Magiske momenter

London er rejsemålet for vinterferien. Det har truffet sig så heldigt, at moderens veninde Kat (en af Damerne) og hendes unger tog samme tur med samme fly og samme hotel, så vi har kørt en del dobbeltop på aktiviteterne.

Vi ankom søndag og satte strax efter indtjekning kursen mod Hamleys, et legetøjsparadis i fem etager, hvor Alma investerede i en tryllestav (Harry Potter) og en bamse med store øjne.

Mandag så vi Big Ben og Westminster Abbey (udefra), og alle kiddene var med Kat i London Eye. Vi nåede også forbi Foyles, hvor man MÅTTE investere en lille smule.

Tirsdag har stået i magiens tegn, idet moderen og de søde børn tilbragte dagen på Harry Potter Museum en times buskørsel fra London. Det er de gamle filmset, der er sat op til publikum, og det var megafedt! Ved hjemkomsten nåede vi at spise på en vaskeægte pub.

Julemarked

Moderen og de søde små var med Alma 10.000 og hendes meget gravide mor på julemarked på Christiania. Det er altid hyggeligt, og vi havde et glædeligt gensyn med vores lampepusher, dog uden at investere denne gang. På vej ud fra Christiania stod der en dame og delte slikkepinde ud. Carl kunne næsten ikke tro sit eget held, da han kvit og frit fik overdraget en stor slikkepind med signaturprikker på.

IMG_1475

Luciabrud

Alma synger i skolens kor og kunne glædestrålende fortælle, at hun skulle være årets luciabrud. Det glædede moderen, hvem det aldrig blev beskåret at blive brud med lys i håret, så mandag morgen, stod forældrene klar! Skolekoret er stort i år, så det var et imponerende syn, da de kom skridende gennem aulaen. Vi beklager den dårlige billedkvalitet.

IMG_1459

IMG_1462

Hyttetur med kultur i enden

Almas klasse var på forældrearrangeret hyttetur på et vandrehjem i Helsingør. Det var hyggeligt (og larmende) med aftenløb med snedige poster, badning, bål og børn, der vistnok havde lidt svært ved at falde til ro og også lidt svært ved at sove om morgenen. Alma var plaget; det bekommer hende ikke vel, når nogen larmer, mens hun gerne vil sove, og da den mest larmende så vågnede igen kl. 4.30 og begyndte at snakke, var hun pænt gnaven. Heldigvis sov de voksne i en anden bygning… Alma melder, at næste gang sover hun hos de voksne.

På vejen hjem pitstoppede vi sammen med den anden Alma og hendes mor på Louisiana, som har en meget prikket udstilling med den japanske kunstner Yayoi Kusama. Hun gør en del i polkaprikker og mærkelige gevækster – en umiddelbart indtagende og sært foruroligende oplevelse. Vi rundede af med frokost på cafeen, og SÅ var vi også klar til at komme hjem og slappe af.

Kusinesjov

Mens vi alligevel var oppe nordpå, smuttede vi forbi Aalborg for at sige hej til kusinerne og deres forældre. Vi var en tur forbi deres skoles virkelig fede legeplads (fredet skolebygning go home), vi hørte tigeren brøle ovre i zoo (og Dagmar stak som vanligt halen mellem benene og skulle ikke have noget klinket ude i den have), og dagen efter kørte vi til Højriis Slot og løste et mordmysterium. Det er ganske vist – vi fandt morderen og fik verificeret vores bedrift i receptionen, hvor børnene fik hver sit detektivdiplom. Annika deltog godt nok ikke ret meget, fordi hun syntes, det var uhyggeligt, og kælderen var også mørk og skummel, men hun fik sit diplom alligevel. For øvrigt var det ikke butleren, der gjorde det. Det var den forsmåede skuespillerinde.

Vildt vand

Vejret var ikke rigtig med os i Klitmøller, vandet var vildt og stod højt på stranden, men det lykkedes dog at komme i vandet to gange – den ene gang i selskab med Morten og pænt kortvarigt, den anden gang umiddelbart inden moderen og Almas hjemrejse. (Det turde være overflødigt at sige, at moderen IKKE deltog i selvpineriet.)

