Alma synger som bekendt glad og gerne. Og hun improvisere ofte længere sangstykker med egen tekst og musik. Her er et par linjer af en af dagens kreationer, som kom til hende efter hun havde talt om, hvordan hun holdt mest af juleaften, ned hele julen:
ȁh, Danmark du har skabt julen
og troen på alle nisserne …«
Der var også mange andre fine linjer, som gik tabt, og dertil smukke melodiske fraseringer.
Kategoriarkiv: Udviklingen
Disko galore
Alma stod her til morgen frem og bekendte sig til disko. Herefter offentligtgjorde hun:
Almas diskoønsker:
diskolys
Diskokugle
Diskotøj
Diskotøj til Kaninus
Diskomikrofon
Diskoudklædningstøj
Diskomusik
Diskoguitar til Kaninus
Diskoguitar til Alma
Diskohårelastikker
Diskohårspænder
Diskohalskæder
Nogen vil mene, at Alma er gået ind i sin diskoperiode. Vi skal nok forberede os på, at listen inden jul vil blive blive udvidet med et par effekter, der ikke begynder med “disko”.
Klar til afgang
I går oprandt den store dag, hvor Carl og Alma sammen med Vega drog afsted mod det jyske. På vej ind på banegården mødte vi en noget omtumlet gut med en sød hund. Børnene snakkede med hunden, mens han meget langstrakt forklarede en hel masse om, hvordan den var endt i hans varetægt (ejeren var inde at spjælde), at den havde hvalpe, at hvalpene havde været hos en KAMmerat og var blevet returneret meget tynde og en hel del mere. Børnene forholdt sig pænt rolige og kiggede høfligt på ham, men efter hans lange monolog og en hjertelig afsked spurgte Alma: Hvad var det, han sagde?
Alma og Vega fandt omgående hinanden og knevrede løs med det samme.
Carl og Alma var tungt belæssede med en kuffert, en rygsæk med legetøj og et sovedyr under armen. Især Carl havde pakket massivt og medbragte bl.a. samtlige Gormitier og hele samlingen af Bakuganer. De tre små stillede op til fotografering, dokumentationsvante som den generation jo er, men det trak noget ud – Carl havde et hyr med at få sine ejendele anbragt, så han var tilfreds.
Afskeden forløb smertefrit. Moder og fader fulgte med op i toget for at sige farvel en sidste gang og blev bestemt gennet ud igen af Fleming. Det sidste, vi så, var vinkende hænder og glade smil. De aflagte rapporter siden har ikke tydet på andet, end at alt forløber godt og roligt.
Efterårsferie
Efteråret er sat ind, og efter mange ugers hverdage er det endelig blevet tid til efterårsferie. Det er ekstraordinært, fordi det er Almas første officielle efterårsferie som skolebarn. Alma har vredet fredagscitronen til sidste dråbe, før hun drattede om denne første ferienat. Efter den traditionelle idrætsdag i skolen var hun til fødselsdag hos Bellis fra klassen indtil kl. 16. Og kl. 17 tog hun til den næste fødselsdag hos nabopigen Liva. Sidstnævnte kørte med et Hawaii-tema, så Alma ankom i sommerkjole og klipklapper og blomsterkrans om halsen. Hun kom hjem i en ny sommerkjole med Hawaii-blomster; Livas mor havde tænkt fremad og indkøbt en hel stak af de kjoler på sommerferien i Thailand til brug ved fødselsdagen. Det faldt i god jord!
Denne efterårsferie er også ekstraordinær, fordi de søde børn tager afsted på ferie uden deres egne voksne. I morgen lørdag kommer Fleming med toget og henter Alma, Carl og Vega, og næste lørdag returnerer han dem. Så vidt man kan forstå, er der lagt mange og store planer for aktiviteterne. Der er indkøbt nyt sengetøj (Hello Kitty til pigerne, Spiderman til Carl), og kort efter indløb meldingen om, at de ikke behøver at tage tandbørster med; man havde nemlig fundet og indkøbt Hello Kitty- og Spiderman-tandbørster…
Carl tager en ekstravolte i det jyske, idet han også runder Århus-klanen og støder til pigerne på vej hjem i Vejle, så de alle kan følges resten af vejen hjem.
Moderen imødeser forløbet med nogen spænding.
