Vi indtager Christiania – igen

I sidste uge lukkede Christinia sig selv. Alle adgange blev spærret af og forsynet med vagter. Lørdag var der en happening, hvor muren ved hovedindgangen skulle “rives ned” som dengang i ’71, og så ventede christianitterne på den anden side med blomster og glæde. Moderen susede ind for at lodde stemningen, og da alt åndede fred og kærlighed, blev børnene ved faderens mellemkomst smuttet derind også.

Optoget gik fra Christianshavns Torv og ned ad Prinsessegade, hvor der var noget for mange mennesker til, at vi kunne se muren blive væltet. Men vi gik på brokkerne! På den anden side stod de så og delte blomster ud, og noget overraskende blev vi beblomstret af lederen af børnehaven, som viste sig at bo på Christiania. Børnene var meget begejstrede over at se Jane, der bestemmer over børnehaven, stå der i solskin på en lørdag og dele blomster ud.

Der skulle holdes nogle taler, men mylderet var intenst, så vi trak ned til Indkøberen og legepladsen og siden ned til vandet ved Christianias børnehave, hvor der også er legemuligheder og en lille strand. Det var en meget hyggelig dag!

IMG_1266.JPG IMG_1271.JPG IMG_1274.JPG IMG_1276.JPG IMG_1277.JPG IMG_1279.JPG

Almas første frit-uge

I den forgangne uge har Alma for første gang smagt frihedens sødme. Hun startede i fritidshjemmet Satelitten i mandags, spændt og glad og forventningsfuld. Moderen havde ondt i maven. Forældrene var venligt, men bestemt blevet bedt om at forføje sig omkring kl. 9.30, så det gjorde vi. Alma så lidt betuttet ud, men var fast besluttet på at være stor, så hun gik pænt ind i fællesrummet efter afskeden og forsøgte at pejle sig ind på, hvad alt det her frit-liv nu handlede om.

Fritidshjemmet ligger på skolens område, men i egne bygninger. Der er tre afdelinger, og børnene kan, når de har meldt deres ankomst, færdes frit i inde og ude i alle afdelinger. Der er en tavle i hver afdeling med børnenes navne og en masse legoklodser i forskellige farver. Hver farve betyder en bestemt aktivitet eller et bestemt sted, fx ude, i legeren, i skoven, på tur, i Hovedhuset, så både børn og voksne ved, hvor de skal lede efter et bestemt barn. Godt at vide, når man kommer og skal finde sit eget afkom på et af de tusinder af steder, hun kan være på det store område.

I ugens løb har tilbagemeldingerne fra barnet været positive. Hun har leget med nogle af de andre børn, og det, som var moderens store bekymring, nemlig de forholdsvis få voksne, viste sig at være det, der virkelig vakte Almas begejstring. Man må selv bestemme! Man bestemmer selv, hvornår man vil gå ud, hvornår man vil gå ind, hvor og med hvad og hvem og hvor længe man vil lege, og de voksne holder ikke øje. Hun kan slet ikke få armene ned, den lille. Torsdag på vej hjem udbrød hun med jubel i stemmen: “Åh, det er så FEDT at gå på frit!”

Sidste børnehavedag!

For en uge siden havde Alma sin sidste dag i børnehaven. Hun havde i flere måneder snakket om at ankomme, klædt ud som gave, så det måtte vi naturligvis sætte i værk. Helt som ønsket var det dog ikke, eftersom fredagens gode vejr havde jaget alle mand af huse og ud på legepladsen, så ideen om at blive parkeret uden for stuen gik fløjten. Det lykkedes dog at overraske en af stuens pædagoger, og alle roste udklædningen, så det gik alligevel.

IMG_1223.JPG IMG_1228.JPG IMG_1229.JPG

Der var tre store børn (Alma, Julius og Dean), som holdt afslutning på Solstuen, så om eftermiddagen var der den helt store fest. Alle tre havde noget med at dele ud, og Alma havde fået frit valg og besluttede at tage chokolademuffins med. Der blev sunget farvelsang for dem alle hver især:
Det er Alma, vi nu siger farvel til
klap-klap-klap
Det er Alma, der nu holder op
klap-klap-klap
For hun skal starte på fritidshjem på mandag
klap-klap-klap
Men vi håber, hun kommer på besøg
JA, VI GØR!