Klik på linket: Badning…

Det var koldt - Carls penis fryser
Det var koldt – Carls penis fryser

IMG_0980

Sidste dag i Prag

Det gamle kloster/nuværende økohotel lå ved en idyllisk sø med en lille legeplads. I lufthavnen var der brætspil i overstørrelse. Jesper og Carl kastede sig ud i et spil skak, men blev noget udfordrede af en amerikansk/svensk pige (se foto), som mente, at spillene var fælles ejendom, og at alle derfor måtte rykke rundt på brikkerne. Hun tog os det meget fortrydeligt op, at hun blev mødt med forbud mod at flytte vilkårligt på skakbrikkerne. Det endte dog nogenlunde fredeligt, for da hun var holdt op med at sabotere spillet og derefter surmule, blev hun hyret ind som Jespers brik-flytter.

IMG_0942

IMG_0954

IMG_0957

Familieidyl på karrusel(Tryk på linket for at se video)

Prag 2015

Det er første gang, vi har været i Prag, men er meget muligt ikke sidste. En dejlig by med masser at se. Vi gik og gik og gik og kiggede og gloede og gæstede masser af turistfælder. Rådhustårnet med det fantastiske ur, hvor man stod i sild-i-tønde-kø for at komme rundt langs kanten, så man faktisk kunne nyde den udsigt, man havde betalt for at komme op at nyde. Slottet, hvor man skulle betale entre for ALT, inklusive den sjove gyde med de små huse, hvor guldsmedede boede i de gode, gamle dage. Det gjorde vi nu ikke. Så spændende er gamle huse ikke for børnlingerne. Til gengæld var der et (privat) legetøjsmuseum, som reklamerede med, at man hos dem både kunne se legetøjet samt kigge ned på guldsmedegyden fra vinduerne, så vi kørte den løsning i stedet. Vandcykel på floden, efter aftale betalt af moderen og dernæst betjent af børnene. En tur i friluftsbadet. Masser af restaurantbesøg, både på gode og mindre gode steder – om end selv de mindre gode var udmærkede, og alle var billige. Vi besøgte Cafe Slavia og Hotel Paris, hvor faderen (vistnok) spiste middag med Tom og Shahin på sit legendariske besøg i 1989. Og på den sidste dag var vi i Mindmaze, et escape room, der mest af alt minder om et computerspil IRL. Man bliver låst inde i et rum og har så en time til at finde spor og ledetråde og løse opgaver, så man kan komme ud igen. Vi klarede det – næsten. Vi var fire minutter for langsomme. Men det var sjovt!

Hotellejligheden var fin, når man ser bort fra den uhyre aktive skimmelsvamp i badeværelset. Den største, pragske udfordring var faktisk, at man skulle betale for at komme på toilettet mange steder, og eftersom alle småpenge havde en tilbøjelighed til at ende hos tiggere og gademusikanter, havde vi aldrig tissemønter…

Den sidste nat boede vi på Tjekkiets ældste kloster, nu omdannet til Tjekkiets første øko-hotel. God mad og fredelige omgivelser.

Svensk fodboldkamp aflyst

  I Sverige var Alma klar til at udkæmpe den legendariske fodboldkamp mellem børn og voksne i familiens farver. Desværre – og til især Carls umålelige ærgrelse – blev kampen aflyst pga en utilbørlig nedbør. Men det afholdt ikke Alma fra at promenere spillertrøjen. 

  Carl havde trænet intensivt på målet. Til sidst endda med grillhandsker som målmandshandsker.  

     

Vintermorgenbadning

Carl og Alma fik det for sig en solskinsaften i påskeferien, at de ville ned at vinterbade – eller rettere, forårsbade, om end man med en vis ret kan holde fast i det med vinter, når vandet er fire grader varmt. Ved hjælp af et bolche og et påskeæg blev moderen bestukket til at køre dem til stranden, hvor de tappert klædte sig af og hoppede i vandet og høstede stor respekt fra en flok store drenge, mens et par jævnaldrende unger flyttede rundt på noget sand på stranden iført flyverdragt. Børnene havde ret optimistisk taget dykkerbriller med. De fik ikke brug for dem. Man når ikke at kigge meget under vandet, når badeturen varer ca. tre sekunder. Men i kom de, og respekt for det, og bagefter var de overordentligt godt tilfredse med sig selv.

Moderen troede, at de havde fået nok, men nej; i går aftes proklamerede de, at de fremover ville morgenbade i havet hver dag før skole, og de fik lokket faderen til at stå op kl. 6.15 for at køre dem. De kom også derned og i vandet, mens moderen stod op i stor ro og fik en dejligt varmt morgenbad, men ved nærmere eftertanke besluttede de alligevel, at hver dag måske er lidt i overkanten. I morgen behøvede de i hvert fald ikke komme til stranden kl. 6.45. Vi ser tiden an…