Så blev mindstebarnet otte år! Man må se i ørerne, at der ikke længere er tale om en småbørnsfamilie, ikke på nogen måde.
Eftersom fødselsdagen faldt på en søndag, og Carl altid er den første, der vågner, blev fødselsdagssang på sengen droppet. I stedet sov Carl i den store seng med den aftale, at han skulle vække os andre, når han vågnede. Som sagt, så gjort. Gaverne lå klar på bordet og blev åbnet under behørig overvågning af Isi, Grissi, Abelabe og Næbdyret Stork. Fra Alma var der et Mario-spil, som vakte stor glæde, men som desværre viste sig ikke at kunne køre på vores wii. Carl var desperationen nær, idet han jo havde åbnet det og derfor i teorien ikke kunne bytte det. I praksis viste det sig dog ikke at være noget problem.
Faderen drog afsted efter morgenbrød, komplet med wienerbasser i dagens anledning, og derefter gik turen i svømmehallen. Faderen og de små badede, moderen så til i godt selskab med en bog. Dog blev fornøjelsen kort, fordi nogen kastede op i vandet, så det store bassin blev lukket. Til gengæld er de tre vanddyr nu i besiddelse af hver sit gratis indgangskort til næste gang som plaster på såret, og Carl fik nye dykkerbriller.
På hjemvejen rundede vi Helvedet (Fields) og fik byttet det famøse spil uden problemer. Efter et par afslappede timer med de nye spil blev fødselsdagsmiddagen indtaget på restaurant Den Kinesiske Mur, som i virkeligheden hedder noget helt andet, men som er evigt populær hos den yngre del af befolkningen på slottet på grund af sit rullebånd. Ekskursioner fra bord til bånd og tilbage med små skåle med mad efter eget valg er vedvarende det fedeste.
You must be logged in to post a comment.