Alma har luret, at noget er mere attraktivt og mindre tilgængeligt end andet. Når hun gerne vil have en mad, og mor siger nej, spørger hun i følgende rækkefølge efter:
1. En honningmad?
2. En peanutbuttermad? (Pillebollemad)
3. En ostemad?
4. En lille mad?
Kategoriarkiv: Sprog
Rollespil
Alma sidder i badekarret med alle badedyrene, der skal vaskes. Hun lægger stemme til deres højlydte protester, der lyder meget som Alma selv, når hun skal have vasket hår: “Nej, nej, vil ikke, for meget vand, i øjnene, nej.”
Og så peger hun på sig selv og siger: “Hedder moar – siger SKAL!”
Associationer ved morgenbordet
Hørt ved morgenbordet:
“Carl ha weetabix? Mmmm, siger Carl. Carl ha corflæs (cornflakes, ing´)?”
Mor: “Nej, Carl kan ikke spise cornflakes, det er for svært uden tænder.”
Alma: “Kun os store spiser corflæs….mmm….hundelort ulelækker, adr….hundelort kommer fra Afrika.”
Klap kaje
Ved middagsbordet var Carl en værre råberøw. “Klap kaje,” sagde moderen. Alma hoppede strax ned fra sin stol med et “nej færdig spise, Alma gør det” og strøg over til Carl i højstolen, hvor hun forsøgte at få fat i begge de buttede babynæver, mens hun opfordrende sagde “klap kaje, Carl? Klap kaje?”
Den danske sprog er en svær en, og man kan da nemt forveksle at klappe kaje med at klappe kage…
Avanceret sprogbrug
Dagens Alma-ord: Ædle ganger.
Hep, Alma – bare gå til den!
Babababa!
Carl har haft sit sidste ordinære besøg af sundhedsplejersken. Hun lavede boel-prøven, som han bestod med flyvende faner. Til de uindviede kan oplyses, at prøven omfatter en rød pind (er barnet interesseret, og bliver den proppet i kæften?), en metaltingest (følger barnet dimsen med øjnene fra side til side?) samt nogle små klokker, der ringler ved hvert øre for at tjekke hørelsen. Carl var efter mødet med den skønne, røde pind ikke voldsomt interesseret i resten, men han kiggede pligtskyldigst efter metaldimsen og gloede til siderne for at finde ud af, hvorfor det ringede for hans ører, så der var ikke noget at komme efter der.
Han måler nu 73,5 cm og vejer 11,6 kilo. Det svarer nærmest til en et-årig. Store dreng!
Han siger babababa og mamama og ppfffffh. Alma synes, det er enormt sjovt, når han siger lyde, og gentager dem fnisende – hvilket så henrykker Carl, som siger sin lykkeligste begejstringslyd (han lægger lyd på, når han trækker vejret ind). Og når han gør det, er Alma helt knust af grin. De er godt nok søde!
Med Søren Splejs på tur
Almas rollespilslege er efterhånden blevet temmelig avancerede. Fra at lave mad og invitere på kaffe på værelset har hun bevæget sig langt videre. Nu leger hun fx Søren Splejs (kendt fra billedbøgerne). Hun peger på moderen og siger “hedder Mette”, peger på sig selv og siger “hedder Søren Splejs”, tager moderens hånd, og så “Søren Splejs og Mette går tur i parken”.
Faktisk er hun så hjemme i abstraktionerne, at hun kan (mis)bruge dem bevidst. Da Alma blev hentet i vuggestuen, var Carl midt i en sjælden kæmpelur. Derfor brugte vi en times tid på at komme ud fra vuggestuens legeplads, og derefter holdt vi picnic og legede ovre hos de gamle i Livornoparken. Imidlertid har det været en pænt sagt kølig dag, hvilket ikke afspejledes i moderens påklædning. Kort og godt: Til sidst insisterede jeg på, at vi skulle gå hjem, for jeg frøs. Alma var ikke til sinds at følge med frivilligt og gennemgik for sit indre øje rækken af mulige reaktions- og pressionsmetoder: Vred, rasende, ked, vrææææl (ansigtsudtrykkene skiftede i samme rækkefølge, uden at nogen af dem blev hængende. Spøjst at se på.) Men pludselig lyste hun op, for hun havde fået alletiders fabelagtige ide.
