Pavillonen inviterede til grillfest på denne smukke mandag. Perfekt vejr. Vi fandt et lidt afsides hjørne med godt bålgrill og eget shelter. Alma 10k hænger jo gerne ud med Alma før og efter musik, så hun var naturligvis med.
Der var to slags pølser, majskolber, friske ærter og hindbær. Og et par pølseender til vagthunden.
En god dag.
Kategoriarkiv: Udviklingen
Søndagskylling i haven
Almas rejseblog

Som nævnt skriver Alma daglige rapporter tilbage til klassen, som en slags kompensation for sit fravær. Der er vist ikke nogen, der har oplyst adressen på Almas rejseblog, så her kommer den: http://almasblog.soholm.net
Sol, strand, sand og vand…
… og en bandsat blæst! Alma havde fablet om at bade, så til stranden det gik. Der var ok-varmt i Petaluma, men ude ved vandet blæste det en pelikan, og det var p…koldt, for nu at sige det lige ud. Ikke at det forhindrede børnene i at ville bade, naturligvis. De måtte dog nøjes med at dyppe tæerne, for bølgerne var noget for store til, at de kunne håndtere dem.
San Jose Mission
Efter mysteriehytten lagde vi vejen forbi Fremont for at se San Jose Mission. Der ligger missionsbygninger med kirker spredt over hele staten, og skolebørnene har dem som særligt tema i fjerde klasse. Her lærer de om de glorværdige spanske missionærer, som kom for at kristne indianerne. Til gengæld for omvendelsen fik indianerne mad, sygdomme samt lov til at bygge missionshusene og kirkerne. Det var et meget interessant stykke lokalhistorie, om end man kan mene, at det alt taget i betragtning ville være bedst at gå lidt stille med dørene om det afsnit af landets historie.
Diverse SF-pics
Lille hund
Golden Gate Bridge
Intet SF-besøg uden en tur over Golden Gate Bridge. Da vi vågnede til sol fra en skyfri himmel, virkede det som en oplagt dag til den tur. Vi startede i Golden Gate Park, hvor børnene frekventerede byens første legeplads (som dog var blevet opdateret nogle gange siden indvielsen). Vi så solslikkende skildpadder i fri dressur og hoppede så på en bus til starten af broen. Hvor vi noget overraskede konstaterede, at den var ramt af noget meget lokal tågedannelse. Meget lokal, meget tæt. Udsigten var således ikke-eksisterende, til gengæld var trafikken tæt. Det er en pudsig oplevelse af gå til fods ved siden af en motorvej. Midt på broen skulle Carl tisse… så han fik fornøjelsen af at bidrage lidt til vandstanden i San Francisco Bay.
Vel ovre på den anden side skulle vi finde en færge, der sejlede tilbage. Alma, som elsker at sejle, var helt oppe på beatet ved udsigten. Imidlertid lavede moderen et klassisk turiststunt på bussen ned til færgen og kom til at proppe en 20 dollar-seddel i billetautomaten i stedet for en ener. Og da de automater ikke kan give penge tilbage, måtte vi investere i returbilletter i stedet, så Almapigen blev snydt for sin sejltur. Hun tog det pænt, dog.
Hippietown
Vi boede i det gamle hippieområde, og skønt der er løbet meget vand i stranden siden dengang, fornægter arven sig ikke. Mangfoldigheden er skøn. High end-modebutikker ligger side om side med genbrugsbikse, og veggie-restauranter og øko-supermarkeder slås om pladsen med tømmermandsfastfood og røgbutikker, der sælger vandpiber og chillums og alle slags tobak. Der lugter mildt af hash, når man går ned ad gaden – Lille-Christiania. Vi gik ned for at spise fredag aften, og hold på hatten for en masse syrehoveder, der trillede rundt. Ret hyggeligt.
Diner
Den traditionelle diner lever i bedste velgående, også i San Francisco, og vi nåede to af slagsen. Sådan en god, amerikansk morgenmad ligger tungt! Et par pandekager med smør og sirup, æg, bacon, french toast og hash browns – mums. Og så er det billigt, især fordi man ikke behøver spise resten af dagen.
Fotos
Julefrokost i Århus
Dagen efter jul gik turen til Århus, hvor hele Søholm-klanen samledes til den traditionelle julefrokost med god mad, spil og pakkeleg. Desuden skulle der jo udveksles gaver, så der kom flere skønherligheder til alle. Pakkelegen udartede som sædvanligt, og en stærkt eftertragtet pakke, som endte hos Carl, viste sig at indeholde en pakke grydesvampe. Her kunne man godt have troet, at barnet ville blive skuffet, men det var slet ikke tilfældet. Han gav sig i stedet til at bygge med dem.
Endelig jul!
D. 24. oprandt endelig, men hold nu op, hvor er sådan en juleaftensdag svær at få has på. Annika og Vittoria var sløje og havde kastet op om natten, så de var noget slappe i koderne. Alma var heller ikke helt på toppen, og Carl kunne bare slet ikke være i sin krop af forventning og begejstring.
Men med tegnefilm og julekalendere fik dagen alligevel en ende til slut, og det gjorde julemiddagen også. (Silvia fik mandlen – igen!) Mens vi gjorde klar, fes Carl rundt og rundt om træet og sang “Nu er det jul igen” i hyper-tempo. Resten af aftenen blev for hans vedkommende primært tilbragt med at hoppe op og ned i spænding over indholdet af gaverne, både dem, han fik, og dem, han gav, og så alle de andres.
