Kategoriarkiv: Sjovtime

Her finder du topmålet af underholdning, hvis du blot og bart går efter effekten.

Housewarming

Alma og Carl var med moderen til housewarming i Aprils nye hus. Selve arrangementet var ikke så børneorienteret, men der er ganske mange dyr i huset, så besøg falder altid heldigt ud.

Punkt nummer et var at få leguanerne ud og på skødet.

Punkt nummer to var at se husstandens to kongepythoner, en lillebitte babyslange (som børnene holdt) og en større på noget over en meter (som kun moderen holdt).

Punkt nummer tre var at nusse meget små og søde kattekillinger.

Punkt nummer fire var at fodre hunden Max.

Punkt nummer fem var at fodre sig selv. (Alma sad ved siden af en mand, som i mangel af social børneintelligens ikke kunne finde på andet end at joke med, at hun skulle give ham noget af sin mad. Alma betroede bagefter moderen, at han havde været irriterende, men hun ville ikke sige det for ikke at gøre ham ked det…)

Punkt nummer seks var at indtage en specialfremstillet børnedessert, eftersom fødselsdagskagen først skulle på bordet til midnat.

Punkt nummer syv var for Alma at få lov at synge Alibali i højtalerne, men da bandet var i gang med lydprøven, lykkedes det projekt ikke.

Og så tog vi hjem.

IMG_0009.JPG

Thy i regnvejr

I dag blev Sambo ramt af en seriøs mængde regnvejr. Barnefaderen skulle have den meget larmende bil en tur forbi værkstedet for at blive lidt mindre larmende. Moderen, børnene og hundene gik en frisk tur langs stranden mod Ørhage imens ud fra den antagelse, at regnen nok ville holde op. Det gjorde den ikke. Undervejs kom vi forbi de ulmende rester af et bål og forsøgte ihærdigt at få ild i det igen, men forgæves – alting var alt for vådt. Til gengæld aftalte vi at lave bålfest på stranden med snobrød og pølser ved førstkommende lejlighed. Moderen havde ikke medbragt penge, så da vi kom til Ørhage, var der ingen mulighed for en pause og noget varmt. I stedet traskede vi hjem gennem byen. Børnene mukkede overhovedet ikke, de trampede bare afsted som to små, tapre landsoldater. Oscar så derimod ud til at føle sig nogen strabadseret…

Vel hjemme konstaterede moderen, at regnfrakkelommen ikke havde været rigtigt lukket. Og at telefonen havde været i lommen. Telefonen er nu død…. Børn og hunde blev tørret og nusset og anbragt på bløde møbler, svøbt i hhv. dyne og uldtæppe og for børnenes vedkommende forsynet med honningmælk og en film, og snart var alle mand uanset antal ben kørende igen.

Bilen kom lige så stille hjem, og vi besluttede, at en regnvejrsdag var det helt rigtige til det årlige besøg på Kirsten Kjær-museet. Afsted med os. Undervejs fandt vi ud af, at der var det årlige Vildsund-marked, så vi ændrede kurs mod Vildsund. Vel ankommet med en sovende Carl i bilen viste det sig, at posen med skiftetøj, herunder lange bukser til Alma, stod hjemme i sommerhuset. Heldigvis glimrer Vildsund med en genbrugsbutik, så moderen og Alma gik hen og sørgede for nødekvipering i form af bukser til Alma, en jakke til Carl og en ekstra paraply fra Thisted Kommune. Alt i alt kostede det den nette sum af 25 kr.

Og så ind på markedet – gys i gryden! Det var virkelig et dyk ned i folkedybet på den helt uhyggelige måde! Børnene prøvede et par karruseller. Carl skulle prøve radiobilerne, men slog hovedet ved første påkørsel og gik i panik og måtte bæres bort. Alma skulle prøve spøgelsestoget, men gemte hovedet i armene og resten af sig i moderens favn ved første lyd. Uden at have set eller hørt noget som helst insisterer hun fortsat på, at det var meget uhyggeligt. Vi forlod tivoliet og skridtede kræmmermarkedet. Det var ret stort, og det ser ud til, at folk i Vildsund har et uhørt behov for tennissokker i store partier. Det var mudret, og det regnede, men humøret var højt. Til sidst nåede vi frem til det store telt, hvor vi havde planlagt at spise aftensmad. Kandis skulle spille, og desværre havde vi været så langsomme, at de allerede var gået på scenen, da vi kom. Derfor kan den lille familie nu prale med at have oplevet en live koncert med Kandis. Alle øvrige tilstedeværende i teltet kunne teksterne uden ad. Teenagere med tofarvet hår og udtrådte basketstøvler flokkedes om scenen for at få autograf. Dansegulvet blev brugt flittigt af folk i alle aldre, i ALLE aldre, og alle rokkede til de fede rytmer. En særegen oplevelse, som man måske vil vide at sætte pris på, når den er blevet ordentligt fordøjet….