Bølle Hansen
I fredags havde Alma endelig den store glæde, at det var blevet hendes tur til at have Bølle Hansen med hjem. Bølle Hansen er sådan en omgangsbamse, som kører i klassen, og indtil alle havde prøvet at have ham med hjem, gik han på omgang på daglig basis. Fra nu af er det heldigvis kun i weekenden.
Bølle Hansen bor i en blå kuffert og har en sovepose, en pruttepude og en dagbog. Moderen overvejede at iføre ham noget lyserødt tyl i nattens muml og lade ham springe ud som crossdresser, men nænnede det alligevel ikke.
I stedet kom Bølle Hansen med på loppemarked om lørdagen. De søde små kom i tanker om, at de får lommepenge, og følte straks en voldsom trang til at omsætte den opsparede formue i nyt legetøj. Ergo satte moder og børn kursen mod et loppemarked på Vesterbro. Der var ikke meget at komme efter, men moderen købte en vinterjakke, Carl købte en bil og tre bure. Alma købte ingenting.
Det duede naturligvis ikke, pengene brændte hul i mavebæltet, så vi styrede videre mod et andet, nærliggende loppemarked. Der var heller ikke noget at hente. Alma var desperationen nær. Moderen lovede at tage dem med i en legetøjsbutik og advarede om, at 60 kr. ikke rækker langt sådan et sted.
På vej til legetøjsbutikken kom vi forbi en legeplads, som måtte prøves af – med det resultat, at butikken havde lukket, da vi nåede frem… Heldigvis lå der et supermarked med en stor legetøjsafdeling lige overfor. Der gik vi ind. Og Alma og Carl fik en smertelig lektion i pengenes værdi, konfronteret med det beklagelige faktum, at de ikke rigtig kunne købe noget, og i hvert fald ikke det, de gerne ville købe. Efter megen møje valgte de dog et par kasser Lego af en passende værdi, og moderen spolerede lektionen ved at spæde til, så vi kunne få et par kasser ekstra med hjem.
Undervejs til loppemarkedet lagde vi vejen forbi reservemormor Rie for at hente moderens siden Bornholmerturen deponerede kuffert. Carl fik et ugly-monster, mens Alma blev begavet fra smykketræet.
Der skal være orden!
Alma har fået sat hylder op over sin seng. Dem har hun ønsket sig længe, og der var ingen tvivl om, at det var bamserne og resten af tøjdyrene, der skulle sidde der. Imidlertid øjnede Alma et problem, da hun først havde anbragt de nye beboere på hylderne: Hvordan skulle hun nu huske, hvem der sidder hvor, hvis hun tager dem ned?
Løsningen lå lige for, mente faderen, og Almas begejstring beviser over al måde, at hun ER sin fars datter. Der blev nemlig udviklet et bogstav-nummer-system, således at hylderne hedder hhv. A, B og C, mens pladserne er nummerede. Faderen printede adresselabels i dobbelt eksemplar, så plads A1 er afmærket, og den tilhørende bamse ligeledes er mærket A1. Moderen ved ikke, om hun skal være imponeret eller bekymret. Det næste bliver, at Alma beder om en database…
Desuden har Almapigen barslet med sit første lovforslag: En dag hvert efterår skal alle på vejen (og det gælder alle veje i hele Danmark) hjælpes med at feje alt det op, der ligger løst på gaden, og putte det i en masse skraldespande, som en masse skraldebiler skal hente. Moderen blev bedt om at sige det videre til Bjørn og Fridas far i Folketinget. (Bjørn og Fridas far er netop blevet valgt ind, og Carl og Alma har med en del interesse fulgt med i, at vi skulle vælge, hvem der skal bestemme i landet.)
test pix
Sensommerrester
Sommerhusrester
Italienske rester
Skidefuld (af selvtillid) og på rulleskøjter
Det var mandag i sidste uge, og moderen var taget til Bornholm med Rie. Vi ventede på farmors ankomst med tog, der var forsinket pga en udramatisk afsporing tidligere på dagen et sted på Sjælland. Carl og Alma mente, at tiden var moden til en tur på rulleskøjter. Det var Carls første tur. Her er den:
Alma begyndte også sin rullekarriere med at stavre. Nu ruller hun med stor overbevisning og i flot stil.
Tand-towers
Da Alma var kommet i seng søndag aften, opdagede hun begejstret, at hun havde fået en rokketand. Det er den højre fortand i overmunden, der nu er på vej ud. “Det er dejligt at ha’ en rokketand”, bemærker hun her til morgen. “Så føler man sig ikke så alene.”
