Carl og moderen tilbragte en stille dag sammen i går. Formiddagen startede med almen dimsen omkring, og så tog vi en tur på Christiania, hvor vi nåede begge legepladser, en masse grenkast og en økologisk rosinbolle i Indkøberen. Desuden slap vi af med den pose krydderboller, som Carl dagen forinden havde forelsket sig så enormt i, at moderen ikke nænnede andet end at købe den. Der var BRAP BRAP i vandet! Og de spiste brødet! Det var fantastisk!! Carl kunne slet ikke komme over det for fede faktum, at ænderne svømmede hen for at spise det brød, han kastede i kanalen til dem, og da der så også kom måger for at være med til festen, ville glæden ingen ende tage.
Efter hjemkomst og hurtig frokost blev planen om middagslur søndersparket af en inderligt protesterende Carl, som angiveligt ikke var det fjerneste træt og ikke trængte til at sove. For eksperimentets skyld fik han lov at slippe. I stedet tilbragte vi en sløv eftermiddag i sofaen, hvor filmkigning vekslede med avancerede hop på mor-øvelser. Carl var lykkelig over den konstante nærkontakt, og når moderen måtte forlade sofaen for at tisse eller lave kaffe, fulgte Carl med og stod og trykkede sig op af sin uu-aaar, mens han klappede og aede lidt på hende. Han er et meget kærligt og meget klistret barn for tiden.
I dag gik turen til legepladsen fra morgenen. Det var koldt, men Carl hyggede sig fint og måtte tvinges med hjem. Til gengæld faldt han i søvn i klapvognen, hvilket vist ikke er sket det sidste halve år, så lidt træt fra den middagslursfri lørdag var han vist alligevel. Da luren var ved at være slut, kom faderen og Alma hjem. De havde, kunne man forstå på det lykkelige barn, haft en dejlig tur. Alma havde hængt en masse ud med Århus-klanen og fortalte vidt og bredt om alt det, de havde lavet. Hun fortalte også, at hun havde savnet sin moar og var glad for at være hjemme igen, hængende om halsen på samme moar.
Carl var glad for at se Alma hjemme igen, men planen om at give ham en overdosis mor for at moderere hans overvældende mor-præference må siges at være slået fejl. Han synes stadig, det er skønnest, hvis vi ikke befinder os mere end max. en halv meter fra hinanden.
Men sådan er vi jo egentlig mange, som har det med dig! :kys: