Da Alma var kommet i seng søndag aften, opdagede hun begejstret, at hun havde fået en rokketand. Det er den højre fortand i overmunden, der nu er på vej ud. “Det er dejligt at ha’ en rokketand”, bemærker hun her til morgen. “Så føler man sig ikke så alene.”
Hun har sågar tilbudt Carl, at han må prøve at rokke med den. I skrivende stund meddeles det, at også den venstre er løs. Måske er der tale om en sympati-tilkendegivelse på tiårsdagen for tvillingetårnenes fald?!
Afrikadag på Blågårds Plads
Lokale kræfter på Nørrebro havde besluttet at lave deres egen indsamling til de sultende børn i Afrika – og der er jo sørgeligt mange af dem. Der var mad, ansigtsmaling, smykker, danseshow og musik. Alle indtægterne røg direkte i indsamlingsbøsserne.
Moderen og de små havde planlagt en udflugt, og Almas bedste ven Mille koblede sig også på turen. De blev malet i ansigterne. Pigerne sad stille som små statuer, mens Carl havde noget svært ved at tage det og måtte kigge i spejlet undervejs for at se, hvad der stadig manglede. Der var danseopvisning ved Globalkidz, som bl.a. dansede mavedans. Pigerne er nu fast besluttede på, at det vil de også gå til.
I den anden ende af Blågårds Plads er der en legeplads, som blev besøgt, og bagefter heflede ungerne rundt og lavede et eller andet ikke ganske klart, som bl.a. handlede om en prins og en prinsesse (Frederik og Mary…), der skulle giftes.
Det var en hyggelig dag, var alle enige om, men Alma syntes, der var noget for mange mennesker på Nørrebro. Det var ikke til at få fred til at være alene, så hun erklærede sig godt tilfreds med at bo i den fredeligere forstad.
Halløj fra Bornholm
Sødeste børnlinger, en lille hilsen til jer fra Bornholm, hvor der er stuvende fuldt af klatreklipper og gode is-butikker. I skal med herover engang, I vil elske det! Rie og jeg arbejder og arbejder, og engang imellem holder vi en lille pause og går en tur. Vi er dygtige og når en masse.
Jeg har taget nogle billeder, så I kan se, hvor jeg er henne. Jeg elsker jer og glæder mig til at se jer på fredag!
Loppemarked
I weekenden har der været loppemarked på Italiensvej. Carl og Alma var meget opsatte på at få solgt noget legetøj, så de kunne købe noget nyt, og moderen havde hobet for småt børnetøj op over en periode, så vi pakkede nogle kasser og lavede en stand.
Ingen havde rigtig fået sat sedler op med info om loppemarkedet, viste det sig, så kundegrundlaget var noget begrænset. Dog blev der solgt lidt hist og her, primært af Carls ting. Han havde også flest ting med, skal det retfærdighedsvis siges. De måtte helt selv bestemme, hvad de købte for deres penge, så Carl omsatte omgående sine indtægter i Gormitier. Anton var med os på loppemarkedet. Han havde fået tyve kroner med af sin mor, og da de var brugt, kradsede krisen altså en smule. Carl viste sig som en sand ven og forærede ham en tier, og så satte vi kursen mod et andet loppemarked tæt på for at se, om der var flere Gormitier. Da det viste sig, at Anton ikke kunne komme med derover, fordi han skulle til svømning, tog Carl det på sig med stor seriøsitet at købe for de ti kr. Gormitier til Anton. Han lovede det, og han gjorde det. Moderen var meget stolt af hans generøsitet. Dog måtte det lige begrænses søndag, hvor Anton gerne så en reprise og lagde moderat meget pres på for at få lov at dele Carls penge med ham. Der satte moderen foden ned og sagde nej – hvilket i øvrigt var i tråd med Carl, som godt ville have lov at styre resten af sine indkøb selv.