Hun har sågar tilbudt Carl, at han må prøve at rokke med den. I skrivende stund meddeles det, at også den venstre er løs. Måske er der tale om en sympati-tilkendegivelse på tiårsdagen for tvillingetårnenes fald?!
Afrikadag på Blågårds Plads
Lokale kræfter på Nørrebro havde besluttet at lave deres egen indsamling til de sultende børn i Afrika – og der er jo sørgeligt mange af dem. Der var mad, ansigtsmaling, smykker, danseshow og musik. Alle indtægterne røg direkte i indsamlingsbøsserne.
Moderen og de små havde planlagt en udflugt, og Almas bedste ven Mille koblede sig også på turen. De blev malet i ansigterne. Pigerne sad stille som små statuer, mens Carl havde noget svært ved at tage det og måtte kigge i spejlet undervejs for at se, hvad der stadig manglede. Der var danseopvisning ved Globalkidz, som bl.a. dansede mavedans. Pigerne er nu fast besluttede på, at det vil de også gå til.
I den anden ende af Blågårds Plads er der en legeplads, som blev besøgt, og bagefter heflede ungerne rundt og lavede et eller andet ikke ganske klart, som bl.a. handlede om en prins og en prinsesse (Frederik og Mary…), der skulle giftes.
Det var en hyggelig dag, var alle enige om, men Alma syntes, der var noget for mange mennesker på Nørrebro. Det var ikke til at få fred til at være alene, så hun erklærede sig godt tilfreds med at bo i den fredeligere forstad.
Loppemarked
I weekenden har der været loppemarked på Italiensvej. Carl og Alma var meget opsatte på at få solgt noget legetøj, så de kunne købe noget nyt, og moderen havde hobet for småt børnetøj op over en periode, så vi pakkede nogle kasser og lavede en stand.
Ingen havde rigtig fået sat sedler op med info om loppemarkedet, viste det sig, så kundegrundlaget var noget begrænset. Dog blev der solgt lidt hist og her, primært af Carls ting. Han havde også flest ting med, skal det retfærdighedsvis siges. De måtte helt selv bestemme, hvad de købte for deres penge, så Carl omsatte omgående sine indtægter i Gormitier. Anton var med os på loppemarkedet. Han havde fået tyve kroner med af sin mor, og da de var brugt, kradsede krisen altså en smule. Carl viste sig som en sand ven og forærede ham en tier, og så satte vi kursen mod et andet loppemarked tæt på for at se, om der var flere Gormitier. Da det viste sig, at Anton ikke kunne komme med derover, fordi han skulle til svømning, tog Carl det på sig med stor seriøsitet at købe for de ti kr. Gormitier til Anton. Han lovede det, og han gjorde det. Moderen var meget stolt af hans generøsitet. Dog måtte det lige begrænses søndag, hvor Anton gerne så en reprise og lagde moderat meget pres på for at få lov at dele Carls penge med ham. Der satte moderen foden ned og sagde nej – hvilket i øvrigt var i tråd med Carl, som godt ville have lov at styre resten af sine indkøb selv.
Alma var lidt nedslået, fordi hun solgte for lidt, men havde ellers et par strålende dage. En af yndlingsveninderne Hannah kom nemlig med sine forældre. Hannah bor på nabovejen, og de har leget sammen nogle gange. Derefter koblede de to sig sammen, og kort tid efter kom en tredje til: Hafrun, som bor over for Hannah, men som Alma ikke kendte på forhånd. (Alma har svært ved at komme overens med navnet Hafrun og kalder hende konsekvent for Havfruen.)
I det hele taget var det superhyggeligt og nærmest et glansbillede af “samvær i lokalmiljøet” med solskin, kaffe og en kæmpe børneflok, der tumlede rundt og legede med hinanden. Flaskecontaineren var weekendens klatrestativ.
Da vi pakkede sammen lørdag, ville pigerne gerne lege videre. Efter aftensmaden fulgte vi Hafrun hjem, og så kom Hannah med tilbage på slottet, for hun og Alma ville også gerne sove sammen. Det var helt uproblematisk.
Her til aften blev der holdt folketælling blandt Gormitierne. Carl har nu 73 stk. Faderen overvejer at lave en Filemakerløsning.
