Carl seks år!

Så blev det endelig dagen, som Carl havde ventet på i måneder – hans seks års fødselsdag. Den sidste fødselsdag, der blev fejret i børnehaven. Den sidste fødselsdag uden en halv skoleklasse på besøg.
Mormor var kommet tilrejsende, så hun var med, da familien fra den årle morgenstund gjorde sig klar til at fejre fødselaren, som ikke bryder sig om betegnelsen fødselar, men foretrækker at blive kaldt fødselsdagsbarn. Carl lå og slog knuder på sig selv af utålmodighed inde i sengen, for naturligvis var han vågen og lå og ventede på at blive “vækket” med sang og flag. “Kom NU,” gjaldede det derinde fra med jævne mellemrum.
Gaverne lå traditionen tro klar på bordet. En stor stabel hos Carl, to gaver hos Alma. I virkeligheden skulle der kun være én, nemlig storesøstergaven, men Dagmar er jo så ny i familien, så hun havde ikke forstået det. Hun troede, det var lige som til jul, så hun gav dem begge gaver.
Børnene drog afsted til hver sin fastelavnsfredag, mens moderen bagte bolleslange og gjorde klar til skattejagt. Kiksekagen, som Carl havde bestilt, var lagt sammen dagen i forvejen.
Alma, mormor og Anton tog alle med til fejring i børnehaven, så det blev en stor fest. Carl havde pyntet bordet med monstertrucks og nød hver sekund af festivitasen, hvor han de tidligere år var lidt genert over al opmærksomheden. Traditionen tro skulle han også løftes på stolen i samme antal ryk, som han fyldte år. De smilede godt nok, pædagogerne, da de nåede til tops og til seks år, men deres biceps rystede… Fødselsdagssangen var “den med instrumenterne”, og det kan afsløres, at Carl kørte rock-tema: Rockguitar, rocktrommer og rockklaver.

Vi napsede Milas og Victor med hjem, hvor skattejagten ventede. Plottet var, at en trold havde kidnappet kiksekagen og skulle betales med chilirosiner for at give den tilbage. For at finde stedet, hvor løsesummen skulle afleveres, skulle børnene løse opgaver, som hver udløste et bogstav. Moderen var med rundt, mens faderen spillede rollen som trold hjemme fra loftet. Kommunikationen kørte via sms. Det var ret sjovt, men de to små var lidt for små og noget for trætte, så de stod af på halvvejen og joinede trolden. Efter indtagelse af kiksekage var der fri leg til afhentning, hvorefter Carl og Anton smuttede over for at spille Wii. Og så Disney og mere slik. Jo. Det var en god fødselsdag.

Fred og ro

Carl er ikke bleg for at piske en stemning op og larme helt uhyrligt. Til gengæld er han heller ikke bleg for at gå i spåner over os andre, hvis han selv pludselig trænger til fred og ro. Så er det heldigt, man kan bygge en pudehule og søge derind med et spilleaggregat for at søge lidt ensomhed.

Fred og ro

Alma, Carl & Dr. Skjold

IMG_2785Carl har lavet en kraftfuld tegning af Alma, der trues af Dr. Skjold (tidl. Dr. Skilpaddeskjold), som sidder inde i sin robot. Mellem dem er Carl, der står og kigger op på sin store storesøster og siger “Wow”. På denne tidlige version af tegningen er det dog kun søsteren, vi ser.

Juleferie

En enkelt dag igen, og så er ferien uigenkaldeligt slut. Det er en skam, for den har godt nok været god. Børnene har taget sent op-sent i seng-konceptet til sig, og alle har stortrivedes med at holde fri. Børnene har leget med diverse legekammerater efter helligdagene, vi har været på et par småture, og ellers har alting bare kørt i meget lavt tempo; noget, der vist bekommer os alle temmelig godt. Alma, den søde skat, ymter, at det har været en af de bedste juleferier i hendes liv. Carl slår øjnene op om morgenen og spørger, om ikke der er nogen, der vil med ind i sofaen og hygge. Livet er godt.

Fra nisen

Alma organiserede en overraskelse til Carl en aften. Hun brugte over en time på at fifle hemmeligt rundt på værelset. Da hun endelig kom ud, havde hun pakket en masse flip-flapper i en kasse, pakket den ind og sat nedenstående skilt på. Der slumrer muligvis et grafisk talent i det barn.
fra nissen til carl

Vær velkommen, 2013

Et år er gået, et nyt er begyndt. Overgangen mellem de to blev fejret sammen med Nikolaj og hans familie.

