Kategoriarkiv: Udviklingen

At lege skole

20120112-184433.jpg

Carl har fået en lille tavle, så børnene leger skole. Carl er lærer Yussef, og eleven rejser sig høfligt og siger “Godmorgen, lærer Yussef”, når han træder ind. Det gjorde man i gamle dage, har hun lært i den rigtige skole. Læreren skriver regnestykker og bogstaver på tavlen og er ved at forstå, at bogstaver skal stå i en bestemt rækkefølge for at danne ord. Carl og Alma kan han nu godt skrive på egen hånd.

Åben hal

20120107-163733.jpg

Som dokumentation for, at weekenden ikke kun går op i spil og sofakartoffelhed, bringer vi et dugfrisk billede af Alma, der prøver at forcere en klatrevæg i den nærliggende sportshal, som af og til har Åben hal = redskaber frem og fri leg.
Vi havde Almas veninde Emilie med, og Anton kom sammen med nogle andre fra vejen, så der var fuld fart på.
Det lykkedes ikke Alma at bestige klatrevæggen, men moderen gjorde det. To gange.

Kunst er fortælling

20120106-180240.jpg

Carl har fået øjnene op for mulighederne i at udtrykke sig kunstnerisk, og da han ER Carl, tegner han ikke huse og træer og anden socialrealisme.
Denne tegning forestiller således en pingvin med mange muskler, der er rød i hovedet og skal slås med et rumvæsen. Tag den, Rembrandt!

Velkommen, 2012

I år forsøgte vi for tredje gang at arrangere nytårsaften sammen med moderens veninde Rikke og familie, og efter to års aflysninger på grund af sygdom tilsmilede lykken os. Midt på eftermiddagen ankom Rikke, hendes mand Jacob og deres to piger Andrea og Selma til matriklen. Carl var ovre hos Anton, og Alma kom i samme stund hjem efter nærmest to døgn ude i verden.

Menuen stod på indbagt mørbrad – et pudsigt fænomen. Der var tre mørbrader og kun to portioner butterdej – et andet pudsigt fænomen – så den sidste blev på fusionskøkkenmaner pakket ind i grisini-dej. Svinigrisini havde set dagens lys. Som serviceinfo kan vi fortælle, at det indvendige bliver mægtig lækkert, mens dejen bliver lidt for brødagtig til, at det rigtig spiller. Men den er flot!

De søde små fandt ret hurtigt hinanden og fortrak til loftet, hvorfra de gik på snigertogter ned i køkkenet. Det viste sig, at der var mere alvor bag togterne, end man normalt ser: Skålen med grisini forsvandt, uden at nogen rigtig lagde mærke til det, og siden viste det sig, at de (= Alma, den lille rotte) også havde hugget en flaske cola, som de havde delt på yderst demokratisk vis. Da det blev tid til maden, havde de små- og smugspist så meget, at de ikke gjorde synligt indhug i den dejbeklædte, døde gris. Til gengæld kunne de godt spise dessert… Rikke og Jacob fik en hel mørbrad med hjem. På slottet kommer menuen til at stå på nytårsmad de næste tre dage.

Moderen blev ramt af besynderlig træthed og hovedpine og faldt i søvn i sofaen med i hyggelighederne. Heldigvis tog de øvrige tilstedeværende det pænt.

Ungerne gik omkuld ret tidligt, sidste mand/pige omkring kl. 22. Alma var blevet så enormt skuffet over, at ingen havde indkøbt fyrværkeri til hende og de andre, at faderen tog en ekstratur i supermarkedet hen på eftermiddagen i et forsøg på at råde bod på skaden, dog uden held. Derfor bad Alma så mindeligt om at blive vækket til midnat, så hun kunne se de andres. Hun blev vækket, men var på det tidspunkt ikke til sinds at stå op alligevel. Her til morgen opdagede hun kransekagen og var så enormt forarget over, at hun ikke havde fået at vide i al sin søvndrukkenhed i nat, at der var kage!

Julestemning

Vi bringer her et udvalg af stemningspics fra juledagene.

Så blev det endelig jul!

Den var længe ventet og med utålmodig længsel imødeset, julen, men endelig kom det så vidt. Den lille familie var igen i år draget mod vest for at tilbringe højtiden i selskab med Århus-klanen. Mormor ankom juleaftensdag og havde helt uhørt slået sig løs og ankom i nissekonetøj. I år lagde Ole og Dorte for første gang hus til; et længe næret, men af uransagelige årsager aldrig udtalt ønske fra Dortes side.

Det var en fantastisk vellykket aften med mormor som special guest star. Ole insisterede på den traditionelle flæskesteg, og dertil havde Silje og Morten lavet fasaner. Der var brune og hvide kartofler og hjemmelavet rødkål, helt vidunderlig sovs og dertil to salater! Sjældent har moderen været så tilfreds med en julemiddagsmenu.

De søde små var lige ved at blive for trætte, men det endte lykkeligt. Gavemængden oversteg enhver selvcensur, men også det endte lykkeligt (om end en kende kaotisk). Alma og Carl fik af forældrene hver sin iPod, og skønt de havde ønsket sig Nintendo, faldt potterne i god jord og har været brugt flittigt. Alma faldt i søvn efter gaveorgiet. Carl smed sig på sofaen med sin nye spillemaskine og holdt ud noget længere, før han også måtte overgive sig til søvnen.

