Kategoriarkiv: Personer

Må vi præsentere!

Det er med stolthed og glæde, at vi præsenterer vore trofaste læsere for vores nye familiemedlem Dagmar.
Dagmar er en tibetansk terrier på tre år, og skønt hun i skrivende stund kun har boet på slottet i ca. 24 timer, er hun allerede meget populær. Vi fornemmer, at sympatien går begge veje. Dagmar elsker katte, er lidt mørkeræd og har endnu ikke opløftet sin hunderøst øst for Storebælt.

20120924-214750.jpg

Bornholm er stedet, hvis man kan lide at gå i sjovt og udfordrende terræn. Det kan vi godt. Carl og Alma klatrer og hopper som bjerggeder, så moderen må mane til forsigtighed i stedse strengere tonefald. Den første dag tog vi til badeklipperne – et velegnet og ret ukendt badested ved Ypnasted. Efter en times tid besluttede vi at kravle over klipperne et par kilometer langs kysten til Bølshavn. Det var en spontan beslutning, så der var ikke medbragt nogen madpakke. Til gengæld var det med dametaske og fiskenet. Det var en sjov tur, og det viste sig faktisk muligt at blive på klipperne, indtil vi kunne hoppe direkte ned på stranden ved Bølshavn. Vi havde kalkuleret med at spise frokost, når vi nåede frem. Desværre var der ingen steder at spise… så vi måtte gå på vores flade konvolutter tilbage til bilen i Ypnasted, denne gang ad den slagne kyststi.

Derefter fuld fart med kursen stik Gudhjem, hvor vi droppede ind på den første, den bedste restaurant, som tilfældigvis bød på stegt flæsk og persillesovs til faderens store glæde. Det var et tiltrængt måltid! Desserten fik vi i Ypnasted, hvor Rie trakterede med is og bær og kaffe, skrabnæsespil og boccia.

Astrid Lindgren Värld

Villa Villekulla, røverborgen, Rosendalen og Kirsebærdalen, Katholt og en mængde andre steder fra Astrid Lindgrens fortryllende verden er bygget op i Astrid Lindgrens Värld, som ligger i Sverige godt 4,5 timers kørsel væk. Den lille familie tilbagelagde den lange vej en overskyet sommerdag. Det var så rigeligt turen værd. Vi havde bestilt en hytte til en enkelt overnatning. Den første dag tullede vi rundt og fandt de fede steder. Den anden dag mødtes vi med Almas klassekammerat Nikolaj og hans familie og tilbragte dagen sammen. Det var så formidabelt hyggeligt.

Parken er stor og rigeligt forsynet med skov og marker med dyr, og der er ingen rutchebaner med skrigende mennesker eller dunkende umse-musik, så selv om der var mange mennesker, virkede stedet ikke overfyldt. Ved Villa Villekulla var der et par klatretræer, og klatreaben Carl kravlede op i toppen og gav sig til at skråle “Står på en alpetop”. På de forskellige lokationer dukkede skuespillere op og spillede scener fra historien. Eneste nitte var, at de talte svensk.

På andendagen faldt vi over et sted, hvor man kunne få pandekagebuffet. Pandekagebuffet – smag lige på ordet. Pandekager i uendelige mængder med fri adgang til chokoladesovs og flødeskum og syltetøj, det kan man da ikke sige nej til. Så helt i overensstemmelse med det frie ferieliv bestod frokosten den dag af pandekager med pandekager indtil kvalmegrænsen. Dejligt.

Campingferie 2012

I dag var så dagen, hvor de søde små skulle afleveres på en femstjernet campingplads i Blåvand med legepladser ude og inde, vandland og så stort et grundareal, at man helst skal medbringe cyklen for at komme omkring på pladsen. Den næste uge tilbringes i selskab med Alfred og Vega og et par voksne, som ikke er deres forældre. De havde glædet sig vildt, og turen gik glat, skønt den var lang. Moderen kørte, mens faderen blev i sommerhuset med hundene.

