Ofte hørt

Ofte hørte sentenser fra Alma:
Bare rolig
Så så
Kommer nu
Er lige her
– samtlige udsagn er tit efterfulgt af et “Carlebarn”. Aner man en tendens her?

Desuden taler hun meget om trolde og monstre. Faderen har lært hende, at hun bare skal sige “bøh”, hvis der kommer en trold, for så løber den hjem. Den har Alma taget til sig, så hun siger tit “bøh” og derefter “trolde”, og så skal moderen agerer stand-in for troldefar, der beroliger de forskrækkede troldebørn og forklarer, at Alma ikke er farlig. I dag snakkede vi fx med Monsterfar hele vejen hjem fra skoshopping. Alma fik ved hjemkomsten at vide, at nu skulle Monsterfar hjem til sig selv. Omgående stillede hun sig op på fortovet og vinkede og råbte “hej-hej, faveeeeel, vi seeeeees”.
Det er kun hen mod sengetid, at overbevisningen vakler lidt. Når man siger godnat, skal Alma tit lige tjekke. “Ingen farlige trolde?” spørger hun. Moderen forsikrer, at der er ingen trolde. “Moar passer på,” siger Alma. Og det har hun jo fuldstændig ret i.

At gå i store sko

Da Alma fik fine, nye sko i foråret, nærede moderen det forfængelige håb, at de kunne bruges, til det blev vinterstøvletid. Weekendens støvleindkøb viste imidlertid, at sådan bliver det ikke – Almas fødder er vokset fra str. 22 til str. 25, så skønt vinteren muligvis står for døren, var en fodtøjsinvestering nødvendig. Moderen forsøgte med en supermarkedsløsning, for det er trods alt en kort periode, vi taler om her, så et par lidt mindre end supergode sko ville måske være ok. Kvalitetsdilemmaet løste imidlertid sig selv. Der var stort set ingen egnede sko. Kun et enkelt par kom på tale. De var brune. Moderen prøvede på trods af egen aversion mod farven virkelig at sælge varen til glimmer-elskende Alma, men forgæves. De kunne SLET ikke komme på tale! Så enden af det blev et par semi-dyre, knap så grimme og tilstrækkeligt store sko til at gå efteråret i møde med.
Foruden skoindkøbet nåede vi også at køre på rulletrapper og med elevator og rutche ca. 500 gange i Toys´R´Us, hvorefter vi (som sædvanlig) gik uden at købe noget. Desuden blev det nødvendigt, at Carl og Alma byttede plads i tvillingevognen, så Carl sidder forrest, for ellers hiver han hende hele tiden i håret.

Den nye kaffebisp

DSCF2635.JPG Carl er beredt på at tiltræde stillingen som kaffebisp, efter at Alma er vokset ud af bispehuen. Han udsteder sine dekreter med lydelige bababa’er og lægger i det hele taget et solidt lydtæppe ud, hvor han kommer. En af de første og største beslutninger går ud på, at kaffebispen ikke vil tåle at befinde sig i sit eget selskab mere end i gunstigste fald to minutter. Servicepersonalet tilbringer derfor en del tid på gulvet foran fjernsynet med en baby – undskyld, en kaffebisp – der øver sig på at stå på egne ben og sige aa-aa-bababa-baaa-BAAA-b-b-ba-b-BAAA, hængende om halsen.

Søde Alma

DSCF2631.JPG Alma indviede sine nye svømmebriller foran fjernsynet. Hun brillerer fortsat med at være stort set glad og nem gennem den berygtede to-årsalder, og hun har scoret toppoint på nuttethedsskalaen i weekenden. Hver morgen kalder hun og vil op og siger søvndrukkent på vej ud af sengen “pille” (vitaminpillen). Det har holdt hårdt at lære hende, at man kun må få én om dagen. Lørdag morgen afbrød hun imidlertid sig selv, da hun fik øje på Carl, der sad på gulvet. Hun snoede sig ned på gulvet og gav ham et stort kram og sagde derefter til moderen “Alma li´ Car”. Senere på dagen var det moderens tur til en kærlig krammer og “Alma li´ moar”. Og her til aften stoppede hun midt i sengehopperiet og forkyndte med et stort smil “Alma glad” og aede lidt på moderen, før vi hoppede videre. Hun er altså den sødeste pige, verden til dato har set.

