Kategoriarkiv: Personer

Magisk musik

“De er ret seje”, lød Carls anmeldelse af børnekoncert med Singh & Goldschmidt og Aarhus Symfoniorkester.

Moderen og de søde små var taget til Haderslev på weekend. Da det kom for en dag, at den dynamiske duo spillede koncert i Århus om lørdagen, hvor også de afrikanske piger var inviteret på besøg, var løsningen indlysende: Vi tager ALLE sammen til Århus og nyder musikken!

Det krævede en vis indsats at få den plan omsat i praksis, eftersom den lille familie på Almas indtrængende opfordring var taget afsted med toget, og syv personer ikke kan moses ind i mormors lille bil. Heldigvis trådte en behjertet veninde til og fik organiseret en lånebil, og afsted kom vi.
I Århus skete det skønne, at Vikki sluttede sig til flokken. Vi fyldte det meste af en række i Symfonisk Sal.

Koncerten var skøn, og det største kick var Anders’ bedstefars magiske turban, som Anders ville tage på, for så kunne der ske fantastiske ting. Udfordringen bestod i, at magien var meget magtfuld, og ingen kunne vide, hvad det var, der ville ske. Carl var meget nervøs for, om vi ville blive tryllet om til frøer. Alma heppede på, at det ville regne med slik. I virkeligheden skete der kun det, at symfoniorkestret blev ødelagt. Heldigvis blev de fikset igen, så alt endte lykkeligt.

Mormor og de seks unger smuttede en tur i Aros under kyndig vejledning af Vikki, mens moderen jobsnakkede lidt, og så indtog vi madpakker i en stor bunke, før vi drog retur til Haderslev.

Det var en lang, men ret vellykket tur.

Carle-floss

Carl poserer med sin candyfloss, mens Yussef boxer med sin genstridige Ben10-slik-armbånds-dispenser. Efter at pigerne havde spist deres is, og Yussef havde bøvlet med sin dispenser et stykke tid, mens Carl stadig havde floss tilbage, opstod der vist almindelig konsensus om, at det var Carl, der havde trukket det lange strå i valg af slik. Og han endte da også med rundhåndet at dele nådegaver ud til folket.

Det er Grenå Blæserne som set på Bakkens friluftsscene i baggrunden. Og det er farmor på fagot, som ikke kan ses blandt de rødklædte underholdningsmusikere.

Familiekaos på Klokkerbakken

Så blev det den weekend, hvor Klokkerbakken blev invaderet af fætre og kusiner i rå mængder, smukt suppleret med tre (ikke-sorte) enker. Lykkeligvis havde sommeren valgt at falde netop denne weekend, så solen skinnede og varmede fra morgen til aften. Familien fra slottet rykkede ind allerede fredag, kusine Maria stødte til lørdag aften, og søndag myldrede resten til fra nær og fjern.
Telte blev rejst – mange telte, mange parasoller, der blev kokkereret og bagt og spist og snakket og grinet og spist noget mere. Alle var blev inddelt i arbejdsgrupper (klart var de det, det var Dorte og Maria, der stod for planlægningen), så der var styr på detaljerne.

Børnene kastede mod dåser og havde gedigen vandkamp, hvor Siljes kæreste Frederik velvilligt bistod som den, hele flokken af unger skulle slås med. Vandslangen blev erobret og tilbageerobret mange gange – tak til Frederik for udholdenheden.

Carl fik en splint i foden, som først moder og derefter fader tilbragte temmelig meget tid med at prøve at få ud. Uden held. Til sidst valgte Carl at satse på, at den arbejder sig ud af sig selv. Den sidder der endnu i skrivende stund, så vi afventer i spænding, om den bortabsenterer sig eller forårsager en rask blodforgiftning.

Ud på eftermiddagen trængte både hunde og børn til luftforandring, så moderen omkalfatrede sig selv fra desserthold til børneunderholningshold og tog dem med på legepladsen, hvor vi havde et par gode timer.

Alle aftener var klokken mindst 22, før rollingerne sov. Man skulle tro, det ville få dem til at tørne tidligt ind i dag, men det var så ikke tilfældet. Alma gymnasticerede løs i sengen, mens Carl gjorde sig ærinder ud for at stille presserende spørgsmål som “Var det koldt at være udenfor?” I skrivende stund er der dog faldet ro over børneværelset.

