Kategoriarkiv: Sjovtime

Her finder du topmålet af underholdning, hvis du blot og bart går efter effekten.

Balletbarn

Alma danser en lille skammeldans under nattøjsseancen. Hun har nu besluttet, at hun vil være balletdanser, og holder karrieren som skraldedame i beredskab som plan B, hvis hun nu bliver smidt ud af balletklubben. Interessen for ballettens verden stammer vistnok fra det i børnekredse velkendte kulturfænomen Bamsebamlet. I hvert fald går en del af masterplanen ud på at skulle danse sammen med Bamse.

DSCF7572.JPG

Hold på hat og briller

Carl nærer fortsat en ikke helt sund forkærlighed for badehætte og svømmebriller (bemærk det forventningsfulde smil på det første billede). Trofaste bloglæsere vil huske billedet af Carl med flødeskumslår, ble og badehætte, og tendensen fortsætter. Den grønne badehætte krænges med nogen møje ned over barnets hoved, hvorefter svømmebrillen monteres oven på. Og vupti har man en… øhm… ja, vi ved faktisk ikke, hvordan det skal defineres, men man har i hvert fald en af dem.

DSCF7559.JPG DSCF7562.JPG

Børneleg

Vi iler til med højaktuelle billeder fra dagens legesession. Pigerne startede på værelset, men snart gik der sofapudetummel, vekslende med puslespil, i den. Caroline prøvede at begrave Carl i puder, men måtte sande, at den lille muskelhund ikke er så nem at tryne, som man godt kunne tro, hans unge alder taget i betragtning.

DSCF7518.JPG DSCF7524.JPG DSCF7531.JPG DSCF7541.JPG

Keeeeedeligt og så sjovt

Faderen har været nogle dage i Maastricht som led i sin nye, selvstændige karriere, mens moderen og de små blev hjemme. Lørdag morgen blev moderen imidlertid slået i gulvet af en seriøs gang roskildesyge… De søde små var mægtig gode til at beskæftige sig selv i et vist omfang, men dagen blev alligevel krydret med jævnlige udsagn a la “jeg keeeeder mig”, “en mor skal da lege med sine børn” og “hvorfor har du slet ikke lyst til at hygge dig med dine børn”. Hun bliver rigtig god, når hun får helt styr på det med skyldkortet.

Hen på dagen blev det for svært, så faster Dorte blev hidkaldt og passede børn et par timer midt i sit vanligt hårdt pressede program. Derefter kunne moderen lige holde skruen i vandet, indtil faderen kom hjem fra det store udland og overtog menageriet. En god nats søvn på loftet fik den almene tilstand noget forbedret.

Søndag var faster Dorte og Ole residerende på slottet, og med stor dristighed besluttede de at tage begge børn og ingen forældre med på tur til Nyhavn. Alma var naturligvis fyr og flamme, mens vi spændt afventede Carls reaktion. Den bestod i et blasert hejhej og et vink, og så var han klar til nye eventyr. Der er muligheder i det her! Turen var en stor succes. (Se venligst fotodokumentation nedenfor.) De søde små havde fået is og varm kakao, og de havde set en due, som arbejdede intenst på at spise et stort stykke brød og kastede noget rundt med det i processen. Ole fortalte historie om duen imens, og både Carl og Alma lo, så de trillede.

Vel hjemme igen kom Almas børnehaveveninde Caroline på besøg, så det kørte på de høje nagler resten af eftermiddagen.

IMG_3291.JPG IMG_3292.JPG IMG_3295.JPG IMG_3305.JPG IMG_3307.JPG IMG_3309.JPG

Halloween

Af religiøse og alle mulige andre årsager nærer både fader og moder aversion mod den importerede Halloween-tradition, men presset af barnlig begejstring kapitulerede den samlede forældremagt alligevel. Alle vejens unger skulle ud for at samle slik og råwe “slik eller ballade!”, og Alma blev inviteret med. Hun blev ellevild, og den glæde kunne ingen af husstandens voksne nænne at slå skår i. Det havde været en mere end almindeligt sløv lørdag, hvor begge børn havde protesteret heftigt mod ethvert tiltag til aktivitet, herunder påklædning. Hen ad aftenstide var Alma således stadig iført nattøj, men udsigten til at gå Halloween med de andre børn fik hende på få minutter i tøjet, både det almindelige og fe-udstyret. Noget uhyggeligt kunne vi ikke svinge os op på. Et par af de andre forældre fulgte med børneflokken, og Alma havde ingen betænkeligheder ved ikke at have sine egne voksne med, tværtimod.