Fødselsdag – og kage

Forleden var det Augusts fødselsdag, hurra, hurra, hurraaaaa – og både Alma og Carl var inviterede. For de uindviede er August søn af de til Bornholm udvandrede Peter og Johanne, og han blev fire år. Det var meget, synes Alma, der ynder at fortælle folk, at hun er “stor pige – to år”.

Augusts fødselsdag (2)
Festlighederne blev afholdt på Christianshavn, hvor familie og venner fylkedes i lysthuset i gården hos mormor. Alma fik flødebolle, kakao og lagkage, hvilket gav hende så meget mod på tilværelsen, at hun på egen hånd begav sig afsted til legehuset og huserede sammen med de store drenge. Eller rettere: Det gjorde hun, indtil de lagde solo-beslag på huset, hvorefter Alma grædende opsøgte den højere retfærdighed i skikkelse af sin moder. Hun var sågar modig nok til at kravle op ad stigen til legehusets tag og springe ned med behørig voksensupport. Et interessant valg af aktivitet, når man betænker, at hun stadig rammes af panikangst, hvis hun skal ligge oppe på puslebordet.
Augusts fødselsdag (3)
Carl var i sagens natur mindre orienteret mod de fysiske udfoldelsesmuligheder. Til gengæld fik han lov at spise bolle fra Lagkagehuset, og så scorede han stort på socialt samvær. Han er bare sådan en glad dreng, der spreder glæde, hvor han kommer. Carl har sin helt egen fanklub, når han besøger Almas vuggestue (og Alma og Carl har fælles fanklub ovre hos de gamle). Folk falder for ham på stribe; således også to generationers fru Helger.
Augusts fødselsdag (6)
Fotos: Augusts farfar Jørgen

Ikke mere home alone

For at afslutte beretningen om en uge alene på slottet ankom farmor torsdag eftermiddag, og så var resten af ugen jo den rene svir. Lørdag tog Alma og moderen i lufthavnen for at afhente faderen. Før han entrede ankomsthallen, nåede vi 21 ture på rulletrappen, så Alma var lykkelig. Om aftenen valgte hele familiecirkuset at indtage maden på Cafe Krunch, hvor en lille katastrofe indtrådte: De bageste lokaler var optaget af et selskab, og en DJ havde placeret sit anlæg foran Almas hus. Heldigvis var han en fornuftig mand, og han kunne godt indse det rimelige i, at han skulle flytte en pæn del af sit udstyr for at skaffe Alma adgang til huset, indtil maden kom.
Således endte alt på bedste vis. Hverdagen er tilbage, og alle trives.

Home alone II

Alt er roligt på slottet. Der er bare ingen nye billeder, eftersom faderen har napset kameraet med på bobferie.

Mandag forløb, bortset fra en enkelt Alma-krise, udløst af et forbud mod at spise parmesan med fingrene, uproblematisk.

Tirsdag drog vi efter vuggestue på besøg hos Andrea og baby Selma. Andrea er et par måneder ældre end Alma og samme stille, forsigtige type, og de to leger fantastisk godt sammen. Andrea og Selma var også alene hjemme sammen med mor Rikke, så vi lavede sammenskudsaftensmad og endte med at lande hjemme på lorteøen omkring sengetid. Imidlertid havde Carl nuppet en sen eftermiddagslur, så han var ikke til sinds at gå til ro. Han var dog heller til sinds at underholde sig selv, mens Alma blev puttet, så vi endte med at smide alle dyner og puder i en bunke på gulvet og se Shrek. Det var mægtig hyggeligt. I løbet af natten havde moderen den besynderlige oplevelse, at da hun skulle vende sig i sengen, var der pludselig noget, der sprællede. Det var Carl, der på trods af sin immobilitet i vågen tilstand havde moslet sig over til sin moar, mens han sov. Den søde dreng, altså…

I dag har vi haft besøg af Berit. Alma var umiddelbart lidt genert, men kom hurtigt over det og gav show for fuld skrue. Hun boycottede aftensmaden, fordi hun ikke måtte spise med fingrene, men accepterede villigt, at hun ikke fik andet senere på aftenen. Bortset fra det vanlige forsøg på at score en ekstra vitaminpille bad hun ikke om noget, så måske var hun bare ikke sulten. Begge børn var trætte og faldt i søvn uden falballader.
Kort sagt: Alt ånder fred, ingen grund til bekymring.