Nye venner
I fredags var Almas fritidshjem lukket, og efter forgæves forsøg på at få det søde barn afsat måtte moderen stå klar til afhentning kl. 12.30. På forhånd var det aftalt, at Almas frit-veninde Ninna skulle med hjem, og da det viste sig, at Almas sidekammerat Zainabs forældre havde svedt lukkedagen ud, røg hun med på vognen. Pigerne havde en hyggelig eftermiddag. Klæd-udtøjet har fået en reprise, så der var noget med prinsesser og musefeer og prinsessens kat. Og så selvfølgelig Carl og Anton, der efterhånden hænger sammen som ærtehalm.
Cirkus
Carl og Anton har været i Cirkus Arena. Alma fik tilbuddet om at komme med, men takkede nej. Det gør Carl vist også næste gang, for det var absolut en moderat succes. Adspurgt syntes han, at det sjoveste havde været den oppustelige rutsjebane, som de prøvede inden forestillingen. Anton kom op på toppen af rutsjebanen, men turde så ikke at rutsje ned alligevel og måtte kompenseres med en ponytur. Carl turde vældig godt at rutsje ned, men fulgte alligevel trop på ponyerne.
Forestillingen var de derimod ikke så imponerede af. Men nu er det prøvet.
Sommersjov
Forleden var der den årlige sommerfest i børnehaven. Alma var selvfølgelig med, og de hyggede sig fint i de vante rammer. Moderen måtte forlade festivitasen i utide i arbejdsøjemed, men faderen overtog. Noget af det mest populære er kagekonkurrencen, som indleder hele herligheden. Alle med ambitioner i den retning bager en kage, og så kan man stemme på sin favorit. Hvilket naturligvis indebærer, at man er nødt til at smage på dem alle sammen. FØR aftensmaden!
Der har også været den årlige idrætskonkurrence, hvor fritidshjemmene konkurrerer om en pokal. Det var Hovedhuset, der vandt – til Almas store fortrydelse.
Og endelig kan det berettes, at der er en ivrig socialiseren på matriklen. Carl og Anton leger sammen stort set dagligt, og Alma arbejder intenst på at få lavet så mange legeaftaler som muligt med klasse- og fritvennerne.
Stor & vigtig
“Man føler sig bare så stor og vigtig, når man går i skole,” siger Lamaen og elaborer morgentanken: “Det er, fordi man kan gøre så mange ting selv. “
Kulinarisk ønskedrøm
Alma: Jeg ville ønske, jeg levede i en verden, hvor alt var lavet af fiskefrikadeller og bearnaisesovs!
Hejho for Lalandia
Den forgangne weekend tilbragtes på Lalandia i Billund. Mormor havde inviteret, og der var fælles hytteindkvartering med mormor og italienerne. Det var første gang, Alma og Carl var i Lalandia, og de glædede sig vildt. Forventningerne blev indfriet.
Mens vi den første dag traskede fra hytten til selve centret, snakkede Carl igen-igen om, at han gerne vil i et kæmpestort sommerland. Det har undret moderen, at han blev ved at ævle om det skide sommerland, når vi har Tivoli og alle mulige andre spændende ting lige uden for døren. Men denne weekend fik han så formuleret, hvad det egentlig handlede om: Carl troede, at et sommerland var et sted, hvor det altid var sommer. Så tror da pokker, han gerne vil derhen!
Vi kom fredag aften og spiste aftensmad på en ganske god restaurant alle sammen. Fra restauranten var der direkte adgang til et hoppe-klatre-paradis ved navn Monky-Tonky-Land. Børnene spiste og susede afsted, kom tilbage for at få noget is og så afsted igen. De små italienere havde nået at bade et par timer og var noget mere træthedsafdæmpede.
Carl og Alma ville gerne sove sammen med mormor. Hun sagde ja, og moderen puttede sig helt alene med ørepropper. Næste morgen stod Carl op kl. 6.15… Moderen havde stadig ørepropper i og lod sig ikke forstyrre.
Ved åbningstiden myldrede vi ind i badelandet og tilbragte nogle timer i et urealistisk højt lydniveau med masser af bassiner og rutsjebaner og andet godt. Børnene var himmelhenrykte. Derefter hjem og spise frokost en times tid, og så tilbage i vandet. Det turde være overflødigt at sige, at de havde svært ved at holde sig kørende, til vi havde spist aftensmad.
Søndag var der udtjekning, og så nappede vi liiiige et par timers vandleg mere, før vi satte kursen mod København i et meget adstadigt tempo på grund af uhæmmet regnvejr.
Faderen? Nej, han var ikke med, han befandt sig i en øldåse på Skanderborg Festivalen.



You must be logged in to post a comment.