Folk var gavmilde med godter til de tiggende små, som alle var udstyret med en pose. De store børn gemte deres slik og planlagde, hvornår det skulle spises, og hvor længe det kunne vare. Imens tyggede Alma ubemærket og nonstop. Da de efter en times tid kom retur, og posernes indhold blev sammenlignet, kom det for en dag, hvor meget slik Alma egentlig havde nået at spise. Det var meget. Rigtig meget. Men hun havde jo forudset, at posen med indhold ville blive konfiskeret af administratoren ved hjemkomsten, og hun var henrykt over sit stunt, så der faldt ingen knubbede ord i den anledning. Dagen efter fik Carl og Alma lov at dele de sørgelige rester, som de indtog i hver sin rævehule.

Obs! Alma ser noget bekymret ud på billedet, men det skyldes ikke udsigten til at vandre gennem mørket mod hidtil uprøvede aktiviteter uden egne voksne. Hun var bare bange for at komme for sent.

DSCF7511.JPG

Skovtur i efterårsfarver

Inden efterårsstormene satte ind, nåede vi lige en tur i Hareskoven i godt selskab med Anders, Ditte, Ida, Selma og lillebitte Ella. Der var vindstille og vidunderligt smukt. Den noget mudrede kælkebakke var en stor attraktion, og der blev ledt efter svampe, dog med begrænset succes. Børnene vandrede tappert og langt og morede sig godt, men de endte alligevel med at være noget trætte i betrækket. Da vi satte os ind i bilen, spurgte Alma henkastet moderen: Mor, vi skal da ikke herud igen i morgen, vel?

DSCF7408.JPGDSCF7403.JPG DSCF7404.JPG

Barnefaderens halvrunde dag

I går skulle Alma have været med på gaveshopping til faderen, der som bekendt fylder noget, der slutter på -5, i dag. Imidlertid startede vi med en tur i svømmehallen, og det slog hende sådan ud, at hun valgte at lade moderen køre alene. Helvedet (Fields) var stuvende fuldt af folk, så alt i alt var det en heldig beslutning. Den ret beskedne ekspedition tog så lang tid, at aftensmaden kom til at bestå af ærtesuppe, fordi frosne ærter var noget nær det eneste, moderen nåede at flå til sig i forbifarten, mens hun blev kostet mod udgangen fem minutter over lukketid af menneskene med pallevognene.

Den store dag oprandt. Faderen sov på loftet, så vi andre havde god tid til at forberede fødselsdagsbrunch og pynte gaver. Alma havde egenhændigt besluttet, at han skulle have en tandbørste og et par nye sutsko af hende og Carl. De to pakker blev efter alle kunstens regler forsynet med hhv. hjerter og piratmotiver, anbragt med kærlighed og dyb koncentration.

DSCF7341.JPG DSCF7342.JPG

Brunch-konceptet var ret populært, og efter en periode med fri leg, hvor Carl stille dimsede rundt og efterfølgende åbenbarede sig i ganske mange meter toiletpapir, pakkede vi os og tog i Tivoli. Stor succes! Der var mange mennesker, men nogenlunde overskuelige køer ved de ønskværdige forlystelser, og qua turpas kunne vi prøve tingene igen og igen i den udstrækning, de små mennesker ytrede ønske om det. Således kørte vi fx tre gange i dyrekarusselen og to gange i Den Flyvende Kuffert, som er en guidet tour gennem nogle af H.C. Andersens mest elskede historier.