Med sin allermest indsmigrende stemme og sit sødeste smil rakte hun hånden ud og sagde: “Kom, Mette. Søren Splejs og Mette går tur i parken?”
Og det indrømmes blankt og uden skam, at taktikken virkede. Moderen smeltede og legede forfrossent videre en halv time ekstra.
Ofte hørt
Ofte hørte sentenser fra Alma:
Bare rolig
Så så
Kommer nu
Er lige her
– samtlige udsagn er tit efterfulgt af et “Carlebarn”. Aner man en tendens her?
Desuden taler hun meget om trolde og monstre. Faderen har lært hende, at hun bare skal sige “bøh”, hvis der kommer en trold, for så løber den hjem. Den har Alma taget til sig, så hun siger tit “bøh” og derefter “trolde”, og så skal moderen agerer stand-in for troldefar, der beroliger de forskrækkede troldebørn og forklarer, at Alma ikke er farlig. I dag snakkede vi fx med Monsterfar hele vejen hjem fra skoshopping. Alma fik ved hjemkomsten at vide, at nu skulle Monsterfar hjem til sig selv. Omgående stillede hun sig op på fortovet og vinkede og råbte “hej-hej, faveeeeel, vi seeeeees”.
Det er kun hen mod sengetid, at overbevisningen vakler lidt. Når man siger godnat, skal Alma tit lige tjekke. “Ingen farlige trolde?” spørger hun. Moderen forsikrer, at der er ingen trolde. “Moar passer på,” siger Alma. Og det har hun jo fuldstændig ret i.
Jeg ka’!
Alma snakker og snakker og snakker, så det er en ren lyst. Hendes motto, når hun udfører en svær kunst som at hænge i armene med en hånd på sofaen og én på bordet, er “jeg ka’!” Det er meget svært at stå for, synes moderen.
Kombi-sprog
Alma tager nye ord til sig i rivende fart, fx vejarbejde og ostemad. Hun bruger dog stadig en række selvopfundne termer; de bliver jo forstået, så hvorfor spilde energien på at ændre dem, når der er så mange andre ord, der venter.
Vov = hund
Dyb vejrtrækning = sove
Håhrhåhr = stor
“Min” + pege i mund = sut
Slubrelyd = noget at drikke
Vvvuuu = køre
Auu = løve (auu bil = løvebil = Peugeot)
Moar
Så lykkedes det: Alma har bevæget sig fra iii-iii over det britiske MA til et fuldgyldigt MOAR! Derudover går den sproglige udvikling p.t. meget i retning af at verbet “at have”. Bøger med billeder af ting ledsages af løbende kommentarer, enten “Alma ha´” eller “Alma har”. Og så er der selvfølgelig en gruppe af ting, som hun hverken har eller vil have.
Yndlingstal: Fire (der findes utrolig mange marker i det danske sommerland, hvor der går fire heste eller køer; som oftest fire plus et par stykker)
Yndlingsfarve: Lilla
Yndlingsfrugt: Æble, pære eller minaminan (banan – og hvis man er for fattesvag, sætter hun trumf på ved at doble eller triple antallet af mini´er)
Yndlingssut: Den med bilibilipedal (Peter Pedal, kan enhver vel forstå)
Flere nye ord
Alma er for nyligt begyndt at udbryde “se” (he), når hun vil dele oplevelsen af et interessant fænomen. Ligeledes er “fa´vel” og “ha´” (som i “ha´ ske”, “ha´ mad”) kommet på repertoiret.
I dag har hun så introduceret hele tre nye og korrekt anvendte ord: Her (udtalt som et tostavelsesord på ægte, fladt københavnsk), der og værsgo (hergo).
Hun kan desuden sige navnene på to af Teletubbierne: Po og Lala. Hun har stadig stor glæde af dansefilmen og danser lystigt med, i dag på trendsættende vis iført bøllehat, nattrøje, balletskørt og bare ben i gule gummistøvler. Samt den røde taske, naturligvis.
På Almask hedder bad for øvrigt “aahhh”, og hun siger “a-a”, når hun gerne vil klappe et forbipasserende dyr. Hun konstruerer stadig flere små sætninger, fx siger hun “aaahhh Car”, hvilket naturligvis betyder, at Carl skal i bad.