Kategoriarkiv: Udviklingen

Skøjteprinsessen

Forleden drog moderen og Alma afsted mod skøjtehallen, den lokale i Kastrup. Vel ankommet og meget forventningsfulde viste det sig desværre, at de åbningstider, der var at finde på nettet, ikke stemte overens med de faktiske åbningstider. Således var hallen optaget af en flok meget lidt dygtige ishockeyspillere, som vedvarende faldt over stavene og over hinanden. Alma kunne næsten ikke rumme skuffelsen, men det hjalp lidt, at vi hang ud og grinede, hver gang de granvoksne mandfolk meget, meget langsomt gled frem mod pucken og i stedet faldt over hinanden i slowmotion.

Dagen efter var vi mere heldige, og foruden skøjteløb fik vi også set ismaskinen i aktion. Alma tonsede tappert afsted helt inde ved siden og klamrede sig til rækværket for hver femte meter. Hun holdt ikke så længe, men havde dog haft en god oplevelse. Nogle store, meget hurtige teenagedrenge, som havde svært ved konceptet “hold passende afstand”, bidrog til Almas afgang fra isen. De samme drenge vil om nogle år formentlig være at finde på motorvejen, og man kan nok godt gå ud fra, at deres tilgang til afstandskonceptet vil være udfordret også til den tid.

I dag var vi afsted for anden gang. I stedet for Kastrup Skøjtehal valgte vi at forsøge med den udendørs bane på Genforeningspladsen. Der var markant bedre plads, om end isen var noget beskidt. Der var ikke noget rækværk at holde fast i, så Alma faldt rigtig mange gange, men hun klarede sig bedre end første gang og har en ganske udmærket balance. Hun bliver bare for irriteret over at falde hele tiden, hvilket der jo ikke er noget at sige til.

»Alle aber bor i junglen«

Carl tog en rundtur i Olines univers til morgen. Han endte hos en af sine favoritter pingvinen Nikolaj, hvis yndlingsbeskæftigelse er at forcere en flod med træstammer, flodheste og krokodiller for at nå over til pandekagestakken på den anden side. Men der er også en elektronisk malerbog, hvor man kan farvelægge og placere forskellige af Nikolajs venner. Efter et par varianter kom Carl frem til at aberne rottede sig sammen i den mørke nat, så de kunne skræmme krokodillen væk med deres øjne, der lyste i natten. Carl kalder værket »Alle aber bor i junglen.«

Blå aber i natten skræmmer krokodiller bort med deres lysende øjne.
Blå aber i natten skræmmer krokodiller bort med deres lysende øjne.

Maratondrengen

[Klik for at se starte videoen …]

Carl viste hidtil ukendte sider af sig selv forleden. Efter aftensmaden begyndte Alma at løbe rundt om bordet. I en kreativ raptus begyndte hun at tælle omgange, men indstillede motioneringen, da øvelsen ikke længere havde nyhedens interesse. Og her tog Carl så over. Han øjnede en chance for at nå store tal, så han hyrede faderen som omgangstæller og gik så ellers i gang med at løbe rundt og rundt og rundt. Først 10, så 20 og 40 omgange. Efter en del minutter og mange nye starter endte det med, at han fik løbet mindst 250 omgange sammenlagt. Og han var vist selv helt godt tilfreds med resultatet. Faderen var i hvert fald imponeret over debuten.

https://alma.soholm.net/wp-content/pix/2010/12/20101213-021713.mov

Alene hjemme…

I dag er det Almas tur til at være syg efter en urolig nat med hoved- og mavepine og feber. Det er meget ærgerligt, fordi dagen i dag netop var dagen, hvor hun skulle hjem til Malou, en veninde fra børnehaven. Men sygdom er hver mands herre, som man siger :mimre:

Eftersom faderen er fraværende for endnu engang at forsøge at erhverve Molsmesterskabet i bob, måtte Alma lide den tort at tage med på indkøb. Moderen anførte, at alternativet var “Alma alene hjemme”. Hun tænkte over det et øjeblik og erklærede med spænding i stemmen, at det ville hun da gerne prøve. Okay så. Moderen drog afsted på indkøb i idel hast og ilede ved hjemkomsten op ad trappen, nervøs for at finde en bange, grædende Alma. Pludselig virkede det, som om der var uforholdsmæssigt mange farlige ting i hjemmet – vinduer at falde ud ad, knive at skære sig med…