IMG_1236.JPG IMG_1239.JPG IMG_1243.JPG

For at fejre dagen havde moderen inviteret Alma og Freja i Tivoli om eftermiddagen, mens Carls interesser blev varetaget af faderen. De tog også i Tivoli, og vi mødtes derinde og spiste øko-hottere og ditto pomfritter sammen. Pigerne var i fantastisk hopla, så vi lignede et sandt skønmaleri med glade børn og en glad voksen og ikke skyggen af skygger over dagen. Vi havde alle tre partout-armbånd, så det var bare med at prøve løs – og det gjorde vi! Nogle af tingene flere gange i træk. De første par timer var der ikke ret mange mennesker, så der var næsten ingen kø at forholde sig til. Pigerne fik en slushice og en candyfloss (candyklods, som Carl kalder det), de fiskede i fiskedam og vandt hver en fodboldfløjte, og de var på Rasmus Klump-legepladsen. Først henad kl. 22 var vi hjemme igen. Freja og Alma ville gerne sove sammen, havde de annonceret, men der var ikke megen snakken, før de drattede i søvn begge to.

IMG_1246.JPG IMG_1251.JPG IMG_1256.JPG

Hvem si’r, stenen er din sten

Alma har siden teaterturen med mormor genfundet fornøjelsen ved soundtracket til Ronja Røverdatter og synger med stor fornøjelse højt og ofte skænderisangen med Ronja og Birk, hvor Ronja hævder ejerskab til skov og dyr, og Birk godtgør, at naturen er sin egen, helt sig selv.

Det har Carl åbenbart taget til sig. Her til aften blev aftensmaden degraderet til rugbrødsklappere, som vi tog med på stranden, hvorefter der var fri leg en times tid inden sengetid. Alma fandt en sjov sten, der var flækket og lignede en burger. Carl var fascineret og ville gerne holde den. Alma lod ham allernådigst holde den op til bilen og ville så have den tilbage, fordi den var hendes.

Carl: “Næhæj, Alma, faktisk er det ikke din sten, for stenen er bare sig selv.” Meget godt ræsonneret, fandt forældrene, som forsøgte at bakke op om begge synspunkter ved at slå fast, at ting fra naturen har man kun til låns, men at Alma bestemmer over stenen, imens den er hjemme hos os selv.

Påskevisitter

Påskedag var vi på besøg på kirkegården for at se til farfars sten og Pegasus. Børnene demonstrerede store evner som grædekoner og gik derefter i gang med at sakse kasserede blomster, som efter deres mening ikke var helt kassable. Alma blev spurgt, om blomsterne var til farfar, men det afviste hun blankt. Man kan ikke give nogen blomster, som har været i skralderen, mente hun, og det er jo en meget god pointe. Blomsterne blev i stedet taget med til Klokkerbakken og pynter i skrivende stund i køkkenet.

IMG_1201.JPGIMG_1204.JPG IMG_1203.JPG

Hen under aften kom den samlede familie til middag. Carl og Alma havde kronede dage med Vikki, som bare er det store lys. Der var påskeæggejagt i haven, og Vikki havde en sæk tøj med til Alma. Noget af tøjet gik helt tilbage til Siljes dage. Noget blev taget på med det samme….

IMG_1209.JPG

Klatretræ!

I farmors park er der nogle forrygende klatretræer. Man kommer ikke så højt, men de er meget nemme at komme op i, og det kompenserer til fulde for det lidt jordbundne i projektet. Alma og Carl nyder at kunne kravle op og ned, som de lyster, og moderen steg også en tur til vejrs, dokumenteret af Alma.

IMG_1178.JPG IMG_1180.JPG IMG_1184.JPG

Påskeleg

Vel ankommet til Århus i sommersolvejr gik turen i sagens natur ret omgående udendørs. Den lokale legeplads bød på en vandhane, og nogle tidligere brugere havde været så venlige at grave en flodrende, så med lidt ekstra arbejdskraft kunne der plaskes en del med vand. Dyrene på dyrelegepladsen var til gengæld lukket inde, så der var ingen kaniner og gedekid at fodre.

IMG_1171.JPG IMG_1173.JPG IMG_1174.JPG

Påskechokolade

Ved ankomsten til Haderslev skulle bilen have skiftet det monterede reservehjul ud med det almindelige hjul. Efter et par timer ringede mekanikeren og fortalte bekymret, at det ene forhjul ikke kunne dreje rigtigt og blokerede bremsen, hvis klodser var nedslidte, og at der var fælt meget slør i styretøjet. Alt i alt en række farlige og forholdsvis bekostelige fejl. Sammenholdt med, at der var andre reparationer før det lovpligtige syn i sensommeren, valgte vi at sige farvel til den gode, gamle Ford. Til Almas udtalte utilfredshed, hun ville ikke have nogen anden bil.

Mens moderen heflede rundt i bilærinder, var børnene med mormor i supermarkedet og kom glade hjem med beskeden om, at de havde fået hhv. en påskehare og en påskehest. Moderen så en lille chokoladeting for sig og havde ingen indvendinger. Skærtorsdag blev det så endelig påske og dermed tid til at tage hul på herlighederne, som viste sig noget mere omfangsrige end ventet. Børnene var glade og har i skrivende stund spist det meste.