DSCF7361.JPG DSCF7364.JPG DSCF7366.JPG

Alma var jublende lykkelig over al den herlighed, der timedes hende på faderens fødselsdag, og da hun fik en candyfloss, ønskede hun sig ikke ret meget mere af livet. Ja, bortset fra lagkagen, naturligvis, som endte med at komme på udskudt-listen, fordi vi til stor undren for os selv først var hjemme kl. ca. 19. Carl havde sine egne dagsordener. Fx stod moderen og beundrede en yndig, lille pige, som trillede omkring i sin flyverdragt, og kastede efterfølgende et blik på sit eget, lillebitte næsten-en-baby mindstebarn – som viste sig at slæbe rundt på en brosten for at finde et godt sted at lægge den… Senere lagde vi vejen forbi en musikalsk legeplads, hvor trommer og xylofoner i stor størrelse fristede til lydlig udfoldelse. Alma talte og talte, som hun plejer, og da moderen skulle tjekke Carl, viste et hurtigt blik, at han havde overladt instrumenterne til deres egen, triste skæbne og i stedet var gået i gang med at afmontere kablet til udendørsbelysningen…

DSCF7388.JPG DSCF7390.JPG

Vel hjemme og tæt på sengetid fik Carl og Alma en mad og et glas mælk, før de tørnede ind og sov som to små sten, før godnatsangen var forbi.

Thank you

Alma er faldet for en tegnefilm ved navn Dora the Explorer. Filmene er, som navnet antyder, skabt i USA. De er bygget extremt pædagogisk op med indlagt interaktion, idet børnene opfordres til at kalde på rygsækken og kortet eller udpege ting i billedet. Begge børn elsker det og hjæææææælper.

Filmen: Vi har brug for DIN hjælp! Sig “rygsæk”

Alma: Ryghæk!

Filmen: Højere!

Alma af sine lungers fulde kraft: RYGHÆK!

Carl kan ikke sige rygsæk, men han kan pege på ting på skærmen, og så har han af Dora lært at sige “hort” (kort) – så når det er kortet, der er brug for, er Carl med på råbeholdet. “Hort! HOOORT!”

Som en del af det pædagogiske sigte har filmene sekvenser, hvor børnene lærer nogle ord på engelsk. Alma mestrer nu “wait” og øver sig flittigt på “thank you” og “you’re wellcome”.

DSCF7336.JPG

Guldkorn

Alma med krum ryg og stok: “Jeg er ikke så rørig, som dengang jeg var 80.”

Desuden tramper hun gerne rundt og råber: “Hvad vil vi ha’? Frihed! Hvornår vil vi ha’ det? NU!” Alternativt marcherer hun rundt om køkkenøen med knyttet næve og råber: “Berlusconi er en nar.”

Gad vide, hvor hun får det fra?

Hyggelig fridag

Selv i Eksperimentalen skal personalet af og til på kurser og den slags overflødige tiltag, og så bliver institutionen lukket. Da det skete sidste gang, drog moderen og de søde børn afsted til zoo i skønt solskinsvejr, medbringende madpakker og med Alma i selvvalgt og til lejligheden passende leopardkjole. På legepladsen løb Alma ind i Thea, en børnehaveveninde, og de to insisterede straks på at tilbringe resten af dagen i hinandens gode selskab, så da vi blev trætte af zoo, tog Thea med os hjem. Forinden nåede vi dog at hilse på gederne. Theas far var god til at finde lækker bark, som man kunne fodre de firbenede charmetrolde med, og pigerne morede sig kosteligt, når gederne i utålmodighed begyndte at gnaske i rygsæk, trøje og bukseben.

Alma har i det hele taget fået øjnene op for det skønne ved at besøge vennerne på egen hånd. Thea, Freja og Alma leger dagligt sammen i børnehaven, og når man kommer for at hente poderne, mødes man hver dag af et massivt folkekrav om 1) at Alma kommer med Freja eller Thea hjem, eller 2) at Freja eller Thea kommer med Alma hjem. Det er forunderligt, at det lille, morsyge nussehoved er blevet sådan en stor, selvstændig pige, som ikke vil med sin mor hjem.

DSCF7190.JPG DSCF7205.JPG DSCF7200.JPG DSCF7207.JPG DSCF7203.JPG

Cykeldag på stranden

Carl og Alma var til cykeldag i strandparken. Carl benyttede lejligheden til at lufte sin nye cykelhjelm og fik også tid til at dyrke en af sine yndlingsaktiviteter, gennemkravling af cykelstativer. Han mestrer teknikken perfekt. Det eneste, det kræver, er, at moderen inden start fjerner edderkoppespind. Carl er nemlig aldeles overbevist om, at hvis han rører ved edderkoppespind, kommer der en edderkop og hapser ham og bider ham i fingeren.