Alma var lidt nedslået, fordi hun solgte for lidt, men havde ellers et par strålende dage. En af yndlingsveninderne Hannah kom nemlig med sine forældre. Hannah bor på nabovejen, og de har leget sammen nogle gange. Derefter koblede de to sig sammen, og kort tid efter kom en tredje til: Hafrun, som bor over for Hannah, men som Alma ikke kendte på forhånd. (Alma har svært ved at komme overens med navnet Hafrun og kalder hende konsekvent for Havfruen.)
I det hele taget var det superhyggeligt og nærmest et glansbillede af “samvær i lokalmiljøet” med solskin, kaffe og en kæmpe børneflok, der tumlede rundt og legede med hinanden. Flaskecontaineren var weekendens klatrestativ.
Da vi pakkede sammen lørdag, ville pigerne gerne lege videre. Efter aftensmaden fulgte vi Hafrun hjem, og så kom Hannah med tilbage på slottet, for hun og Alma ville også gerne sove sammen. Det var helt uproblematisk.
Her til aften blev der holdt folketælling blandt Gormitierne. Carl har nu 73 stk. Faderen overvejer at lave en Filemakerløsning.
Nye venner
I fredags var Almas fritidshjem lukket, og efter forgæves forsøg på at få det søde barn afsat måtte moderen stå klar til afhentning kl. 12.30. På forhånd var det aftalt, at Almas frit-veninde Ninna skulle med hjem, og da det viste sig, at Almas sidekammerat Zainabs forældre havde svedt lukkedagen ud, røg hun med på vognen. Pigerne havde en hyggelig eftermiddag. Klæd-udtøjet har fået en reprise, så der var noget med prinsesser og musefeer og prinsessens kat. Og så selvfølgelig Carl og Anton, der efterhånden hænger sammen som ærtehalm.
Cirkus
Carl og Anton har været i Cirkus Arena. Alma fik tilbuddet om at komme med, men takkede nej. Det gør Carl vist også næste gang, for det var absolut en moderat succes. Adspurgt syntes han, at det sjoveste havde været den oppustelige rutsjebane, som de prøvede inden forestillingen. Anton kom op på toppen af rutsjebanen, men turde så ikke at rutsje ned alligevel og måtte kompenseres med en ponytur. Carl turde vældig godt at rutsje ned, men fulgte alligevel trop på ponyerne.
Forestillingen var de derimod ikke så imponerede af. Men nu er det prøvet.
Sommersjov
Forleden var der den årlige sommerfest i børnehaven. Alma var selvfølgelig med, og de hyggede sig fint i de vante rammer. Moderen måtte forlade festivitasen i utide i arbejdsøjemed, men faderen overtog. Noget af det mest populære er kagekonkurrencen, som indleder hele herligheden. Alle med ambitioner i den retning bager en kage, og så kan man stemme på sin favorit. Hvilket naturligvis indebærer, at man er nødt til at smage på dem alle sammen. FØR aftensmaden!
Der har også været den årlige idrætskonkurrence, hvor fritidshjemmene konkurrerer om en pokal. Det var Hovedhuset, der vandt – til Almas store fortrydelse.
Og endelig kan det berettes, at der er en ivrig socialiseren på matriklen. Carl og Anton leger sammen stort set dagligt, og Alma arbejder intenst på at få lavet så mange legeaftaler som muligt med klasse- og fritvennerne.
Stor & vigtig
“Man føler sig bare så stor og vigtig, når man går i skole,” siger Lamaen og elaborer morgentanken: “Det er, fordi man kan gøre så mange ting selv. “
Kulinarisk ønskedrøm
Alma: Jeg ville ønske, jeg levede i en verden, hvor alt var lavet af fiskefrikadeller og bearnaisesovs!
Alma, 0.u!
De barske realiteter har ramt os. Alma er begyndt at gå i skole, så de lange morgener er reduceret til effektiv morgenrutine og tidlig afgang. Det kommer nok til at tage lidt tid at vænne sig til det.