IMG_1166.JPG IMG_1168.JPG

Påskebad

Så blev det sommer i april. Man startede dagen almindeligt påklædt og tog tøjet af, efterhånden som de varme realiteter blev åbenbare. Vi lagde turen om ad en lillebitte kunststrand ved Haderslev Fjord. Stranden var finurligt nok behæftet med et badeforbud, som vi imidlertid trodsede med åben pande. Børnene fik strenge påbud på ikke at få vand i munden og fik hænderne sprittet af bagefter, og de ser ikke ud til at have taget skade. Vandet var koldt, men ikke koldere, end at smålingerne lykkeligt plaskede løs, til de blev beordret op, våde, iskolde og glade.

IMG_1159.JPG

Carl med mere

Carl havde monteret den lange slange om sig i mange omgange og dekoreret med diverse legetøj. Resultatet var, som det kan ses, ganske underholdende.

Slangen blev også brugt til at hejse ting op på den nu helt istandsatte loft. Den er lang!

IMG_1147.JPG IMG_1150.JPG IMG_1154.JPG

En dejlig dag

Det har været en dejlig dag i det sønderjyske, om end en smule præget af meget sen puttetid i går. Solen skinnede, børnene kunne mestendels gå uden jakker, de fyldte deres sko med sand, spiste is, så film, spiste udendørs, fik lov at låne underboens hjemmestrikkede skildpadde med en del udstyr samt en strikket hummer OG kom for sent op til at nå at komme i bad.

Carl fandt ud af, at hans næse klistrede sammen, når han klemte på den. En smule ulækkert, måske, men det så sjovt ud.

IMG_1123.JPG IMG_1124.JPG IMG_1130.JPG

Vi finder dem aldrig!

Moderen og Carl drog fra hovedstaden til hovedlandet i dag. Alma har siden tirsdag solet sig i bedstemoderlig opmærksomhed hos først farmor og derefter mormor. Oprindeligt var det meningen, at ankomsten til Haderslev skulle være om aftenen, men da de planer, der var lagt for dagen på slottet, gik i smadder, blev afgangen rykket frem. Mormor fik en telefonsvarerbesked.

Imidlertid var Alma og mormor taget på heldagstur – uden telefon. Først havde de set køerne blive lukket ud på marken for første gang i år, og derefter havde de set den lokale amatørteatertrup opføre Ronja Røverdatter. De havde ikke hørt telefonbeskeden. Da Carl og moderen kække ankom og ringede på, skete der således ingenting. Telefonen blev ikke taget, den lå jo og ringede alene i den tomme lejlighed. Carl var højligt forarget over at skulle besøge nogen, der ikke var hjemme. Han var også noget bekymret for, om vi så aldrig ville finde mormor og Alma.

Men vi gik på cafe og drak hhv. latte og solbær-æblesaft, indtil der var gevinst pr. telefon, så alt endte godt.

Socialt begavede børn

Alma havde lidt svært ved at finde det rigtige ben, da Carl og jeg var fyldende til stede igen. Da vi var på vej ud, stod de nede i opgangen. Jeg var stadig oppe, men kunne høre dem. Alma legede med sin hoppebold, den hoppede væk, Carl fangede den og afleverede den ikke, da hun bad om det. Hun var generelt lidt pirrelig og temmelig træt, så hun brølede himmelhøjt af ham. Carl brølede tilbage. Stilhed. Snøften. Et grådkvalt “undskyld, Carl”. Et grådkvalt “Okay. Undskyld, Alma”. Moderen var pavestolt af poderne!

Da moderen kom ned, var Alma stadig ked af det. Adspurgt var hun ked af, at hun var blevet SÅ gal på Carl. Hun har såre menneskeligt ladet sin almene frustration og gnavenhed gå ud over ham – og fortrød det. Hun har nok haft en fornemmelse af, at hun var uretfærdig, endnu mens det skete, og hun elsker jo sin lillebror, så hun var ked af det bagefter. Så snakkede vi lidt om, at man helst ikke skal miste besindelsen, men at det sker nogle gang for alle, også for voksne, og at det til gengæld var meget flot håndteret at sige undskyld og blive venner igen bagefter.

De MÅ være verdens sødeste børn!

Hvad for et hold er du på?

Carl: Far, hvad hold er du på?

Far: ???

Carl: Antons far er på byggeholdet.

Far: Nå, er der flere hold, man kan være på?

Carl: Ja, man kan være på vinderholdet. Jeg er på legeholdet. Man kan også være på ked af det-holdet. Mor, hvad hold er du på?

