Det er sommer, det er sol, og det er regnvejr…. også i Italien. Fra morgenen så det blot truende ud, så efter at bjerggorillaerne var blevet fodrede i deres bur under bordet, begav moderen og Silvia sig på marked alene, mens faderen og varanerne kørte en tur til Vallecorsa, hvor de forgæves forsøgte at købe juice på et konditori og i stedet endte med et par fede kager.

Om eftermiddagen satte vi kurs mod Pastena for at gense grotterne. Carl brokkede sig noget på vejen, fordi han mente at være bange for grotten, men da det kom til stykket, var den noget mindre frygtindgydende, end han havde forestillet sig, så der var ingen problemer.
I flagermusegrotten, hvor vi benovet gloede op af et bjerg af guano, erklærede Carl, at han ikke elskede flagermus. Det affødte en snak om flagermus, som omfattes med stor sympati af moderen. Deres små muse-ansigter med vinger på, og deres ekkolodsnavigation, der ville få dem til at flyve fikst rundt om Carls hoved. “Nu mig osse ælsger favermus,” udbasunerede Carl og tjekkede lige efter, hvad resten af familien mente om de flyvende smådyr.