Kategoriarkiv: Moderen

Klatretræ!

I farmors park er der nogle forrygende klatretræer. Man kommer ikke så højt, men de er meget nemme at komme op i, og det kompenserer til fulde for det lidt jordbundne i projektet. Alma og Carl nyder at kunne kravle op og ned, som de lyster, og moderen steg også en tur til vejrs, dokumenteret af Alma.

IMG_1178.JPG IMG_1180.JPG IMG_1184.JPG

Hvad for et hold er du på?

Carl: Far, hvad hold er du på?

Far: ???

Carl: Antons far er på byggeholdet.

Far: Nå, er der flere hold, man kan være på?

Carl: Ja, man kan være på vinderholdet. Jeg er på legeholdet. Man kan også være på ked af det-holdet. Mor, hvad hold er du på?

Mor: Jeg er nok på sødeholdet.

Carl: Hvis du er på sødeholdet, så bliver du aldrig på ked af det-holdet. Selv om du er på ked af det-holdet, snakker du bare med din almindelige stemme.

Den sidste betragtning fik moderen til at skamme sig. Vi har snakket en del om skæld ud og at råbe ad andre og om, at skæld ud er som at slå med stemmen. Den har Carl taget til sig, og han har selv konstrueret videre til den med, at man (= mor) ikke skal slå med stemmen, når hun bliver træt eller irriteret, eller børnene ikke hører efter, hun skal bare sige det igen med sin almindelige stemme. “Sådan gør man, mor,” forklarer Carl med mild røst. Moderen er lidt fascineret af at kravet om at tale med sin almindelige stemme. Der er forsket i skæld ud, og i en af bøgerne har man lavet et studie i en børnehave, hvor børnene bl.a. blev spurgt om, hvad pædagogerne skal gøre, når børnene ikke hører efter, hvis de voksne ikke må skælde ud. Og ungerne sagde som Carl: De skal sige det igen med deres almindelige stemme. Børnenes argument var, at de ikke hører bedre efter, fordi de voksne skælder ud, de bliver bare mere kede af det.

Undskyld, børnliller…

IMG_1064.JPG

Nu er jeg endelig nået længere op…

Dengang verden var begravet i sne, lavede snerydderne snebjerge, som for-isede, og som var fantastiske at lege på. Man skal her forestille sig moderen nervøst trippende på fortovet, mens hun holder øje med forbipasserende biler, grebet af frygt for, at ungerne på en eller anden måde skulle komme til at trille op ad bakke og ned på den forkerte side af bjerget og videre ud på vejen…

IMG_0730.JPG

IMG_0733.JPG

Moderens mange år

Inden julen ramte os, havde moderen den udsøgte fornøjelse at blive et år ældre. Dagen blev fejret hjemme med masser af hygge og omkringtummel. Carl fik en legekammerat på besøg, og frokosten blev indtaget så sent, at ingen var sultne, da det blev tid for aftensmad og restaurantbesøg. På restaurant ville vi imidlertid, så vi tog afsted alligevel og nøjedes med at bestille dessert – helt i moderens ånd.

Dagen efter var der festlighed i selskab med Damerne, en flok veninder med jævnaldrende børn. En af Damerne er institutionsleder, så fællestræf med alle børnene kan afholdes i hendes børnehave. Det er meget praktisk! Vi medbragte hele tre kager til lejligheden.

CIMG0033.JPG CIMG0036.JPG

Nedenfor ses Alma, Karla og Laura samt et billede af børnebordet ved frokosten med et assorteret udvalg af Damebørn. Flokken er ikke fuldtallig.

CIMG0048.JPG CIMG0041.JPG

Fint hår

Alma fik glimmerhårspray i håret til vejfesten, mens moderen sprayede håret passende grønt til rollen som Havdronning. Desværre holder sådan noget sprayfarve ikke særlig godt, så efter nogle timers stiv kuling fra nordvest eller der omkring var det falmet en hel del. Det var ellers flot, mens det varede. Alma var fælt misundelig og fik lovning på grønt hår til fastelavn. Moderen overvejer at farve hår for alvor.

IMG_0107.JPG IMG_0120.JPG

Kampen mod havherskeren, fortsat

Livornias børn blev udsat for en række prøvelser for at redde stranden. De skulle fylde flasker med vand via dåser, samle strandting med symbolværdi, arbejde sammen, finde vej gennem en labyrint, undgå at træde på sandet, smide vand på en tør vandmand og grave sig under en pæl i sandet, før de endelig kunne modtage den velfortjente hyldest og erklære stranden for tilbagevundet og ikke-kviksandsplaget.

