For nogle uger siden blev børnene noget modstræbende hevet med til en meget lille anti-Gadaffi-demo. Især Carl var bestemt ikke begejstret for konceptet og brokkede sig uafladeligt, til vi skulle videre. Men det har åbenbart alligevel gjort indtryk. På vej til børnehaven forleden kom vi til at snakke om krig og ufred, og Alma fik bekræftet, at Libyen ligger langt væk. Carl kom tussende bagved, men da Libyen blev nævnt, istemte han et højt og taktfast “ud med Gadaffi, ud med Gadaffi!”
Babylån
Moder og børn har været på dameweekend. Damerne er fællesbetegnelse for en flok veninder, der tæller 11 damer og et utal af afkom. De fleste af børnene er på cirka samme alder, så når vi alle sammen skal ses, kniber det med pladsen i et privat hjem. Heldigvis er den ene af damerne børnehaveleder, så vi simpelthen kan holde vores træf i et miljø, der er decideret gearet til børn. Det er smart! På billedet ses det yngste af damebørnene, Ellen på et år. Alma vikarierer for storesøsteren.

Party!
Kusine Maria (faderens kusine, ikke smålingernes) udgav for nylig en cd med orkestret Kynnes Kabale. Moderen og de små gæstede naturligvis releasepartyet og lyttede med fornøjelse til koncerten. Alma er faldet for Hævnens Dronning. I den anden ende af parken lå en legeplads, som naturligvis blev behørigt gæstet før afgang mod Amager. Desværre havde Alma et gedigent uheld, idet hun snublede på grusstien og slog hul på knæet og fik skrab på hænderne. Det var dog ikke værre, end at et par plastre, som man ofte ser, gjorde underværker.

Guitarselvet
Carl ved aftenbordet: “Vær lige stille alle sammen. Hør lige: Hvis jeg havde klædt mig ud som en guitar, ville jeg bare spille på mig selv!”
Strange fruits
Om bollers natur
»Far, boller er bare endeskiver«. Det var det første begejstrede budskab, faderen fik smidt i hovedet fra Carl, der allerede sad i ensom majestæt bænket ved burger-aftenbordet og havde haft god tid til at studere burgerbollens anatomi. Og drengen har jo ret. Det er faktisk bare to endeskiver, der er slået sammen til en meget lille brød.
Skinkebad???
Besynderligheder med stor underholdningsværdi vælter ud af Carl for tiden. I dag under aftensmaden sad Alma og ønskedrømte om at vælte sig i nutella og andet usundt. Carl kiggede op fra maden og bidrog nøgternt: Jeg bliver glad i skinkebad.
Regndråber med kugler i
Carl: Det regner faktisk med regndråber, som har sådan nogle små, hvide kugler inden i sig. Det gør det faktisk.
Og ja, det gjorde det faktisk.
Løve på skateboard
Carl har raget et børnesår til sig. I den anledning rundede vi i dag lægen og fik noget bakteriedræbende salve. På pakken og på tuben er der et nydeligt billede af en løve, som Carl bemærkede med stor henrykkelse: “Se, en løve, der står på skateboard!”

Papegøjen i væggen
Ifølge Carl bor der en papegøje inde i væggen, som kommer ud og laver ballade og bytter rundt på vores ting, mens vi sover. Det forklarer jo et og andet.
Carl udtaler
»Lille bitte købmand
bytter aldrig om tilbage«
Stjernekigger
Ved puttetid onsdag aften sagde Alma pludselig: »Far, jeg så et stort lysglimt på himlen!«. Det var nok et stjerneskud, svarede faderen, hvorpå Alma fik travlt med at ønske. Her til morgen læste moderen i sit foretrukne nyhedsmedium – det såkaldte internet – at der angiveligt var styrte en meteor ned over Østjylland ved 20-tiden onsdag.
Her kan man læse om fænomenet i nederste venstre hjørne af billedet. [Klik på det for stor visning.]

Onde drømme
Carl kommer hver eneste nat driblende ind i moderens seng. Han vågner på et eller andet tidspunkt tilstrækkeligt til at opdage, at han er vågen, hvorefter han trasker ind i soveværelset (og lukker alle døre bag sig) og kiler sig ind mod moderen. Uanset hvor i sengen han bliver anbragt, kryber han ret hurtigt i ske-position. Det er meget, meget hyggeligt, om end ikke særlig befordrende for god søvn at ligge klinet op ad et skab med en halv dyne og en lille, stærkt bevægelig varmedunk.
Alma plejer til gengæld at sove hos sig selv, hun har aldrig dyrket at sove i forældreseng, og nu er det ganske udelukket, eftersom hun med ynglens nådesløshed uden skånsel hævder, at moderen lugter grimt i søvne.
I nat kom hun dog kravlende og satte sig i fodenden. Det viste sig, at hun havde drømt grimt og gerne ville slutte sig til det gode selskab. Hun havde drømt, at hun var oppe i rummet, og det kunne hun godt lide. Der var også en rumbus. Men så kom Måne-Yussef og tryllede bussen lille, og så slog Gustav alle de små mennesker ihjel. (Yussef og Gustav er to drenge fra børnehaven.)
Dansemusen
Alma er blevet noget fascineret af balletten og holder meget af at springe rundt og vifte med arme og ben og lave pirouetter. Ikke altid lige graciøst, men til gengæld med stor entusiasme. Til fastelavn i børnehaven var der således ikke tvivl om hendes sind: Hun skulle være ballerina. Og det blev hun, med knold og det hele. Det ved vi nemlig fra førstehåndskilden, nemlig balletbarnet nedenunder, at man skal have, hvis man skal øve sig på ballet.
Alma har sågar med stor interesse haft Svanesøen kørende på Youtube, mens hun nøje kiggede og dansede med foran skærmen.

