Yussef seks år

Carl og Anton har indlemmet en tredje dreng i deres ellers temmelig lukkede gruppe: Yussef. Yussef har været hjemme og lege hos Carl sammen med Anton, og i går var det en ganske særlig dag. Yussef holdt nemlig sin seks års fødselsdag for sine to nye venner. Dagen var eksplicit blevet planlagt efter, hvornår Carl og Anton kunne komme, og det var heldigvis meget vellykket. Alma var også med. Hun havde været noget skeptisk på forhånd, men tøede hurtigt op, godt hjulpet på vej af lagkage og slikposer.
På billedet ser man storebror Sipan, Alma, Anton, fødselaren, Carl og storesøster Iman.

Julens glæder

De søde små glæder sig enormt til jul. De glæder sig også til julemånedens start. På slottet er vi nu i besiddelse af ikke mindre end fire julekalendere. De to havde Alma med hjem fra efterårsferien i Haderslev. Hun havde fået lov at få TV2’s kalender, men da den skulle indkøbes, var Eva med, og hun syntes, at Shanes selvbyggerkalender var et must. Der blev således indkøbt to allerede i oktober.

Siden fik faderen en let defekt Bakugan-kalender op under neglene under et forretningsmøde, hvilket naturligvis afstedkom, at Alma også måtte have en kalender med legetøj i… Børnene er dog storsindede nok til at dele ud af deres rigdom, så moderen har fået TV2-kalenderen, mens det er blevet betroet faderen at åbne lågerne hos Shane.

Børnene sidder ofte med deres julekalender på skødet og ryster dem lidt og beundrer dem og spekulerer på, hvad der mon er i, og aer dem kærligt over plastikken.

Årets nabofest

De sidste par år er der skabt en tradition for, at der afholdes vejfest med et begrænset udsnit af vejens beboere. I år var stemningen ikke rigtigt for et selvgjort, ambitiøst rollespilsprojekt, så løsningen blev en købt skattejagt i den vidunderligt smukke efterårsskov ved Nødebo. Det var meget vellykket. Vi delte folkehavet op i tre hold, og afsted gik det fra post til post med pudsige opgaver af meget forskelligt tilsnit. Turen var på fem km, og Carl og Anton travede trøstigt afsted uden brok sammen med resten af hold 1.

Efter et par timer i den fri natur kørte vi hjem og holdt fest med udefra leveret texmex-mad. Det var nr. 21, der i skøn samdrægtighed lagde hus til over alle fire etager. Alma var træt. Hun var så træt, at hun drattede om kl. 20 og sov fra resten af festen. Carl kørte med klatten til 22.30. Nabotøserne indlogerede sig på den store luftmadras på loftet. Alma sluttede sig til dem i morges, og bortset fra nogle fourageringsture holdt de sig deroppe det meste af formiddagen.

Carl var helt smadret efter en noget for kort nattesøvn og har tilbragt dagen i sofaen. Alma sløvede også lidt, men opstøvede derefter en frit-veninde, som hun kunne lege med. Det har været en rolig dag.

Åh, Danmark du har skabt julen

Alma synger som bekendt glad og gerne. Og hun improvisere ofte længere sangstykker med egen tekst og musik. Her er et par linjer af en af dagens kreationer, som kom til hende efter hun havde talt om, hvordan hun holdt mest af juleaften, ned hele julen:
ȁh, Danmark du har skabt julen
og troen på alle nisserne …«
Der var også mange andre fine linjer, som gik tabt, og dertil smukke melodiske fraseringer.

Halloween

Halloween – en fremmed tradition, der på rekordtid har fået et fast tag i danskernes liv og tanker. Ikke mindst via børnene, der naturligvis finder det festligt med græskarlygter, kunstigt spindelvæv og bugnende slikposer efter rasletur hos naboerne.

Forældrene på slottet er ikke særlig begejstrede for Halloween, men børnene er til gengæld begejstrede nok for os alle fire, så selvfølgelig får de også lov at blive klædt ud og gå afsted for at tigge slik. Alma var klædt ud som spøgelse, hvilket hun havde glædet sig meget til. I praksis fungerede det ikke så godt, fordi lagnet gled, så øjenhullerne sad andre steder end for øjnene. Carl var Dracula med kappe.

