har dog det meste af tiden holdt fanen og humøret højt alligevel. Moderen håber, lillepigen er feberfri og vuggestueklar i morgen …
Fjerde tand på vej
Så titter tand nr. fire frem. Det er den yderste, venstre fortand denne gang. Der har, bortset fra lidt savleri, ikke været tegn på tandfrembrud, så hun har heldigvis ikke været generet af det.
Årets første strandtur
Alma har for første gang været alene i vuggestuen i dag. Moderen sagde pænt farvel og gik ind i de tilstødende lokaler en times tid, hvorefter hun kom tilbage og hentede babyen. Det forløb helt udramatisk.
Derefter tog Alma og moderen på strandtur. Det var ikke særlig vellykket. Vandhunden Alma var primært, for ikke at sige udelukkende, interesseret i at komme ned i vandet. Vandet var koldt, men Alma var ligeglad. Moderen føjede sig og afførte barnet jakke, bukser, sokker og sko, så hun kunne soppe et par minutter. NAAAARRRJJ!!! Alma ville ikke soppe, hun ville sidde og plaske. Moderen nåede lige at hive hende op, før hun satte sig i vandet. At gå i sand var heller ikke noget hit, så sko, sokker, bukser og jakke blev remonteret. Gå tur på stien lod sig ikke gøre, for Alma kunne se vandet og ville derfor kun én vej. Næste gang hun skal til stranden, skal det være varmt nok til bar mås og badning!
Da vi kom hjem, nappede Alma en lur, og så vågnede hun op med feber og sidenhen opkast. Det var ellers meningen, at hun skulle være alene i vuggestuen et par timer i morgen, mens moderen holdt møde, men det bliver vist ikke til noget.
Den fedeste fødselsdag
Alma var sammen med forældrene til surpriseparty hos Anders, som fyldte fyrre for et par dage siden. Festen var meget vellykket. Alma benyttede et aflagt stel til en dukkevogn som gåvogn. Det vejede stort set ingenting, men Alma satte i gang og stoppede igen og løftede det med stor sikkerhed uden at opdage, at hun faktisk ikke havde støtte af betydning.
Dagens store hit var dog gyngen. Alma klukkede, så det perlede, da hun svingede frem og tilbage, og hun ville gerne gynge højt. Hun har også selv en gynge, som bare ikke er blevet hængt op endnu. Det må vi vist have gjort noget ved.
Dagens milepæl
Alma har tilsyneladende besluttet sig for at lære alting på én gang. I dag kravlede hun hen over sit legetæppe, ret uimponeret med et let irriteret udtryk i ansigtet, som om hun opfattede kravleriet som en udvidet og ikke meget mere attraktiv variant af mavemøfning.
Desuden bruger hun så småt genkendelig ord. Det allerførste var “baby”, gentaget meget distinkt en enkelt gang efter moderen. De første ord, hun har brugt på eget initiativ, er “mere” og “op”. Især sidstnævnte suppleres med kropssprog: Et buttet babyben løftes så højt op i luften som muligt.
Almas første maj
Alma har haft en begivenhedsrig 1. maj.
I dag var første dag i vuggestuen. Begge forældre gik med derover. Efter en passende inspicering drog faderen videre, mens moderen sad Alma bi. Fordi det var 1. maj, var der ikke ret mange børn, og Almas primærpædagog var der heller ikke, der var i det hele taget meget roligt. Alma opdagede hurtigt en lang vask i børnehøjde med lidt vand i bunden, som man kunne pjaske i, iklædt en institutionsregnjakke. Efter en times tid blev hun træt, og så gik vi hjem igen. I morgen vil det vise sig, hvad hun synes om at skulle lege med en masse nye børn.
Efter en lur drog vi mod Rådhuspladsen i selskab med Lene og Almas babykollega Bertram. Anne Marie holdt tale. Alma stod på en bænk og jublede. Muligvis ikke over talen, men juble gjorde hun. Der var mange flotte ting at kigge på. Alma var begejstret over, at scenen var dekoreret med en masse balloner. Hun var også meget imponeret over et par medlemmer af Christianias Pigegarde, som vi mødte. De så vel nok festlige ud, syntes Alma, der grinede og pegede og vinkede det bedste, hun havde lært. Moderen prøvede at lære hende at sige Rød front, men det lykkedes ikke. Måske er hun liberal.
For en gangs skyld havde Alma intet at indvende mod at blive holdt af Anne Marie. Hun var formentlig for duperet af al pynten til at gøre modstand.