Der skulle løses opgaver langs en rute, som i sidste ende førte til et telt, hvor man fik udleveret en præmie i form af en drikkedunk med energirigtige slogans på. Desværre blev ruten indledt med et telt, hvor man kunne lave cykelpynt, så det tog en rum tid, før vi var klar til at rykke videre. Faktisk så rum en tid, at arrangementet sluttede umiddelbart efter. Heldigvis fik de søde børn en præmie, selv om vi ikke gennemførte, og – oh jubel – de fik også en guldmedalje! Så nu har Alma to stk. guldmedaljer, eftersom hun også fik en, da hun løb Børnemilen på Christianshavn.

DSCF7169.JPG

Tillykke, Christiania

Forleden fyldte Christinia 38 år, og naturligvis måtte den lille familie med til festen. Det meste af den, i hvert fald, idet faderen valgte at blive hjemme for at arbejde. Der var festligt pyntet og meget at kigge på, og Almas liv blev beriget med en fantastisk fe-kjole, komplet med vinger og blomsterkrans. Carl brugte en del tid på at blande bygge-bunker af hhv. sand, jord og cement. Det måtte han sikkert ikke, men herregud, det ER jo Christiania – I kan ikke slå os ihjæææææl….

DSCF7213.JPG DSCF7218.JPG DSCF7220.JPG DSCF7235.JPG DSCF7246.JPG DSCF7253.JPG

Red Livornia!

Den årlige vejfest løb af stablen, og vi havde som fællesaktivitet for store og små lagt an til et storstilet rollespil. Landet Livornia var i fare, og børnene måtte i skikkelser af dværge, alfer, elvere, krigere og vismænd kæmpe for at redde det. Hver gruppe havde sine særlige evner, tildelt efter alder og formåen, således af fx dværgene var gode til at grave, mens alferne kunne helbrede og redde liv. De voksne var enten på mørkets side i form af hekse, orker og andet godtfolk, eller også agerede de hjælpere af forskellig art.

Carl og bedstevennen Anton var dværge, som kravlede igennem en tunnel, gravede et stykke af Fredens Tavle fri af sandet og bragte det tilbage under stor applaus. Alma var sammen med to jævnaldrende alf, som piskede rundt på slagmarken og bragte de af orker slagne krigere tilbage til livet. En af orkerne var for øvrigt faderen, mens moderen fik æren af rollen som elverdronning. Det var storslået og meget vellykket. Da mørkets kræfter var forvist fra Livornia, var der fest og middag, og de tapre små fik deres velfortjente præmie i form af små Haribo-poser. Jublen ville ingen ende tage, og vi glæder os allerede til næste år.

DSCF7123.JPG DSCF7121.JPG DSCF7142.JPG DSCF7152.JPG DSCF7168.JPG

Haderslev i familiens skød

Efter turen til Årø fylkede vi os lidt ekstra i storfamiliens skød hos mormor. Pigerne hyggede sig sammen, og der var som vanligt kamp til stregen om retten til at ommøblere køleskabsmagneterne. Som en ny og populær feature var de små mennesker en tur på Dammen på vandcykler, hvilket de syntes godt om. Mindre godt var det, at parkens ænder som sædvanligt var så stopmætte, at de ikke gad æde de anselige mængder af brød, som børnene kastede i nakken på dem.

DSCF7087.JPGDSCF7064.JPG DSCF7090.JPG DSCF7093.JPG DSCF7103.JPG DSCF7106.JPG

Familietur til Årø

Den næste store begivenhed i familiær henseende var et besøg i Haderslev. Onkel Niels og tante Silvia gæstede Danmark, så mormor besluttede at samle hele flokken inkl. niecer og nevø og invitere på færgetur og frokost på Årø. Det var en stor succes! Alle hyggede sig, især Alma snakkede en masse med hunde, maden var god, pigerne tampede onkel Niels, og færgeturen var et hit.

DSCF7008.JPG DSCF7044.JPG DSCF7048.JPG DSCF7058.JPG DSCF7050.JPG