Kategoriarkiv: Udviklingen

Clairvoyance

Fredag. Disneysjov. Carl er overbevist om, at han kan forudse fremtiden. Han VIDSTE nemlig bare, at der kom Phineas&Ferb. Og han havde ret med skræmmende nøjagtighed. (Serviceinfo til ikke-Disneykiggende medlæsere: Der kommer P&F hver fredag.)

Wap

Børnene har overnattet hos Alma og Pelle, mens forældrene var til Lottes 30 års fødselsdag. Det var første gang for Carls vedkommende, men alt var gået fint.
Ole og Dorte overnattede på slottet og fik brunch med de hjembragte børn. Resten af dagen har stået i afslapningens tegn med film og spil. Filmens slutsang fik Carl til at udbryde: De wapper!! Efterfølgende brokkede han sig over, at Alma kun ville lege krop. Det er, hvor man er sig selv i modsætning til en figur.

20130915-172840.jpg

Her går det godt

Det går mægtig godt med Almas knæ. Den første dag var slem, især om aftenen, hvilket onkel Morten kan bevidne. End ikke Paradis-is havde nogen effekt. To opkald til lægevagten skaffede mere effektiv smertedækning end panodiler til huse, og så faldt der ro på. Men siden har der ikke været større udfald, og hun fik kun smertestillende de første dage. Den første uges tid sov Alma på sofaen. Den allerførste nat sov vi begge siddende op, men efterfølgende kunne hun nogenlunde ligge ned, og moderen lå ved siden af på en madras. Det var så smadderhyggeligt, at da Alma konstaterede, at hun godt kunne kravle op i sin seng igen, nappede vi lige en ekstra nat i stuen. Og så liiiiige en til, før vi gik tilbage til normalen. Der er ingen smerter længere, men fordi skinnen er tung, bliver hun træt, når hun har gået meget. En særlig bitter pille er den aflyste svømmeundervisning; Alma havde glædet sig i vildskab til at vise, hvor dygtig hun er blevet til at svømme, så det huer hende meget lidt at skulle vente flere uger, før hun kan komme i vandet.

Carl er en glad skoledreng, som synes, at det sjoveste ved skolen er at lave opgaver, og som desuden elsker fritten. Dagmar og katten trives sammen, og vi skal snart have nye vinduer. Alt i alt går det meget godt på slottet.

Oscar på besøg

Mens Alma bliver knæopereret på Hvidovre, og vi venter på mormorens ankomst fra Kastrup, viser Carl sit værelse frem for første gang for Oscar: »Når du ser mit værelse, er du bare I himlen!«, præparerede han allerede uden for huset sin nye ven.
Gæsten blev ført ind med lukkede øjne og stillet over for legetøjsreolen: »Bare tag dig af retterne!«, proklamerede den lille materialist.

På Hvidovre

I dag skal Alma have opereret sit knæ. Hvor stor en omgang det bliver, ved vi først bagefter – vi satser benråt på den hurtige version, hvor hendes menisk bare skal skæres til og ikke sys fast.
Vi var blevet tilsagt klokken 7.30, men ved ankomsten til Hvidovre viste det sig, at hun først kommer til 10.30, så hun kan lige nå lidt mere saftevand, før vi rammer to timersreglen.

Carl 0.u!

Den store dag, hvor Carl startede i skole. Han var ikke SÅ imponeret af den første dag. Der var en masse snak, en kedelig dame og kun to skoletimer. Det spillede ikke. Han ville ligesom godt have lidt mere skole og lidt mindre snak. Det kommer, min skat, det kommer… Bortset fra, at Carl gerådede i krise, da børnene blev bedt om at gå hen til deres respektive klasser, og han ikke kunne huske, hvilken klasse han hørte til, har han været fuldstændig cool med det der skole. Han behøver ikke have sin mor med ind i klasse, selvom han får tilbuddet – “nej, mor, vi siger bare farvel herude på gangen” – og han er tilsyneladende ret godt tilfreds. Dog brokker han sig over, at der er nogle drenge, der hele tiden larmer i klassen og på fritten. Øjensynligt deler han sin søsters holdning til formålsløs forstyrrelse: Det er for åndssvagt. Det skal blive spændende at se, om det holder ved. Det skal også blive spændende at følge klassen. Der er et overtal af drenge på hele årgangen, så det kan godt blive livligt. I Carls klasse er der 30 børn, heraf 18 drenge!

Alma 2. U

Første skoledag, imødeset med enorm forventning af Alma, som har savnet Mille i ferien. Det blev et lykkeligt gensyn. Klassen er rykket en etage op og har et rart lokale lidt afsondret fra de andre af en lille gang, og man kan se vores hus fra vinduerne.

20130812-094947.jpg

20130812-095002.jpg

En dejlig dag

I dag stod brylluppet mellem Henrik Goldschmidts søn Emil og hans elskede Idil. Moderen og smållingerne var med til vielsen, som blev forestået af Bent Melchior i en havepavillon i en lysning i Dyrehaven. Det var meget smukt og stemningsfuldt med solskin og musik, og Idils mor er jøde, mens faren er muslim, så hun er jo et lille stykke mellemøstlig fred i sig selv.
Der var sket en ulykke på motorvejen, så vi sad i kø på vej derop og så i ånden, at vi gik glip af det hele. Heldigvis sad bruden fast i den samme kø, så vi nåede frem i fin tid.

Børnene spottede Toys’R’Us fra motorvejen og ville mægtig gerne derind, så det gjorde vi. “Jeg er i himlen,” jublede Carl. Alma er pænt formuende, men købte ikke noget. Hun syntes ikke, hun manglede noget, og “det er jo godt nogle gange, at man ikke altid bare køber noget for at gøre det.”