Carl og Alma fik først pølse og derefter noget med nogle ribben. Ved afgang lagde Carl pænt et ben på hver af de brugte pølsebakker og rakte stakken til moderen, som var rørt over barnets hjælpsomhed i henhold til oprydning. Det viste sig at være en fejltolkning. Carl havde planlagt at tage dem med hjem, så han kunne spise resten af remouladen og ketchuppen senere…

Alma har slet ikke været til at slå ud, fordi hun har Tessie ved sin side. Ustandseligt kigger hun henrevet på hunden og fortæller, at hun mener, at Tessie er glad og har det godt, og så får Alma det også selv så rart indeni. “Det er helt utroligt, at nogen hund kan være så sød som dig,” kurrer hun lykkeligt. Oscar stæser huset tyndt med to børn i hælene og har allerede lært, at napper han noget af Carls legetøj, er det ok et stykke tid, men når Carl begynder at blive skinger i stemmen, gør man klogt i at slippe herlighederne i en fart.

Uden navn 1

En skøn og solrig dag blev tilbragt ved stranden i Spelunga. Vi fravalgte kækt betalingsstrandene og slog os ned på en af de små, offentlige enklaver i stedet. Carl hookede op med en jævnaldrende italiener, og sammen etablerede de en leg, som gik ud på at kaste sig i vandet, kravle i land, trampe i et hul og så forfra igen. Carl fik en vandpistol og Alma en svømmeskildpadde, og for en gangs skyld skiftedes forældrene til at være i vandet. Moderen fravælger som oftest nærkontakt med koldt vand, men det italienske hav var så tilpas lunt, at det gik. Alma var meget optaget af at skulle så langt ud, at hun ikke kunne bunde, og proklamerede mange, mange gange efterfølgende, at det sjoveste havde været at være ude på det dybe vand sammen med moderen og svømme (i skildpadden) uden at holde fast.

DSCF8664.JPG

DSCF8670.JPG DSCF8675.JPG DSCF8684.JPG DSCF8681.JPG

Sommerferie holder max!

I går forlod vi regnfulde, forblæste Danmark for at sætte kursen nogle tusinde kilometer mod syd. Eneste skår i glæden var i flyet, mens vi ventede på take-off. En eller anden båtnakke havde tjekket bagage ind, men var ikke mødt op. Ergo måtte bagagen ud igen. Groundfolkene kunne ikke finde den, så da vi endelig var klar til at rulle, havde vi forpasset ankomsttiden i Roms travle lufthavn og havde dermed udsigt til to hyggelige timer ekstra i flyet…. Heldigvis gik det knap så galt, og med 50 minutter forsinkelse kom vi afsted.

To meget trætte børn blev kastet i seng, og to trætte voksne fulgte efter, da vi endelig around midnight kom til det lejede, syditalienske domicil, som byder på masser af plads ude og inde, høns og en mark med to små heste og et føl!

I skrivende stund hænger vi ud hos Niels og Silvia, hvor det trådløse net rækker ned på terassen. Børnene har tumlet sig i badebassinet, siden vi kom, og efter at vi har fået monteret en rutschebane, er de slet ikke til at standse. Fotos følger.

