Mens Carl danderede den i Tyskland med Ole og Dorte, var Almaerne ganske anderledes hårdt spændt for, da de med moderen gæstede Kronborg og blev sat i arbejde som køkkenpiger som for 400 år siden.

Carls klassetrin kører poplæsning. Det betyder, at hver elev i en bestemt periode skal skrive ned, hvor mange sider man har læst, og så lægges siderne sammen pr. klasse. Den klasse, der har læst flest sider, får et tilsvarende antal popcorn. Carl læser Flammernes pokal (Harry Potter 4 for de uindviede) og noterer minutiøst sin læsning. Opstillingen er dog vist ikke helt gennemtænkt 🙂

Alma har altid haft et meget sensuelt forhold til det at spise og vil gerne sidde og gnatte med det. “Alma, lad være med at spise som en hamster” er ofte hørt ved middagsbordet. En helt særlig forkærlighed nærer barnet for at bruge fingrene, så forleden fik hun lov til at spise pasta med kødsovs uden bestik. Det bekom hende godt. Udfordret tog hun sågar hænderne på ryggen og ryddede tallerkenen på hundemaner. Den levende støvsuger.
Der kunne godt ligge en vist fremtidsperspektiv i det med fingerspisning. Nu har vi haft slowfood, raw food, stenalderkost og så videre. Der kunne sagtens blive plads til en bølge af “spis naturligt”. Vægt på vigtigheden af at FØLE sin mad, at gå tilbage til det naturlige, det sansende, det autentiske, som kommer så nemt til os, når vi er små, og som vi siden lærer at tage afstand fra. Det gør garanteret noget godt for sind og psyke. En selvhjælpsbog, workshops, et par kogebøger. Kombiner med det visuelle – madens farver har også betydning, hvilket igen var noget, vi vidste som børn. Mad i primærfarver. Det kunne blive en fed trend par år.
Alma var også helt med på ideen, indtil det blev pindet lidt mere ud, hvad det indebærer. “Men så snyder jeg jo folk, det kan jeg ikke lide. Det vil jeg altså ikke, mor.” Så det bliver ikke på den konto, vi bliver rige. Pokkers også.