Kategoriarkiv: Carl

Familiekaos på Klokkerbakken

Så blev det den weekend, hvor Klokkerbakken blev invaderet af fætre og kusiner i rå mængder, smukt suppleret med tre (ikke-sorte) enker. Lykkeligvis havde sommeren valgt at falde netop denne weekend, så solen skinnede og varmede fra morgen til aften. Familien fra slottet rykkede ind allerede fredag, kusine Maria stødte til lørdag aften, og søndag myldrede resten til fra nær og fjern.
Telte blev rejst – mange telte, mange parasoller, der blev kokkereret og bagt og spist og snakket og grinet og spist noget mere. Alle var blev inddelt i arbejdsgrupper (klart var de det, det var Dorte og Maria, der stod for planlægningen), så der var styr på detaljerne.

Børnene kastede mod dåser og havde gedigen vandkamp, hvor Siljes kæreste Frederik velvilligt bistod som den, hele flokken af unger skulle slås med. Vandslangen blev erobret og tilbageerobret mange gange – tak til Frederik for udholdenheden.

Carl fik en splint i foden, som først moder og derefter fader tilbragte temmelig meget tid med at prøve at få ud. Uden held. Til sidst valgte Carl at satse på, at den arbejder sig ud af sig selv. Den sidder der endnu i skrivende stund, så vi afventer i spænding, om den bortabsenterer sig eller forårsager en rask blodforgiftning.

Ud på eftermiddagen trængte både hunde og børn til luftforandring, så moderen omkalfatrede sig selv fra desserthold til børneunderholningshold og tog dem med på legepladsen, hvor vi havde et par gode timer.

Alle aftener var klokken mindst 22, før rollingerne sov. Man skulle tro, det ville få dem til at tørne tidligt ind i dag, men det var så ikke tilfældet. Alma gymnasticerede løs i sengen, mens Carl gjorde sig ærinder ud for at stille presserende spørgsmål som “Var det koldt at være udenfor?” I skrivende stund er der dog faldet ro over børneværelset.

Som noget nyt tog vi denne gang med færgen fra Kalundborg. Turen varer to timer og 40 minutter, men der er få mennesker, film i legerummet og ikke mindst en wii, som man kan spille på! Dét var populært – og moderen er nu den regerende Kattegatmest i bowling! Det var lidt en fejl, at vi kom med den langsomme færge, men det viste sig at være en ganske god løsning.

Vi iler til med et skønsomt udvalg af fotos – med fokus på egne smållinger.

Sverige 2012

Kristi Himmelfart blev traditionen tro tilbragt i en overbefolket hytte i de svenske skove. Faderen og smållingerne tog afsted onsdag aften, og moderen fulgte, ligeledes traditionen tro, efter om fredagen. Overbefolkningen var dog ikke lige så markant som sidste år, skønt de største af børnene ubemærket er gået hen og blevet voksne og i år medbragte kærester, eftersom andre havde fået forfald.

Vejret var ikke helt så godt, som man kunne have ønsket, men dog ikke så dårligt, at hverken kanotur eller bålaften måtte aflyses. Madlavning over bål, fællesspisning udendørs og fællesang i ildens skær er ikke at foragte. Børnene stortrives i Sverige, ikke mindst fordi der hersker en udstrakt grad af selvbestemmelse. Man bestemmer selv, hvornår man vil i seng, og der er en noget friere adgang til sødtex, end de er vant til. Der er heller ikke de samme restriktioner på skærmforbundne aktiviteter som derhjemme, så de var lykkelige og meget selvkørende.

Eneste skår i glæden, og det var til gengæld ret stort, var, at Alma forliste sin iPod under pakningen på den sidste dag. Hun havde den, og pludselig var den væk. Alt blev gennemsøgt, men forgæves. Den er heller ikke dukket op til overfladen, efterhånden som folk har fået pakket ud, så den mest sandsynlige forklaring er desværre, at den er blevet rodet sammen med noget udsmidningsegnet og er røget i skraldespanden. Dét var ærgerligt!

Maddag

Moderen har indført en ugentlig maddag for hvert af børnene, hvor den, der er den, skal bestemme menuen og være med til at lave maden. Efter de indledende øvelser med at fastsætte dogmereglerne (man må ikke vælge risengrød hver uge, man må ikke bestemme, at der skal være dessert, man må ikke vælge at spise på restaurant etc.) er konceptet ved at være på plads. Og i dag er det så Carls debut.
“Vi skal have kartofler og brun sovs og et eller andet kød. Og grøntsager… kolde (= rå) gulerødder og kolde agurker. Og til dig og far: Broccoli! Og løg, for dem elsker du.”
Udmærket valgt, min skat.