Den dag, det var sommer…

I år faldt sommeren øjensynligt på en torsdag. I hvert fald havde Alma veninden Freja på besøg en torsdag. Temperaturen i haven var god, så moderen vurderede, at vand i skildpadden til mudderkagebagning med diverse følgesprøjt og våde trøjer var okay. Moderen gik op for at hente drikkelse og blev ved tilbagekomsten mødt af tre nøgne, lykkelige unger, som havde benyttet voksenfraværet til egenhændigt at beslutte, at de sikkert gerne måtte bade. Moderen smeltede, og selvfølgelig måtte de bade…

DSCF8507.JPG

Travle myrer

Sverigeturen er naturligvis klassificeret som ferie, men man skal ikke tro, at folket ligger på den lade side! Af uvisse årsager var den ene ende af plænen foran hytten blevet forsynet med en stor udgravning, og gik man ned i udgravningen, viste det sig, at et anseligt stykke af grundfjeldet stak frem i den ene side. Den sten skulle graves fri, besluttede pigerne, så det gjorde de. Med skeer. Et imponerende stykke arbejde.

DSCF8466.JPG DSCF8467.JPG DSCF8503.JPG

Fisker-Carl

Carl havde kronede dage ved den svenske å. Han fiskede flittigt med de nyindkøbte net og fiskestænger og fik også lov at låne en rigtig fiskestang med hjul og alting. En af de første dage trampede han pludselig afsted mod åen på egen hånd. Nærmere adspurgt forklarede han, at han bare ville ned at fiske? Moderen formanede ham på det mest indtrængende om, at han aldrig måtte gå til åen uden at sige det til en forælder. Resten af opholdet kom Carl troligt og regelmæssigt for at melde, at han lige smuttede ned til åen for at fiske. På en eller anden måde var det centrale budskab “ikke uden en voksen” gået lidt fløjten.

I øvrigt fik begge børn stort set lov til selv at bestemme, hvornår de ville i seng. Det ville de sent, kan vi godt afsløre, og de var trætte! Men de hyggede sig. Til gengæld har Carl haft lidt svært ved at genoptage de gode hverdagsvaner og gør sig alskens krumspring for at forhale sengetiden. Moderen forsøgte med argumentet om, at hvis man bliver for træt, bliver man helt mærkelig i hovedet. Det lød åbenbart spændende, for Carl spurgte omgående, hvornår han måtte prøve at være vågne og blive mærkelig i hovedet. Vi blev enige om nytårsaften. Han spørger jævnligt, hvornår det er nytår…

DSCF8458.JPG DSCF8449.JPG

Sverige anno 2010

Den lille familie har atter været på den årlige hyttetur til de svenske skove. Faderen tog i forvejen med smållingerne, mens moderen stødte til lidt senere pr. tog. Carl arbejdede temmelig hårdt turen igennem på at holde mindst én voksen engageret nonstop, men fra tid til anden forglemte han sig og bondede lidt med nogle af de andre børn. Alma forsvandt omgående i børnehavet og havde ikke tid til at køre med på stationen for at opsamle moderen. Carl var til gengæld fyr og flamme. Vi købte lidt ind på vejen; gummistøvler, fiskeudstyr og andre uundværligheder. Carl slog sig begejstret løs i legetøjsafdelingen og kom rendende med en bøtte sæbebobler, som han gerne ville have. Det var så okay. Men så fik han øje på et gevær, og ihukommende den ofte hørte replik “du må kun få én ting” opsøgte han straks moderen og stak hende sæbeboblerne, mens han forklarede, at han gerne ville bytte boblevandet for et få et gevær i stedet… Som det kan ses af det nederste billede, var moderen ikke i stand til at stå imod.

DSCF8418.JPG DSCF8420.JPG

Lege piggedyr

De søde børns fader har på sin iphone installeret et spil, baseret på Ice Age-filmene. Spillet, hvor det lille is-egern skal samle agern, er blevet en familiær fællesaktivitet. “Spille is!”, råber Carl, og så er det bare frem med telefonen. Både Alma og Carl elsker det, men selv om de begge to er urimeligt gode til at styre egernet rundt og skubbe, hoppe, stampe og kravle sig vej frem gennem diverse forhindringer, foretrækker de begge at have faderen som backup af den simple grund, at egernet nogle gange skal forcere en udfordring i form af en slags dinosaurus. Den har i familiens folkemunde fået betegnelsen piggedyr, og det er så ulideligt spændende, om egernet klarer sig forbi piggedyret, at de helst skal have en voksen til at klare lige den paragraf.