Da de fik tilbuddet om at runde af med kødboller i IKEA, var dagen faktisk perfekt. Alma mener, at det har været en af de bedste dage i hendes liv 🙂

20130809-184353.jpg

20130809-184415.jpg

20130809-184423.jpg

Store børn

Vel hjemme efter sommerferien har Carl og Alma straks fundet sammen med legekammerater. Carl leger med Anton, som skal på ferie og derefter rejser til USA for at bo i San Francisco i to år, og Alma med Alma. De to Almaer er nu gået over i Netto for at købe ind med penge, huskeseddel og hund. Det holder bigtime, at sådan nogle børn bliver større!

Tandløs

Carl har længe haft to rokketænder i undermunden, og de nye takketænder var begyndt at vokse op bagved, så han havde dobbelttænder som en haj. Okay, en haj har vist syv rækker, men I ser billedet, ikke? Men en morgen konstaterede han, at han manglede en tand. Han havde uhørt fornøjelse ud af visheden om, at han havde slugt den i søvne og dermed havde spist noget af sig selv… Den anden røg ud i lufthavnen, da vi skulle hjem, efter at have siddet så løst, at den nærmest lå ned.

Carl, nu uden hår

Carl har længe været glad for sit lange hår, men nu kom han og forkyndte, at han ville klippes korthåret. Godt så, afsted til frisøren med os. Carl kiggede i frisørbøger og fandt den frisure, han gerne ville have. Den var meget kort, men han var helt sikker i sin sag, så frisøren gik i gang. Mod sædvane lød der ikke et kny fra barnet, mens frisøren svingede saksen, og de gyldne lokker faldt tæt. Bagefter gik han fascineret og rørte ved sit hoved og var så optaget, at det ikke engang vakte nogen særlig harme, at frisøren ikke havde nogle slikkepinde i dag.

De bliver store, de børn

Grundlovsdag er fridag, så vi lagde hårdt ud i går aftes med at erklære “man gør, som man vil”-aften. Moderen følte sig ikke kaldet til at være sådan en mor, som bestemte og kostede børn i seng til tiden, og den var børnene sjovt nok helt med på. Carl legede udenfor til kl. 22, og da han kom ind, passede det med, at moderen var færdig med sine gøremål, og så smed vi os alle tre i sofaen og så film. Og gik i seng til midnat.
I dag var vi langsomme startere. Siden hen gik Carl ud sammen med Anton, og Alma besluttede, at hun godt kunne gå alene over til den anden Alma for at lege – en tur på en kilometers penge. Så moderen fik arbejdet det fornødne. Almaerne kom for og mellemlandede for at hente rulleskøjter og bamser, som skulle køre tur i rulleskøjterne, og så trillede de af igen.

Moderen adviserede det tilbageværende, udelegende barn om sit fravær grundet hundeluftertur. En time senere kom Carl blæsende op, mens moderen var ude på altanen. “Moar – moar”, lød det. Da moderen kom ind og tilkendegav sit nærvær, brød Carl grædende sammen. Her kunne man godt tro, at det skyldtes, han havde været ked af ikke at finde sin mor, da han kom ind, men sådan hang det slet ikke sammen. Næ, tværtimod var han i gang med at ringe via Facetime, fordi han troede, at moderen stadig luftede hund, og han var vildt skuffet over ikke at få lov at være stor og og selvstændig og ringe op for at spørge, om han måtte spise hos naboen. Det er alligevel første gang, Carl har skullet trøstes, fordi man VAR der…

Sverige 2013

Kristi Himmelfart kom og gik, og med den også den årlige hyttetur til Sverige. Traditionen tro kørte faderen afsted med Carl og Alma onsdag eftermiddag, mens moderen fulgte pr. tog fredag eftermiddag. Mange mennesker på lidt plads i mange dage – dårlig kombination! Dog var afgangen nær ikke blevet til noget, fordi bilen pludselig opførte sig mærkeligt. Den ville ikke starte og kørte i vildt høje omdrejninger, når den endelig kom i gang. Faderen drog ud for at finde et værksted, der havde længe åbent, med den tese i baghovedet, at der var blevet fyldt forkert benzin på den – og ikke af ham selv… Heldigvis viste det sig at være en temperaturdims, der forårsagede problemet. Det blev diagnosticeret af et par gutter i en baggård på Strandlodsvej. Værkstedet havde lukket, men de sad og hang og mente at vide noget om biler. De kiggede og tændte og slukke og trykkede og diskuterede. Den ene havde selv haft sådan en bil. Han havde haft det samme problem. Han havde lige sådan en reservedel liggende. Og vupti vapti var bilen pludselig ikke i stykker mere, og det ville han da godt have… bom-bom… skal vi sige 100 kr? for.

De søde børn elsker Sverigesturen. Fra solen pipper frem første gang om foråret, snakker Alma om, at lugten, luften, lyset og alt andet forårsagtigt minder hende om Sverige, og årets tur var en lige så stor succes som de andre år.

Moderen gik glip af den obligatoriske rundboldturnering børn mod voksne, som blev afholdt torsdag i stedet for fredag. Alma og især Carl var meget oprørte over, at der ikke blev spillet mere rundbold, men fredag aften var folk for trætte, og lørdag var en masse taget hjem. Til gengæld lykkedes det Carl at stable en fodboldkamp på benene fredag aften. Med stor ihærdighed hvervede han interessenter og fordelte hold, og heldigvis fik han det maget sådan, at han selv var på det vindende hold.