Travl weekend
De små har haft en travl weekend. Moderen og smålingerne var alene hjemme og lagde blødt ud med fjernsyn og computerspil om formiddagen. Vi har fundet en hjemmeside med et hav af forskellige spil, i daglig tale “de mange spil”. Som i “vil du starte de mange spil til mig?”.
Sidst på formiddagen kom vi i tøjet og satte kursen mod Libyens ambassade for at deltage i en solidaritetsdemo. Fremmødet var ganske begrænset, men vi var der, og det var godt. Videre mod city og Det Lille Teater, hvor vi skulle se Da lille Madsens hus blæste væk. I første omgang var det en total triumf, idet vi fandt en parkeringsplads lige med det samme og lige i nærheden af teatret. Desværre virkede billetautomaten ikke, mobilen lå derhjemme, så automaten kunne ikke fejlmeldes – og at parkere i city lørdag eftermiddag uden billet er reverendter talt at bede om at få lov at betale 510 kr. for fornøjelsen. Derfor måtte vi køre videre og videre og videre og endte temmelig langt væk temmelig sent og måtte halse afsted for at nå det.
I sidste ende lykkedes det dog at nå frem til tiden og se stykket. Og så hele vejen tilbage til bilen og hjem til Livornovej, hvor vi skulle til fødselsdag hos familien Underbos tvillinger. Mange børn, meget larm, mange kager. Carl og et par venner fra børnehaven, som også var små søskende til inviterede gæster, fortrak til førstesalen og dyrkede noget samvær i mere rolige omgivelser, mens Alma jublede rundt i haven sammen med de store.
Faster D og Ole overnattede på loftet og tog søndag på en lille tur med børnene, som fik hotdog og “komfritter” og besøgte Michael Søby, som havde bagt muffins.
Mere sygdom
Efter at Alma lagde sig med influenza i halvanden uge, formentlig smittet af Vikki, gav det virkelig dårlige vibes i det lille hjem, da Carl søndag aften klagede voldsomt over hovedpine og på trods af Panodil vågnede grædende og forpint efter en halv time. Men heldigvis slog ørebarn-radaren til – hovedpine kan nemlig sagtens være ørepine, som jo gør ondt inde i øret og derfor afføder en benægtende svar, når barnet adspørges, om han har ondt i ørerne. Afsted til vagtlægen, og ganske rigtigt, mellemørebetændelse. Med endnu en venlig tanke til Fleming blev Carl tanket op med penicillin og vågnede glad og kæk næste morgen. Oven i købet kan han godt lide penicillinen, som han drikker af engangssprøjer til sin egen store moro, så glæden ville ingen ende tage.
Hej, jeg er vandmanden
Carl er begyndt at citere Lillenørds computer, hvilket lyder overordentligt pudsigt. (For alle, der ikke kender Lillenørds computer, henvises til et afsnit af Lillenørd).
“Hej, jeg er vandmanden. Hvad ved du om mig? Lever jeg i vandet? Lever jeg i havet? Lever jeg bare på stranden?”
Det imponerende er, at selve spørgsmålene ikke er citeret, det er kun formen, der er genbrug. Han ved faktisk ganske meget om mange dyr, viser det sig, om end nogle af svarene ikke er lige oplagte…
En elsket spand
Alma efter en samtale om en eventuel ny bil – en tanke, hun ikke brød sig om – og om vanskeligheden ved at sige farvel:
“Det er let at sige farvel til en spand med affald. Men hvis det er en spand, man elsker, er det ikke let.”
Heureka!
Carl på vej hjem fra børnehaven i modvind: Mor, NU ved jeg, hvad der er sket med fars hår. Det er vinden, der har blæst det af! I gamle dage blæste det RIGTIG meget!
Farmor og Vikki!
Når man er stor og går i skole, har man vinterferie. Derfor tog farmor og Vikki et smut til hovedstaden fra lørdag til mandag for at bruge et par vinterferiedage på slottet. Carl og Alma var ellevilde ved udsigten til at få kusinebesøg i hjemmet.
Lørdag eftermiddag blev der leget igennem. Om aftenen skulle forældrene til børnefri fødselsdag, så farmor og Vikki var barnepiger. Det voldte ingen problemer.
Søndag drog moderen med farmor og børneflokken til Christiansborg for at bese ruinerne, i hvilke julekalenderen Absalons hemmelighed var blevet optaget. I anledning af vinterferien var der anbragt et antal nøgler, som skulle lokaliseres og tælles, hvilket alle tre børn gik op i med liv og sjæl. Nu afventer vi spændte, om vi vinder noget. Efter ruinerne trængte vi til frokost og satte derfor kursen mod Den Sorte Diamant. Det var en bitterlig kold dag, vi stred os afsted mod vinden, kun for at konstatere, at Diamanten og dens cafe holder lukket om søndagen… Vi vendte om og stred os afsted i den modsatte retning, til vi nåede en cafe på Christianshavn og (efter en gedigen ventetid) kunne muntre os med kaffe, kakao og muffins.
Men så blev Vikki syg, det lille skind. Hun fik hovedpine, og vi hastede hjem. Alma var meget optaget af den syge Vikki, som drattede om på sofaen, så snart vi kom hjem til slottet. Ved aftenstide erklærede hun, at hun gerne ville med på restaurant. Det var en gedigen fejldisposition, hun var alt for sløj, da det kom til stykket, så det blev en kort tur.
Næste morgen var hun dog så meget i bedring, at pigerne kunne lege formiddagen igennem. Derefter blev farmor og Vikki kørt til toget, og moderen og smållingerne rundede dagen af med en tur i biografen.

You must be logged in to post a comment.