Som noget nyt tog vi denne gang med færgen fra Kalundborg. Turen varer to timer og 40 minutter, men der er få mennesker, film i legerummet og ikke mindst en wii, som man kan spille på! Dét var populært – og moderen er nu den regerende Kattegatmest i bowling! Det var lidt en fejl, at vi kom med den langsomme færge, men det viste sig at være en ganske god løsning.

Vi iler til med et skønsomt udvalg af fotos – med fokus på egne smållinger.

Sverige 2012

Kristi Himmelfart blev traditionen tro tilbragt i en overbefolket hytte i de svenske skove. Faderen og smållingerne tog afsted onsdag aften, og moderen fulgte, ligeledes traditionen tro, efter om fredagen. Overbefolkningen var dog ikke lige så markant som sidste år, skønt de største af børnene ubemærket er gået hen og blevet voksne og i år medbragte kærester, eftersom andre havde fået forfald.

Vejret var ikke helt så godt, som man kunne have ønsket, men dog ikke så dårligt, at hverken kanotur eller bålaften måtte aflyses. Madlavning over bål, fællesspisning udendørs og fællesang i ildens skær er ikke at foragte. Børnene stortrives i Sverige, ikke mindst fordi der hersker en udstrakt grad af selvbestemmelse. Man bestemmer selv, hvornår man vil i seng, og der er en noget friere adgang til sødtex, end de er vant til. Der er heller ikke de samme restriktioner på skærmforbundne aktiviteter som derhjemme, så de var lykkelige og meget selvkørende.

Eneste skår i glæden, og det var til gengæld ret stort, var, at Alma forliste sin iPod under pakningen på den sidste dag. Hun havde den, og pludselig var den væk. Alt blev gennemsøgt, men forgæves. Den er heller ikke dukket op til overfladen, efterhånden som folk har fået pakket ud, så den mest sandsynlige forklaring er desværre, at den er blevet rodet sammen med noget udsmidningsegnet og er røget i skraldespanden. Dét var ærgerligt!

Maddag

Moderen har indført en ugentlig maddag for hvert af børnene, hvor den, der er den, skal bestemme menuen og være med til at lave maden. Efter de indledende øvelser med at fastsætte dogmereglerne (man må ikke vælge risengrød hver uge, man må ikke bestemme, at der skal være dessert, man må ikke vælge at spise på restaurant etc.) er konceptet ved at være på plads. Og i dag er det så Carls debut.
“Vi skal have kartofler og brun sovs og et eller andet kød. Og grøntsager… kolde (= rå) gulerødder og kolde agurker. Og til dig og far: Broccoli! Og løg, for dem elsker du.”
Udmærket valgt, min skat.

Bare tæer på årets første sommerdag

Året orgiastiske Sverige-festival med det store vennekollektiv i Väratorp sluttede i går søndag. Efter fire dage med mådeligt vejr brød solen igennem, og vi afsluttede kristiflyvfartsferien med årets første rigtige strandtur på Amager Strand. Og så fik temperaturen lige et nyk op i dag, så vi officielt fik årets første sommerdag med op til 25 grader.

Almas klasse har forlængst planlagt, at denne uge står i fiskens tegn; nærmere bestemt hornfisken, som generøst maser sig igennem Øresund i disse uger. Derfor henlægger man ugen til Amager Strandpark udstyret med fiskestænger. Forældre er velkomne til at kigge forbi.

Efter at faderen i en halv time havde ravet rundt i hele børnehavens legeområde som en blindet kyklop for at fange røverbanden Carl og Alma, kunne vi endelig forlade institutionen. Carl missede Anton, der var taget til taekwondo, men kompenserede med badekar i haven, en vandslange og et vandgevær.

Alma fandt legelejlighed i haven hos Hannah C, hvor en vandbalje lokkede. Hun prioriterede naboens pasta og kødsovs over vores hjemlige menu. Og da det jo var moderfri-mandag (hun var med børnekoret på strøget og synge penge ind), blev det en hyggelig herre-middag for to i haven med bøffer i pitabrød og hjemmelavede pommes frites med ketchup.

Carl var stærkt tilfreds med mad og setup.

Hannah og Alma henlagde sidste halvleg til vores have med trampolin og vandgevær, og forskansede sig til sidst på altanen, hvor man bad Carl om at blive låst ude, så man kunne undgå forældre, der ville afbryde denne skønne første sommerdag.

Men efter en halv sommer-bonus time faldt klokken i slag.

