Kategoriarkiv: Udviklingen

Åens skrift

Hørt i bilen på vej til Kalundborg-færgen.
Faderen: »Murbilledet dér forestiller Århus Å set ovenfra.«
Alma: »Tænk hvis åen skrev ‘Alma elsker Århus’…«
(Måske er det på tide, at Alma læser Peter Laugesens fine digtsamling »Åens skrift«.)

Champanse, tak!

Alma gav os i sin tid de bevingede ord »Mere ’pagne!« Til fætter-kusine-festen samlede Carl tråden op, da han med klar røst spurgte: »Er der mere champanse?« (Det er nok alfa-hannen fra zoologisk have, der spøger. Siden faderen fortalte ham, at den gamle han på Valby Bakke også hedder Carl, har han jævnligt tænkte på sin chimpanse-navnebroder.)

Løbehjul holder hjulene i gang

Carl drager afsted til børnehave med løbehjul og en rygsæk fuld af legetøj.

Hans spritnye fødselsdagsgaveløbehjul blev jo stjålet efter et par dage, så han fik et nyt. På det tidspunkt var det ene hjul på Almas løbehjul blevet ødelagt, efter at nogle havde napset det med hjem; da moderen genfandt det, var det ikke længere funktionsdygtigt. Derfor fik Alma også et nyt. Desværre faldt en af de essentielle skruer af under brug… så det måtte byttes, og da de ikke længere havde lige den slags, måtte det byttes til et andet og dyrere. Moderen mener nu at have bidraget tilstrækkeligt til at holde hjulene i løbehjulsindustrien i gang!

Med Mille ud i byen

Alma og hjerteveninden Mille gæstede Fætter BR for at få deres gratis loyalitetsgave, udløst af klistermærker. Carl endte med at få en Lego Ninjago-figur, og Alma købte prutteslim for nogle lommepenge, og så spiste vi tidlig aftensmad på cafe. På vej hjem sagde Alma træt og tilfreds: Det er vel nok hyggeligt at have Mille med ud i byen. Det skulle vi gøre noget oftere.
Den opmærksomme læser vil bemærke, at Carl har et telefonnummer skrevet på armen. Det er rester fra dagens tur i zoo med Yussef og pædagogen Mette. Mette havde meget forudseende forsynet begge drenge med sit mobilnummer i tilfælde af, at de skulle blive væk. Det blev de nu ikke, men Carl synes godt om at have nummeret stående.

Grønne ben

Almas klasse har tilbragt den forgangne uge ved stranden, hvor de har skiftedes til at prøve at fange hornfisk under Kristian Klasselærers kyndige vejledning. Og faktisk fangede de en del. Alma fangede dog ikke selv nogen, men det gjorde vist ikke noget. Hun syntes (ikke uventet), at det var kedeligt at fiske. Langt sjovere var det at være dem, der måtte lege på stranden, mens de ikke fiskede. Direkte adspurgt svarede hun, at det sjoveste ved at fiske var, når Kristian slog fisken i hovedet med en saks. Javel så…

Meget mere heldig med vejret kan man vist ikke være, og fredag gik med at gøre fisk i stand og stege dem over bål på fritidshjemmets bålplads. Forældre var velkomne, så moderen lagde vejen forbi. Alma var henrykket over smagen af stegt hornfisk og spiste mange stykker, og hun har allerede erklæret, at på hendes næste maddag skal vi lave hornfisk.

En dejlig dag

I går var Alma hos Emilie efter frit, og hjerteveninden Mille kom også derover, så det var idel lykke. Da moderen kom for at hente, faldt hun i snak med Emilies mor, og så gik der lige en time… Det er meget svært at holde tiden i de varme, lyse sommeraftener. Imens legede Carl med Anton og hjalp så med madlavningen – moderen har nemlig påtvunget de søde små hver sin ugentlige maddag, hvor de skal bestemme menu OG være med til at lave den.

Og i dag bliver det endnu en dejlig dag. Carl og Yussef er i zoo med pædagogen Mette på deres helt egen tur uden andre børn. Mille skal med Alma hjem. Alle børn hentes tidligt, og så skal vi i legetøjsbutikken for at hente en gratis Lego-gave, der kan indløses, når man har købt for tilstrækkeligt mange penge til at have det rette antal klistermærker. “Loyalitetsprogrammet”, kalder Lego det selv, hvilket får hårene til at rejse sig. Men Alma er vist ikke i farezonen. Hun er nemlig ikke særlig begejstret for Lego Friends-serien; manglende begejstring for legetøjet ødelægger bare ikke glæden ved at få en gratis gave…

Derefter er der fri leg og samspisning og så endnu en lang, lys aften – det der koncept “sommer” holder altså meget godt.