På vejen var der stor og langvarig diskussion om, hvorvidt man skulle gå søndag eller mandag. Søndag var god, fordi det var fridag. Mandag var god, fordi det faktisk var den dag, hvor det var Halloween. Børnene plejer at følges, så det ville være skønt at være enige om hvornår. Enighed kunne dog ikke opnås, så vi indgik et salomonisk kompromis: Vi starter søndag, og har nogen lyst til at doble op og gå tiggergang igen mandag, gør de bare det. Alma gik faktisk igen mandag, men det skyldtes, at hun var på legebesøg hos Mille efter skole, og Mille skulle først gå mandag, så… Mandag havde hun dog droppet spøgelset og nøjedes med heksekjolen.

Familien Underbo havde pyntet vindfanget og forsynet det med en skål dragepis med mider, som børnene skulle drikke af for at få slik (dragepis = vand+appelsinjuice med pinjekerner og frø). Carl og Anton turde godt, og Carl snakkede løs om det der dragepis. På et tidspunkt kom det imidlertid for en dag, at barnet faktisk ikke vidste, hvad pis er. Da han fik at vide, at det er tis, kunne han næsten ikke være i sig selv for begejstret afsky.

Sproglige pudsigheder

Carl siger stadig komfritter og viveau. Han siger også stadig nevel og gymlastik, og han har sin helt egen “håbenvis”, som både betyder åbenbart og forhåbentlig. “Usværlig” betyder besværlig. Til gengæld er han holdt op med at sige mimimælk. Desuden er der kommet en sproglig trend til, som han og Anton vist har søsat sammen: I stedet for at sige “virkelig?” eller “er det sandt?” siger de “ægte?”, når de skal tjekke, om noget virkelig kan passe.

Alma siger seriøst til alting. Hun siger det så meget, at selv de andre unger spørger, hvorfor hun siger det hele tiden. Ak ja, man husker det jo fra sig selv med ord, der æder sig ind på sproget og tilraner sig en del mere plads, end de egentlig kan tilkomme.

Disko galore

Alma stod her til morgen frem og bekendte sig til disko. Herefter offentligtgjorde hun:

Almas diskoønsker:
diskolys
Diskokugle
Diskotøj
Diskotøj til Kaninus
Diskomikrofon
Diskoudklædningstøj
Diskomusik
Diskoguitar til Kaninus
Diskoguitar til Alma
Diskohårelastikker
Diskohårspænder
Diskohalskæder

Nogen vil mene, at Alma er gået ind i sin diskoperiode. Vi skal nok forberede os på, at listen inden jul vil blive blive udvidet med et par effekter, der ikke begynder med “disko”.

Klar til afgang

I går oprandt den store dag, hvor Carl og Alma sammen med Vega drog afsted mod det jyske. På vej ind på banegården mødte vi en noget omtumlet gut med en sød hund. Børnene snakkede med hunden, mens han meget langstrakt forklarede en hel masse om, hvordan den var endt i hans varetægt (ejeren var inde at spjælde), at den havde hvalpe, at hvalpene havde været hos en KAMmerat og var blevet returneret meget tynde og en hel del mere. Børnene forholdt sig pænt rolige og kiggede høfligt på ham, men efter hans lange monolog og en hjertelig afsked spurgte Alma: Hvad var det, han sagde?

Alma og Vega fandt omgående hinanden og knevrede løs med det samme.

Carl og Alma var tungt belæssede med en kuffert, en rygsæk med legetøj og et sovedyr under armen. Især Carl havde pakket massivt og medbragte bl.a. samtlige Gormitier og hele samlingen af Bakuganer. De tre små stillede op til fotografering, dokumentationsvante som den generation jo er, men det trak noget ud – Carl havde et hyr med at få sine ejendele anbragt, så han var tilfreds.

Afskeden forløb smertefrit. Moder og fader fulgte med op i toget for at sige farvel en sidste gang og blev bestemt gennet ud igen af Fleming. Det sidste, vi så, var vinkende hænder og glade smil. De aflagte rapporter siden har ikke tydet på andet, end at alt forløber godt og roligt.