Hjemmebio hos Birgit

Moderens veninde Birgit, der normalt huserer på Amalienborgmuseet, inviterede til filmeftermiddag. Den udvalgte film havde smållingerne dog set, så en anden blev sat på og viste sig at være noget barskere end forventet. Alle slap dog uden varige men, og dertil havde vi indkøbt sæbebobler på vejen, så de sidste truende traumer blev opløst i skinnende bobler fra altanen.

Nejnejnejnej

Lørdag morgen. Folk spiser tortillas. Carls er med jordbæryoghurt, og vi kan afsløre, at det sviner markant. Alma spiller computer og synger “mor, mor, mor, mor” x 1.000. Carl vil have ro.
Alma: Skal jeg synge jeres yndlingssang?
Carl: NEJ!
Alma: Nå, I siger ja?
Carl: NEEEEEJ!
Alma: Siger I ja?
Carl: NEEEEEEEEEJ, NEEEEEEEEJ, NEEEEEEEEJ!
Fader: Det var vist et nej, Alma
Alma: Men jeg hører ikke det, jeg ikke vil høre – er jeg ikke bare irriterende?

Milepæl!

Så er Alma begyndt at læse! Det er stort! Vi prøvede på biblioteket for nogle måneder siden, og det var ikke nogen succes. Tilsyneladende havde hun så besluttet, at læse, det var noget, hun ikke kunne. Men forleden havde hun en læselet-bog med hjem, som vi læste sammen – og så gik det op for hende, at hun faktisk godt kunne. På opfordring rundede moderen i dag biblioteket og lånte en stak læselet-bøger, hvoraf hun nu allerede har læst de tre. Hun kan godt og er meget opmuntret af at mærke sine egne hastige fremskridt.
Moderen ser for sig, hvordan mor og barn sidder henslængt i hver sin liggestol i haven med hver sin bog til sommer.

Vandhunden til frøprøve

Alma var i den forgangne uge til den første af klubbens svømmeprøver, den såkaldte bronze-frøprøve. For at bestå skulle man kunne svømme 15 meter, springe på benene i bassinet og dykke ned på bunden efter en ring, alt sammen på lavt vand. Alma klarede prøven med glans, selv om hun syntes, det var hårdt ikke at holde nogen pause i de 15 meters svømning.

Efterfølgende kunne man købe en bronzemedalje, hvilket vi naturligvis gjorde, og begge børn fik en juice og en lille slikpose. Derefter blev det vellykkede resultat fejret med en tur på det lokale pizzeria.

Ninja mod udryddelse

Ved aftensbordet legede vi den evigt populære “Gæt et dyr”. Efterfølgende faldt snakken på dronter og deres tragiske udryddelse. Alma: Tænk nu, hvis computermus var opfundet dengang. Så kunne dronten bare sige: “Hov, jeg skal lige skifte tøj, før jeg skal spises”, og så komme tilbage “hiiiaaaaaa”, her kommer NINJA-DRONTEN!”

Sandt nok, det ville have været et oplagt forsvar.

Carl vågner

Og her kommer så den bebudede Warhol-remake, skudt med en gammel iPhone.

Selv om den er beregnet for kendere og feinschmeckere, er den klippet helt ned til godt tre minutter.

Du skal skrive »hokus« som password for at se filmen.

 

… og hvis nogen forsøger at snyde, så dør katten …

Odden-Ebeltoft

Marts-turen til Århus gik over Odden-Ebeltoft til især Almas store fortrydelse. Hun mente, at færgeturen var for kort, og den var da også beskåret med ca. 1/3. Og når så en del af tiden går med at spise sin madpakke, så er der bare ikke meget tid tilbage at lege i. Så det vil hun gerne frabede sig en anden gang. Faderen var dog – ud over de billigere billetter – begejstret for, at man ikke behøvede at køre hjemmefra kl. 7 om morgenen.

Da det var fredag, havde moderen også puttet fredagsslik i madpakkerne. Så Carl startede festlighederne med et Kinder-æg med indbygget Überraschung. (Faderen kan stadig ikke rigtig forlige sig med det tyske fænomen, der i år har 40-års jubilæum … lissom moderen.)

Drengeaften Classic

Efter en hård dag med intensiv trampolin-kamp slutter Carl og Anton af med den klassiske tirsdags-drenge-madaften. Også her gåes der til den. Carl rapporteres at ha spist seks portioner og er selv ret imponeret af sin bugnende mave. Drengene benytter lejligheden til at slå mave – helt bogstaveligt – ved at løbe og støde extremiteterne sammen gentagne gange. Dét er sjovt! En dejlig dag – også uden Skylanders …