Maddag

Moderen har indført en ugentlig maddag for hvert af børnene, hvor den, der er den, skal bestemme menuen og være med til at lave maden. Efter de indledende øvelser med at fastsætte dogmereglerne (man må ikke vælge risengrød hver uge, man må ikke bestemme, at der skal være dessert, man må ikke vælge at spise på restaurant etc.) er konceptet ved at være på plads. Og i dag er det så Carls debut.
“Vi skal have kartofler og brun sovs og et eller andet kød. Og grøntsager… kolde (= rå) gulerødder og kolde agurker. Og til dig og far: Broccoli! Og løg, for dem elsker du.”
Udmærket valgt, min skat.

Bare tæer på årets første sommerdag

Året orgiastiske Sverige-festival med det store vennekollektiv i Väratorp sluttede i går søndag. Efter fire dage med mådeligt vejr brød solen igennem, og vi afsluttede kristiflyvfartsferien med årets første rigtige strandtur på Amager Strand. Og så fik temperaturen lige et nyk op i dag, så vi officielt fik årets første sommerdag med op til 25 grader.

Almas klasse har forlængst planlagt, at denne uge står i fiskens tegn; nærmere bestemt hornfisken, som generøst maser sig igennem Øresund i disse uger. Derfor henlægger man ugen til Amager Strandpark udstyret med fiskestænger. Forældre er velkomne til at kigge forbi.

Efter at faderen i en halv time havde ravet rundt i hele børnehavens legeområde som en blindet kyklop for at fange røverbanden Carl og Alma, kunne vi endelig forlade institutionen. Carl missede Anton, der var taget til taekwondo, men kompenserede med badekar i haven, en vandslange og et vandgevær.

Alma fandt legelejlighed i haven hos Hannah C, hvor en vandbalje lokkede. Hun prioriterede naboens pasta og kødsovs over vores hjemlige menu. Og da det jo var moderfri-mandag (hun var med børnekoret på strøget og synge penge ind), blev det en hyggelig herre-middag for to i haven med bøffer i pitabrød og hjemmelavede pommes frites med ketchup.

Carl var stærkt tilfreds med mad og setup.

Hannah og Alma henlagde sidste halvleg til vores have med trampolin og vandgevær, og forskansede sig til sidst på altanen, hvor man bad Carl om at blive låst ude, så man kunne undgå forældre, der ville afbryde denne skønne første sommerdag.

Men efter en halv sommer-bonus time faldt klokken i slag.

Milepæl!

Så er Alma begyndt at læse! Det er stort! Vi prøvede på biblioteket for nogle måneder siden, og det var ikke nogen succes. Tilsyneladende havde hun så besluttet, at læse, det var noget, hun ikke kunne. Men forleden havde hun en læselet-bog med hjem, som vi læste sammen – og så gik det op for hende, at hun faktisk godt kunne. På opfordring rundede moderen i dag biblioteket og lånte en stak læselet-bøger, hvoraf hun nu allerede har læst de tre. Hun kan godt og er meget opmuntret af at mærke sine egne hastige fremskridt.
Moderen ser for sig, hvordan mor og barn sidder henslængt i hver sin liggestol i haven med hver sin bog til sommer.

Når jeg ser et rødt flag…

1. maj tilbragte moderen og varanerne i godt selskab og strålende solskin i Fælledparken. Triumviratet fra Livornovej tog cyklerne med i metroen og hoppede af på Nørreport. Brugte en del tid på at finde op til gadeplan via adskillige elevatorer og nåede op præcis samtidig med, at et 1. maj-optog passerede. Mange mennesker. Mange, mange mennesker på gade, fortorv og cykelsti. Det var noget af en udfordring at bane sig vej gennem det mylder, men de små klarede det til i fin stil.
Vi mellemlandede på Fællesvej og mødtes med Rie, Johanne, Cornelius og August og cyklede videre til sluttet trop til Fælledparken. Carl havde taget sin lille cykel med og vakte en del begejstring, når han kom hjulende for fuld fart med ben, der gik som trommestikker.

I Fælledparken hørte vi Johanne Schmidt-Nielsen, fik en øko-hotter, hørte en meget dårlig singer-songwriter udfolde sin mangel på talenter og landede derefter på legepladsen. Den var nybygget med træ-kopier af bl.a. Rundetårn og Vor Frelser og behageligt fri for fulderikker, så der blev vi en rum tid.

Derefter retur til Fælledvej, hvor de fire børn fortsatte med at lege. De kørte fint sammen på trods af, at drengene er nogle år ældre. Vi var nødt til at blive hængende lidt, fordi man ikke må tage cykler med i metroen i myldretiden, og det var så svært hyggeligt, at vi endte med at samspise også og komme hjem stort set til sengetid. Det var en meget hyggelig dag – så hyggelig, at Alma i morges sagde: Bare det var i dag, det var 1. maj.