1. juledag var det tid til den traditionsrige familiejulefrokost efter en meget afslappet formiddag med Lego og nattøj. Hele flokken samlede på Klokkerbakken og fik en masse mad og lidt mere mad og ost i mængder og en masse snak og Partners, og børnene legede og byggede Lego. Og pakkeleg, selvfølgelig. Alma fik en plade chokolade i en af sine pakker og vandrede siden rundt med chokoladepladen i hånden, mens hun bed af den som en skive brød. Mors pige.

Spilletid

20111216-165428.jpg

På fritten er der en PlayStation, so man kan reservere tid til. Det er sket mere end en gang, at en afhentning af det søde barn er blevet udskudt på grund af sen spilletid. I dag sidder Alma og Johanne således og spiller klokken fem minutter i lukketid. Godt, vi kun bor fire huse væk.

Carls bordkort

Alma var til svømning for første gang i dag, og hun var fuldkommen salig. Da hun kom hjem, blev hun dog noget stram i betrækket. Det viste sig nemlig, at Carl ånder hende en del mere i nakken, end hun havde regnet med: Han havde efter faderens forlæg skrevet bordkort til Alma, Carl, far, mor, farmor og mormor. (Han laver for øvrigt de sødeste r’er: En cirkel med to ben.)

Den havde Alma ikke set komme. Hun troede, hun havde et bekvemt forspring, men hun kommer nok til at lægge sig i selen, hvis hun vil være sikker på at bevare det.

Hele molevitten

Følgende er videregivet af Dorte, oplevet under Carlevisit:
Dorte havde arrangeret nogle små hapsere på en tallerken til hygsom indtagelse foran fjernsynet. Hun toppede serveringen med en serviet. Det passede Carl mægtig godt. Glad slog han ud med armen og ymtede: Det er det, man kalder hele molevitten!

Rødkælkebegravelse

Carl og Alma nåede at besøge Ole og Dorte under et weekendbesøg i Jyllands hovedstad. Kort forinden havde de store ruder kostet en lille rødkælk livet, så man kunne jo meget passende arrangere en begravelse for den lille fugl.
Carl og Alma gjorde deres bedste for at følge rødkælken til graven med maner. Den blev pakket ind i store blade og nænsomt anbragt i hullet, som de havde gravet sammen med Ole. Alma lagde den ned, Carl stod for jordpåkastelsen.
Derefter blev graven pyntet, så det var en langt større fugl værdigt. Børnene mente, det ville glæde rødkælken, hvis den kom op af graven og så, hvor flot den var. Ole var hurtigt og påpegede, at rødkælkens venner til gengæld kunne flyve forbi og se det, og at de i så fald nok ville mene, at det var på tide, at nogen lavede en ordentlig begravelse for en fugl.

Sengekammerater

De fleste børn sover med en bamse. Carl har aldrig for alvor været meget for slige bløddyr; moderen mindes stadig fnisende, hvordan hun håbefuldt anbragte en blød, lækker bamse foran det kravlende Carlebarn, som uden at sagtne farten greb den og slængede den fra sig over skulderen. Så når Carl kryber til køjs og trænger til selskab, står den på formstøbt plastik. Vi bringer et repræsentativt eksempel: To Gormiti-familier, suppleret med bl.a. en edderkoppeskabning og et par Bakuganer.

Yussef seks år

Carl og Anton har indlemmet en tredje dreng i deres ellers temmelig lukkede gruppe: Yussef. Yussef har været hjemme og lege hos Carl sammen med Anton, og i går var det en ganske særlig dag. Yussef holdt nemlig sin seks års fødselsdag for sine to nye venner. Dagen var eksplicit blevet planlagt efter, hvornår Carl og Anton kunne komme, og det var heldigvis meget vellykket. Alma var også med. Hun havde været noget skeptisk på forhånd, men tøede hurtigt op, godt hjulpet på vej af lagkage og slikposer.
På billedet ser man storebror Sipan, Alma, Anton, fødselaren, Carl og storesøster Iman.

Årets nabofest

De sidste par år er der skabt en tradition for, at der afholdes vejfest med et begrænset udsnit af vejens beboere. I år var stemningen ikke rigtigt for et selvgjort, ambitiøst rollespilsprojekt, så løsningen blev en købt skattejagt i den vidunderligt smukke efterårsskov ved Nødebo. Det var meget vellykket. Vi delte folkehavet op i tre hold, og afsted gik det fra post til post med pudsige opgaver af meget forskelligt tilsnit. Turen var på fem km, og Carl og Anton travede trøstigt afsted uden brok sammen med resten af hold 1.

Efter et par timer i den fri natur kørte vi hjem og holdt fest med udefra leveret texmex-mad. Det var nr. 21, der i skøn samdrægtighed lagde hus til over alle fire etager. Alma var træt. Hun var så træt, at hun drattede om kl. 20 og sov fra resten af festen. Carl kørte med klatten til 22.30. Nabotøserne indlogerede sig på den store luftmadras på loftet. Alma sluttede sig til dem i morges, og bortset fra nogle fourageringsture holdt de sig deroppe det meste af formiddagen.

Carl var helt smadret efter en noget for kort nattesøvn og har tilbragt dagen i sofaen. Alma sløvede også lidt, men opstøvede derefter en frit-veninde, som hun kunne lege med. Det har været en rolig dag.