Alma deltog i løjerne med liv og sjæl, stiv i blikket af koncentration, mens Carl hurtigt droppede de honette ambitioner og kørte soloræs. Moderen og et par andre flot udklædte havfolk blev gemt af vejen på toilettet for at bevare overraskelsesmomentet, indtil de skulle i spil. Det kostede en del mistroiske blikke fra et par forbipasserende hundeluftere, der ikke var helt sikre på det uskyldige i tre udklædte damer på et offentligt toilet.

Vi dokumenterer lige Havdronningens grønne hår og børnenes festmåltid.

IMG_0118.JPG IMG_0126.JPG IMG_0147.JPG

Juuul!

Efter et langt og mørkt efterår oprandt juleferien endelig til ikke mindst børnenes udelte tilfredshed. På feriens første dag stak 3/4 af familien afsted til Århus og farmor, mens den moderlige sidste fjerdedel blev på slottet et par dage ekstra. Som sædvanlig kan det konstateres, at man når en utrolig masse, når hverken børn eller andre forpligtelser trækker opmærksomheden væk fra aktiviteter som tapetsering af spisebord og andre forskønnende hjemmeprojekter. Fotodokumentation følger.

Faderen havde talrige ting at tage sig af i Århus, så farmor måtte tage sig af børnene. Det var et spændende, første forsøg, men det var efter sigende forløbet udmærket, om end farmor så en anelse brugt ud ved moderens ankomst efter en majet, majet lang togtur.

Siden sænkede julefreden sig over Klokkerbakken, og med hele Søholmklanen m. hunde + mormor blev der hygget igennem. Med kun en lille smule snyd fik Alma mandlen. Mandelgaven, hidbragt af mormor, var en stor kiste med alskens gode sager. Alma kunne bruge det hele undtagen en flaske rødvin, som hun forærede Ole. Juleaftensdag var fredelig og hyggelig helt uden plageri om gaver i utide, og aftenen svandt hurtigt hen i en mild regn af gaver. Både Alma og Carl jublede over hver ny pakke. Alma uddelte taksigelsesknus til hele familien, mens Carl noget mere forbeholdent nøjedes med “hak”. DSCF7775.JPG DSCF7778.JPG DSCF7802.JPG DSCF7812.JPG

Sympatisk søndag

Hvis lørdagen stod i hem’ets tegn (Carlo-lingo for hjem), så blev søndagen usædvanligt udadvendt. Over middag tog H+C+A (ikke H.C.Andersen) til kulturhusfødselsdag i Holmbladsgade. Faderen kunne så få flyttet en kommode ned i kælderen mm. Almas forventninger gik i retning af kage (fødselsdag=kage), men det var der ikke noget med, så man retirerede til den nærmeste café og nød et stykke chokoladekage. (Dette kan moderen sikkert uddybe i kommentarfeltet.)

Om aftenen skulle moderen så fyre den af i Christianskirken, hvor hendes anstrengelser for at stable et storladent surprise-arrangement for AMH på benene skulle stå sin prøve. Og da Rasmus havde inviteret til pizza, gik det mod Frederiksberg sidst på eftermiddagen.

På vej i bilen gennem den mørke hovedstad reflekterede Alma: »Det var dejligt at være inde i byen med Dorte og Ole alene sammen med Carl.« Og: »Far, jeg kan godt li’ dine venner.«

Rasmus’ og Christinas Bertil er kuns få måneder, så ham legede faderen lidt med, mens Anna, der ligger mellem Alma og Carl, havde noget at byde på, for begge gæsterne. Carl ytrede ønske om at hjembringe op til tre forskellige legeeffekter til ‘oar’ derhjemme: en rullende elg, en rød Fischer Price legebil og ikke mindst en skiveskåret trærumraket med magneter i. Et børnespisebord blev stillet op på Annas værelse, og hjemmedesignet pizza blev nydt.

En hyggelig dag i sympatiske venners lag.

Is-uden-tvivl

Alma modtog sin første is-velsignelse på Peterspladsen. Og i dag valfartede vi så alle til stedet for at genbekræfte oplevelsen med en “iiisch”, som Carl kalder dem. Og mens moderen jagtede et toilet, nød de yngste to pap-vafler med hhv vanilje+chokolade og vanilje+jordbær. Det var himmelsk. Kun få pletter på tøjet. Bagefter indtog vi den egentlige Petersplads, som Alma nu har omdøbt “Peterspladsen – is-uden-tvivl”, da det nu er en fastslået tradition, at det er formålet med den plads. Faderen blev overskinnet af den hellige fader, Pave Ratzinger, der kom forbi i sin pope-mobil og velsignede isspisningen på storskærm. Imens poserede moderen sine nyindkøbte kjoler foran springvand og kamera uantastet af de hellige handlinger. Hun blev ikke overskinnet. [Billeder følger.]

