Kategoriarkiv: Udviklingen

Mangefacetteret fremfærd

Carl og Alma leger bedre og bedre sammen. Der er stadig en masse tumleri, der er sjovt, men udklædningslege og rolleleg i det små hitter også. I særdeleshed er det populært at lege dyr, som, hvis man kan få en voksen med til legen, skal købes hos dyrehandleren (og ifølge Carl altid koster to kroner). Alternativt må de skiftes til at være hinandens kæledyr. Her præsenterer vi fx Carl Heksehånd, på det sidste billede i selskab med sin sorte kat.

DSCF8012.JPG  DSCF8022.JPG

Husalfer

Både Carl og Alma vil gerne hjælpe til. Ganske vist i passende små doser og helst i forbindelse med aktiviteter, der indebærer enten 1) vandpjaskeri eller 2) omrøring i skål/stegepande/andet. Vi håber, interessen holder, indtil de bliver store nok til faktisk at gøre lidt gavn.
DSCF7636.JPG
DSCF7631.JPG

Bovnertrolden

Carl og Alma laver sandengle på stranden ultimo november.
Carl og Alma laver sandengle på stranden ultimo november.

Alma har fået et kæledyr. Hun kalder den en »bovner-trold«. Adspurgt hvad det er for en fisk, fortæller hun, at det er sådan blanding af en klovn og en trold. Det er Carl, der lægger gestalt til bovnertrolden. Og han har ikke spor imod at være Almas moslende kæledyr.
Alma har også improviseret en lille sang om sit nye kælevæsen:

»Nu skal jeg fortælle dig om en bovnertrold.
Den bider og slår og gør alle ting,
de ikke må.
Og de sparker oss’
gør en bovnertrold.
hvis du ikke vidste det.
Hvis man havde en lille bovner,
ville man ha det sjovt.«

Smølfer fra iPhone

mobile upload
Alma ønsker sig dette trekantsdrama til jul. For den uindviede drejer det sig om (fra v.): brillesmølf, smølfine m. Babysmølf og trompetsmølf.
Disse attraktive figurer vil i morgen [følgende er tilføjet efter læserstorm:] blive overrakt som gave til naboens datters fødselsdagsfest. Så vi har dem kun til låns. [Teksten her blev beskåret, da jeg forsøgte at sende den sammen med billedet via min iPhone. Desværre går de danske tegn i kabonga, pga noget kodekoks på vores site.]

Tragedie for to-årige

I går under aftensmaden erklærede moderen, at Carl var sød. Det benægtede han som vanligt; han er fræk og stor, siger han. Denne gang spandt han videre og digtede en veritabel tragedie (følger her i oversættelse): Den frække, store dreng var fræk over for sin mor. Hun skældte ud og sagde UD! Drengen skulle gå udenfor i mørket alene i natten og sidde på trappen. Han var bange og ked af det og kaldte på sin mor, for han var alene i mørket i natten, og uglerne var ude, men han måtte ikke komme ind.

Og mens Carl oprullede historien, blev han selv så grebet, at øjnene blev blanke, tårerne trillede, og underlæben bævede. Han kunne virkelig sætte sig ind i, hvor frygteligt det var for den stakkels dreng på trappen. Moderen smeltede…

Stor nok

I går låste Carl sig inde på badeværelset. Moderen ventede med nogen spænding på at se, om han kunne låse sig ud igen. Det kunne han godt. Så godt, at da moderen efterfølgende sagde, at han ikke måtte gøre det igen, gjorde han det meget klart med ord og fagter, at det måtte han gerne, fordi han er stor. Da moderen fremturede i sin urimelighed, gik han vredt ud på badeværelset, smækkede med døren og låste efter sig.

I sandhedens interesse låste han dog op et øjeblik efter og har ikke gjort det siden, så han ville nok bare bevise, at han havde ret, og den dumme voksne tog fejl.

Ombygning

Der sker store ting under overfladen på bloggen. Og nu er det synligt. Inspireret af arbejdet med Singh & Goldschmidts blog (work in progress), har vi ændret rammerne for familiebloggen. Også det er »work in progress«. Designet vil blive nørklet på plads, når der bliver tid. Vi mangler forresten også et mere tidssvarende navn – for det er jo ikke længere kun Almas blog. Måske skulle vi lave en navnekonkurrence blandt dens textstærke læsere.

Thank you

Alma er faldet for en tegnefilm ved navn Dora the Explorer. Filmene er, som navnet antyder, skabt i USA. De er bygget extremt pædagogisk op med indlagt interaktion, idet børnene opfordres til at kalde på rygsækken og kortet eller udpege ting i billedet. Begge børn elsker det og hjæææææælper.

Filmen: Vi har brug for DIN hjælp! Sig “rygsæk”

Alma: Ryghæk!

Filmen: Højere!

Alma af sine lungers fulde kraft: RYGHÆK!