Men Alma var hverken faldet ned, sønderskåret eller grædende. Hun spillede computer og spiste ymerdrys af en kop og var svært utilfreds. “Aaaarj, mor, hvorfor kommer du allerede? Jeg vil være mere alene hjemme!” Efter en kort tænkepause foreslog hun så, at moderen skulle tage Carl med på legepladsen, så Alma kunne være meget alene hjemme. Vi læner os vist op ad at anskaffe en ekstra telefon…

Almas ønsker

Her er en begyndelse til en ønskeseddel fra Alma:

  • Shrek-figurer (nærmere bestemt: Shrek og Fiona, men sikkert også æslet)
  • »Klokkeblomst 3« som DVD – [vidste ikke, der var en 3’er?!]
  • Hvid Bilderberg*)-hund
  • Bilderberg-tøj

… fortsættes (i det uendelige)

*) Build-a-Bear

Cykelmester

Så blev det Carls tur til at blive selvkørende på to hjul uden støtte. Lørdag aften tog han sin første triumfrunde på egen hånd efter talrige protester over faderens insisteren på en hjælpestang. “Mig ka’ sæl!!!” hylede Carl, og efter meget kort tid beviste han sin påstand og fik til sin store glæde pinden pillet af igen.

Her til morgen ønskede Carl sig at øve lidt på cyklen. Fint nok, tænkte moderen og gik ned i forventning om et par afslappede ture frem og tilbage ad vejen. Få minutter senere sås selvsamme moder i rask trav for at følge med hurtigtcyklende barn, som i overlegen stil tilbagelagde et par kilometer på cykelstien. Og senere cyklede vi på stranden. Og hjem igen. Og senere endnu cyklede Carl med faderen til stranden igen. Og hjem igen. Alt i alt har han nok tilbagelagt min. fem kilometer i dag. “Jeg er en cykelmester,” proklamerer han, og moderen er tilbøjelig til at give ham ret.

Carl cykler selv

Det er ikke længe siden, at Carl prøvede Rebeccas aflagte gule lyn, men måtte parkere den igen med uforrettet sag. Benene rakte så at sige ikke. Men i går, lørdag, ville han prøve igen. Og nu så det mere troværdigt ud. Faderen monterede et tilspidset kosteskaft som styrepind. Carl protesterede vedholdende: “ka’ godt!” Og bortset fra den svære indledende start, hvor man skal ha skidtet til at rulle fra 0 km/t, så lykkedes det faktisk drengen på en enkelt tur ned til enden af vejen at bryde koden. Og efter et par gange frem og tilbage foran skolen, blev det til en ubrudt og kun let slingrende tur hele vejen hjem.

I dag stod den gule racer også på Carls skema. Moderen måtte løbe for at holde trit og Carl satte sig demonstrativt og ventede på, at faderen var færdig med at bygge og støbe stensætning i haven, så han kunne komme ud og rulle på andet end gadens fortov.

Så gik det mod stranden for anden gang i dag. Alma valgte den mere velbehagelige løsning bagpå faderens cykel. Begivenhedsrig var turen, der bød på shish-kebab, fritter, tordenskylle, et hav af strandgæster mm. Desuden blev det klart, at Carl mangler bremseteknik, når han kører ned ad bakke.

Her er han i fuld koncentration på vej hjem fra dagens triumftur.

Almas første solo-ferie

Alma har til sin udelte henrykkelse tilbragt eftermiddagen med Leo og hans mor. Desværre skal Leo på ferie i 14 dage, og derefter skal vi på ferie, så pludselig var der længe, til de kunne ses igen. Indtil Leos mor foreslog, at Alma kom med dem et par dage til Leos bedsteforældre i Nordsjælland. Alma var fyr og flamme og hoppede op og ned og ville gerne det hele.

Mor: Så kan du måske være der oppe en dag? Eller to?

Alma: Eller tre!

Tivolitur!

Alma har tilbragt eftermiddagen i Tivoli – uden resten af familien… Barnet med det aktive, sociale liv blev inviteret i Tivoli af børnehaveveninden Freja (og hendes far), så over middag blev hun hentet og kom hjem kl. 19.15, træt og stjernelykkelig med en flaske blå sukkerdrik i hånden.