Alma var helt oppe at ringe over 1) at skulle holde nytår med en af sine venner 2) at vi skulle starte på ET HELT NYT ÅR!
Carl havde en lille krise på vej op ad havegangen, hvor han tårevædet bedyrede, at han helst ville være derhjemme, fordi han ikke kunne lide, at tingene var anderledes, og hos Nikolaj var alting anderledes – legetøjet, huset, reglerne. Det holdt dog ikke mere end to minutter efter ankomst, for så var han i fuld gang med noget af det anderledes legetøj, og således endte alt lykkeligt.

Det var en superhyggelig aften med lækker mad (heriblandt en hjemmelavet tomatsuppe af den slags, som det tager to døgn at lave) og god stemning. Børnene legede og holdt tappert ud uden. Nikolajs lillesøster Selma måtte dog give fortabt hen på aftenen, men de andre var stadig vågne kl. 01.15, da vi trillede hjem. Henrik, faderen, havde indkøbt en pakke assorterede skyde-af-dimser og lod børnene skiftes til at vælge en ting, der skulle fyres af. Konceptet var udmærket og intentionerne de bedste, men pakken viste sig at være mere omfangsrig end først beregnet, så efter halvanden time var den slet, slet ikke tom endnu… Vi kan afsløre, at de sidste brag først blev affyret 1. januar.

Dagmar var ikke meget glad for bulder og brag, men bar sin vanskæbne med nogenlunde oprejst pande, i hvert fald så længe hun var indendørs.

Glade, dejlige jul

Forventningsfuld, glad giver. "Carl, det er bare den BEDSTE gave, den, du får af mig!"
Forventningsfuld, glad giver. “Carl, det er bare den BEDSTE gave, den, du får af mig!”
Hundefobien holdt ikke så længe. Annika holdt længst ud og kundgjorde det højt og lydeligt, da hun ikke længere var bange. Vi forevigede øjeblikket, hvor lille pige klappede ikke-farlige hund.
Hundefobien holdt ikke så længe. Annika holdt længst ud og kundgjorde det højt og lydeligt, da hun ikke længere var bange. Vi forevigede øjeblikket, hvor lille pige klappede ikke-farlige hund.
juletræ
 

Risengrødsgnaskende, søde børn, som udviste stor tålmodighed, da middagen blev forsinket pga. uvelkommen orm i den første omgang grødris.
Risengrødsgnaskende, søde børn, som udviste stor tålmodighed, da middagen blev forsinket pga. uvelkommen orm i den første omgang grødris.
Julen 2012 blev den jul, hvor vi for første gang tilbragte højtiden under eget tag. Det var meget velkomment; børnene glædede sig over det dagligt fra midt i november. Desværre var Morten, Anja, Silje og Vikki fraværende, det samme var den store, hvide gorilla, men resten af klanen fra begge sider holdt sig indenlands og gæstede slottet. Det var en fabelagtigt hyggelig og afslappet jul, og vi fra slottet vil gerne takke alle gæster for deres uundværlige bidrag til den gode stemning.

For Vittoria og Annika var det første gang, de skulle opleve en dansk jul. Det var med en vis spænding, vi imødeså samværet med mange mennesker og hund, men det gik noget så overordentligt udmærket alt sammen. Pigerne lagde ud med at være bange for Dagmar, men det varede ikke længe, før de opgav konceptet og i stedet sluttede venskab med den brogede livsnyder.

Børnene fandt fluks hinanden og legede eksemplarisk juledagene igennem. Juleaften blev man ganske varm om hjertet, da vi gik rundt om træet og sang julesange på livets løs, mens Annika gik med og kiggede på lysene og den syngende familie med et saligt smil. Alma og Carl havde gensidigt sådan ønsket at give hinanden hhv. en fjernstyret helikopter og en fjernstyret helikopterbil, og det kunne moderen naturligvis ikke stå for, så det blev enden af det. Der indtraf et øjebliks potentiel krise, da papiret kom af, fordi de elektroniske dimser var mindre i virkeligheden, end de havde forekommet englebørnene på billederne, men de blev modtaget med glæde, og især Alma har øvet sig meget.

Mormor blev en dag ekstra, og efter en langsom formiddag tog vi en tur i Tivoli, hvor børnene nåede at afprøve en massiv mængde forlystelser på meget effektiv vis. Hyggeligt, julesmukt og pyntet med lys og temmelig koldt. Siden er der blevet leget igennem med diverse legekammerater, og vi ser nu frem til nytåret, som skal fejres med Nikolaj og familie.