Carl kan ikke sige rygsæk, men han kan pege på ting på skærmen, og så har han af Dora lært at sige “hort” (kort) – så når det er kortet, der er brug for, er Carl med på råbeholdet. “Hort! HOOORT!”

Som en del af det pædagogiske sigte har filmene sekvenser, hvor børnene lærer nogle ord på engelsk. Alma mestrer nu “wait” og øver sig flittigt på “thank you” og “you’re wellcome”.

DSCF7336.JPG

Sproglig (u)formåen

Carl opererer stadig med temmelig få ord og ufatteligt mange betydninger og betoninger af samme, suppleret med mimik og gestik. Således betyder “hut” både tog (fut), prut og slut. Til gengæld betyder det ikke sut, for den hedder “bu”. Imidlertid forhindrer de manglende sprogkundskaber ikke barnet i at finde på historier. De er temmelig simple, ganske vist, for det er alligevel svært at formidle et narrativt forløb med fire ord, men de er der. Og moderen gætter på, at handlingsforløbet hurtigt bliver adskilligt mere komplekst, når sproget på et tidspunkt rækker til det. Han fortæller med lyde, ord og gestus, og han går ikke videre, før man har afkodet og formuleret meningen korrekt. Carls første fulde historie lyder som følger:

Carl tager sin næse og kaster den ud af vinduet (tager sig til næsen, viser hånden, der holder om noget usynligt, kastebevægelse med gryntelyd, der betyder anstrengelse)

Den lander på jorden (“bup”)

Så kommer der en bi (“bi”)

Den tager Carls næse (“hap” og hapsebevægelse med hånden)

og flyver op i luften med den (“bi” – “summm” – “høj” og flyvebevægelse med hånden)

Den flyver hjem med næsen (“em”)

og så spiser de andre bier næsen (gnaskelyde og “mmmm”)

Carl får en ny næse (samler en fiktiv næse op fra gulvet og sætter den på plads)

DSCF7291.JPG DSCF7289.JPG

Familietur til Årø

Den næste store begivenhed i familiær henseende var et besøg i Haderslev. Onkel Niels og tante Silvia gæstede Danmark, så mormor besluttede at samle hele flokken inkl. niecer og nevø og invitere på færgetur og frokost på Årø. Det var en stor succes! Alle hyggede sig, især Alma snakkede en masse med hunde, maden var god, pigerne tampede onkel Niels, og færgeturen var et hit.

DSCF7008.JPG DSCF7044.JPG DSCF7048.JPG DSCF7058.JPG DSCF7050.JPG

Familiefri farmorferie

Vel tilbage i Århus fra Klitmøller tog vi os en overnatning, og dagen efter drog vi videre mod hovedstaden. Eller rettere: Tre af os drog videre mod hovedstaden. Alma havde til sin uskrømtede glæde fået lov at blive alene hos farmor fra søndag til lørdag! Farmor var en anelse nervøs for, at kedsomhed skulle indfinde sig og farmorstjerne tilsvarende dale, men den bekymring blev gjort grundigt til skamme. Alma havde en fantastisk uge og spurgte straks efter hjemkomsten, hvornår hun måtte besøge farmor alene igen. Man må sige, at der er sket en udvikling fra klæbende, fremmedangst pusling til stor, selvstændig pige, der ofte besøger veninder solo og brændende ønsker sig at få lov at overnatte hos bedsteveninden Thea.

DSCF6988.JPG DSCF6991.JPG DSCF6995.JPG DSCF6997.JPG

Ud i den sjællandske natur

Der er så dejligt ude på landet, det har moderen og de søde børn sandet i dag, hvor vi tog en tur langt ud på Sjælland for at besøge Klokker-Ulla. Hun residerer i et hyggeligt, lille bondehus i selskab med en beostær og dagens hovedattraktion, hunden Bella. Bella har en sørgelig fortid og er stadig en anelse nervøs, så til at starte med blev hun til Almas store harme anbragt i soveværelset. Efter saftevand i haven, ribsplukning, grankogleindsamling og et fascinerende møde med en mariehøne spiste vi frokost, og derefter fik Bella lov til at komme ned. Der var stor, gensidig interesse mellem hund og børn, og efter en imponerende kort tilvænningsperiode var Alma og Bella bedste venner. Det kan hermed anses for bevist, at Bella ikke nærer nævneværdig antipati mod små, larmende mennesker. Vi gik en lille tur med Almas nye, bedste ven. Vejen var kantet af usandsynlige mængder af meget store skræpper. Det kaldte på Carls explorer-gen, så han gik mange ture gennem skræpperne, der var højere end ham selv. Hen på eftermiddagen blev børnene under store protester og efter farvelfodring med mange hundekiks lodset ind i bilen og sov, før vi havde kørt 500 meter.

