Lidt udenfor Klitmøller opsøgte vi på opfordring af Maria og Dan en af områdets hovedattraktioner for børnefamilier: En skovlegeplads. Alma var helt i sit es. Hun gyngede himmelhøjt under stadige opfordringer til “mere høj!”, hun balancerede, og hun kunne køre tovbane uden at falde af undervejs. Det var stort. Carl nappede sig en lur og fik slet ikke set legepladsen, selvom barnevognen troligt blev slæbt med rundt til de forskellige destinationer.
Sku´ det nu være noget?
Carl beser brochuren fra Kirsten Kjær-museet. Han virker ikke rigtig imponeret og faldt som nævnt også i søvn under rundvisningen. Til gengæld blev han overdikket af de unge, kvindelige musikere, der gæstede stedet, mens vi var der. De kurrede og smilede og pludrede til Carlebarnet, som sad strunk i barnevognen og grinede over hele hovedet over al den opmærksomhed. Men det manglede også bare andet, for han er da en usædvanligt sød baby, mener den fuldstændig uvildige moder.
Doughnut´en er tilbage
Klitmøller t/r

Man kan næsten ikke tro det, men sommerferien ligger allerede bag os. Den virkede meget kort i år; måske, fordi den bare gik, mens vi ventede på det gode vejr. Efter en mellemlanding og en uforskammet lækker jordbær-postbryllups-fejringskage hos Kirsten kørte vi til Klitmøller med en toplæsset Escort.
Desværre var vejret ikke noget at skrive hjem om, og det gjorde vi heller ikke. Det storladne Vesterhav har bestemt sin charme også i andet end høj sol, men med to ikke ret vejrbestandige småbørn er fornøjelsen ved dårligt vejr til at overse. Vi nåede et par gange til stranden til Almas store fryd (“bare tæer”), og der blev fløjet med drage, og en dag tog vi på udflugt til Thisted, hvor bilen ved samme lejlighed blev synet. Carl sov fra hele synet inde i bilen, hvilket afstedkom stor bekymring fra Almas side, da synsmanden tog en hurtig prøvetur til sidst. “Mi Car? Hov? HOV? MI CAR???” Bilen var for øvrigt for rustramt til at gå gennem syn. Pladearbejdet blev skønnet til ca. 10.000 kr., men den lokale mekaniker i Vorupør fiksede det for 2.300 kr. og lånte os sågar en anden bil imens. Vi var også en tur forbi Kirsten Kjær Museet og Harald og John, som havde stedet fuldt af unge musikere. Vi spiste til aften sammen med hele flokken, og Alma fik lov at klappe hunden, ae katten og sidde på havetraktoren, så det var en ubetinget succes. Carl beså museet i viklen og faldt straks i søvn. Han er bare ikke til kultur, den dreng.

Det barske, vestjyske klima viste sig i sidste ende at være for meget; først fik Alma ondt i ørerne, derefter blev både moderen og Carl drønforkølede, hvilket for moderens vedkommende kulminerede i en bihulebetændelse. Vi gik efter indendørs aktiviteter og endte i desperation med at tilbringe en lørdag i Hanstholm Shoppingcenter. Og SÅ kørte vi retur til Århus!
Må vi prrrrræsentere:
Helene Ann Vindsmark Søholm! Efter to gange reproduktion fandt vi det påkrævet at indtræde i hymnens lænker, eller hvordan det nu er… En solbeskinnet lørdag – lørdag den 9. juni – gik turen til Københavns Rådhus, hvor vi efter nogen forgæves søgen efter en elevator ankom til Bryllupskontoret i præcis sammen sekund, vi blev kaldt ind. Efter behørig sammensvejsning tog den nu legitime familie på Bakken og tilbragte eftermiddagen i folkedybet.
