Alma fik opmærksomhed i en grad, som hun trods alt aldrig har oplevet før. Italienerne ligger ikke under for ret mange hæmninger, hvad det angår. Alma blev beundret og dikket og tiljublet af både familien, familiens venner samt tilfældige forbipasserende på gader og stræder. “Bella”, sagde de til hende. Alma fik rigtig mange nye venner, sikkert især for sine blå øjnes skyld.
Og hun nød det! Hun hoppede på stolen eller stoltserede rundt på cafeerne og smilede og vinkede til alle og enhver, og alle og enhver smilede og vinkede tilbage. Alma stemmer for, at familien flytter til Italien pronto!
Alma var indlogeret tre forskellige steder under turen. Hun har været på marked, på besøg hos storfamilien, er blevet snappet og dikket af en masse forskellige mennesker, har været på storbyvandring i Rom tolv timer i træk og indtaget alle sine måltider på restauranter. Det var da ikke noget særligt, syntes hun. Det barn KAN ikke overstimuleres. Hun var stort set lutter smil under alle strabadserne, og om aftenen – ja, da gik Alma da i seng kl. 20, som hun plejer.
Det var en brat opvågnen for lillepigen, da hun morgenen efter hjemkomsten sad i klapvognen uden for bagerforretningen og smilede til alle de otte, der kom ud, uden at en eneste reagerede. Moderen havde lyst til at skælde de træge danskere ud og tvinge dem til at gøre Alma glad.