Carl og Alma nåede at besøge Ole og Dorte under et weekendbesøg i Jyllands hovedstad. Kort forinden havde de store ruder kostet en lille rødkælk livet, så man kunne jo meget passende arrangere en begravelse for den lille fugl.
Carl og Alma gjorde deres bedste for at følge rødkælken til graven med maner. Den blev pakket ind i store blade og nænsomt anbragt i hullet, som de havde gravet sammen med Ole. Alma lagde den ned, Carl stod for jordpåkastelsen.
Derefter blev graven pyntet, så det var en langt større fugl værdigt. Børnene mente, det ville glæde rødkælken, hvis den kom op af graven og så, hvor flot den var. Ole var hurtigt og påpegede, at rødkælkens venner til gengæld kunne flyve forbi og se det, og at de i så fald nok ville mene, at det var på tide, at nogen lavede en ordentlig begravelse for en fugl.