Home alone

Vi ved (plur. majestix), at alene hjemme-projektet på slottet bliver betragtet med nogen bekymring hid og did, så vi iler til med en hastig og beroligende update. I går kørte vi faderen til lufthavnen og tog derefter i Fields. Moderen havde den lumske bagtanke at kunne køre ungerne lidt trætte. Det lykkedes så ikke. Vi købte ind i Bilka, under hvilket Carl nappede ti gode minutter på langs efter at være dysset til ro i slyngen. Derefter rutchede vi ca. en million gange i Toy´R´Us uden i øvrigt at købe noget, Alma løb med lys i øjnene op og ned af en masse trapper, vi spiste frokost i en af restauranterne, Carl smadrede et glas, og vi kørte små biler om kap med andre børn på en sjov stand, vi gik forbi. Da vi kom hjem, havde både Alma og Carl besluttet, at der ikke skulle soves mere den dag. Carl måtte dog kapitulere og nuppe en superlur omkring kl. 17. Alma havde et mindre sammenbrud under aftensmaden, forårsaget af et urimeligt forlangende om, at hun ikke skulle spise parmesanosten med fingrene. Efter en dramatisk exit og en ond skulen i retning af moderen hamrede hun skydedørene i og tilbragte på eget initiativ nogle minutter i soveværelset med at være sur. Hun åbnede dørene et par gange og gloede arrigt ind på moderen og lukke dem igen, men efterhånden var det for sjovt at lege med dørene til, at hun kunne være sur – og så var hun i fint-fint humør resten af aftenen.

Søndag morgen var hyggelig, og efter morgenmaden gik vi en lille tur til kiosken for at proviantere det mest fornødne. Pludselig blev det regnvejr. Rigtig meget regnvejr. Vi søgte tilflugt under et træ og sang Cirkelines regnvejrssang. Da det drev over, gik vi videre og nåede ca. 50 meter, før det stod ned i stænger igen. Denne gang søgte vi ly i en carport fuld af sjove sten. Da vi nåede kiosken, væltede det ned for tredje gang, så vi købte et par ekstra boller og slog os ned. Da vi endelig kom ud, mødte vi mormor, der til Almas store henrykkelse kom på besøg og havde PAKKER med. Alma fik den fineste, gule kjole med blonder og glitter og blomster på. Carl fik stribede sokker til brug i viklen, når det bliver koldt. Vi havde en rar eftermiddag og rundede af med en tur på legepladsen, før mormor skulle med bussen igen. Alma var noget trist, da det gik op for hende, at vi ikke også skulle med, men efter en pizza til aftensmad var hun glad igen. Carl var træt og gik i i seng. Moderen og Alma så lidt fjernsyn i sammenslynget samdrægtighed, før Alma også skulle puttes.

So far er det da nemt at være alene hjemme!

Tungen lige i munden

DSCF2581.JPG Som søster, så bror. I sin babytid brugte Alma alle sanser til at tage den store verden til sig, således også tungen, som et par måneder konsekvent stak ud af munden. Carl deler hangen til at få det maksimale ud af tilværelsens mange muligheder – tungen lige i munden og så afsted.

Kombi-sprog

DSCF2577.JPG Alma tager nye ord til sig i rivende fart, fx vejarbejde og ostemad. Hun bruger dog stadig en række selvopfundne termer; de bliver jo forstået, så hvorfor spilde energien på at ændre dem, når der er så mange andre ord, der venter.
Vov = hund
Dyb vejrtrækning = sove
Håhrhåhr = stor
“Min” + pege i mund = sut
Slubrelyd = noget at drikke
Vvvuuu = køre
Auu = løve (auu bil = løvebil = Peugeot)

Hvor meget legetøj kan der være på hovedet af en baby?

DSCF2591.JPG Carl har været til en noget forsinket fem måneders undersøgelse og vaccine. Han er nu 74 cm og vejer 10,27 kg. Det matcher ca. størrelsen på en ni-måneders baby, der ligger i den øverste ende af vægtskalaen! Det kan således konkluderes, at Carl trives og vokser, som var han betalt for det. Han har humor og griner meget og gerne, og så giver han de største, vådeste babykys. Carl er sød!
For øvrigt bedes man bemærke, at Carl sidder helt på egen blemås under balancetræningen.