Men barnet er henrykt over skolen! “Det er sjovt at gå i skole, og man føler sig så stor,” siger hun med jubel i stemmen. Den allerførste dag var både faderen og moderen naturligvis med og måtte til moderens store fortørnelse ikke komme med ind i klassen. Man var lige fristet til ombestemme sig og køre med hjemmeundervisning i et svagt øjeblik…
Ved ankomsten stod nogle femteklasser flagvagt og gjorde alle de små nye så generte, at de dårligt kunne sætte den ene fod foran den anden. Femteklasserne er venskabsklasser for 0. klasserne og bliver sat sammen, så hver af de store får en af de små at tage sig lidt af.
Da ungerne havde fået en times tid alene i klasserne, blev dørene åbnet for de spændte voksne. “I må gerne tage billeder,” sagde 0. klasse-leder Christian, og så skal jeg ellers love for, at der blev blitzet igennem! De voksne fik nogle informationer, derefter var der fællesfoto, og så var den dag forbi. Moderen havde prøvet at forberede Alma på, at det ikke blev en rigtig skoledag, men hun var alligevel lidt skuffet over, at de ikke havde lavet noget skolenoget, og at de ikke skulle spise madpakker i klassen.
Nu venter vi bare spændt på, hvornår det bliver Almas tur til at have aben Bølle med hjem og finde på sjove ting, som Bølle kan opleve…
Hejho for Lalandia
Den forgangne weekend tilbragtes på Lalandia i Billund. Mormor havde inviteret, og der var fælles hytteindkvartering med mormor og italienerne. Det var første gang, Alma og Carl var i Lalandia, og de glædede sig vildt. Forventningerne blev indfriet.
Mens vi den første dag traskede fra hytten til selve centret, snakkede Carl igen-igen om, at han gerne vil i et kæmpestort sommerland. Det har undret moderen, at han blev ved at ævle om det skide sommerland, når vi har Tivoli og alle mulige andre spændende ting lige uden for døren. Men denne weekend fik han så formuleret, hvad det egentlig handlede om: Carl troede, at et sommerland var et sted, hvor det altid var sommer. Så tror da pokker, han gerne vil derhen!
Vi kom fredag aften og spiste aftensmad på en ganske god restaurant alle sammen. Fra restauranten var der direkte adgang til et hoppe-klatre-paradis ved navn Monky-Tonky-Land. Børnene spiste og susede afsted, kom tilbage for at få noget is og så afsted igen. De små italienere havde nået at bade et par timer og var noget mere træthedsafdæmpede.
Carl og Alma ville gerne sove sammen med mormor. Hun sagde ja, og moderen puttede sig helt alene med ørepropper. Næste morgen stod Carl op kl. 6.15… Moderen havde stadig ørepropper i og lod sig ikke forstyrre.
Ved åbningstiden myldrede vi ind i badelandet og tilbragte nogle timer i et urealistisk højt lydniveau med masser af bassiner og rutsjebaner og andet godt. Børnene var himmelhenrykte. Derefter hjem og spise frokost en times tid, og så tilbage i vandet. Det turde være overflødigt at sige, at de havde svært ved at holde sig kørende, til vi havde spist aftensmad.
Søndag var der udtjekning, og så nappede vi liiiige et par timers vandleg mere, før vi satte kursen mod København i et meget adstadigt tempo på grund af uhæmmet regnvejr.
Faderen? Nej, han var ikke med, han befandt sig i en øldåse på Skanderborg Festivalen.
På de bonede gulve
I sidste uge var Carl og Alma til reception på Amalienborg. Desværre deltog de kongelige højheder, som Alma kalder dem, ikke.
Det var moderens veninde Birgit, der holdt receptionen i anledning af sin 50 års fødselsdag, og den blev holdt i Gallasalen på slottet, fordi bemeldte Birgit er leder af Amalienborgmuseet.
Vi tog metroen og traskede fra Kgs. Nytorv i øvsepjaskeregnvejr. Børnene var ikke meget imponerede af slottet, som vist var lidt for prosaisk i forhold til de eventyrtegnefilmsslotte, de ellers kender. Dog var salen flot, det mente de begge, og buffeten var god. I særdeleshed deller, saltstænger og Sarah Bernhardt-kager.