Djengis Carl
Indviklet baby
Carls moder har tilbragt en formiddag i selskab med slynge-sagkundskaben og fandt ud af, at det var slyngen og ikke hverken moderen eller babyen, den var gal med. Strax blev der investeret i en upolstret ringslynge og en vikle (aka fem meter strækstof). Begge dele fungerer upåklageligt med stor bærekomfort, så bestanden af bæredimser bliver formentlig udvidet. Forleden var moderen på strandvandring med Alma og Carl efter vuggestueafhentning, og efter sin lur blev Carl viklet og var med til at løbe op og ned ad klitterne og lege “den store abe” i ganske lang tid, uden at moderen fik ondt i ryggen eller noget. (Den store abe = King King, som er Almas ubestridte yndling for tiden. Legen går i al sin enkelthed ud på, at man løber op på toppen, råwer og slår sig for brystet med knyttede næver, løber ned igen, mens man siger grædelyde (fordi King Kong var ked, da han hoppede ned fra Emp. State Building), og slutteligen lægger sig ned (fordi King Kong napper en lur, før han går videre ned til havnen og hopper på det første skib tilbage til øen!))
Og Carl kan godt lide at være viklet. Han er ved flere lejligheder faldet i søvn i viklen, mens vi gik tur. Næste skridt bliver at få ham anbragt på ryggen. Konceptet er prøvet af, og det lykkedes med nogen møje at få ham til at sidde godt deromme, skønt det var svært. Desværre blev Carl så sulten i processen, at han måtte pilles af og affodres med det samme. Så meget med det samme, at der ikke engang blev taget et billede som bevis for påstanden.
Tale er guld
Efter Almas fortrædeligheder med den seneste mellemørebetændelse og eftefølgende behandling, er hun stormet frem rent sprogligt. Hun tager nye ord ind hver dag og er begyndt at lave små sætninger. Den stakkels mus har simpelthen efter moderens bedste bud været hørehæmmet. Desuden synger hun nu adskillige genkendelige melodier, bl.a. Se min kjole, Lille Peter Edderkop, Nu sner det, en navnesang fra vuggestuen samt Bjørnen sover. (Sidstnævnte med tekst i retning af “Hale vale FARLIG, haa vale FARLIG, lalavale, lalavale, halahale vale – GROOOUUW”.)
I dag bad hun om at spille Oline på computeren. Faderen sagde nej og tilføjede kækt, henvendt til moderen: “Hun kan få lov, når hun kan spørge om at spille.” Lidt senere på dagen kom Alma ud fra værelset, gik hen til computeren og sagde højlydt: “SPILLE!”. Og så lå han jo, som han selv havde redt, og måtte værsgo hen og spille computerspil med Alma.
Buttet eller bare fed?
Fars dreng
Lev livet på spidsen
Carls yndlingsleg for tiden er en noget voldsom udgave af titte-bøh, idet moderen vender sig bort eller måske helt forsvinder for derefter at kaste sig ned mod babyen og råbe BØH! Carl spjætter med øjne som tekopper, og derefter griner han, så han er ved at revne. Han kan også godt lide at lege med Alma. Drengen er jo adrenalinjunkie.
Lav øjn’
Container-Carl
Carl er en sulten dreng. Lige før de fire måneder konsumerede han noget i retning af halvanden liter mælk i døgnet, hvilket er ca. 50% over den mængde, en baby i den alder normalt skydes at have brug for, og han blev mere og mere sulten. Den første mundsmag var ikke noget succes. Han åbnede villigt munden for skeen (som han plejer at få d-dråber af), men da han mærkede den mystiske klump med ukendt konsistens, der var havnet i hans mund, spjættede han chokeret med arme og ben, til han havde fået nedsvælget synderen, og græd så utrøsteligt. Han blev simpelthen så forskrækket.
En uge senere prøvede vi igen, og så gik det meget bedre. Nu er Carl allerede oppe på to faste måltider om dagen, morgen og aften, og ofte får han noget frugt midt på dagen. Det har sat mælkemængden betydeligt ned, og desuden har det medført den virkeligt populære sidegevinst, at Carl under normale omstændigheder ikke vågner om natten mere. Han sover fra ca. 20 til 5-6 stykker om morgenen. Køssemøssemøsse, siger moderen!
Carls udeltagende fader forsøger at sjove sig med øgenavnet “Container-Carl” på grund af barnets konsumeringskapacitet. Moderen finder det ikke morsomt. Der er vel ingen grund til at hænge barnet ud, bare fordi han kører halvanden deciliter grød med en halv banan til morgenmad, efterfulgt af 200 ml mælk.