Der var stor gensynsglæde, ikke mindst da Vega og Alfred dukkede op. Rækkehusteltene, som udgør boligen for den næste uge, er imponerende deluxe-agtige, og det ses, at der er tale om erfarne campister, der har tænkt om ikke alt, så i hvert fald det meste. De nære omgivelser er præget af meget store campingvogne og et enkelt telt på ca. 50 m2. Eva og Fleming betragter sig som områdets Christiania. Moderen ærgrede sig over, at hun ikke havde medbragt fredsflaget.

Børnene gav sig til at lege med det samme, mens de voksne fik sig en koptår kaffe. På et tidspunkt kom Alma med sit yndigste, falske englesmil her og spurgte: “Er du her stadig, mor? Hvornår kører du?” Moderen forstod godt vinket med en vognstang og tog en snarlig afsked.

Velkommen i den grønne skov

Vandretur fra skovlegepladsen til Nors Sø og retur er en obligatorisk øvelse, når man er i sommerhus. Carl valgte at indvie sine nye gummistøvler ved den lejlighed, og de klarede det fint. Det gjorde Carl også, om end syv kilometer i gummistøvler ER ret langt. Det sidste stykke holdt han og faderen modet oppe ved at synge Kringsat af fiender, en af Carls yndlinge. Hundene havde en frihedsfest, og vi fandt en sand velsignelse af bittesmå frøer.

Gud eller ikke Gud

Carl har en del overvejelser angående Gud og det at tro eller lade være. Han hælder til, at han ikke tror på Gud, men vil dog ikke helt afvise det. Yussef har fortalt en frygtelig masse frygtelige historier, som han har fået fra sin far, og heldigvis bringer Carl dem op, når han kommer til at tænke på det. Fx ville han gerne vide, om moderen troede på Gud. Da svaret var bekræftende, ville han godt lige vide, om det er rigtigt, at hvis man lyver for Gud, så kommer der en mand i sort tøj, og så skal man vælge mellem at dø eller komme i ilden. “Nej, søde skat, det er IKKE rigtigt!” Han virker dog ikke det fjerneste plaget, når han genfortæller Yussefs belæringer, så han har nok selv en mistanke om, at det ikke holder vand, han vil bare gerne have den bekræftet. Det glæder moderen, at den slags kommer op på nuværende tidspunkt, hvor forældre stadig er større autoriteter end venner.

Så snakkede vi lidt om de forskellige religioner og deres forskellige opfattelser af Gud, og børnene fik at vide, at de er blevet døbt, og at de til sin til skal konfirmeres, hvis de vil. Det gav Carl ro i sindet. Nu mener han, at han ikke behøver finde ud af, om han tror på Gud, før han skal tage stilling til sin eventuelle konfirmation.

Der er mangt og meget, man skal have tænkt igennem

Klitmøller 2012

Alma, moderen og hundene ankom planmæssigt i Klitmøller lørdag aften, godt brugte efter en lang tur, men også ved godt mod. Farmor blev en ekstra dag, så vi havde fornøjelsen af også at være sammen med hende lidt. Vejret har ikke været imponerende. Meget lidt imponerende. Men der har dog været nogle lune timer hist og pist, så de søde små og hvalrossen aka faderen er blevet dyppet i bølgen den blå, og vi har spist på terassen op til flere gange. I hvert fald to. Heldigvis er børnene nu så store, at det ikke er en katastrofe, hvis man ikke kommer så meget ud en dag, og heldigvis opdagede vi et nyt Harry Potter-spil til iDimserne – det kan der gå mange skønne timer med. Moderen og børnene har fulgtes pænt ad gennem banerne.

Onsdag var vi i Aalborg for at besøge onkel Niels, Silvia og pigerne, som nu er rykket til Danmark og har slået sig ned i en fantastisk, kæmpestor lejlighed i Hasseris. Det var dejligt at se hinanden igen, og så var det ovenikøbet onkels fødselsdag! Vi havde købt en dannebrogsfarvet Hoptimist til ham. Den fik en lidt lunken modtagelse, men ham Niels har nu heller aldrig haft sans for det. Det samme gælder for øvrigt faderen, som omgående erklærede den for en hadegave, da han hørte om den. Moderen og de små syntes til gengæld, den var et kæmpehit.