Julegaveshopping

Alma havde veninden Hannah med ud for at shoppe julegaver. Det er seriøst tidskrævende at være afsted med to syv-årige, men også overdådigt hyggeligt! Vi trampede byen tynd efter julepynt (uden held), besøgte Søstrene Grene (som pigerne meget konsekvent kalder Søstrene Grete) og satte så kursen mod La Glace. Nitte. Køen gik 20 meter ned ad gaden. Vi sadlede om og nappede en tur på Baresso i stedet. La Glace (“mig og min mor synes, at det er verdens bedste bager”) er udskudt til et mindre besøgt tidspunkt.

julegaveshopping

julegaveshopping1

Julefritidshygge

I december er der nisser, og nogle af dem har lavet et kor på fritten. Alma havde rollen som Rudolf. Besætninger var langt hen ad vejen den samme som sidste år, og man må sige, at der er sket betragtelige fremskridt med både sang og performance, efter at de er blevet et år ældre og sikrere. De var gode!

Alma og Mille var begge med i koret. De to er stadig hjerteveninder i en grad, så moderen til skole-hjem-samtalen blev spurgt, om Alma nogle gange leger med andre end Mille… Åbenbart ser lærerne dem aldrig sammen med andre end hinanden. Forleden valgte Alma at spendere 35 af sine surt sammensparede kroner på et Pet-magasin med vedlagt 2013-kalender med billeder af nuttede dyr, og hun glæder sig i vildskab, til de to skal lege sammen i mellemdagene, så hun kan vise bladet til Mille.

På vej til fest på fritten stødte moderen og Carl på en seriøst stor snebold. Den måtte dokumenteres.

kæmpesnebold

nissekor

Alma og Mille

Gaver!!

Farmor var ikke den eneste, der fik gaver på fødselsdagsweekenden. Det gjorde vi allesammen. Foruden fødselsdagsfejring rummede weekenden også en vist element af jul som kompensation for, at visse dele af klanen totalt usolidarisk har valgt at tilbringe højtiden i de varme lande i selskab med sorte mennesker. Pakkeleg og uddeling af julegaver fra Silje og Vikki. Carl var den glade modtager af en uforglemmelige sugerørsbrille, hvor mørk væske på det mest besynderlige cirkulerer omkring øjnene på vej fra glas til mund. Det ser godt nok sjovt ud. Alma formår naturligvis at give brillen det lille, ekstra pift…

almaskel

sugerørsbrille

Farmor 75 år

Så kom det så vidt. Farmor blev 75 år, og det betød, at vi til kiddenes store tilfredsstillelse besøgte farmor på hendes fødselsdag – det plejer vi jo ikke, og det har medført en vis utilfredshed i baglandet. Men i år var vi der sammen med resten af familien. Børnene brugte en bornholmsk sommerferieeftermiddag på at dekorere og sandblæse udvalgte glas, som flere måneder efter endelig kunne afleveres til fødselaren.

gave1

gave2

middag

Carl i verden

Dagmar vil så frygtelig gerne have noget andet at spise end den kedelige tørkost. Imidlertid bliver der holdt streng justits ved aftenbordet; tiggeri er ikke tilladt. Carl mener at have fundet de vises sten: Man skal bare lade være med at kigge på hende. Dog er det ikke altid nok, så hunden bliver med jævne mellemrum kostet væk og bruger derefter en del mentale ressourcer på at afprøve, hvor tæt man kan komme, før man er for tæt på. På billedet set man et forsøg fra Dagmars side på at kombinere tætheds-eksperimenterne med en udnyttelse af Carls princip: Hvis man sidder BAG den spisende og derfor ikke kan ses, må det være ok at meget tæt på?

IMG_5318

Carl udnytter lamelbunden i overkøjen til at sikre sig overvågning i løbet af natten. Denne gang er det den grønne abe, som våger over det søde barn.

Abesøvn

Krybbespil

20121219-165411.jpg

Carl har kastet sig over det krybbespil, han for et par år siden fik af farmoren.
Det er meget populært med alle de løse figurer, og Carl opfatter det tydeligvis som et egentligt brætspil, hvor han selv kan lave reglerne.

To af de gennemgående regler er:
1) Man skal give Jesus, hvad han vil ha!
2) Carl kan – og vil – lave om på reglerne undervejs. (Hvilket vel egentlig placerer ham i den ultimative hovedrolle som Jahve.)

Carl: Man skal bare gi Jesus det, han gerne vil ha, så gør han ikke onde ting ved én.
Far: Dem, der tror på Jesus, sir, at Jesus altid er god ved én – og aldrig ond.
Carl (overbærende): Jamen far, det er jo bare et SPIL … det er jo bare et spil.

Carl: Så skal du lytte GODT efter. For jeg kan lave om på reglerne.
Far: Så er du jo en slags gud, der kan bestemme over det hele.
Carl: Det ER mit spil …