For nogle uger siden blev børnene noget modstræbende hevet med til en meget lille anti-Gadaffi-demo. Især Carl var bestemt ikke begejstret for konceptet og brokkede sig uafladeligt, til vi skulle videre. Men det har åbenbart alligevel gjort indtryk. På vej til børnehaven forleden kom vi til at snakke om krig og ufred, og Alma fik bekræftet, at Libyen ligger langt væk. Carl kom tussende bagved, men da Libyen blev nævnt, istemte han et højt og taktfast “ud med Gadaffi, ud med Gadaffi!”