Hvad for et hold er du på?

Carl: Far, hvad hold er du på?

Far: ???

Carl: Antons far er på byggeholdet.

Far: Nå, er der flere hold, man kan være på?

Carl: Ja, man kan være på vinderholdet. Jeg er på legeholdet. Man kan også være på ked af det-holdet. Mor, hvad hold er du på?

Mor: Jeg er nok på sødeholdet.

Carl: Hvis du er på sødeholdet, så bliver du aldrig på ked af det-holdet. Selv om du er på ked af det-holdet, snakker du bare med din almindelige stemme.

Den sidste betragtning fik moderen til at skamme sig. Vi har snakket en del om skæld ud og at råbe ad andre og om, at skæld ud er som at slå med stemmen. Den har Carl taget til sig, og han har selv konstrueret videre til den med, at man (= mor) ikke skal slå med stemmen, når hun bliver træt eller irriteret, eller børnene ikke hører efter, hun skal bare sige det igen med sin almindelige stemme. “Sådan gør man, mor,” forklarer Carl med mild røst. Moderen er lidt fascineret af at kravet om at tale med sin almindelige stemme. Der er forsket i skæld ud, og i en af bøgerne har man lavet et studie i en børnehave, hvor børnene bl.a. blev spurgt om, hvad pædagogerne skal gøre, når børnene ikke hører efter, hvis de voksne ikke må skælde ud. Og ungerne sagde som Carl: De skal sige det igen med deres almindelige stemme. Børnenes argument var, at de ikke hører bedre efter, fordi de voksne skælder ud, de bliver bare mere kede af det.

Undskyld, børnliller…

IMG_1064.JPG

Skriv et svar

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.