
Mon der findes noget levende hår tilbage på denne golde planet?
Lidt forsinket bringer vi en flot fotograferet billedserie fra madklubbens korte besøg i zoo. Det er Junges lækre Panasonic-kamera, der har taget billederne.
Mens drengene så på aber, var Alma og moderen til svømning.
Moderen har haft nogle travle dage op til, under og efter premieren på Ries nye show, så faderen har været på børnetjansen. En dag skulle Carl have lukket sin jakke. Faderen bøjede sig ned og KNÆK – invaliderende rygskade opstod.
Med børnenes hjælp var det lykkedes at få dem puttet og forinden at blive klædt af. Dagen efter gik turen til kiropraktoren, som desværre kunne konstatere, at det ikke bare var et hold i ryggen, men en diskusprolaps. Gys i gryden! Heldigvis hjælper den kyndige rygdoktors magiske hænder, så det er allerede meget bedre. Men vinterferieudflugterne med de afrikanske piger, dem gik han glip af.
Her en fotodemonstration af, hvordan man godt kan hygge sig sammen uden bevægelse.
Klemt inde mellem tre uger i Italien og to i hovedlandet kunne vi lige nå at nyde Amagerland. En tur til Fields endte i en spontanudflugt til Vestamagers legeplads med det store vikingeskib, der oven på weekendens store syndflod kunne minde om Noahs ark. Carl valgte rollen som rumvæsen, der beboede den store stenborg. Alma var en udadreagerende og meget lidt i-svime-faldende prinsesse, der blev forsøgt taget til fange af Minotauren (faderen), der boede i en hule i skibets agterstavn.
Som bekendt havde faderen fødselsdag i mandags. Alma hidbragte gaver fra det jyske – en tegning og et glas kastanjer, begge dele fint indpakket. Carl var endt med at vælge en Gomiti som sin gave. Som serviceinfo til læserne kan det oplyses, at Gomitier er små monstre, delt op på forskellige familier/egenskaber. Det er vist meningen, at man skal samle dem efter bestemte regler, men Carl hænger sig ikke den slags smålige krav, han elsker dem alle sammen uden forbehold. Og derfor var det naturligvis også en god gave til en voksen – hvem ville ikke være lykkelig over at få en Gomiti?
Begge de søde børn formåede at holde tæt med indholdet af deres gaver, og ikke nok med det: De formåede også at holde fuldstændig tæt med den store fødselsdagsoverraskelse, at Morten, Anja, Silje og Vikki kom på hemmeligt besøg på selve fødselsdagsmorgenen. Således kom deres tilstedeværelse fuldstændig bag på fødselaren, som havde overnattet på loftet og søvndrukkent blev hentet ned af Carl.
Efter en storslået morgenmad (tak, Morten) blev Alma udliciteret og havde en fornøjelig dag i Zoo, hvor hun bl.a. havde lavet papir af elefantlort. Hun havde det også med hjem… Carl udviste absolut og slet ingen interesse for at tage med og kom i stedet i børnehave. Da familien igen var samlet, kørte vi til den italienske yndlingsrestaurant og spiste fødselsdagsmiddag. Alt i alt en ret vellykket dag.

Da vi vendte hjem fra Italiens-færden primo juli, skulle moderen på festival og modtage legat og hæder. Her så vi andre vores snit til at tage på stranden. Holdet blev i sidste øjeblik forstærket med Thea. Og her er fotodokumentationen fra faderens iPhone i vanlig sløret kvalitet. Det begyndte med badning i lagunen (det begreb som Alma stivnakket kalder »kommunen«) – og endte med ansigtsmaling og udklædning på stranden og afsluttende koldskål på matriklen. En fest.
PS: Al ansigtsmaling er udført af dværgene selv – også faderens …
En samling fotos af den lille familie.

Efter et langt og mørkt efterår oprandt juleferien endelig til ikke mindst børnenes udelte tilfredshed. På feriens første dag stak 3/4 af familien afsted til Århus og farmor, mens den moderlige sidste fjerdedel blev på slottet et par dage ekstra. Som sædvanlig kan det konstateres, at man når en utrolig masse, når hverken børn eller andre forpligtelser trækker opmærksomheden væk fra aktiviteter som tapetsering af spisebord og andre forskønnende hjemmeprojekter. Fotodokumentation følger.
Faderen havde talrige ting at tage sig af i Århus, så farmor måtte tage sig af børnene. Det var et spændende, første forsøg, men det var efter sigende forløbet udmærket, om end farmor så en anelse brugt ud ved moderens ankomst efter en majet, majet lang togtur.
Siden sænkede julefreden sig over Klokkerbakken, og med hele Søholmklanen m. hunde + mormor blev der hygget igennem. Med kun en lille smule snyd fik Alma mandlen. Mandelgaven, hidbragt af mormor, var en stor kiste med alskens gode sager. Alma kunne bruge det hele undtagen en flaske rødvin, som hun forærede Ole. Juleaftensdag var fredelig og hyggelig helt uden plageri om gaver i utide, og aftenen svandt hurtigt hen i en mild regn af gaver. Både Alma og Carl jublede over hver ny pakke. Alma uddelte taksigelsesknus til hele familien, mens Carl noget mere forbeholdent nøjedes med “hak”.