Bare tæer på årets første sommerdag

Året orgiastiske Sverige-festival med det store vennekollektiv i Väratorp sluttede i går søndag. Efter fire dage med mådeligt vejr brød solen igennem, og vi afsluttede kristiflyvfartsferien med årets første rigtige strandtur på Amager Strand. Og så fik temperaturen lige et nyk op i dag, så vi officielt fik årets første sommerdag med op til 25 grader.

Almas klasse har forlængst planlagt, at denne uge står i fiskens tegn; nærmere bestemt hornfisken, som generøst maser sig igennem Øresund i disse uger. Derfor henlægger man ugen til Amager Strandpark udstyret med fiskestænger. Forældre er velkomne til at kigge forbi.

Efter at faderen i en halv time havde ravet rundt i hele børnehavens legeområde som en blindet kyklop for at fange røverbanden Carl og Alma, kunne vi endelig forlade institutionen. Carl missede Anton, der var taget til taekwondo, men kompenserede med badekar i haven, en vandslange og et vandgevær.

Alma fandt legelejlighed i haven hos Hannah C, hvor en vandbalje lokkede. Hun prioriterede naboens pasta og kødsovs over vores hjemlige menu. Og da det jo var moderfri-mandag (hun var med børnekoret på strøget og synge penge ind), blev det en hyggelig herre-middag for to i haven med bøffer i pitabrød og hjemmelavede pommes frites med ketchup.

Carl var stærkt tilfreds med mad og setup.

Hannah og Alma henlagde sidste halvleg til vores have med trampolin og vandgevær, og forskansede sig til sidst på altanen, hvor man bad Carl om at blive låst ude, så man kunne undgå forældre, der ville afbryde denne skønne første sommerdag.

Men efter en halv sommer-bonus time faldt klokken i slag.

Hjemmebio hos Birgit

Moderens veninde Birgit, der normalt huserer på Amalienborgmuseet, inviterede til filmeftermiddag. Den udvalgte film havde smållingerne dog set, så en anden blev sat på og viste sig at være noget barskere end forventet. Alle slap dog uden varige men, og dertil havde vi indkøbt sæbebobler på vejen, så de sidste truende traumer blev opløst i skinnende bobler fra altanen.

Carl vågner

Og her kommer så den bebudede Warhol-remake, skudt med en gammel iPhone.

Selv om den er beregnet for kendere og feinschmeckere, er den klippet helt ned til godt tre minutter.

Du skal skrive »hokus« som password for at se filmen.

 

… og hvis nogen forsøger at snyde, så dør katten …

Odden-Ebeltoft

Marts-turen til Århus gik over Odden-Ebeltoft til især Almas store fortrydelse. Hun mente, at færgeturen var for kort, og den var da også beskåret med ca. 1/3. Og når så en del af tiden går med at spise sin madpakke, så er der bare ikke meget tid tilbage at lege i. Så det vil hun gerne frabede sig en anden gang. Faderen var dog – ud over de billigere billetter – begejstret for, at man ikke behøvede at køre hjemmefra kl. 7 om morgenen.

Da det var fredag, havde moderen også puttet fredagsslik i madpakkerne. Så Carl startede festlighederne med et Kinder-æg med indbygget Überraschung. (Faderen kan stadig ikke rigtig forlige sig med det tyske fænomen, der i år har 40-års jubilæum … lissom moderen.)

Drengeaften Classic

Efter en hård dag med intensiv trampolin-kamp slutter Carl og Anton af med den klassiske tirsdags-drenge-madaften. Også her gåes der til den. Carl rapporteres at ha spist seks portioner og er selv ret imponeret af sin bugnende mave. Drengene benytter lejligheden til at slå mave – helt bogstaveligt – ved at løbe og støde extremiteterne sammen gentagne gange. Dét er sjovt! En dejlig dag – også uden Skylanders …

Mandag morgen

Og nu vi er ved Carle-pix. Her er et still-billede fra faderens mini-remake af Warhols snart 50-år gamle 5-timers sovefilm ‘Sleep’. Filmen er belejligt presset ned til 5 min. da både instruktør og hovedrolleindehaver har andet at lave. Kommer snart på en familieblog i nærheden af dig.

Sociale aktiviteter

I går var der fuldt hus på slottet. Alma havde gaflet sig en legeaftale med Liva, som kom med hjem. Da Carl kom hjem, gik de alle tre en tur. Pigerne ville gå “firkanten rundt”, hvilket betyder at gå en runde ad Livornovej og parallelvejen uden at krydse vejen. Desuden ville de fodre høns. Carl gik med, men stødte ind i Anton og kom drønende hjem for at spørge, om han måtte gå derover. Det måtte han gerne.
Pigerne fortsatte. På den anden side af firkanten mødte de William fra klassen og Hafrun fra parallelklassen og tog dem med tilbage, så pludselig var de fire. Mand, hvor kan fire seks-årige på en trampolin larme! William blev hængende til aftensmad. Det var vældig hyggeligt, især fordi Alma og William aldrig har leget sammen derhjemme før.

