Moderen og de søde små var med Alma 10.000 og hendes meget gravide mor på julemarked på Christiania. Det er altid hyggeligt, og vi havde et glædeligt gensyn med vores lampepusher, dog uden at investere denne gang. På vej ud fra Christiania stod der en dame og delte slikkepinde ud. Carl kunne næsten ikke tro sit eget held, da han kvit og frit fik overdraget en stor slikkepind med signaturprikker på.