Efterårsferie

Efteråret er sat ind, og efter mange ugers hverdage er det endelig blevet tid til efterårsferie. Det er ekstraordinært, fordi det er Almas første officielle efterårsferie som skolebarn. Alma har vredet fredagscitronen til sidste dråbe, før hun drattede om denne første ferienat. Efter den traditionelle idrætsdag i skolen var hun til fødselsdag hos Bellis fra klassen indtil kl. 16. Og kl. 17 tog hun til den næste fødselsdag hos nabopigen Liva. Sidstnævnte kørte med et Hawaii-tema, så Alma ankom i sommerkjole og klipklapper og blomsterkrans om halsen. Hun kom hjem i en ny sommerkjole med Hawaii-blomster; Livas mor havde tænkt fremad og indkøbt en hel stak af de kjoler på sommerferien i Thailand til brug ved fødselsdagen. Det faldt i god jord!

Denne efterårsferie er også ekstraordinær, fordi de søde børn tager afsted på ferie uden deres egne voksne. I morgen lørdag kommer Fleming med toget og henter Alma, Carl og Vega, og næste lørdag returnerer han dem. Så vidt man kan forstå, er der lagt mange og store planer for aktiviteterne. Der er indkøbt nyt sengetøj (Hello Kitty til pigerne, Spiderman til Carl), og kort efter indløb meldingen om, at de ikke behøver at tage tandbørster med; man havde nemlig fundet og indkøbt Hello Kitty- og Spiderman-tandbørster…
Carl tager en ekstravolte i det jyske, idet han også runder Århus-klanen og støder til pigerne på vej hjem i Vejle, så de alle kan følges resten af vejen hjem.
Moderen imødeser forløbet med nogen spænding.

Bølle Hansen

I fredags havde Alma endelig den store glæde, at det var blevet hendes tur til at have Bølle Hansen med hjem. Bølle Hansen er sådan en omgangsbamse, som kører i klassen, og indtil alle havde prøvet at have ham med hjem, gik han på omgang på daglig basis. Fra nu af er det heldigvis kun i weekenden.

Bølle Hansen bor i en blå kuffert og har en sovepose, en pruttepude og en dagbog. Moderen overvejede at iføre ham noget lyserødt tyl i nattens muml og lade ham springe ud som crossdresser, men nænnede det alligevel ikke.

I stedet kom Bølle Hansen med på loppemarked om lørdagen. De søde små kom i tanker om, at de får lommepenge, og følte straks en voldsom trang til at omsætte den opsparede formue i nyt legetøj. Ergo satte moder og børn kursen mod et loppemarked på Vesterbro. Der var ikke meget at komme efter, men moderen købte en vinterjakke, Carl købte en bil og tre bure. Alma købte ingenting.

Det duede naturligvis ikke, pengene brændte hul i mavebæltet, så vi styrede videre mod et andet, nærliggende loppemarked. Der var heller ikke noget at hente. Alma var desperationen nær. Moderen lovede at tage dem med i en legetøjsbutik og advarede om, at 60 kr. ikke rækker langt sådan et sted.

På vej til legetøjsbutikken kom vi forbi en legeplads, som måtte prøves af – med det resultat, at butikken havde lukket, da vi nåede frem… Heldigvis lå der et supermarked med en stor legetøjsafdeling lige overfor. Der gik vi ind. Og Alma og Carl fik en smertelig lektion i pengenes værdi, konfronteret med det beklagelige faktum, at de ikke rigtig kunne købe noget, og i hvert fald ikke det, de gerne ville købe. Efter megen møje valgte de dog et par kasser Lego af en passende værdi, og moderen spolerede lektionen ved at spæde til, så vi kunne få et par kasser ekstra med hjem.

Undervejs til loppemarkedet lagde vi vejen forbi reservemormor Rie for at hente moderens siden Bornholmerturen deponerede kuffert. Carl fik et ugly-monster, mens Alma blev begavet fra smykketræet.