I mellemtiden spiste Carl og moderen frokost, læste Orla Frøsnapper i haven, puttede breve i postkassen og var på vej mod stranden, da faderen kom hjem fra Århus, hvor der i weekenden blev holdt Bellevue Tokamp. Carl var så optaget af det med stranden, at han dårligt nok standsede for at sige til den hjemvendte. Til gengæld havde faderen lappet en lille, gul lånecykel, da vi kom tilbage efter badeturen, så nu kan Carl øve sig på at cykle to-hjuler.

Pinse-opdatering

Vi har modtaget klager over manglende aktivitet på bloggen. Det er de hjemløses skyld. Og garanteret også muslimernes. Måske er der ganske simpelt tale om noget blog-terror? Under alle omstændigheder undskylder moderen som hovedskribent på det mest ydmyge og lover at forsøge sig med bod og bedring. I hvert fald bedring.

For straks at holde vores trofaste læsere opdateret kan berettes, at moderen og smållingerne tilbringer pinsen hos mormor, der endelig har fået både hovedejendom og loftsanneks gjort beboeligt. Vi har leget på en ny legeplads, flyttet mange sten, fodret ænder og måger og gæs med en masse gæslinger, sejlet i vandcykel, spist is, tisset i græsset og gået med bare tæer.

DSCF8307.JPG

Et aktivt socialt liv

Alma har haft et par travle dage på socialiseringsfronten. Fredag til lørdag havde vi besøg af faster D, hvilket Alma som altid var lykkelig over. Carl havde også glædet sig, men måtte lige overvinde en indledende generthed, før han var klar til familiært samvær.

Lørdag formiddag besøgte hele slænget Maria og Dan og drengene. Søndag var der planlagt en gang børnejazz, men inden vi nåede så langt, fik Alma en invitation fra bedstevennen Leo, og det trumfede langt en musikalsk eftermiddag i familiens skød. I uhørt tempo (den mest gængse fornærmelse i familien p.t. er “supersnegl”) fik hun tøj på, og afsted til Leo det gik. Da vi kom derud, aftalte ungerne straks, at de også ville sove sammen, så moderen kørte hjem igen, tog til koncert med en noget uinteresseret Carl og kørte bagefter retur til Leo med Almas nattøj og øvrige udstyr. Det kostede lige en ekstra smuttur, at moderen havde glemt bamsen…

Mandag morgen blev hun hentet af mater og broder og blev ved ankomsten til børnehaven mødt af den jublende bedsteveninde Thea: “Alma, Alma, min mor spørger, om du vil komme hjem til mig i dag?” Dét ville Alma gerne! Dog gjorde hun det klart, at hvis nogen i morgen spørger, om hun vil med hjem, vil hun altså sige nej!

Nu slumrer begge de søde børn, og i morgen skal Almapigen med moderen hjem og gennemnusses.

Vi undskylder

Vi har modtaget klager over for sen afrapportering. I særdeleshed har læserne ytret ønske om en beretning om Carls store dag og om fastelavn. Udmærket. Vi sætter skam pris på at høre fra jer. Om end en smule ydmyghed måske ville være på sin plads fra tid til anden. Dog, vi erkender, at her i individualismens tidsalder er det alment accepteret at sætte egne ønsker i centrum, og vi erkender også, at det er præcis, hvad moderen har gjort: Hun har henslæbt tiden med andre og ikke lige nødvendige gøremål i stedet for at passe sine digitale formidlingspligter. Hun har modtaget en omgang klø med en frossen porre, og vi lover at gøre vort bedste for, at den kedelige situation ikke skal gentage sig.

Sidste dag i vuggestuen

Let forsinket kommer her dokumentation for Carls sidste dag i vuggestuen. Vi havde boller med, Carl drak saftevand af guldkoppen, der normalt kun er i spil på fødselsdage, og han fik lov til at vælge tre sange fra sangkufferten. Favoritten er På en grøn bakketop. Alma var naturligvis med til festen. Moderen havde forinden svært ved at affinde sig med tanken om ikke længere at have barn i vuggestuen, men efter at de barske børnehaverealiteter har ramt os, må man sande, at ingen af os vist savner vuggestuen noget særligt.

DSCF8037.JPG DSCF8040.JPG DSCF8044.JPG