Synnejysk visit

Den første uge i sommerferien kom de afrikanske piger og mormor på det længe ventede Tivolibesøg med TRE overnatninger! Tivoli blev dog konverteret til Bakken, fordi der er kortere køer og flere ting for ikke så store børn. Det var en gedigen succes! Ungerne kørte ca. 50 ture hver, afbrudt af et meget sølle, men tiltrængt måltid på en af de lokale hang-outs.

Ud over Bakken nåede vi på bytur, hvor vi så en mand lave verdens vist største sæbebobler. Vi var i Rundetårn, spiste cafemad udendøre og gik derefter fra city ud på Christiania, hvor moderen købte sig den mest fantastiske, blomstrede paraply! Da vi gik gennem Pusherstreet, udbrød Riziki helt glad, at det her lignede afrikanske butikker. Legepladsen ved Indkøberen blev prøvet og så over Dyssebroen og tilbage langs vandet, så vi kunne se alle de sjove huse. Det var en lang, men god tur.

Vi var også i Zoo. Det var et værre øsepøse-vejr, så vi måtte runde Øftex for at købe paraplyer. Og det havde den ønskede effekt: Det holdt op med at regne. Zoo havde stået højt på ønskelisten, og vi nåede alle dyrene. Vi så bl.a. de nu så berømte/-rygtede tigre blive fodret og søløverne blive trænet. I junglehuset fandt vi en stor græshoppe. Noget bekymret for, om det kunne være et undsluppet udstillingsobjekt fangede moderen dyret og ringede til kontoret for at tjekke. Det viste sig, at den ganske rigtigt var flygtning, dog ikke fra udstillingen, men fra en langt værre skæbne: Græshoppen var et foderdyr. Moderen slap den løs udenfor…

Det var tre handlingsmættede dage, og alle var godt brugte, da sønderjyderne atter vendte næsen mod sydvest.

Mormor afslørede, at Scoldosgals på vej til metroen havde sagt, at Alma var Danmarks sødeste pige, “fordi hun taler så pænt til sin mor”. Moderen er meget rørt, både over at Alma får sådan en ros, og over, at de søde børn lægger mærke til den slags.

Det var så hyggeligt et besøg, og det skal afgjort gentages.

Niels Juel

Carl udpeger kanon-detalje på et af de 19 modelskibe på Restaurant Niels Juel
Efter en lang dag med snusket vejr, skak, genbrugsstation, middagslur og »Hero Academy« inviterede farmoren på tag-selv fiskebord på Niels Juel ved Ørhage. Carl var imponeret af de mange store og imposante modelskibe, som prydede restauranten. Og han var især glad for den sørøveragtige galeon, der havde et hav af kanoner – både på siden og i agterspejlet. Men mest opsigtsvækkende også på dækket.

Ferieklar!

I morgen tager faderen og Carl til Klitmøller for at tilbringe en drengeuge i sommerhuset sammen med farmor. Alma og moderen følger efter næste weekend efter besøg af mormor og de afrikanske piger. Begge børn glæder sig til alenetid. Carl hævder at ville tage afsted i faderens aflagte tyrolerbukser. Han synes, det er så smart, at der er hul i lommerne, så han kan klø sin tissemand.

Nosser nosser

For et par uger siden kunne en let chokeret Kenneth (Livas far) fortælle, at Liva havde bedt ham finde “den der nosser nosser” på Youtube. Det viste sig at være Nossa Nossa, som 0.u. var i gang med at indøve en dans til.
Klassen brugte et forældremøde-med-børn på Kastrupfortet som generalprøve og optrådte derefter sammen med 1.u. for hele skolen. De var meget dygtige! Det var valgfrit, om man ville være med til at optræde, og Alma var i stor tvivl, men da det kom til stykket, var de vist alle med, og de var meget stolte bagefter.

