Den store dag, hvor Carl startede i skole. Han var ikke SÅ imponeret af den første dag. Der var en masse snak, en kedelig dame og kun to skoletimer. Det spillede ikke. Han ville ligesom godt have lidt mere skole og lidt mindre snak. Det kommer, min skat, det kommer… Bortset fra, at Carl gerådede i krise, da børnene blev bedt om at gå hen til deres respektive klasser, og han ikke kunne huske, hvilken klasse han hørte til, har han været fuldstændig cool med det der skole. Han behøver ikke have sin mor med ind i klasse, selvom han får tilbuddet – “nej, mor, vi siger bare farvel herude på gangen” – og han er tilsyneladende ret godt tilfreds. Dog brokker han sig over, at der er nogle drenge, der hele tiden larmer i klassen og på fritten. Øjensynligt deler han sin søsters holdning til formålsløs forstyrrelse: Det er for åndssvagt. Det skal blive spændende at se, om det holder ved. Det skal også blive spændende at følge klassen. Der er et overtal af drenge på hele årgangen, så det kan godt blive livligt. I Carls klasse er der 30 børn, heraf 18 drenge!