Mor: Jeg er nok på sødeholdet.

Carl: Hvis du er på sødeholdet, så bliver du aldrig på ked af det-holdet. Selv om du er på ked af det-holdet, snakker du bare med din almindelige stemme.

Den sidste betragtning fik moderen til at skamme sig. Vi har snakket en del om skæld ud og at råbe ad andre og om, at skæld ud er som at slå med stemmen. Den har Carl taget til sig, og han har selv konstrueret videre til den med, at man (= mor) ikke skal slå med stemmen, når hun bliver træt eller irriteret, eller børnene ikke hører efter, hun skal bare sige det igen med sin almindelige stemme. “Sådan gør man, mor,” forklarer Carl med mild røst. Moderen er lidt fascineret af at kravet om at tale med sin almindelige stemme. Der er forsket i skæld ud, og i en af bøgerne har man lavet et studie i en børnehave, hvor børnene bl.a. blev spurgt om, hvad pædagogerne skal gøre, når børnene ikke hører efter, hvis de voksne ikke må skælde ud. Og ungerne sagde som Carl: De skal sige det igen med deres almindelige stemme. Børnenes argument var, at de ikke hører bedre efter, fordi de voksne skælder ud, de bliver bare mere kede af det.

Undskyld, børnliller…

IMG_1064.JPG

Opfølgning

Carl, som var syg og meget stakkels i går, vågnede i dag og var forunderligt rask. Børnesygdom kan virkelig være en pudsig størrelse. Freja og Alma havde sovet godt og startede med at lege fra morgenstunden. Carl blev hentet af Anton, som ville lege, og pigerne blev fulgt på cykel til Frejas hus, hvor de så fortsatte med at lege resten af dagen. Alt har åndet fred.

Alma har i øvrigt allerede pakket en kuffert fuld af bamser og yndlingstøj til sin påskeferie og tæller jublende ned. Tirsdag tager hun med Rie og moderen til Århus og bliver overleveret til farmor, så hun får nogle solodage i det jyske og også når lidt alenetid med mormor i weekenden, før moderen og Carl slutter sig til.   

Syg og social

Carl hostede og hostede i nat og har i løbet af dagen oparbejdet en solid feber. Han ville gerne lege med Anton og ventede på det hele formiddagen, hvorefter han faldt i søvn på Antons sofa. Da blev feberen åbenbar. Vel hjemme ville han gerne se en film sammen med moderen. Begge drattede i søvn på sofaen…

Alma har leget med Freja det meste af dagen, og naturligvis ville pigerne gerne sove sammen. De er nu indlogeret på børneværelset, mens Carl sover i den store seng. Deres venskab har været on-off, men på det seneste har de fundet hinanden igen i stor stil og leger sammen i timevis uden andre bud efter voksne end tilladelse til at tage flere rosiner.

De to skal gå på samme skole, om end ikke i samme klasse, og de starter begge to i fritidsordningen til maj. Tænk engang – skolebørn…

Vi ruller og ruller

Vinterens skøjteløb og tidens gang har givet pote for Alma, som nu har mægtig godt styr på at løbe på rulleskøjter. I går aftes var hun på rulleskøjtetur til stranden med nogle af de andre fra vejen, mens moderen demoede, og Carl og faderen spiste aftensmad på den lokale grill.

I dag tog vi igen en tur til stranden med et par af de andre børn og naboen. Moderen lånte sig til et par rulleskøjter, og så trillede vi i samlet flok afsted på den glatte, skønne cement i strandparken. Da vi var længst væk fra bilen, begyndte det at regne… Så Alma tog moderen i hånden for ekstra fremdrift, og så blev der sat fart på tilbage.

Carl legede i mellemtiden med Anton, efterhånden nærmest en daglig forteelse. Forleden gik han alene de tre huse hjem, mens moderen ventede ved havelågen, og han var stolt som en pave over at være stor nok til det.

Alma tilbragte eftermiddagen ude hos børnehaveveninden Malou, mens moderen ryddede stort set samtlige stykker legetøj i hjemmet på plads og købte ind og til sin store glæde i supermarkedet fandt et par billige (børne)rulleskøjter, som man godt kan passe, når man bruger str. 36 i sko. Så nu kan pigerne virkelig komme ud at trille!

Faderen var fraværende i embeds medfør ved aftentide, så moderen og Carl kørte ud efter Alma, som imidlertid havde dannet en oprørsk front i skøn samdrægtighed med Malou. Deres krav var at sove sammen. Det var der sådan set intet til hinder for, så Malou kom med tilbage til slottet, så elektrisk af begejstring, at hun nærmest ikke kunne være i sin lille krop.