Weekend i Århus: Faster D som gæsteskribent

Weekend i Århus: Da farmor var bortrejst til Færøerne, blev det til hele to overnatninger på Gefionsvej. Selv om Alma syntes, det var helt forkert at være i Århus uden at se farmor, så blev det nu en hyggelig weekend med lidt af det hele. Både stille stunder (dog ikke mange), galopperende fangeleg gennem hus og have, gode grin, enkelte optræk til søskende-mord – forbilledligt mæglet af Vikki – pigetur med badedragtindkøb, drengefest med lune fiskedeller og en svimlende tur op i “farfars bogtårn”.

Faster D og amagerbørnene startede ud fredag middag fra banegården. Der var sol over Århus, og vi nåede en lille bytur med Tiger-shopping og indlagt leverpostejsmad-pause på Telefontorvet, hvor Carl også på grund af defekt offentligt toilet måtte lade vandet op ad en mur. I bussen hjem fik Alma og faster overtalt Carl til at gøre stop i Den Gamle By. Det havde Alma nemlig set frem til, men Carl var mest opsat på at komme hjem og stene. Men den går ikke her… Carl blev dog også snart grebet af stemningen og opførte en heftig begejstringsdans, da det blev meldt ud, at man kunne købe en kage hos den gamle bager. Den Gamle By har nogle af verdens bedste hindbærsnitter…

Da der så oven i vankede karusselture ad libitum, keglespil og møntkast i ønskebrønd, var succes’en hjemme. Faster D’s kontorplads blev også besigtiget, og det gav en del street credit, at vi kunne gå ind ad en “hemmelig” dør, som kun et medarbejder- ID-kort kunne åbne.

Trods kagerne i Den Gamle By blev der spist grundigt igennem ved aftensmaden, hvor Oles brune sovs blev slubret indenbords sammen med de nye kartofler. “Det er en god sovs”, roste Alma. “Men ikke så god som farmors!” Sådan. Træerne vokser ikke ind i himmelen. På mærkværdig vis var der også plads i de små maver til en portion fredagsslik til Disney-sjov. Og Ole mente også, at en skål is efterfølgende var på sin plads…

Lørdag hentede vi Vikki, og så var festen for alvor skudt i gang. Vi tog alle mand til åbent hus på Statsbiblioteket og fik blandt andet en rundvisning i det 17. etager høje bogtårn. Turen op foregik til fods. Børnene legede vilde fangelege op og ned ad de lange reolgange i tårnet, og udsigten fra balkonen på 16. var fantastisk. Turen blev afsluttet med fortællingen om “Bænk finder sted”, Jørn Rønnaus udskårne bogstavbænk, som blev til på initiativ af farfar. Så de tre små skulle selvfølgelig foreviges på bænken i Statsbibliotekets forhal.

Så tog pigerne i CityVest og fortsatte jagten på en badedragt til Alma. Seks steder blev forsøgt, inden vi endte i føtex, som fik thumbs up, da de som det eneste sted kunne levere en tilfredsstillende ærbar model uden bar mave. Ellers er der alle steder dømt bikini fra 6 års-alderen.

Ole og Carl havde i mellemtiden kørt Jesper til whiskysmagning i Risskov og fourageret grundigt på hjemvejen. Der var blevet købt lune fiskedeller, og en enkelt hånddelle var blevet sat til livs i bilen – svært at afgøre, hvem der var mest tilfreds, Ole eller Carl.

FasterD og børnene spillede sig igennem et par nervepirrende gåsespil, og pigerne derefter satte gang i en gang “fine damer” med stakkels Carl som skiftevis hund og abe, som efter Almas mening helst skulle holde sig i baggrunden og sige mindst muligt. Det er ikke let at være lillebror, men Carl kløede på med gode idéer til, hvad aben og hunden kunne gøre, og han opdagede tilsyneladende ikke, at han ikke rigtigt var med i legen.