Juleønsker

Her følger Alma og mors ønskesedler. OBS! Bemærk, at ønskesedlerne vil blive løbende opdateret, såfremt flere ideer melder sig!

Alma:
Little People-ting (Fischer Price)
Afrikansk tromme
Dukke/dukkeudstyr (hun har en barnevogn)
Magnetfigurer (der kan tåle, man leger med dem, til radiatoren på hendes værelse)
Børnecomputer
Alberte-sangbog
Disney-klassikere på dvd
Bobles-dyr

Mor:
Cykeltrailer
GPS, der også skal kunne bruges til fods
Dr. Hauschka-produkter
Elektronisk p-skive
Hårblomster på store spænder
Lars Helweg-maleri
Makeup
Pilgrim-smykker

Faderen:
Se den på http://morgenbord.tadalist.com/lists/show/425040

På barrikaderne

I den forgangne uge har Alma og Carl været på gaden og barrikaderne for at protestere mod de truende nedskæringer i Københavns Kommune. Fredag samlede Almas vuggestue aber for at kunne sende aben derhen, hvor den hørte hjemme, nemlig til Ritt. Børnene havde tegnet aber, og folk havde abe-bamser med. Moderen meldte sig til at drage med samt det håbefulde afkom ind til Rådhuset for at aflevere kassen med aber til fru overborgmesteren. Der var meldt “aktion legedag” på rådhuset, og det ville vi da gerne være med til. Inden afgangen viste det sig jo som bekendt, at der var indgået forlig, og at besparelserne var taget af bordet – men vi kørte ind med aberne alligevel. Nu var de jo samlet sammen og alting, så skulle hun da også have dem!
Moderen med en kasse aber i favnen blev inviteret til at aflevere dem personligt på overborgmesterkontoret og måtte til sin store fortrydelse takke nej, fordi både Alma og Carl var drattet i søvn i klapvognen. Det var vel nok ærgerligt. Det var da nok lige en ting eller to, man godt ville have spurgt mokken om!
Men det var en fin tur, og moderen var grundtræt efter at have manøvreret 25 kg børn + klapvogn ud og ind mellem folkemasserne på det tætbefolkede strøg.
Om natten blev Carl syg med feber og evindelige, grådkvalte opvågninger. Heldigvis varede det kun en enkelt dag. Lørdag tilbragte han efter en tur hos lægevagten (virus) derhjemme sammen med faderen. Alma og moderen var først til babysalmesang, og, efter at vi pr. telefon havde modtaget besked om, at man altså sov derhjemme, derefter på legepladsen, hvorefter vi sluttede af med at lege i haven. Om aftenen vankede der kastanjer til Almas store henrykkelse. Vi har i ugens løb produceret en del kastanjedyr, som hele tiden taber hovedet, når man leger med dem, og det vakte jubel pludselig at se kastanjer på tallerkenen også.

Ikke mere home alone

For at afslutte beretningen om en uge alene på slottet ankom farmor torsdag eftermiddag, og så var resten af ugen jo den rene svir. Lørdag tog Alma og moderen i lufthavnen for at afhente faderen. Før han entrede ankomsthallen, nåede vi 21 ture på rulletrappen, så Alma var lykkelig. Om aftenen valgte hele familiecirkuset at indtage maden på Cafe Krunch, hvor en lille katastrofe indtrådte: De bageste lokaler var optaget af et selskab, og en DJ havde placeret sit anlæg foran Almas hus. Heldigvis var han en fornuftig mand, og han kunne godt indse det rimelige i, at han skulle flytte en pæn del af sit udstyr for at skaffe Alma adgang til huset, indtil maden kom.
Således endte alt på bedste vis. Hverdagen er tilbage, og alle trives.

Home alone II

Alt er roligt på slottet. Der er bare ingen nye billeder, eftersom faderen har napset kameraet med på bobferie.

Mandag forløb, bortset fra en enkelt Alma-krise, udløst af et forbud mod at spise parmesan med fingrene, uproblematisk.

Tirsdag drog vi efter vuggestue på besøg hos Andrea og baby Selma. Andrea er et par måneder ældre end Alma og samme stille, forsigtige type, og de to leger fantastisk godt sammen. Andrea og Selma var også alene hjemme sammen med mor Rikke, så vi lavede sammenskudsaftensmad og endte med at lande hjemme på lorteøen omkring sengetid. Imidlertid havde Carl nuppet en sen eftermiddagslur, så han var ikke til sinds at gå til ro. Han var dog heller til sinds at underholde sig selv, mens Alma blev puttet, så vi endte med at smide alle dyner og puder i en bunke på gulvet og se Shrek. Det var mægtig hyggeligt. I løbet af natten havde moderen den besynderlige oplevelse, at da hun skulle vende sig i sengen, var der pludselig noget, der sprællede. Det var Carl, der på trods af sin immobilitet i vågen tilstand havde moslet sig over til sin moar, mens han sov. Den søde dreng, altså…