Samtidig er isspillet et klasseeksempel på, hvordan den digitale verden kan gribe ind i den virkelige virkelighed. Det har nemlig affødt en analog-real leg med det simple navn Piggedyr. Legen går ud på, at en voksen går frem og tilbage på tværs af et afmålt stykke, fx fortovet, og så skal børnene i rollen som isegern nå forbi, uden at piggedyret kommer til at røre dem. Legen er umådeligt populær og kan fås i mange niveauer, afhængigt af bredden på fortovet og piggedyrets ganghastighed.

Fastelavn er mit navn

I modsætning til de foregående år havde grundejerforeningen i år ikke arrangeret fastelavnsfest på skolen. Men så lavede vi da bare vores egen, nå! Katten blev slået af tønden i naboens have, frokosten blev tilberedt og indtaget hos næstnaboen, og efter en længerevarende rasletur vendte store og små tilbage til kakao og fastelavnsboller, suppleret med voksensnak og fri leg. Inden i fastelavnstønden var der en lille slikpose til hvert af børnene. “Neeeeeej, waaauw,” jublede Carl og slog omgående måsen i sædet (= plantede sin flyverdragteklædte rumpe på den snedækkede græsplæne) og meldte sig ud af det videre forløb.

DSCF8108.JPG DSCF8111.JPG

Moderen og Alma pjækkede dog et par timer fra festlighederne, eftersom vi havde en teateraftale om at se Grethe Mogensens Cirkus Mikkelikski. Det var et sjovt stykke, og Alma hyggede sig under seancen. Vi fulgtes med April, som bagefter skulle spise frokost med fru skuespillerinden og fru regissøren. Det ville Alma gerne være med til, sagde hun, så i stedet for at vende hjem til fastelavnsfesten driblede vi med ud for at spise frokost på en bistro på Kultorvet. Alma var som en fisk i vandet. Hun på sin plads og talte og konverserede og fortalte og charmede samtlige tilstedeværende. Da vi gik, blev der uddelt krammere hele vejen rundt. Hun er altså så ualmindeligt sød! DSCF8118.JPG

Legetid

Netkurvene til bamser er meget populære til alskens andre formål end det førnævnte… Her demonstrerer Carl og bedstevennen Anton, hvordan man kan lege tumling. Det går ud på at løbe rundt og ind i hinanden med kurvene på hovedet og fastlåste arme. Der er et ret stort potentiale for gråd og skrammer, men så længe ingen slår sig, har de det fantastisk sjovt.

DSCF8092.JPG

Velkommen 2010

Det gik galt sidste år. Det gik galt i år. Nytårssamvær med moderens veninde er dømt til ikke at lykkes. Sidste år var vi syge. I år var de syge. D. 30. december måtte det planlagte selskab aflyses. Heldigvis findes der andre gode mennesker i verden, og vores redning blev Lotte og Mette og Theodor og Felix. I iltempo blev der fastlagt menu og tidsplan, og da dronningen tonede frem på skærmen nytårsaften, var alle samlet, lammet var i ovnen, og tiramisuen hyggede sig i kølighed.

Børnene havde kronede dage. Carl opdagede knaldperlernes vidunderlige verden, og Alma luftede hund. Ingen af dem var begejstrede for hundepropper og andet alt for højt knaldværk, men det blev pligtskyldigst prøvet af. Kl. 21 begyndte Carls øjne at rulle bagover, så han blev puttet på en madras på kontoret. En halv time senere kom Alma og bad selv om at komme i seng. Kl. 1.15 blev sovende børn proppet ud i bilen, og så trillede vi hjem i god ro og orden efter en hyggelig aften i gode venners lag.

DSCF7956.JPG DSCF7959.JPG

Juuul!

Efter et langt og mørkt efterår oprandt juleferien endelig til ikke mindst børnenes udelte tilfredshed. På feriens første dag stak 3/4 af familien afsted til Århus og farmor, mens den moderlige sidste fjerdedel blev på slottet et par dage ekstra. Som sædvanlig kan det konstateres, at man når en utrolig masse, når hverken børn eller andre forpligtelser trækker opmærksomheden væk fra aktiviteter som tapetsering af spisebord og andre forskønnende hjemmeprojekter. Fotodokumentation følger.