De opførte sig eksemplarisk i al deres gummistøvleklædte nuttethed, og (selvfølgelig) tog de kegler hos diverse damer. Moderen fik hyggesnakket lidt rundt omkring, og så tog vi hjem igen.
Verden ifølge Carl
Tivoli, sæføli
Hvad skal man nå at opleve, når man er i København? Tivoli! Så det gjorde vi. Rasmus Klump-legepladsen var det, der hittede mest. De små var ret brugte, da vi kom hjem, så de blev kulet i nogenlunde ordentlig tid, så de er klar til hverdagen i morgen.
Kusinebesøg
I weekenden blev vi ramt af italienerne, som i talstærke horder indtog slottet. Ok, skal vi holde os til sandheden, kom der kun fire, og vi kendte dem i forvejen. Onkel Niels, tante Silvia og kusinerne Vittoria og Annika har for første gang brugt et par dage af ferien i København i stedet for at tage direkte til det jyske, og det er vi glade for. Børnene har nydt hinandens selskab, og de voksne har såmænd også haft det mægtig hyggeligt.
Gæsterne ankom lørdag aften, og søndag formiddag tilbragte vi mest med at glo surt ud på regnen. Da den holdt op, tog vi i zoo. Nogle af os så flodhestene blive fodret. Nogle af os tilbragte en del tid med hænderne for øjnene for ikke at se de farlige dyr. Alle af os endte med at hygge os gevaldigt.
Der var endnu et cykelløb igennem byen, hvilket medførte afspærring og vanskelige, trafikale forhold. Vi måtte gå temmelig langt for at komme til zoo fra metroen. Da vi skulle hjem, tog vi en bus. Det var i teorien en god ide. I praksis var det knap så god en ide, fordi chaufføren virkede næsten grænsepsykotisk i sin fjendtlige vrede over for passagerne. Der er indgivet en skriftlig klage.
Vi overvejede at runde Christiania for aftensmad, men endte med at tage de meget trætte børn med hjem i stedet og hente pizza.
Du store SFO-verden
Hverdagen er sat ind igen, og det bekommer vist alle vel, omend Carl stort set dagligt brokker sig over, at det er børnehavedag. Brokkeriet bundet mest i, at han har svært ved at løsrive sig fra den aktuelle aktivitet, når han skal have tøj på. De fleste dage er der mindst tre børn med hjem.
De skiftes til at blive afleveret og hentet først, og der er meget at lave, når Carl kommer med på fritidshjemmet. I går kørte de på ethjulet cykel med støttehjul, fik gyngetur i hængekøjet og klatrede på det klatremursstativ, som i børnemunde kaldes Mickey Mouse-hovedet. For første gang lykkedes det Carl at komme op på det ene af ørerne. Han kunne godt nok ikke komme ned igen ved egen hjælp, men det ødelagde ikke triumfen.
Klip klip
Tid til at pakke sammen
Lørdag blev det tid til at pakke sammen efter en indholdsrig og dejlig uge. Vega og Alfred blev samlet op af deres forældre, mens Alma kørte med Fleming og Eva til Haderslev. På forhånd havde hun været lidt loren ved at skulle køre alene med de to ret fremmede voksne, men efter en uges samvær var det så som så med fremmedheden. Vel ankommet til Haderslev nåede hun at score en tur i boblebadet, før mormor lagde beslag på hende.
Mere med vand
En af udflugterne gik til ferskvandscentret. Alma lærte bl.a., at der findes stribede bænkebidere, som lever i vand. Hun samlede formentlig en del mere trivia-viden op, som vil komme frem, når lejlighed byder sig. Og så var der jo legemuligheder både med og uden vand, så successen var sikret.
Muddi og Salamidrengene
Alma har fået en ny musikalsk favorit, nemlig Muddi og Salamidrengene, som hun var til koncert med på campingturen. Muddi nåede hun sågar at høre to gange, idet han også gav en solokoncert på Himmelbjerget. Det hittede efter billederne at dømme blandt både store og små.

You must be logged in to post a comment.