Koloni

Børnehavens hæderkronede sommertradition med at tilbringe en uge på koloni er blevet sparet væk. Det var det eller personalenedskæringer, og så undværer man trods alt helst kolonien. Til alt held havde en forælder kontakt til en skovbørnehave, som selv skulle på koloni, hvorfor deres hytte var ledig et par dage – og voila, en minikoloni blev en realitet.
Det var lidt af en logistisk udfordring af aflevere to børn kl. otte på to forskellige steder, men alt lykkedes. Hjemkomst var kl. 16, så Alma var med for at hente og lagde stor vægt på at stå forrest, så Carl kunne se hende, så snart han kom ind på legepladsen. Stor gensynsglæde begge dage og fællesleg på legepladsen.
Alma nød tilsyneladende gensynet med børnehaven og legepladsen og nyder at gå og snakke om, hvor utroligt det er, at hun engang var været så lille, og hvor meget mindre det hele virker. Til gengæld har børnehaven gynger, og det har fritten ikke.

Familiedag på fritten

Fælles familiedag på fritten. Leg som et barn, husk at melde dig afkrydseren. Buffet med sammenbragte egnsretter. Så enkelt kan det gøres, mine damer og herrer.
Pædagogen Johnny havde sammen med børnene skabt en imponerende vikingeby, moderen og Alma lavede glaskunst, og efter en fodboldkamp, som hele familien pjækkede fra, blev der spist, snakket og hygget. Vellykket arrangement, jo.

Frisører er onde, onde mennesker

Carl har været en tur hos frisøren. Håret var blevet langt, så langt, at det skulle redes, og det er ikke noget, Carl tager let på. Et frisørbesøg var således uomgængeligt, selv om det heller ikke huer den unge herre. Han lægger ud ved nogenlunde godt mod, men som det kan ses af billederne, bliver han mere og mere frustreret undervejs, og når det endelig er overstået, er han virkelig forurettet. Ikke engang den obligatoriske slikkepind kunne få ham tøet op.

Valby Vandkulturhus

Mens moderen tog til konfirmation (ja, hun er nået den alder), gjorde poderne sig klar til at afprøve et tip fra faderens madklubkumpan. Valby Vandkulturhus slog dørene op for ca. en uge siden, så det skulle vi prøve. Almas ven Nikolaj kom med. Alle fik lov at vælge en sang på bilens spillemaskine (Carl: »Rap jul«, Alma + Nikolaj: 2 x »Kylling og softice og pølser«. Andre favoritter: »Nanna med den røde mund«, »Stærk Tobak«, »Lulu Rocken Går«, »Nam-nam«, »Brutale løg«, »De Tre Små Grise«, »På Banen« og »Fed Rock«. Faderen spiller af princip ikke Shu-bi-dua fra efter »78’eren«, efter hvilken gruppens kreative kvalitetskurve gik i lodret frit fald uden siden at komme op igen.)

Badeforholdene er lækre og gennemtænkte, men lidt klemte i betragtning af besøgstallet. Vi var blevet lokket med en vandrutschebane, som skulle afprøves. Alma og Nikolaj kørte selv, Carl og faderen kørte sammen. Kort med fin tur i et enkelt 90 graders sving Men det blev kun til den ene tur, for en bademester fortalte, at børn under 8 ikke måtte køre alene.

Men så var der heldigvis et trappevandfald med flere bassin-niveauer. Her brugte vi en del tid både på at kravle op og ned. (Faderen blev blændet i et halv minut af en vandstråle, der blev sprøjtet ud med kolossal styrke og ramte lige midt i ansigtet.)

Billederne er lånt fra fra åbningen af vandkulturhuset.

Alma og Nikolaj dykkede som sande amfibiedyr, mens Carl gik mere forsigtigt til værks. Men med en skumorm under armene kunne han fint svømme, som han har lært det om fredagen.

Da Carl havde haft blå læber længe nok, trak vi os tilbage til saunaen.

Det var en vellykket indvielse af Valby Vandkulturhus (der tilmed kun koster 15 kr pr barn).

 

Påsken er nær

Så er det snart påske, og en del af den skal tilbringes i Haderslev, hvor Fleming og Eva allerede for længe siden har varslet påskeæggejagt og andet godt. For at kvittere bare lidt for den store velvilje er moderen og Alma gået i gang med at producere tre sæt påskekyllinger. Det er en hyggelig eftermiddagssyssel. Carl bryder sig ikke så meget om den slags aktiviteter, i hvert fald ikke derhjemme, så han fordriver tiden med en af sine opgavebøger. Han elsker at lave opgaver, og han er god til det.