Brilleabe
Alma med lånte forstørrelsesglas for øjnene. Hun var kæk nok, så længe hun så lige ud. Da hun første gang kom til at kigge ned, mens hun gik, røg hun lige et skridt tilbage og blev stående freezing. Men hun kom over det besynderlige, som gulvet foretog sig, og tumlede glad rundt med et noget skævt syn på verden. (Til orientering for ikke-brillebrugere ser gulvet ud til at bue nedad og bevæge sig samtidig, når man pludselig får ændret styrken.)
Lille baby Alma
Alma er glad for sin lillebror, men lidt regression kommer der alligevel i spil. Fx kan hun fra tid til anden insistere på, at moderen skal samle hendes sut op og proppe den i munden på hende – for baby Alma kan ikke selv. Hun lægger sig tit i aktivitetscentret og basker til legetøjet med hænder og fødder eller siger wææ wææ og skal trøstes, fordi hun er en lille baby. Det er så meningen, at man skal tale til hende med samme ordvalg, som Carl bliver udsat for.
De første gange, Carl fik grød, kom Alma driblende og bad om at smage. Det er hun holdt op med igen. Rismelsgrød uden formildende omstændigheder er bare ikke eftertragtelsesværdigt.
Samtidig er Alma en meget omsorgsfuld dukkemor. Dukkerne bliver puttet og vil ikke sove og bliver vugget og nusset og lagt igen. De får sutteflaske og ble på, og så gylper de meget, så moderen må skynde sig at komme Alma til undsætning med en stofble til aftørring af dukkemund.
Prinsessesutsko
I forne tider fik Alma af fru Jenvold af Kongeskuret i Kolding tilsendt et par imposante sutsko med prinsessehoveder og englevinger på. Dengang havde Alma ikke den store interesse i skoene, bl.a. fordi hun ikke kunne gå. Men nu er det royale fodtøj kommet til ære og værdighed. De står fantastisk til både fine kjoler og balletskørtet, og med lidt besvær kan man selv få dem af – og nogle gange også på.
Weekendhygge
Weekenden bød også på samlet familiehygge i form af middag ude i byen. Nærmere betegnet på Kafe Krunch, som har udmærket mad og, hvilket for børnefamilier er stedets hovedattraktion, et stort legehus. Alma jublede og taler stadig om “mi hus”. Carl fik ikke lov at få andet end en sutteflaske, men han var med til bords. Alma forlod jævnligt sin stol og sit hus for at ae Carl på hovedet, og Carl aede gerne tilbage. I Carls øjne er Alma den allersjoveste i hele verden.
Så til søs
Alma og moderen dyrkede noget intensiv pigehygge i weekenden. Efter indkøb af rigelige forsyninger hos Lagkagehuset – til orientering Danmarks måske bedste bager, bortset fra Skallebæk – tog vi på kanalrundfart. Alma kunne bedst lide at sejle under broerne og rettede efter hver bro en indtrængende, men forgæves appel om “mere” til bådføreren. Da vi atter havde fast Christianshavnergrund under fødderne, blev turen rundet af med en is. Alt i alt en overvældende succes.
Carl den store

Carl har haft besøg af sundhedsplejersken i anledning af sine fire måneder. Han var 65,5 cm og vejede 8,35 kg – ca. et kilo mere end Alma i samme alder. Man må da også indrømme, at han er ret velpolstret, men han ligger sandt for dyden heller ikke på den lade side, når det drejer sig om at hive mad indenbords. Heldigvis er han nu begyndt at spise grød, og det har gjort en del godt for nattesøvnen. Nu er det kun om dagen, han skal lære at sove.
Syge Almamus

Så stakkels var lille Alma, da hun var ramt af både madforgiftning og mellemørebetændelse.
Til orientering har hendes sprog taget et kvantespring efter den omgang, så antageligvis har hun haft væske i mellemøret og været halvdøv i længere tid. P.t. tager hun adskillige nye ord ind om dagen, nogle gange ord, som ingen har gjort sig umage for at lære hende. Fx sagde hun forleden fra bagsædet i bilen “Alma holder bog”.
Et af de hyppigst brugte ord lige nu er “abe”, inspireret af en bog om King Kong (der her i huset genfortælles i en stærkt redigeret udgave. Således bliver King Kong småirriteret over flyverne, da han står på toppen af Empire State Building, hvorefter han hopper ned, tager sig en lur og stiger på det første skib retur til øen).
Alma elsker den historie, og tit stiller hun sig op på sit bord, trommer på brystet med knyttede næver og leger King Kong.