Så er det lørdag…

Hvis lørdagen stod i hem’ets tegn (Carlo-lingo for hjem), så blev søndagen usædvanligt udadvendt. Over middag tog H+C+A (ikke H.C.Andersen) til kulturhusfødselsdag i Holmbladsgade. Faderen kunne så få flyttet en kommode ned i kælderen mm. Almas forventninger gik i retning af kage (fødselsdag=kage), men det var der ikke noget med, så man retirerede til den nærmeste café og nød et stykke chokoladekage. (Dette kan moderen sikkert uddybe i kommentarfeltet.)
Om aftenen skulle moderen så fyre den af i Christianskirken, hvor hendes anstrengelser for at stable et storladent surprise-arrangement for AMH på benene skulle stå sin prøve. Og da Rasmus havde inviteret til pizza, gik det mod Frederiksberg sidst på eftermiddagen.
På vej i bilen gennem den mørke hovedstad reflekterede Alma: »Det var dejligt at være inde i byen med Dorte og Ole alene sammen med Carl.« Og: »Far, jeg kan godt li’ dine venner.«
Rasmus’ og Christinas Bertil er kuns få måneder, så ham legede faderen lidt med, mens Anna, der ligger mellem Alma og Carl, havde noget at byde på, for begge gæsterne. Carl ytrede ønske om at hjembringe op til tre forskellige legeeffekter til ‘oar’ derhjemme: en rullende elg, en rød Fischer Price legebil og ikke mindst en skiveskåret trærumraket med magneter i. Et børnespisebord blev stillet op på Annas værelse, og hjemmedesignet pizza blev nydt.
En hyggelig dag i sympatiske venners lag.
Faderen hjalp til med puslespillene, og det forstyrrede ikke hans fornøjelse ved arbejdet, at børnene søgte nye underholdningsområder.

Alma modtog sin første is-velsignelse på Peterspladsen. Og i dag valfartede vi så alle til stedet for at genbekræfte oplevelsen med en “iiisch”, som Carl kalder dem. Og mens moderen jagtede et toilet, nød de yngste to pap-vafler med hhv vanilje+chokolade og vanilje+jordbær. Det var himmelsk. Kun få pletter på tøjet. Bagefter indtog vi den egentlige Petersplads, som Alma nu har omdøbt “Peterspladsen – is-uden-tvivl”, da det nu er en fastslået tradition, at det er formålet med den plads. Faderen blev overskinnet af den hellige fader, Pave Ratzinger, der kom forbi i sin pope-mobil og velsignede isspisningen på storskærm. Imens poserede moderen sine nyindkøbte kjoler foran springvand og kamera uantastet af de hellige handlinger. Hun blev ikke overskinnet. [Billeder følger.]
Her følger Alma og mors ønskesedler. OBS! Bemærk, at ønskesedlerne vil blive løbende opdateret, såfremt flere ideer melder sig!
Alma:
Little People-ting (Fischer Price)
Afrikansk tromme
Dukke/dukkeudstyr (hun har en barnevogn)
Magnetfigurer (der kan tåle, man leger med dem, til radiatoren på hendes værelse)
Børnecomputer
Alberte-sangbog
Disney-klassikere på dvd
Bobles-dyr
Mor:
Cykeltrailer
GPS, der også skal kunne bruges til fods
Dr. Hauschka-produkter
Elektronisk p-skive
Hårblomster på store spænder
Lars Helweg-maleri
Makeup
Pilgrim-smykker
Faderen:
Se den på http://morgenbord.tadalist.com/lists/show/425040
En slesk personage, i knejpekredse kendt som Onkel Ond, fik fingre i den uafvidende Carl i farmorens køkken. Før nogen kunne sætte en stopper for den grumme døgenigt, lykkedes det ham at tilføje Carl en dygtig huskekage forklædt som en næsestyver. Siden dette drabelige optrin har Carl ikke sovet roligt. Vi formoder at misdæderen stadig er på fri fod.
Denne blogs udgiver tror vistnok, at Alma gerne vil ønske alle sine fans og andre blog-læsere et festligt og muntert nytår med masser af falden-på-halen-komik, som hun selv sætter så megen pris på.
Alma kan i øvrigt melde om en vellykket og passende fugtig og børnerig nytårsfest hos Ida og Selma (og Anders & Hannah). Måske følger der billeder her, når blog-redaktøren og -fotografen har fået fremkaldt de digitale fotos fra arrangementet.
Udgiver-faderen led ikke af egentlige tømmermænd på årets første dag og var derfor heller ikke indlagt til en nytårsdag med transmission fra skihopbakken i Garmisch-Partenkirchen. Til gengæld har den stået på rigelige mængder af Kaj & Andrea, nærmere bestemt det afsnit, hvor Andrea får trang til at stille op i melodigrandprixet (der vist nu om dage kun kendes som »MGP«), hvilket har resulteret i musikalske tømmermænd; Lige nu slæber faderen rundt på en enerverende båndsløjfe i hovedet, der repeterer stumper af »Smuk som et stjerneskud« i Andreas forvanskede og noget skingre udgave: »Smuk i prinsesseskrud«.
Fredag debuterede Alma som vandhund i Kastrup Svømmehal i godt selskab med fem andre førstegangssvømmere, iført en fiks vand- og lækagetæt badeble. Hun var tilsyneladende begejstret for gensynet med det våde element, som hun jo ikke har befundet sig i siden d. 8. juni. Helt stiv i blikket af koncentration blev hun i overensstemmelse med trænerens instrukser ført rundt i vandet på maven, på ryggen, i slangebuer og op og ned af pålidelige faderhænder. Der var ikke så megen sprællen og plasken fra Almas side denne første gang, men det kommer nok, når hun bliver mere fortrolig med svømmekonceptet.
Alma arbejder på konsulentbasis med at teste websites for at vurdere, om deres interface er tilstrækkeligt avanceret til den nye generation. Hun klarer opgaven med bravour, når bare hun får lidt finmotorisk assistance fra faderen.
You must be logged in to post a comment.