DSCF6797.JPG DSCF6800.JPG DSCF6815.JPG DSCF6805.JPG

Til aften var Alma for første gang længe ude på to hjul og viste sig noget mere habil og motiveret end første gang. Således er det erklæret med stor sikkerhed, at hun skal cykle i børnehave i morgen.

DSCF6827.JPG

Skøn søskendesamdrægtighed

Det volder af og til svare kvaler at sameksistere for de små mennesker. Især Carl har svært ved at greje sit eget irritationspotentiale og kan følge Alma rundt og rundt, når hun forsøger at slippe af med ham for at få lidt fred, mens han bliver mere og mere frustreret og til sidst baffer hende en, når hun ender med at råbe “NEJ, CARL! Jeg vil lege alene!” Så må FN aka moderen skride ind. Igen. Sig bare til, hvis vi lige skal sørge for fred i Mellemøsten, nu vi har den fremme.

Dog nyder de søde små også hinandens selskab. Vi iler til med dokumentation for rolige stunder med gensidig sympati. På det første foto er de levende optaget af en kat, der vanen tro var vandret ind i baghaven for at slappe lidt af og til sin forbløffelse fandt matriklen fuld af mennesker i alle størrelser, og som derfor søgte tilflugt under trappen. Alma gennemskuede dog hurtigt, hvad der skal til for at formilde en let bekymret villakat; børnebordets tallerkener blev plyndret for kyllingerester, og strax havde de søde børn fået sig en ny ven.

DSCF6730.JPG

DSCF6723.JPG DSCF6728.JPG DSCF6718.JPG DSCF6720.JPG

Nye landvindinger

Carl tager flere ord ind:

Kom (hom), stop (ofte ledsaget af løftet politi-hånd, bruges også i betydningen lad være ved fx hårvask) og som det nyeste, helt store hit her til aften: Anton, navnet på en af yndlingslegekammeraterne. Anton er knap et år ældre end Carl, men de har samme statur og en fælles interesse for fægtelege og brydekampe, og de er meget glade for at lege med hinanden. “Se, det er mine venner,” siger Anton, når vi ringer på døren.

Som om det ikke var nok, har begge børn i dag været ude at lege på egen hånd. Alma sammen med tvillingerne fra nedenunder samt Josephine, Antons storesøster. I mellemtiden gæstede Carl Anton. Moderen gik hjem for at hente ham et par tørre bukser, og det affødte ikke skyggen af krise, så hun benyttede sig af den uventede frihed til at ordne aftensmaden. Alma var lidt benovet og noget genert over at være sammen med tre store seks-årige, som har års rutine i at lege sammen – “jeg blev lidt genert. Det kan man godt blive, når noget er nyt. Det kan være svært at vænne sig til. Jeg følte mig ikke helt tryg, og derfor ville jeg ikke spørge, hvad de legede, for de skulle ikke vide det, det er kun dig, mor, der skal vide, at jeg ikke følte mig helt tryg,” afrapporterede det introspektivt ret begavede barn – men hun havde det trods alt sjovt nok til at takke nej, da moderen slog et smut forbi og tilbød hende at komme med hen for at hente Carl.

Tegn på regn

Vejret var ikke helt så godt, som man kunne ønske under opholdet i det syditalienske. Faktisk havde vi flere omgange med torden og regn. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Paraplyer er altid populære, og i kortere intervaller kan man godt følges med sin søskende under samme tag.

DSCF6493.JPG kopi

Ferie, vol. II

Folket skal naturligvis ikke snydes for opdateringer fra den ferierende familie. Siden sidst har vi været i Carrefour, det lokale storcenter, hvor moderen erhvervede sig en defekt mobiltelefon. Nedtur. Telefonen skal naturligvis byttes, hvilket så betyder endnu en storcentertur. Det virker ret tåbeligt at tage i storcentret, når bjerge og strand kunne besøges i stedet, men det har man for sin dumhed.

Foreløbig har vi også været en enkelt tur ved stranden. Børnene nød sand og vand og var ikke til at drive tilbage til bilen, hvorefter de faldt i søvn, før vi havde forladt parkeringspladsen. Ud over det har vi mestendels taget den med ro. Meget med ro. Vi går ture i minibyen, snakker til de lokales forbløffelse med samtlige forbipasserende hunde, køber is og går hjem igen. Carl og Alma har fundet på en masse sjove lege i den lejede feriebolig. Bl.a. har de ret stor fornøjelse ud af at lege hundelorte, som triller ud over kanten på den store seng og ned på en til lejligheden anbragt madras på gulvet. De leger også hunde, som har hundehus under sengen, og så er der selvfølgelig den udødelige Lavapigen&Lavadrengen, som uafladeligt falder ned i vulkanen med brændende lava og mirakuløst redder sig op igen.

Carl foretager stadig sproglige landvindinger og har nu lært at sige Alma. Og ikke nok med det. Han har også lavet lort på toilettet! På eget initiativ! Fire gange!

DSCF6525.JPG DSCF6431.JPG DSCF6499.JPG