Uden dyne

Da Carl skulle puttes i går, varslede han konflikt og smed både dyne og pude på gulvet. Det er hans faste kampstrategi at afvise et eller flere tegn på omsorg. Desværre var han for træt til at føre sit forsæt ud i livet, og mens moderen sang godnatsang, faldt han i søvn. Selvfølgelig blev han dækket behørigt til flere gange, men eftersom han altid sparker dynen af, vågnede han i morges med dynen på gulvet og kom noget oprørt ud og forkyndte, at han faktisk havde sovet uden dyne hele natten!
Det tog lige toppen af den dramatiske entre, da moderen måtte gøre opmærksom på, at han faktisk var blevet dækket til i løbet af natten, men det er alligevel imponerende at vågne med den samme konflikt for øje, som da man faldt i søvn.
Det minder om Alma, da hun var baby. Hvis hun blev tvangsputtet, vågnede hun også skrigende af raseri op af sin lur og havde slet ikke opdaget, at hun havde sovet.

Der skal være orden!

Alma har fået sat hylder op over sin seng. Dem har hun ønsket sig længe, og der var ingen tvivl om, at det var bamserne og resten af tøjdyrene, der skulle sidde der. Imidlertid øjnede Alma et problem, da hun først havde anbragt de nye beboere på hylderne: Hvordan skulle hun nu huske, hvem der sidder hvor, hvis hun tager dem ned?
Løsningen lå lige for, mente faderen, og Almas begejstring beviser over al måde, at hun ER sin fars datter. Der blev nemlig udviklet et bogstav-nummer-system, således at hylderne hedder hhv. A, B og C, mens pladserne er nummerede. Faderen printede adresselabels i dobbelt eksemplar, så plads A1 er afmærket, og den tilhørende bamse ligeledes er mærket A1. Moderen ved ikke, om hun skal være imponeret eller bekymret. Det næste bliver, at Alma beder om en database…

Desuden har Almapigen barslet med sit første lovforslag: En dag hvert efterår skal alle på vejen (og det gælder alle veje i hele Danmark) hjælpes med at feje alt det op, der ligger løst på gaden, og putte det i en masse skraldespande, som en masse skraldebiler skal hente. Moderen blev bedt om at sige det videre til Bjørn og Fridas far i Folketinget. (Bjørn og Fridas far er netop blevet valgt ind, og Carl og Alma har med en del interesse fulgt med i, at vi skulle vælge, hvem der skal bestemme i landet.)

Den salomoniske Carl

Carl og Alma legede sørøvere. Alma ville bruge et af Carls skjold, men Carl hævdede på det mest hårdnakkede, at det var et ridderskjold. Alma hævdede lige så hårdnakket, at når hun brugte det, måtte hun selv bestemme, hvad hun legede, at det var.

Forhandlingerne gik i stå. Parterne stod stejlt over for hinanden. Carl tænkte sig grundigt om og fandt løsningen:
“Alma, vi kan jo bare lege, at du var en sørøver, som havde kæmpet med en ridder, og så havde du vundet og taget hans skjold.”

Moderen lyttede smågrinende og en kende imponeret fra køkkenet. Det var ret godt tænkt.

Ikke at Alma købte den, naturligvis. Skal der pisses territorie af, skal der pisses territorie af, så Alma gik videre med at presse Carl: “Men jeg malede sørøverting på skjoldet!”.
Den kunne Carl godt leve med, så hun fortsatte: “Og jeg skar i det, så det blev helt anderledes, så det var slet ikke det samme skjold, det var ikke et ridderskjold mere!”
Og så startede de forfra…

A, B, C…

I skolen øver de sig på at finde ud af, hvilket bogstav ordene starter med. Det kan Alma godt lide. Forleden havde hun veninden Selma på besøg. De kørte en gætteleg med de voksne, hvor vi blandt andet skulle gætte, hvad Selmas farfar hedder.

Voksne: Hvilket bogstav starter det med?
Pigerne [hviskende konference]: Det starter med V
Voksne: Viktor, Viggo, Vagn, Verner, Voldemort, Valdemar, Villads?
Pigerne: Neeeeej! Giver I op?
Voksne: Ja, vi giver op. Hvad hedder han?
Pigerne: Frank!

Skidefuld (af selvtillid) og på rulleskøjter

Det var mandag i sidste uge, og moderen var taget til Bornholm med Rie. Vi ventede på farmors ankomst med tog, der var forsinket pga en udramatisk afsporing tidligere på dagen et sted på Sjælland. Carl og Alma mente, at tiden var moden til en tur på rulleskøjter. Det var Carls første tur. Her er den:

Alma begyndte også sin rullekarriere med at stavre. Nu ruller hun med stor overbevisning og i flot stil.