Fremad med stormskridt

DSCF2495.JPG Carl har fået sig en højstol. Efter at have indtaget samtlige måltider Nero-style, mageligt henslængt på moders skød og indolent vippende med det ene ben, spiser Carl nu i oprejst position. Han er meget glad for konceptet og har, som det ses, helt styr på det med at åbne munden og vente, til skeen kommer til ham i stedet for, som han praktiserede de første gange, at forsøge at krænge sig selv ned over skeen.
Han har allerede prøvet og godkendt mange forskellige retter og er vild med ting, der smager af noget, fx gullash, karrysuppe, boeuf bourguignon og mos med masser af hvidløg. (P.t. ligger han og sover med den ondeste hvidløgsånde…) Desuden spiser han små hapsere af bløde ting: Avocado, banan, jordbær, hindbær og melon er afprøvet med succes indtil videre. Han kan sågar styre gaflen ind i munden på egen hånd, hvis moderen monterer maden på den. Desuden er han fuldstændig ude af sig selv af glæde, når han får lov at sidde og gnatte med knækbrød, en tvebak eller en riskiks – og hvis han får tid nok, ender han også med at få dem spist, når de er blevet tilstrækkeligt opblødt. ‘
På Ikea-raided, hvor højstolen blev hjemført, skulle vi også have købt en ny stol til Alma – en høj stol, der ligner en voksenstol med længere ben. Desværre var den udsolgt. Det var noget af en bet for stakkels Alma, at hun ikke fik nogen ny stol, som vi ellers havde snakket om. Til gengæld fik hun (efter eget valg) et rødt håndklæde og to kroge til tøj og tasker, udformet som bagenden af en hund, og det var jo også skønt. For øvrigt har Alma en hemmelig shoppinglidenskab: Hun elsker gavepapir. Hvis hun får lov, køber hun en rulle gavepapir, hver gang vi skal købe ind. Og det er ikke en hvilken som helst rulle, hun hjemfører. Hun tager hver enkelt op og siger beundrende “neeeej, øjøøjøjjjj”, efterfulgt af et “nej go´”, indtil hun har fundet den flotteste rulle.
DSCF2490.JPG

Hvard?

Alma, den lille københavnertøs, er begyndt at kopiere en af de hyppigst hørte sætninger i vuggestuen; en sætning, som pædagogerne anvender utallige gange dagligt: Vedduhvad? “Hvad” udtales på næsten nørrebrosk med et a og et d, som ligger helt nede i halsen. Vi må se at få hende til Jylland, før det griber om sig.

Her, far

Alma ynder at læse en bog i sengen, før hun skal sove. Imidlertid ser hun sig ude af stand til at skaffe sig af med den på egen hånd, når hun er færdig. Så når læsningen indstilles, lyder det insisterende fra børneværelset: “Her, far!” (respektive moar), og så ligger hun med fremstrakt bog i hånd. Den KAN ikke smides ud gennem tremmerne, og den kan bestemt heller ikke blive i sengen.

Moar

DSCF2311.JPG Så lykkedes det: Alma har bevæget sig fra iii-iii over det britiske MA til et fuldgyldigt MOAR! Derudover går den sproglige udvikling p.t. meget i retning af at verbet “at have”. Bøger med billeder af ting ledsages af løbende kommentarer, enten “Alma ha´” eller “Alma har”. Og så er der selvfølgelig en gruppe af ting, som hun hverken har eller vil have.
Yndlingstal: Fire (der findes utrolig mange marker i det danske sommerland, hvor der går fire heste eller køer; som oftest fire plus et par stykker)
Yndlingsfarve: Lilla
Yndlingsfrugt: Æble, pære eller minaminan (banan – og hvis man er for fattesvag, sætter hun trumf på ved at doble eller triple antallet af mini´er)
Yndlingssut: Den med bilibilipedal (Peter Pedal, kan enhver vel forstå)

Vupti

DSCF2433.JPG Vupti, så var de her, og vips, så var de væk igen. Tom og Ileana og søde Tomasito havde kortet det årlige besøg af med en uges tid. Vi nåede dog at se dem både i København, Tversted og Århus, hvor Morten og Anja lagde hus til en middag (med goooood mad!) Ved sidstnævnte lejlighed blev faderen og moderen på det smukkeste begavet i anledning af sammensplejsningen med et gavekort på 25 middage på Cafe Krunch, som leverer god mad ud af huset i en fart; en sjældent passende gave, idet mangen en potentiel sidst-på-eftermiddagen-krise er blevet afværget ved at droppe madlavningen og købe aftensmaden anderswo.
OBS! Tom bærer maske på billedet!