Ole kastede sig over en gang bolle-bagning, for Carl havde bestilt burgere til aftensmad. Alma ville ellers gerne have haft den kinesiske nudelsuppe, som hun havde gode minder om fra et tidligere besøg. Den blev der givet lovning på til næste gang, da burgerbestillingen fra Carl kom først. Resten af kartoflerne og den brune sovs blev serveret til sammen med nogle små kyllinge-stick. Og de var populære – Vikki satte 7 til livs, mens Carl listede 6 indenbords. Til gengæld klarede han så kun en halv burger. Der blev ikke levnet nogen kyllinge-sticks til søndagens tog-madpakke…

“Så skal vi se film!”, annoncerede Ole begejstret. Der blev forhandlet og indgået kompromis’er, og endelig opnåede vi enighed om “Ice Age 3”. Den havde de så desværre ikke på TDC, så det blev 2’eren, men den var jo også helt fantastisk. Og selv om Carl og Alma halvvejs henne i filmen fortalte, at de havde den derhjemme, var der ikke nogen, der kedede sig. Der blev hygget i sofaen, og alle mand grinede godt igennem. Især syntes Carl, at det var vildt sjovt, når Ole grinede. Så grinede han endnu mere. Og Alma var bare i den 7. himmel med Vikki inden for rækkevidde.

De to små var godt flade, da de blev lagt i seng i gæsteværelset med Vikki på madrassen på gulvet. Det blev arrangeret, så Carl og Alma kunne ligge på tværs af futonen, så de begge to var demokratisk lige tæt på Vikki. Alma sov, lige så snart hun ramte puden, og Carl spillede lidt, før han også gav op. Næste morgen var det noget overraskende Vikki, som vågnede først og fik en rolig alene-stund foran tv, inden de to små fik øjne klokken næsten halv ni!

Klokken 11 søndag blev Amagerbanden sat på toget. Der var meget stille – og meget beskidt – på Gefionsvej 4. Kom snart igen.

Guldkorn

Børnene er heftigt underholdende for tiden, helt ufrivilligt. Vi citerer i flæng.

Carl sad og filosoferede over piratfisk og deres fascinerende evner til at spise store ting meget hurtigt. “Hvis nogle piratfisk skulle spise en flodhest, skulle der være helt vildt mange. Tyve, måske. Eller 29. Hvis det var far, skulle der være 100.”

Alma har fået lovning på en Nintendo i fødselsdagsgave af Rie, og i morgen skal vidunderet købes. Alma glæder sig i vildskab. Sad i sofaen og kiggede på madpakkeproduktionen og udbrød spontant: “Jeg glæder mig til min Nintende og min madpakke”.

Venuspassagen 2012

Så oprandt dagen, hvor Venus moslede sig ind imellem Jorden og Solen. Den såkaldte Venus-passage. Den var annonceret til at være synlig ved solopgang. Naboens var i god tid inviteret til at komme over med kaffe og stjernekikkert og mødte fuldtalligt frem. På værtssiden var det kun faderen og Alma, der var parat til at ofre nattesøvnen for dette sekel-fænomen. Alma valgte dog at kravle til køjs efter at ha set fænomenet gennem særlige briller og et lille glas juice.

For ikke at se direkte på solen havde Hans fremskaffet nogle 3D-lignende briller. At kigge direkte gennem kikkerten er endnu farligere, så vi projicerede solbilledet op på en hvid flade – som i et laterna magica. Resultatet var glimrende. En lille fin skønhedsplet bevægede sig fra venstre mod højre i toppen af solskiven. På projektionen bevægede solen sig dog spejlvendt fra højre mod venstre.

Hele operationen var computerunderstøttet: to gamle eMac’er stod stabilt på gulvet og sikrede, at projektionspladen ikke bevægede sig eller skred.

Gamle dage

Under weekendens ophold i Haderslev var vi så heldige at ramle ind i Hertug Hans Fest med middelaldermarked, gamle dages lege og ægte (ud)rustninger. Sådan en rustning er ret tung, også selv om man kun har hovedet på. Inden under skal man have en hætte, kaldet “babykyse”. Carl havde ikke noget imod at få den på, men flåede den af i hidsigt tempo, da han hørte den betegnelse. Han lod sig først formilde, da manden havde forklaret, at også de ægte riddere havde sådan en babykyse på under hjelmen.