I dag har vi haft besøg af Berit. Alma var umiddelbart lidt genert, men kom hurtigt over det og gav show for fuld skrue. Hun boycottede aftensmaden, fordi hun ikke måtte spise med fingrene, men accepterede villigt, at hun ikke fik andet senere på aftenen. Bortset fra det vanlige forsøg på at score en ekstra vitaminpille bad hun ikke om noget, så måske var hun bare ikke sulten. Begge børn var trætte og faldt i søvn uden falballader.
Kort sagt: Alt ånder fred, ingen grund til bekymring.

Home alone

Vi ved (plur. majestix), at alene hjemme-projektet på slottet bliver betragtet med nogen bekymring hid og did, så vi iler til med en hastig og beroligende update. I går kørte vi faderen til lufthavnen og tog derefter i Fields. Moderen havde den lumske bagtanke at kunne køre ungerne lidt trætte. Det lykkedes så ikke. Vi købte ind i Bilka, under hvilket Carl nappede ti gode minutter på langs efter at være dysset til ro i slyngen. Derefter rutchede vi ca. en million gange i Toy´R´Us uden i øvrigt at købe noget, Alma løb med lys i øjnene op og ned af en masse trapper, vi spiste frokost i en af restauranterne, Carl smadrede et glas, og vi kørte små biler om kap med andre børn på en sjov stand, vi gik forbi. Da vi kom hjem, havde både Alma og Carl besluttet, at der ikke skulle soves mere den dag. Carl måtte dog kapitulere og nuppe en superlur omkring kl. 17. Alma havde et mindre sammenbrud under aftensmaden, forårsaget af et urimeligt forlangende om, at hun ikke skulle spise parmesanosten med fingrene. Efter en dramatisk exit og en ond skulen i retning af moderen hamrede hun skydedørene i og tilbragte på eget initiativ nogle minutter i soveværelset med at være sur. Hun åbnede dørene et par gange og gloede arrigt ind på moderen og lukke dem igen, men efterhånden var det for sjovt at lege med dørene til, at hun kunne være sur – og så var hun i fint-fint humør resten af aftenen.

Søndag morgen var hyggelig, og efter morgenmaden gik vi en lille tur til kiosken for at proviantere det mest fornødne. Pludselig blev det regnvejr. Rigtig meget regnvejr. Vi søgte tilflugt under et træ og sang Cirkelines regnvejrssang. Da det drev over, gik vi videre og nåede ca. 50 meter, før det stod ned i stænger igen. Denne gang søgte vi ly i en carport fuld af sjove sten. Da vi nåede kiosken, væltede det ned for tredje gang, så vi købte et par ekstra boller og slog os ned. Da vi endelig kom ud, mødte vi mormor, der til Almas store henrykkelse kom på besøg og havde PAKKER med. Alma fik den fineste, gule kjole med blonder og glitter og blomster på. Carl fik stribede sokker til brug i viklen, når det bliver koldt. Vi havde en rar eftermiddag og rundede af med en tur på legepladsen, før mormor skulle med bussen igen. Alma var noget trist, da det gik op for hende, at vi ikke også skulle med, men efter en pizza til aftensmad var hun glad igen. Carl var træt og gik i i seng. Moderen og Alma så lidt fjernsyn i sammenslynget samdrægtighed, før Alma også skulle puttes.

So far er det da nemt at være alene hjemme!

Småsyg sofahygge


Alma har rodet sig ind i sit livs første forkølelse, formentlig resultatet af, at hun vælter rundt i sengen og ender med at ligge på dynen, selvom den omvendte rækkefølge er mere hensigtsmæssig. Denne blæsende regnvejrsdag er derfor mestendels tilbragt på sofaen med en mor under sig og en dyne over sig. Hun hoster og snøfter og er meget lidt tolerant overfor bamser og andet godtfolk i aktivitetscentret og på tæppet, så der har ikke været meget med selvstændigt gulvarbejde. Moderen synes, at det er forfærdelig synd for den lille baby, at hun er så hjamsk, så Alma bliver nusset og kysset alt det, hun orker.

Anne Marie og Alma

Alma og hendes moder aflagde visit hos fru Helger. Alma var i noget bedre lune end ved sidste besøg, så da hun vågnede af sin lur, greb Anne Marie straks chancen og hev hende op af liften. Alma var lidt benovet over alle de spændende, glimtende ting, der var at kigge på, og måtte gang på gang afbryde sit måltid for at grine henrykt over krystallysekronen, pyntepuderne og alle de andre skønne genstande, der skinnede så flot til hende.