I dag skal Alma sove hos Nikolaj. Da Carl hørte det, fik han omgående lavet en aftale om aftensmad og Disney hos Anton – og ymtede, som han ofte gør, at han glæder sig til at komme i skole, så han får mange venner lige som Alma. Lørdag eftermiddag skal Alma lege med Liva, og søndag har hun bedt moderen om at lave en legeaftale med William. Tjuhej, hvor det går!

Kaos

Når Alma og Carl virkelig folder sig ud, bliver værelset hurtigt for lille. De ynder begge to at lave opstillinger, bl.a. ved at bygge tårne af stabelkasser og fylde dem med beboere. Carl har yderligere trumfet ved at lave en hær af Gormitier til at holde vagt. Rundt om tårnet står dragerne. Faderen gjorde opmærksom på, at tårnet var temmelig ubeskyttet på bagsiden, men med den mængde beskyttere var det intet problem. Dragerne blev bare vendt om, og så var det ordnet. “Din styrke giver dig sejr,” som han siger.

Alma har nogle lidt andre præferencer. Hun har bygget Fredens Dal. Der bor bl.a. kongen og dronningen, hvis datter er meldt savnet, Tarzan og Jane samt Herkules-pigen. For foden af slottet står en prins eller konge, som kom for at bede om prinsessens hånd. Han troede, at Herkules-pigen var prinsessen, men det var hun jo ikke, så han måtte ride hjem igen på sin elefant.

I got the power!

Carl hoppede ud af bilen ved hjemkomsten i går og råbte: “Jeg smutter over til Anton”, og så var han væk. I morges kom Anton så op for at spørge, om Carl ville være med til at se på et computerspil (hvad fornøjelsen er i det, overgår moderens begrænsede forstand, men det er ret populært…). Anton havde nemlig overnattet hos familien Underbo og var således lige ved hånden. Væk var Carl. Han tilbragte dagen med vennerne, kun afbrudt af på- og omklædningsseancer, når sokkerne var blevet trampolinvåde eller lign.

Alma tilbragte påskens sidste formiddag med at sukke over, at hun kedede sig, og den sidste eftermiddag i selskab med Mille og Emilie. Hos Mille havde hun set en eller anden Pet Facebook-app i funktion og kom derfor hjem med et inderligt ønske om også at få en Pet.
“Åhr, mor, må jeg ikke godt få en Pet?” [Store, bedende øjne, før hun sætter trumf på] “Carl, vil du ikke også gerne have en Pet?”
Carl, som legede med sine Gormitier, havde ikke hørt efter, men han var straks klar til at piske en stemning op og råbte solidarisk “Jeg vil også have en Pet.” I løbet af ingen tid kørte der et taktfast råbekor, skiftevis “Vi vil ha’ Pet” og “Børnemagt,børnemagt”. De to ville have klaret sig fortrinligt hos Kommunistisk Ungdom.

Generelt begynder man at få en fornemmelse af, at de er ude på egne vover og egentlig ikke underlagt forældrekontrol længere. Da faderen lagde sig ud med Carl under aftensmaden ved at afvise at mosle, hylede Carl først op med sit “Hvorfor er du så ond imod mig? Jeg synes, du er ondskabsfuld!”.
Da faderen derefter afviste at blive kaldt ondskabsfuld, kiggede Carl køligt på ham: “Jeg har lyst til at stikke denne her gulerod ind i dit øre.”

Jaså.

Skumskæg

Traditionen tro blev der badet i farmors badekar. Alma og Vikki nappede et fællesbad, mens Carl slog sig løs alene. Eller, alene og alene… moderen blev hidkaldt med meget få minutters mellemrum for at bivåne alt muligt, blandt andet skumskægget. Skumrelateret var også den hidkaldelse, hvor Carl fornøjet fremviste en nyindkøbt Pokemon med skum på. “Ser den ikke bare sjov ud, mor?” Tjo…

Den dag, solen skinnede

Torsdag var det solskin, så vi tog den obligatoriske runde til legepladsen og rundt om Dammen – Indre Dam, forstås. Børnene startede på løbehjul, men måtte sande, at Haderslev midtby er for brostensbelagt til rigtig at være løbehjulsegnet. Heldigvis er Gravene stor og meget plan, så der kunne hjules sammen med et par gutter, der uden synderligt talent øvede sig på skateboardtricks.