Carl fik meget Lego. Alma fik Lego og Petshop og som kronen på værket en mobiltelefon, og hun var lykkelig! Det er en lille Samsung, der klappes sammen, og hun er fælt godt tilfreds med den lille, fikse tingest, som er HELT HENDES EGEN med eget telefonnummer. Så nu kan hun sende sms’er til Mille og ringe til sin mor fra fritten, når hun gerne vil lave en legeaftale. Toppen! Ved puttetid var begge børn enige om, at det havde været den bedste juleaften nogensinde.
Pynt med pynt på
Lillejuleaftensdag. De søde børn var berammet til et møde med den lokale fotograf på mormors foranledning. Det gik udmærket, om end Carl brød sammen i tårer over at føle sig presset, og fotografen var noget ude af trit med virkeligheden i forhold til at tage billeder af børn:
Børn, stoneface
Fotograf: “Kan I sige “tissemyre”?”
Børn: “Tissemyre fniiiis”
Børn, stoneface
“Klik”
Vel hjemme blev der pyntet for fuld kraft. Juletræet med sin pynt står klar, og bagefter fik gaverne tur. Vi havde kun pakket dem ind, men ikke givet dem bånd og sløjfer, al den stund bånd og sløjfer bliver fladmaste af transport. I stedet havde vi taget pynten med. Moderen og alle fire unger barrikaderede sig i soveværelset. I praksis viste det sig, at Carl og Alma gerne tog mod hjælp fra kusinerne, og moderens rolle stort set blev begrænset til at transportere færdigpyntede pakker fra soveværelse til gavebjerg.
Kunst og fantasi
Carl tegner på livet løs, og han udfolder en imponerende fantasi. Nedenstående er fra hans dagbog fra skolen, hvor de tegner og skriver om livet i 0.u. Billedet forestiller Pelle (Alma 10.000’s lillebror, red.), som har fået ildkugler, og Carl med våben, som har bundet en masse uhyrer sammen med harpiks.
Carl har desuden fået en tegnebog, hvor han har ambitioner om at tegne en daglig tegning hele året. Her har vi et blobbermonster, en sindssyg kok med en motorsav og en mand, der vil skyde ti kanonkugler på uhyret på én gang.
Juleferie!
Aaaaah! Juleferie. God koncept. Anton og familie er i Danmark, så Carl og Anton hang ud onsdag-torsdag, og Anton overnattede til fredag. Lørdag var det tidligt op og afsted, idet vi var tilsagt hos moderens kusine Janne og Ulrik til lasagne kl. 11. I Billund. Men det lykkedes næsten, selv på trods af et pitstop, fordi Alma var kvalmeramt og måtte have luft og en bolle. I vores fravær bor familien Anton i huset og passer Valle-missen.
Lasagnen var god og mængden af lækkerier rigelig, og babyen var topnuttet! Hunden var også temmelig populær (hos alle andre end Dagmar, den mokke). Faktisk var der ikke rigtigt en finger at sætte på besøget. Alma mente, det måtte være fedt at bo i Billund og være tæt på både Legoland og Lalandia, men erkendte dog, at det nok ikke var byttet værd. Vi er glade for Amager. Til gengæld aftalte vi at returnere til sommer og blive lidt længere. Til den tid skal vi så i Legoland og Givskud Løvepark, men IKKE Lalandia. Den fejl begår man kun én gang i sit liv.
Derefter Haderslev. Koldt og mørkt og vådt vejr. Meget velegnet til at krybe sammen inden døre og foretage sig ikke ret meget. Om natten var Alma syg med mavepine og opkast, men hun er ved at være frisk igen. Silvia og pigerne er kommet, så nu går det vilde leg. I morgen skal alle fire børn fotograferes hos fotografen, eftersom vores forskellige selvtagne billeder ikke tilfredsstiller mormor. Og så er det juuuuuuuul!
Alma skulle fortælle noget om et land, og hun kunne ikke komme på navnet. “I ved nok, der, hvor de er uvenner og slås?”
Afghanistan? Irak? Syrien? Så bød Carl ind: Oslo?!
Det var nu heller ikke Oslo. Det var Egypten. Men det var et godt bud. Nordmænd er ikke til at styre.
Et hæsligt kræ
Børn og hund har overnattet hos Alma og Pelle. Så det var en rolig morgen på parcellen. Faderen og moderen havde været til hver sin julefrokost, og faderen havde sågar hygget sig med onkel Smart, der var kommet helt fra Århus for at deltage i Anders og Dittes julekalas. Og det gav pote. Onkel havde et billede af en meget grim hund, som han selv havde fotograferet uden for Netto forleden. Han har venligt delt det med os her.
Skostørrelser
Det måtte jo ske en dag, og den dag var så i dag. Alma kunne ikke passe de vinterstøvler, som ellers havde stået klar, så vi måtte afsted for at købe nye. De strammede alle sammen, indtil skobutiksdamen tjekkede fod kontra skostørrelse og kunne konstatere, at moderen havde ramt 1-2 numre forkert. Alma bruger nu størrelse 36, og dermed er vi nået til det, der måtte ske en dag: Moderen og Alma kan nu passe sko (eller i hvert fald vinterstøvler). Det føjede et forsonende element til prisen, at moderen kan arve, når Alma vokser ud af dem.
Klammoween
Carl: Tænk, hvis alle skulle have grimme kostumer til Halloween.
Alma: Så ville det nok hedde Klammoween.































You must be logged in to post a comment.