Faderen havde talrige ting at tage sig af i Århus, så farmor måtte tage sig af børnene. Det var et spændende, første forsøg, men det var efter sigende forløbet udmærket, om end farmor så en anelse brugt ud ved moderens ankomst efter en majet, majet lang togtur.

Siden sænkede julefreden sig over Klokkerbakken, og med hele Søholmklanen m. hunde + mormor blev der hygget igennem. Med kun en lille smule snyd fik Alma mandlen. Mandelgaven, hidbragt af mormor, var en stor kiste med alskens gode sager. Alma kunne bruge det hele undtagen en flaske rødvin, som hun forærede Ole. Juleaftensdag var fredelig og hyggelig helt uden plageri om gaver i utide, og aftenen svandt hurtigt hen i en mild regn af gaver. Både Alma og Carl jublede over hver ny pakke. Alma uddelte taksigelsesknus til hele familien, mens Carl noget mere forbeholdent nøjedes med “hak”. DSCF7775.JPG DSCF7778.JPG DSCF7802.JPG DSCF7812.JPG

På stranden

De søde børn har udviklet en stor hang til at hænge ud derhjemme i weekenderne, og de siger høfligt, men bestemt nej tak til ethvert forslag om at skulle ud. Imidlertid ønsker de sig massiv forældredækning i hjemmet, så fra tid til anden bliver de alligevel tvunget til at foretage sig noget aktivt. Forleden weekend tog vi således på stranden. Efter indledende brok var projektet faktisk præget af stor entusiasme. Vel ankommet pr. cykel til stranden, løb Alma rundt og hujede og kastede sten i vandet, fast besluttet på at more sig. Efter lidt tid kom hun hen og sagde fortroligt til moderen, at “det er altså ikke så sjovt, som jeg havde troet, det ville være”. Hun er altså det sødeste og mildeste barn, verden har set.

DSCF7623.JPG DSCF7626.JPG

Socialt samvær

Dagen har stået i børnenes tegn. Almas børnehaveveninde Thea skulle komme på playdate. Alma glædede sig så meget, at hun stod op kl. 6 for at være klar. Desværre kom Thea først kl. 10. Heldigvis for Alma ville faderen gerne lege for at fordrive ventetiden.

DSCF7580.JPG

Carl ville hellere se fjernsyn på loftet med moderen og spise et usandsynligt antal appelsiner. Thea blev afleveret med den besked, at moderen bare kunne ringe, når Thea gerne ville hjem. Kl. 17 ringede Theas mor for at spørge, om Thea ikke snart skulle hjem… Det mente Thea ikke, at hun skulle, men hun blev nu alligevel hentet og kørte hjem efter mange og inderlige knus veninderne imellem.

I de mellemliggende timer legede Alma og Thea fortrinligt. Nogle gange hver for sig, det meste af tiden sammen. De klædte sig ud, lagde puslespil, lege ræve, tumlede, var en tur på loftet, så lidt film ind imellem de øvrige aktiviteter, og så rundede vi dagen af med at lave dukker af kartonkræmmerhus, piberensere og vatkugler. Alt i alt et meget vellykket arrangement. Thea, hvis far er englænder, arbejder på at lære Alma at tælle til tyve. Til næste år flytter Thea og resten af familien til England et år. Forleden, mens Thea var på en lille efterårsferie, begyndte Alma pludselig at græde. Hun savnede Thea, viste det sig, og var bange for, at Thea skulle få nye venner i England, så hun ikke kunne være Almas ven længere. Åhr, moderen smeltede og forklarede skyndsomst, at man godt kan få nye venner uden at skulle smide nogle af de gamle væk. Desuden aftalte vi at tage over for at besøge Thea, og så var Alma glad igen. DSCF7582.JPG DSCF7587.JPG

Og ikke nok med det. Anton tilbragte også et par timer på slottet. Han kom, mens Carl så Malle Mus på loftet i godt selskab med moderen, så Carl ville ikke lege. Det var Anton ligeglad med. Han gik bare hen og satte sig på skænken, som han plejer, og bad om at få en film på. Efter ti minutter var Carl klar, og så hyggede drengene sig også. På et tidspunkt så man sig således i selskab med en panda, en tiger, en lyserød kanin og en lille hundehvalp.

DSCF7588.JPG